PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 67
Offentligt

Gravid

på tværs

Ideer til forbedret indsats

fra professionelle og

gravide kvinder med

rusmiddelproblemer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mulige aktører i graviditetsfaserne

Graviditetsforløb kan være meget forskellige, og ofte er kun nogle af aktørerne aktuelle.

Her er en oversigt over, hvornår i faserne aktørerne typisk bidrager med en indsats.

Beslutningsfasen

graviditetsMånederne

efter fødsel

familieambulatoriet:

Læge, jordemoder, socialrådgiver og psykolog

evt. indlæggelse på svangreafdeling

evt. børneundersøgelser:

Læge og psykolog

Barselsafdeling.

evt. neonatal og børneafdeling

stofbehandlingscenter:

Familiesocialrådgiver, stofbehandler og psykolog

evt. stof døgnbehandling

evt. familieinstitution/

forældrekompetence undersøgelse

evt. forældrekompetence

undersøgelse ambulant

Kommunens afdeling for bevilling

af stofbehandling

Kommunens familieafsnit

sundhedsplejen

Praktiserende læge

evt. behandlings- og observationshjem

evt. plejefamilie

evt. juridisk bistand vedr. afgørelser om

indsats til familien fx anbringelse

Buk denne flap,

så kan du nemmere

finde Gravid på

tværs, når den står

i reolen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gravid på tværs

Ideer til forbedret indsats fra professionelle

og gravide kvinder med rusmiddelproblemer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Det er både svært, spændende og udfordrende

for alle kvinder at skulle have et barn. For kvinder

der bruger rusmidler, kommer der endnu flere

problemstillinger og udfordringer til.

Ikke desto mindre er et barn en glædelig begi-

venhed, derfor skal vi alle gøre det bedste for at

hjælpe mor og barn.

Den professionelle udfordring i støtten til den gra-

vide kvinde er at balancere mellem et perspektiv på

det kommende barn og et perspektiv på kvinden.

Det har afgørende betydning for et positivt forløb,

at der samarbejdes med kvinden i en åben dialog

og med respekt for hendes beslutninger.

Mødet mellem den gravide kvinde og de mange

professionelle fagpersoner vil ofte være dilem-

mafyldt. I feltet mellem hjælp og kontrol skal vi

tilpasse vores indsats, så den giver mening for

den enkelte gravide kvinde og reelt er til hjælp for

hende og hendes kommende barn.

”JEG BLEV TALT TIL SOM EN

MISBRUGER. IKKE SOM TIL EN

KOMMENDE MOR. DET VAR EN

STOR FEJL”

Denne håndbog præsenterer erfaringer og ideer

til forbedret indsats fra det faglige netværk Gravid

på Tværs, der i projektperioden 2008-2011 har

diskuteret og vidensdelt forskellige temaer ud fra

egne erfaringer og ekspertoplæg. Erfaringer fra de

faglige eksperter og fra deltagernes egen praksis er

medtaget.

I projektperioden har vi via fokusgrupper

inddraget kvinders erfaringer med graviditet og

rusmiddelproblematik samt deres møde med de

professionelle systemer. Også disse er med i hånd-

bogen.

Vi håber, at håndbogen kan inspirere og hjælpe

med til, at professionelle sammen med gravide

kvinder finder veje til et sammenhængende,

brugerinddragende og succesfuldt graviditetsfor-

løb, hvor såvel det ufødte barns som moderens

sundhed og trivsel er i fokus.

”Da jeg blev gravid med Lucas,

røg jeg for meget hash. Jeg gik al-

lerede i behandling på et misbrugs-

center, men min graviditet gjorde,

at jeg også skulle følges på hospita-

lets familieambulatorium. Senere

fik jeg også en sagsbehandler i familieafsnittet.

Nogle gange var det ret forvirrende, hvem af dem

jeg skulle snakke med, og om hvad. De var heller

ikke altid enige, kunne jeg mærke. Det skete også,

at jeg ikke var enig med dem i det, de synes var

godt for mig.

Det føltes rigtig rart, når jeg oplevede, at de respek-

terede hvem jeg var, og hvad jeg havde brug for af

hjælp. Og at de troede på mig, når jeg sagde, at de

ikke behøvede at bruge penge på døgnbehandling til

mig. Jeg kunne godt klare mig med mindre”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

For at gøre håndbogen så overskuelig som muligt, har vi valgt at opdele tiden omkring graviditeten i

3 faser.

Hver fase har sit eget afsnit i håndbogen.

