Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 871
Offentligt
Kære rette vedkommende i Folketingets Sundhedsudvalg 
 
For over to år siden lykkedes det mig ved hjælp af e­cigaretter at holde op med at ryge. 
Jeg er snart 50 år gammel og har røget siden jeg var 11 år. I mange år har jeg ikke følt nogen 
grund til at holde op med at ryge. Jeg synes naturligvis det var rart og min egen sag om jeg 
ville forurene min krop med gift. 
Men på et tidspunkt blev det for meget. Specielt fordi jeg er blevet diagnosticeret med KOL. 
Selvom jeg pludselig havde fået denne alvorlige sygdom kunne jeg stadig ikke stoppe med at 
ryge. Jeg prøvede nikotinprodukter fra medicinalbranchen, men det blev jeg syg af. Kvalme, 
hovedpine, hjertegalop, opkast. Det var forfærdeligt og fuldstændigt ubrugeligt, for mig. 
Jeg prøvede medicin der skulle hjælpe mig og pillerne hjalp. Men kun indtil jeg stoppede med 
at tage dem, så røg jeg igen. 
 
Heldigvis blev jeg opmærksom på at der fandtes e­cigs og det ændrede alt for mig. 
Jeg købte et startsæt og 36 mg nikotinvæske. Den dag jeg modtog det med posten fra 
England og startede med at dampe, smed jeg mit tobak væk og jeg har ikke røget siden. 
Efter kort tid sænkede jeg mit nikotin indhold i væsken og kom hurtigt ned på 12 mg. 
Nu blander jeg selv mine væsker og bruger 5­8 mg. 
 
Det er altså en ren succeshistorie for mit vedkommende og jeg nyder at være samper og 
have den rene fornemmelse og ikke fylde min krop med alle de afskyelige giftstoffer der er i 
tobak. Jeg har prøvet at ryge et par gange, for sjov, for man vil altid have lyst til tobak lige 
meget hvor mange år siden det er man stoppede. Men ikke engang en halv cigaret kan jeg 
holde ud af ryge. Jeg føler mig forurenet i kroppen, svælget, munden, lungerne. Det smager 
forfærdeligt og forpester omgivelserne. Fatter ikke at jeg har kunne holde ud at ryge det møg i 
over 35 år. 
 
Jeg har hele tiden interesseret mig for alle undersøgelser der er lavet og det er nemt at 
gennemskue de undersøgelser som finder damp farligt eller giftigt. De mest seriøse 
undersøgelser kan ikke påvise nogen væsentlig farlighed ved at dampe. 
Jeg er klar over at der kan være et problem med aromaerne, som det eneste, men der findes 
producenter der ikke fylder alt muligt gift i aromaerne. Og det er selvfølgelig dem jeg bruger.  
Jeg håber der bliver lavet mange flere undersøgelser, på et rimeligt grundlag og så bredt som 
muligt. Det er vigtigt at få belyst alle de sundhedsrisici der er med at dampe. 
 
Det er vigtigt ikke at sammenligne damp med tobak. Selvom der er visse usikkerhed omkring 
enkelte stoffer i aromaer og ved afbrænding af væsker ved høje temperaturer. Og specielt i 
forhold til omgivelserne.  
At sidestille e­cigaretter med tobak er det rene vanvid.  
 
Nikotin er ikke farligt i små doser. Ikke mere farligt end koffein og hvis du indtager rigelige 
mængder koffein vil du sikkert også blive meget syg. At pege på en sundhedsrisiko ved 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nikotin er det samme som at vi skal til at forbyde de fleste rengøringsprodukter, som er langt 
farligere hvis man drikker dem.  
 
Jeg har forståelse for at e­cigaretter skal forbydes for personer under 18 år og der skal 
selvfølgelig være en eller anden form for fornuftig regulering af markedet. Men det forslag der 
er fremme er fuldstændigt til grin. 
Det eneste folketinget vil få ud af at indføre den slags regler for e­cigaretter, er tusindvis af 
nye tobaksrygere og dermed tusindvis af sygdomstilfælde og det vil koste milliarder af kroner 
og sundhedsområdet. 
Det er mit håb at I ikke foretager disse tiltag som lovforslaget beskriver. Det er simpelthen for 
åndssvagt og hvis I vil have sundhed, så kan jeg garantere jer for at I vil få det modsatte hvis i 
gennemfører det lovforslag. 
 
Jeg må appellere til at I søger reel information hos de tusindvis af mennesker som I vil 
kriminalisere. Jeg vil appellere til at I ikke blindt tror på hvad kræftens bekæmpelse siger, for 
det er tydeligt at der er lobbyister der har overtaget fornuften i den organisation.  
Tænk jer godt om inden i gennemføre den største skandale på sundhedsområdet i dette 
århundrede, hvilket jeg mener at dette lovforslag er grundlag for. 
 
Med Venlig Hilsen 
Jess Rafn, Allinge