Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 80
Offentligt
Appendix I 31-10-2014
Nationalt Videnscenter for Demens: resultater
NVD har skabt nye nationale netværk i Danmark
Kommuner: En demens-ambassadør er udpeget i alle 98 kommuner. Udgør et stærkt netværk hvor
der vidensformidles og udveksles erfaringer mhp. at højne kvalitet og indsats på demensområdet.
Ambassadører bruger NVD til sparring, konkret vejledning, vidensudveksling.
Regioner. Netværk for demensklinikker i Danmark. Årligt netværksmøde. Sparring om
kvalitetsudvikling og metoder i demensudredningen. Et særligt netværk ”ADEX” er etableret for 8
forskningsaktive ”memory clinics”, som arbejder med kliniske trials og harmonisering af kriterier
og test.
Netværk for fagkonsulenter: et netværk af dygtige fagfolk fra hele landet, som også bruges som
undervisere for NVD ved lokale og landsdækkende arrangementer
Sammenhæng på tværs af social og sundhed, regioner og kommuner, frivillige/pårørende og
professionelle
Demensområdet er komplekst og indeholder opgaver og udfordringer inden for både
Sundhedsministeriet og Socialministeriets områder, demensindsatsen foregår både i regioner og
kommuner og i almen praksis og de pårørende bidrager i høj grad. NVD har bidraget til at samle
områderne på tværs. Der findes ingen anden national organisation som binder områderne
sammen i forhold til de faglige aspekter.
Internationalt samarbejde sikrer forskning, formidling og uddannelse på internationalt niveau
Nordiske videnscentre: NVD samarbejder med ”søster-centrene” i Norge og Sverige om flere
initiativer vedr. vidensformidling og uddannelse, fx den skandinaviske lederkonference.
Samarbejdet sikrer at produkter udviklet i et land inspirerer til udviklingen i de øvrige lande.
Europa: NVD er optaget som medlem af
European Alzheimer’s Disease Consortium
(EADC), som er
en sammenslutning af ekspertisecentre, der samarbejder om forskningsprojekter inden for
diagnostik, behandling og pleje. NVD deltager også i projekter i
”Joint Programming on
Neurodegenerative Diseases” (JPND),
EU medlemslandenes fælles forskningsprogram.
Verdens største demens konference: Det lykkedes NVD at tiltrække den største videnskabelige
konference
”Alzheimer’s Association International Conference”
med knap 5000 deltagere til
Danmark i juli 2014, hvilket bidrager til at synliggøre dansk forskning og til internationalt
samarbejde for danske forskere.
Udenlandske delegationer: NVD’s status som national videnscenter har tiltrukket flere nationale
delegationer fra udlandet, som har ønsket information om enten demensindsatsen i Danmark
generelt eller om NVD’s aktiviteter (seneste eksempler: repræsentanter for sygehusdirektioner og
private udbydere på plejeområdet fra Belgien, plejehjemsdirektører og andre nøglepersoner i