Beslutningsfasen

hvor graviditeten konstateres,

og kvinden tager stilling til, om hun ønsker at

beholde barnet. Beslutningsfasen er markeret

således:

og behandlingsbehov kan undersøges og giver

inspiration til ambulante undersøgelser af foræld-

rekompetencen.

Efter fødsel-fasen

er perioden, hvor kvinden skal

tilpasse sig sit nye liv og nye livsvilkår. Denne fase

er markeret således:

I denne fase kommer vi ind på, hvem de relevante

aktører er samt deres støtte- og behandlingstilbud.

Vi ser desuden på, hvordan kommunikation

kan styrke kvinden i at opnå de forandringer, hun

ønsker. Og hvordan den første samtale om gravi-

diteten kan gribes an.

Graviditetsfasen

rummer graviditetsmånederne

og er markeret således:

Nye aktører kan komme ind i billedet i denne

fase. Det kan fx være i forbindelse med en

anbringelse af barnet eller en forældrekompe-

tenceundersøgelse i døgnregi med mor og barn

sammen samt evt. far.

Vi ser på samvær mellem forældre og det an-

bragte barn og præsenterer inspiration til under-

søgelse af forældrekompetence i døgnregi.

Et afsnit om enighed og uenighed i det

tværfaglige og tværsektorielle samarbejde

I løbet af de 3 faser har de professionelle forskel-

lige opgaver, ansvar og roller i forhold til at hjælpe

kvinden. Som i et boldspil er der forskellige pladser

på banen med forskellige funktioner, selvom målet

er det samme. Da vi arbejder i et felt med mange

holdninger og følelser, er der meget, vi kan se

Udover aktørerne fra første fase kan der komme

nye til med supplerende behandlingstilbud. Vi

kommer desuden ind på, hvordan kvindens støtte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskelligt på og være uenige om. Afsnittet ser på,

hvordan vi kan gøre nytte af denne præmis.

Et afsnit om jura og pligter

I afsnittet om jura gennemgås de dele af Service-

loven, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven,

Offentlighedsloven og Sundhedsloven, man som

minimum må kende til for at kunne arbejde pro-

fessionelt med indsatser til gravide kvinder med

stofproblematikker. Det er disse love, der regule-

rer forholdet mellem de offentlige myndigheder

og borgerne.

Vi kommer for hver regel ind på, hvad du skal

vide, og hvad du skal gøre/være opmærksom på

for at kunne overholde lovgivningen.

Brugerne og de professionelles stemmer

Gennem hele bogen kommenteres indholdet lø-

bende af to stemmer: Kvinder, som bidrager med

personlige erfaringer og Eksperter, som bidrager

med deres professionelle erfaringer. Kommenta-

rerne er markeret således:

viden og praksiserfaring med de konkrete tema-

områder.

Netværksdeltagerne

har desuden identificeret

dilemmaer omkring de forskellige temaer og har

udviklet en række gode ideer til forbedret indsats

for kvinderne.

Temaerne i håndbogen udspringer af arbejdet i

det faglige netværk ”Gravid på Tværs”. Som be-

kendt betyder tilvalg også fravalg. Håndbogen er

således ikke udtømmende for den store viden og

de mange temaer, der er relevante på feltet.

Bagerst i håndbogen kan du se, hvor du kan

hente mere information om fx behandlingsmulig-

heder og sundhedsfaglige spørgsmål om risikofor-

hold og komplikationer ved graviditet og rusmid-

delbrug.

For nogle kvinder tager faderen del i mange af de

møder og behandlingsaktiviteter, som etableres

omkring kvinden. For andre kvinder er faderen en

mere eller mindre fraværende person. I håndbogen

optræder ordet kvinde alene, hvilket ikke afspejler

de mange situationer, hvor faderen faktisk tager del

i graviditeten.

Kvinder,

der selv har erfaringer med graviditet,

en stofproblematik og kontakt til hjælpesystemet,

har givet netværket anbefalinger til, hvad der

virker godt, skaber tillid, og hvad der har været

vanskeligt i mødet med systemets hjælp og kon-

trol. Erfaringer og råd er kommet frem i en række

fokusgrupper gennemført adskilt fra netværket.

Fageksperter

har bidraget med oplæg på net-

værksdagene i Gravid på Tværs. Alle har særlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beslutningsfasen

De 3 faser

Beslutningsfasen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De 3 faser

Beslutningsfasen

Fra første samtale er det vigtigt, at vi møder kvin-

den med respekt for den pressede situation, hun

kan befinde sig i.

