Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 85
Offentligt
1417244_0001.png
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Januar 2014
Kommissorium for
Arbejdsgruppe om
gravide stof- og alkoholmisbrugere
1. Grundlaget
Regeringen ønsker at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge og kom-
me med forslag til, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der
fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer
eller alkohol under graviditeten.
Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver der årligt registreret 50-100 børn med medfød-
te abstinenser som følge af moderens narkotikamisbrug og 5-15 børn med di-
agnosen Føtalt Alkoholsyndrom (FAS). FAS er den alvorligste medfødte alko-
holskade. FAS en diagnose, som er vanskelig at stille korrekt ved fødslen,
hvorfor nogle børn med FAS ikke får stillet diagnosen. Men FAS udgør kun en
lille del af de medfødte alkoholskader. Fetal Alcohol Spectrum Disorders
(FASD) anvendes i dag som den internationalt anerkendte samlebetegnelse
dækkende alle typer af medfødte alkoholskader. FASD dækker over bredden af
diverse forskellige fysiske og mentale skader. Heraf vil kun en mindre del af de
medfødte alkoholskader være synlige ved fødslen, mens langt de fleste skader
først vil vise sig senere i livet under børnenes og de unges opvækst og udvik-
ling. Sundhedsstyrelsen vurderer derfor, at det reelle antal børn født med alko-
holskader (herunder FAS) er væsentligt større.
Det indgår i handlingsplanen mod narkotikamisbrug ”Kampen mod narko II”,
som blev fremlagt i oktober 2011, at der skulle foretages en kortlægning af
andre landes erfaringer med tvangstilbageholdelse af misbrugere med henblik
på, at resultaterne kunne indgå i overvejelser om brug af tvang i en dansk
sammenhæng.
SFI Campbell gennemførte på den baggrund en kortlægning af forskning om
tvang i misbrugsbehandling, som særligt går i dybden med erfaringerne fra
Sverige og Norge, hvor det i dag er muligt at tvangstilbageholde misbrugere
uden samtykke. Der kan på baggrund af SFI Campbells kortlægning ikke kon-
kluderes entydigt på effekterne af tvang i misbrugsbehandling, men erfaringer-
ne fra især Norge peger på, at tvangstilbageholdelse af gravide misbrugere kan
være et supplerende redskab til at beskytte fosteret under graviditeten.
Efter dansk ret er det i dag muligt i et vist omfang at tilbageholde gravide stof-
og alkoholmisbrugere, der er i behandling. Gravide stofmisbrugere kan tilbage-
holdes i behandling, forudsat at de, som led i deres behandlingsforløb på en
døgninstitution, har indgået en kontrakt med kommunen herom jf. lov om til-
bageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Gravide alkoholmisbrugere kan
tilbageholdes ved behandling på en døgninstitution, hvis de har indgået en kon-
trakt med kommunen jf. sundhedslovens § 141.
D
en gravide misbruger kan til enhver tid opsige kontrakten med kommunen og
forlade behandlingsstedet, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Side
1
af
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417244_0002.png
Mulighederne for at indgå behandlingskontrakter med mulighed for tilbagehol-
delse af gravide stof- og alkoholmisbrugere anvendes meget sjældent.
2. Arbejdsgruppens opgaver
Arbejdsgruppen skal afdække problemets omfang og karakter, herunder hvor i
Danmark børn med skader som følge af misbrug under graviditeten fødes samt
om muligt beskrive, hvad der kendetegner moderens/familiens situation. Ar-
bejdsgruppen skal derudover kortlægge og analysere den nuværende indsats,
herunder anvendelsen af de eksisterende regler om indgåelse af behandlings-
kontrakt med mulighed for tilbageholdelse af gravide misbrugere, og årsagerne
til, at reglerne kun i få tilfælde er blevet bragt i anvendelse.
Arbejdsgruppen skal i den forbindelse inddrage de lovgivningsmæssige ram-
mer og erfaringerne fra andre lande, herunder såvel de øvrige nordiske lande,
som lande, der har erfaringer med andre rammer for indsatsen end tilbagehol-
delse af den gravide, med henblik på at vurdere, hvorledes og om de pågælden-
de ordninger vil kunne passe ind i en dansk kontekst.
Arbejdsgruppen forestår udarbejdelse af et beslutningsoplæg med forskellige
modeller baseret på en afvejning af hensynet til den gravide misbruger og det
ufødte barn, der kan bidrage til, at antallet af børn, der fødes med alvorlige
helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under gra-
viditeten, reduceres. Derudover skal modellerne forholde sig til et evt. behov
for efterbehandling/efterværn, når kvinden har født sit barn, herunder f.eks. det
tilbud, der ligger i familieambulatoriernes tilbud til gravide stof- og alkohol-
misbrugere og børn født af misbrugere.
Den eller de mulige modeller, der peges på skal bygge på tillid, frivillighed og
egen motivation, men hvis mindre indgribende foranstaltninger er utilstrække-
lige, på anvendelse af tilbageholdelse herunder uden samtykke fx som ramme
for en terapeutisk indsats i forhold til afhængigheden og det kommende moder-
skab. Undersøgelsen af de internationale erfaringer skal ligeledes have dette
sigte.
I forbindelse med udarbejdelse af beslutningsoplægget skal arbejdsgruppen
belyse de juridiske, organisatoriske, økonomiske, etiske og faglige aspekter ved
de foreslåede modeller.
3. Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Social-, Børne- og Integrationsmi-
nisteriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, med deltagelse af Sund-
hedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere
hører under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område, og tilbagehol-
delse af gravide alkoholmisbrugere hører under Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelses område.
Formandskabet for arbejdsgruppen varetages af Social-, Børne- og Integrati-
onsministeriet.
Arbejdsgruppen kan inddrage yderligere faglig ekspertise i forbindelse med
arbejdet, ligesom KL og Danske Regioner vil blive inddraget i relevant omfang
i arbejdet. Endvidere vil Justitsministeriet i fornødent omfang blive inddraget i
forhold til en juridisk vurdering af mulige modeller for tvang.
Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde efteråret 2014.
Side 2 af 2