I de første samtaler skal vi tilbyde kvinden hurtig

kontakt til regionens familieambulatorium for

vejledning om rusmidler, graviditet og risikofor-

hold. Kvinden skal informeres om mulighederne

for støtte og hjælp samt om krav og forventninger

til hende.

”Da jeg fandt ud af, at jeg var

gravid, var den første professionelle,

som jeg sagde det til min behandler

i misbrugscenteret. Hun sagde, at

det var vigtigt, at jeg fik kontakt til

familieambulatoriet, så jeg kunne

blive fulgt i min graviditet og få talt om stoffernes be-

tydning. Her mødte jeg en læge, en socialrådgiver og

en jordemoder. Jeg skulle også have kontakt til min

sagsbehandler i familieafdelingen. Lidt før fødslen

blev jeg så præsenteret for en sundhedsplejerske, som

også skulle følge mig efter fødsel. Alt i alt var der rig-

tig mange mennesker, som jeg skulle forholde mig til”.

Det kan være forskellige professionelle, som kvin-

den deler oplysning om graviditeten med og som

derfor har til opgave at få kaldt andre relevante

aktører på banen.

Relevante aktører

De professionelle hovedaktører i kvindens beslut-

ningsfase er oftest:

• raktiserende læge der kan tilbyde rådgivning

og ved beslutning om abort skal/kan henvise til

hospital og ved ønske om graviditet til fødested

og familieambulatorium.

• egionernes familieambulatorier er et tilbud

til gravide kvinder med rusmiddelbrug. Her vil

lægen kunne rådgive kvinden om graviditet,

stof og eventuelle risikoforhold. Ambulatoriet

kan bistå, hvis der vælges abort. Ambulatoriets

tværfaglige team med læge, jordemor, social-

rådgiver og psykolog har til opgave at tilbyde

kvinden svangreomsorg under graviditeten.

Familieambulatoriets læge har ordinationsret-

ten i forhold til medicinsk behandling.

Læge i Familieambulatoriet:

”Jeg giver kvinden viden om, hvor-

dan hun bedst beskytter sit foster

imod negative følger af stofindtag.

Jeg spørger til, om hun er i tvivl

om hvorvidt hun ønsker graviditeten. Jeg informerer

om mulighed for abort, hvis hun ønsker det”.

• ommunernes stofbehandlingscentres opgave

er at tilbyde kvinden behandling, der har fokus

på stofbruget og de forhold, der danner bag-

grund for dette eller er følger af det. Mange be-

handlingscentre kan tilbyde en særlig tværfaglig

indsats til gravide kvinder. Der er tilknyttet læge,

psykolog og socialrådgiver. Kvinden kan tilbydes

medicinsk behandling, hvis der er behov for

stabilisering eller nedtrapning. Der samarbejdes

tæt med hospitalets familieambulatorium.

Socialrådgiver i stofbehand-

lingscenter:

”Jeg giver kvinden

støtte og rådgivning vedr. sociale

og familieretslige spørgsmål igen-

nem alle faser. Jeg hjælper med at

tydeliggøre det felt, hun befinder

sig i med mange professionelle. Jeg støtter hende i at

få fremført sine egne ønsker”.

I denne fase kan det være relevant at inddrage

kommunens familieafdeling. (Se nærmere om

samarbejdet og lovgivningen om underretning i

kapitlet om jura under Underretningspligt på side

20 og mere om undersøgelser i graviditetsmåne-

derne i kapitlet om graviditetsmånederne.)

Kommunernes familieafdelinger

Disse afdelinger har til opgave at yde råd og vej-

ledning til kvinden vedrørende hjælpemuligheder

under graviditet og efter fødsel. For mange kvinder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vil det give mening at kende til familieafsnittets op-

fattelse af hendes situation og muligheder for støtte,

så hun på et mere oplyst grundlag kan beslutte sig

for at beholde barnet eller alternativt få en abort.

Det er desuden familieafdelingens opgave at

udmelde ønsker og krav til samarbejdet med

kvinden. Familieafdelingen har myndigheds-

ansvar og kompetence til at træffe beslutninger

vedrørende mor og barn efter fødsel.

Sagsbehandler i familieafsnittet:

”Jeg lægger sammen med kvinden

en handleplan for graviditeten.

Jeg afdækker desuden behov for

hjælpeforanstaltninger, henviser

til relevante tilbud og koordinerer

tværfagligt samarbejde”.

Netværket udviklede føl-

gende gode råd til, hvordan

behandlingsstedets familie-

socialrådgiver kan gribe den

første samtale an:

Hjælp Anita med at få overblik

over sin situation

• r det en glædelig nyhed for Anita? Spørg om

du skal sige tillykke

• nerkend Anita for så hurtigt at komme og

fortælle om graviditeten. Det giver mulighed for

tidlig hjælp og støtte

• av en dagsorden for samtalen sammen med

Anita: Spørg til, hvad hun har brug for at få talt

om og få viden om. Sig, at du kan fortælle om,

hvem der er relevante at inddrage i forhold til en

graviditet og hvad der skal tænkes på

• ær neutral og åben overfor om Anita ønsker

graviditeten. Sig til hende at du støtter hende,

uanset hvad hun vælger. Det er ikke andre end

hende, der skal tage beslutningen

• til nysgerrige, uddybende og empatiske

spørgsmål. Vis støtte og interesse

• til mange faktuelle spørgsmål. Kom godt

rundt om situationen. Spørg til, hvad andre

vigtige personer vil synes. Jo mere situationen

tegnes op, jo bedre kan Anita selv reflektere.

Hun kender sit liv bedst

• kriv fordele og ulemper op på et stykke papir

• lmengør ved at fortælle om andre kvinder i

lignende situation. Hvad har været svært, vig-

tigt og glædeligt for dem?

Information du som professionel

skal huske at give:

• ortæl, at kvinder som tager medicin/stoffer,

har mulighed for at blive fulgt af et regionalt

familieambulatorie, som kan tilbyde den mest

specialiserede rådgivning i forhold til graviditet,

medicin, nedtrapning, stabilisering, amning,

fødsel samt undersøgelse af barnet.

• usk at indhente kvindens skriftlige og infor-

merede samtykke, også selvom du og kvinden

henvender jer til familieambulatoriet sammen.

(Se mere om informeret samtykke i kapitlet om

jura under Vejledningsfasen side 21 og Udveks-

ling af samtykke side 21.)

KOMMUNIKATION

Den første samtale

Til et netværksmøde blev følgende case spillet

som situationsspil. Det blev gjort for at inspirere

netværket til at formulere anbefalinger til god

kommunikation i det første møde med kvinden

om hendes graviditet.

Casebeskrivelse

Anita på 39 år er netop blevet indskrevet på

et stofbehandlingssted med et ønske om at

nedtrappe sit illegale metadonforbrug gen-

nem 5 år.

Anita er enlig mor til to hjemmeboende børn

på 14 og 16 år og har aldrig været i forbindel-

se med det kommunale hjælpesystem. Hun

nærer stor frygt for Familieafsnittet.

Anita har kun været indskrevet i behandling

i 2 måneder, da hun opdager, at hun er blevet

gravid som følge af et flygtigt bekendtskab,

med en mand som hun ikke ønsker at danne

par med.

Hun er 8 uger henne og glad for graviditeten

men også skræmt ved tanken om måske at

skulle igennem en nedtrapning af sin metadon.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• plys om, at familieafsnittet i kommunen skal

underrettes om graviditeten, hvis det formodes,

at kvinden og det kommende barn kan få brug

for hjælp. Det er familieafsnittet og kvinden,

der herefter nærmere skal undersøge, om der er

brug for hjælp og i så fald hvilken.

Dilemmaer

Hvis du vurderer, at familieafsnittet skal invol-

veres, er det bedst at få det præsenteret tidligt i

samarbejdet med kvinden. Således kan i bruge tid

på at forberede det ordentligt sammen.

Nogle kvinder har et billede af, at familieafsnit-

tet kun kommer ind i billedet, når et barn skal

anbringes. Tal om, at familieafsnittet har en lang

række andre og mindre indgribende måder at

hjælpe en familie på, og at en borger ifølge loven

skal støttes til at kunne klare sig selv og med så

lidt indgribende foranstaltninger som muligt.

”Professionelle skal forstå og

hjælpe kvinden med hendes dårlige

samvittighed, så perspektivet ikke

kun bliver selvbebrejdelser med

yderligere negative konsekvenser.

Det betyder meget at almengøre

kvindens kampe, så hun ikke føler sig alene”.

Hvordan hjælper man kvinden

til at skabe forandringer?

Såvel forskning som erfaring viser, at for meget

konfrontation, for mange gode råd og argumen-

tation minimerer motivation. Omvendt kan en

motivationsorienteret tilgang hos de professio-

nelle have stor effekt på kvindens ressourcer til

at ændre på vanskelige forhold i sit liv. Det aller-

vigtigste er at give kvinden plads til at sætte sine

egne ord på, hvad der betyder noget for hende.

”De burde minde kvinden om, at

fordi hun har taget noget, er det

jo ikke hendes hensigt at skade

barnet”.

taler om det?” Denne respekt kan øge lysten til at

samarbejde.

Husk på tre vigtige ord med K, når du

skal hjælpe kvinden med at sætte ord på

sin situation:

Kærlighed:

Anerkend kvinden fx ved at under-

strege hendes værdier, ønsker, kampe og indsigt.

Støt kvinden i at være opmærksom på, hvad

vigtige andre personer betyder for hende, og hvad

hun tænker om det at skulle være mor.

Konkretisering:

Hjælp kvinden til at få fakta

frem omkring problemet. Hvor meget fylder det?

Hvordan? Hvornår? Kvinderne ved meget selv.

Jo mere man kan få kvinden til selv at fortælle,

jo mere oplever hun at være ”ekspert på egen

situation”.

Konsekvenser:

Undersøg hvilken effekt proble-

met har i kvindens liv. Hvad har det indflydelse

på, og hvad ”koster” det? Bringer det hende på

afstand af det, hun ønsker for sit liv?

Til konsekvenser kan også høre kontrol og tiltag

fra forvaltningen og behandlingssystemet.

Kunsten er at finde den rette balance mellem de 3

K´er. For meget kærlighed uden fokus på konse-

kvenser giver ingen bevægelse. For megen fokus

på konsekvenser uden kærlighed kan få kvinden

til at trække sig. Giv hende hellere tid til at tænke

for eventuelt at finde egne argumenter for foran-

dring.

En ændringsproces har forskellige stadier

Overve

stadi

lses-

Den lille kontrakt

Gå ikke i gang med at tale om noget svært uden at

have fået lov. Man kan fx spørge: ”Er det ok, at vi

old

Vedlig

stadie

jel

ver

Føro

stadi

Beslutnings-

stadiet

ndling

tadiet

fald

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvejelsesstadiet

Før man kan sætte en ændring i gang, må der ar-

bejdes med kvindens ambivalens omkring sit stof-

brug. De fleste kvinder har fx oplevet mange og

væsentlige fordele ved brug af stoffer. Men brugen

har også - med tiden - medført mange ulemper.

Kvinden vakler ofte mellem fordele og ulemper.

At blive mindet om hvad der er vigtigt for hende,

og hvordan problemet fjerner hende mere og

mere fra dette, skaber som regel bevægelse hen

imod forandring. Vær klar til at forstærke kvin-

dens egne overvejelser om de forskellige sider af

dilemmaet. Og vær særlig opmærksom, når der

opstår vilje til ændringer: ”Det lyder som om, du

er parat til, at det skal være anderledes?”.

Start med at tale om, hvad stofbruget bidrager

positivt med? Grunde, som at stoffer giver ro,

selvtillid, og gør det muligt at glemme problemer,

er vigtige at anerkende. Få i fællesskab understre-

get, hvis der er tale om vigtige værdier og ønsker

hos kvinden.

Se bagefter på de ulemper, som stofbruget med-

fører. Når fordele og ulemper er afdækket, opsum-

merer man: ”Så på den ene side er stofbrugen god

for dig, fordi … og på den anden side er det dårligt

fordi …” Denne opsummering kan være med til at

fremkalde og forstærke kvindens dilemma på en

måde, så der opstår en uoverensstemmelse mellem

det kvinden ønsker og håber i sit liv, og det der rent

faktisk vil ske, hvis brugen af rusmidler fortsætter.

Bliver denne forskel tilpas stor og klar, øges kvin-

dens motivation for forandring.

Fokuser desuden på at styrke kvindens kompe-

tencer. Hvornår er hun stærkere end problemet,

og er det en ressource, hun kan satse på? Det kan

være med at til styrke hendes tro på evnen til

forandring.

”Det var ligesom om de ikke så

alle mine velmenende intentioner

og dybtfølte ønsker.

Min journal fra behandlingen

fortalte kun om mine problemer.

Der stod ikke noget om, hvordan

jeg havde tacklet dem, og hvad jeg havde gjort. Det

burde også stå i journalen”.

Beslutning, handling og vedligeholdelse

Skal kvinden leve uden hjælp fra stofferne, må der

findes andre måder at få det gode, som stofbrugen

tidligere har givet hende. Måske skal kvinden blive

bedre til at; få sine sociale behov dækket; føle sig ok

og tro på sig selv; tackle angst, depression, svære si-

tuationer etc. Der kan også være alvorlige traumati-

ske hændelser, som skal bearbejdes for at styrke og

fastholde en motivation for forandring.

Modstand

Modstand opstår i et samspil mellem kvinden og

relevante personer. Det kan være partnere og an-

dre familiemedlemmer, men også behandlere og

rådgivere kan være medvirkende til, at der opstår

modstand hos kvinden

Kvinden kan måske vise sin modstand ved at

udeblive fra samtalen, ved at skifte emne, af-

bryde, give andre skylden eller lignende. Hvis

man som behandler presser for meget på, kan

modstanden blive større. ”Gå med modstanden”

ved fx at anerkende kvindens indvendinger. ”Så

du er ikke selv så bekymret” eller ”Du oplever, at

reaktionerne er overdrevne?”

Vær også opmærksom på sprogbrug og hold-

ninger. En moralsk holdning, løftede pegefingre

og ”ordnereflekser” kan let vække modstand hos

kvinden.

Tilbagefald

Tilbagefald er en naturlig del af en ændringspro-

ces. Det kan være let at miste håbet, så tal om

tilbagefald som noget, der er naturligt. Vær endvi-

dere opmærksom på at tale om begge muligheder,

når der tales om tilbagefald: ”Måske og forhå-

bentlig har du haft dit sidste tilbagefald, men

der

kan

være en risiko for, at det sker igen. Hvad

siger du til, at vi taler lidt om, hvordan du undgår

tilbagefald og/eller, hvordan du får stoppet det

hurtigst muligt?”

Råd fra kvinderne:

”Anerkend

og ros kvinden for hendes forsøg på

at honorere systemets krav”.

”Vis tillid frem for fordømmelse”.

”Sørg for at støtte og hjælp er

tilpasset den enkelte kvinde”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De 3 faser

Graviditetsmånederne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De 3 faser

Graviditetsmånederne

Når kvinden først har besluttet sig for gravidite-

ten, handler det om at støtte hende bedst muligt

og give hende ro omkring sin graviditet.

For det meste har kvinden og hendes eventuelle

kæreste mange spørgsmål, der skal afklares. Pla-

ner omkring økonomi, bolig, beskæftigelse skal

måske lægges eller sættes i bero.

Kvinden vil ofte få brug for venner og familie på

nye måder.

Måske er der også personer, kvinden ikke læn-

gere synes, hun kan se, fordi hun skal være mor.

Mange kvinder skal også forholde sig til fade-

ren. Vil hun have ham som kæreste og far til bar-

net? Er han klar til at være far? Han kan finde det

meget overvældende med al den opmærksomhed,

som er omkring kvinden.

Krav om at forholde sig til en stofproblematik

og om at leve et sundere liv er kraftigt rettet mod

kvinden, men også faderens levevis kan komme

i søgelyset - både fra kvinden og fra de professio-

nelle. Derfor må en del kvinder indstille sig på at

gå igennem forløbet alene.

De forskellige professionelle må sammen med

kvinden løbende tilrettelægge og justere behand-

lingsindsatsen, så den svarer til kvindens behov.

”Jeg glædede mig meget, til jeg skul-

le føde. Og meget til ikke at have

alle de møder at skulle rende til.

Det var både hos kommunen og i

mit behandlingscenter. På Familie-

ambulatoriet kom jeg hver uge og

afleverede urinprøver. Derudover skulle jeg finde ny

bolig og finde ud af, om jeg og kæresten skulle være

sammen. Kommunen lavede en § 50 undersøgelse og

en forældrekompetence undersøgelse. Både kære-

sten og jeg skulle være med. Vi var noget nervøse

for, om de syntes, vi var gode nok”.

Under graviditetsforløbet kan yderligere aktører

komme til:

• ommunens afdeling for bevilling til stofbe-

handling, hvis behandling ikke allerede er i

gang. Eller ved behov for at tilpasse/justere den

allerede iværksatte behandling

obcentre for tilpasset beskæftigelse eller ”fred-

ning”

amiliehuse for støtte til kommende forældre-

omsorg

undhedsplejerske før og efter fødsel

sykologer hvis kommunen ønsker en psykolo-

gisk undersøgelse og/eller en undersøgelse af

forældrekompetence

dvokat/juridisk bistand

amilieambulatoriet kan tilbyde kvinden op-

hold på svangre-barselsgang, hvis hun ønsker

skærmning eller støtte til medicinsk nedtrap-

ning eller stabilisering

øgnbehandlingsinstitution med henblik på

skærmning eller støtte til nedtrapning eller

stabilisering

Sundhedsplejerske:

”Jeg bidrager

med en god kontakt til familierne.

Jeg besøger familierne, afdækker

almindelig trivsel, netværk, fami-

liære relationer og boligforhold”.

Sygeplejerske på svangre-barselsgang:

”Jeg taler

med kvinden om tilknytningen til det ufødte barn

og hele hendes situation.

Jeg bidrager desuden i det tværfaglige samarbejde

med oplysninger om kvindens ophold, pleje og

behandling”.

Om undersøgelse af støtte og

behandlingsbehov

Gravide kvinder der bruger eller tidligere har

brugt rusmidler, repræsenterer store forskelle

i baggrundsforhold, sociale forhold, konkret

rusmiddelbrug og de konsekvenser den enkelte

oplever ved misbruget. Målet med indsatsen er

at tilgodese både kvinden og det ufødte barns

trivsel.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Et godt råd til professionelle:

Husk som udgangspunkt, at alle

skal have chancen for at få lov at

vise, at de godt kan”.

Offentligt ansatte skal jf. Serviceloven underrette

kommunen, hvis de via deres arbejde får kend-

skab til eller grund til at antage, at et barn umid-

delbart efter fødslen får behov for særlig støtte

på grund af de vordende forældres forhold. (Søg

kvindens samtykke og samarbejde til underret-

ningen - se mere i juraafsnittet.) Det betyder, at

kommunen skal undersøge de vordende forældres

forhold nærmere, således at der ved behov kan

etableres særlig støtte til barnet umiddelbart efter

fødsel. Kommunen kan undersøge vordende for-

ældres forhold efter Servicelovens § 50. Afgørelse

om undersøgelse skal iværksættes med samtykke

fra den gravide kvinde/forældre. Det tillægges

stor betydning, at der foretages en grundig under-

søgelse på så tidligt et tidspunkt som muligt.

Undersøgelsen må dog ikke være mere omfatten-

de, end formålet tilsiger og skal i øvrigt gennemfø-

res så skånsomt som forholdene tillader. Undersø-

gelsen skal så tidligt som muligt afdække, om der

foreligger problemer, der bør resultere i iværksæt-

telse af hjælpeforanstaltninger under graviditet og

efter fødsel. Undersøgelser skal skabe grundlag for

en kvalificeret, målrettet og individuelt tilpasset

indsats fra forvaltningen i forhold til tidlig indsats.

”Du skal som professionel aner-

kende det menneske, du har med

at gøre (… ) og finde ud af, hvor-

dan du hjælper det her menneske

på bedst mulige måde”.

søgelse. Kommunen kan etablere denne under-

søgelse i eget regi eller ved en ekstern undersøger.

Der er metodefrihed i forhold til at undersøge

forældrenes ressourcer og problemstillinger.

Undersøgelsen kan starte allerede under gravi-

diteten med undersøgelse af kvindens forhold.

Efter fødslen vil barnets forhold kunne inddrages.

Undersøgelsen kan foretages ambulant eller i

døgnregi.

Der er pligt til at samarbejde med den gravide

kvinde/forældrene under hele undersøgelsespe-

rioden og der skal altid tilbydes partshøring, når

alle oplysninger er indsamlet, dvs. før der konklu-

deres på undersøgelsen.

”Behandlerne har det meget med

at dømme én på forhånd. Det går

bare ikke godt, når man er mis-

bruger. Det synes jeg, de er blevet

bedre til ikke at gøre, fordi de har

lært mig at kende som person og

ikke som misbruger”.

”For mig handlede det meget om, at jeg skulle bare

fremstå så perfekt som muligt, så de ikke havde

nogen fingre at sætte. Og det gjorde jo, at jeg stod

skide alene.”

Ambulante undersøgelser af

forældrekompetencer

Den ambulante forældrekompetenceundersøgelse

foretages som hovedregel inden fødsel. I den am-

bulante undersøgelse kan det derfor ikke direkte

være mors relation til barnet, som undersøges.

Test-apparatet undersøger den generelle psy-

kologiske og kognitive funktionsmåde samt de

erfaringer med omsorgssamspil, som kvinden/

de kommende forældre har med sig fra deres egen

opvækst og liv.

En person kan sagtens have mange belastninger

med sig i sin bagage og alligevel være i stand til at

reflektere over sin situation og kompensere herfor.

Det er en ressource at kunne arbejde med sin

egen historie.

Testen kan afdække følelsesmæssige indre res-

sourcer, som kan være svære at se for forvaltnin-

gen, hvis samarbejdet er gået i hårdknude.

Undersøgelse af forældrekompetence

Når kommunen beslutter at undersøge vordende

forældres forhold, skal undersøgelsen jf. Vejled-

ning nr. 3 til Serviceloven (Vejledning nr. 11 af

15.02.2011 pkt. 271) altid omfatte beskrivelse af

forældrenes omsorgsevne og eventuelle proble-

mer med misbrug.

Mange kommuner beslutter at få forældrenes

kompetencer undersøgt via en psykologisk under-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undersøgelsen kan således bruges til at af- eller

bekræfte samt udfordre hypoteser om forældre-

nes kompetencer.

Det er undersøgelsespsykologens kvalitative

vurdering, der i sidste ende samler indtryk fra

observation, test og interview. Undersøgelsen er

ikke bedre, end psykologen evner at gøre den.

Den ambulante undersøgelse er mindre indgri-

bende i personens liv end døgnundersøgelsen,

men kan til gengæld ikke tilbyde samme kombi-

nation af behandling og undersøgelse.

Anbefalinger fra eksperter vedr. ambulante

forældrekompetence undersøgelser:

• kab mening med processen ved at genfortælle,

hvad sagsbehandleren har ønsket med undersø-

gelsen

• ær ærlig om, at undersøgelsen er med til at

danne grundlag for beslutning om foranstalt-

ning

• ør brug af flere undersøgelsesvinkler (obser-

vation af samspil, test og interviews omkring de

indre arbejdsmodeller for omsorg) for at opnå

større troværdighed i undersøgelsen. Stemmer

undersøgelsesvinklerne ikke overens, må man

gå tilbage og tjekke dem hver især

• om undersøger skal man altid være bevidst

om, at man indgår som et forstyrrende og stres-

sende element i personens liv

• dfør observationer i eget hjem, hvis det kan

hjælpe til en mindre stressende undersøgelses-

situation

• ed gennemgang af undersøgelsesresultatet

kan kvindens evne til refleksion over sin egen

situation iagttages. Vis respekt for kvindens

egen forståelse af sin situation, slås ikke om hvis

virkelighed, der er den rigtige

Gode råd ved undersøgelser af

forældrekomptence

• ær opmærksom på,

at undersøgelsen ikke

er ”bestilt arbejde”, der

blot skal legitimere en

anbringelse, som for-

valtningen allerede har

besluttet sig for

• vervej om kvinden er så tæt på sin fødsel eller

presset af andre faktorer, at hun ikke har mulig-

hed for at vise sit fulde udviklingspotentiale.

Hold øje med, om forældrene er så stressede

over test-stituationen, at det påvirker deres

opførsel

Husk, at en enkelt undersøgelse ikke kan eller

må stå alene som grundlag for en afgørelse.

”Det er bare ligesom om, det ikke

er helt okay, når vi reagerer. Vi

skal sådan lige holde os indenfor

den der snævre ramme, for ellers er

vi ustabile og så kan vi i hvert fald

ikke tage vare på et barn. Det er

virkelig hårde odds, man er oppe imod”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De 3 faser

Efter fødslen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De 3 faser

Efter fødslen

Mange af kvinderne vil efter fødsel fortsat have

brug for støtte. Arten og omfanget af støtten vil

bero på en vurdering af behovet, og de beslutnin-

ger kommunens familieafdeling har truffet, med

eller uden kvindens samtykke.

Relevante aktører

Efter fødsel vil flere af aktørerne fortsætte kon-

takten og samarbejdet med kvinden og hendes

barn. Opgaverne vil nu have et andet fokus, som

afhænger af opgavens hensigt og mål.

”Jeg ved stadig ikke, hvor lang tid

jeg skal kontrolleres: Urinprøver,

sundhedsplejerskens besøg, møder

med kommunen. Det er sådan lidt

irriterende, man ved ikke hvordan

og hvorledes, det skal forløbe”.

• er vil oftest være fortsat kontakt til kommu-

nens familieafdeling

• er kan være tale om et opfølgende undersø-

gelsesforløb ved psykolog

• er kan være tale om fortsat stofbehandling/

efterbehandling

• er kan være tale om fortsat kontakt til special-

ambulatoriet/familieambulatoriet, hvis barnet

skal følges

• er kan være tale om ophold for mor og barn

på en familieinstitution

Leder af familieinstitution:

”Vi understøtter kvindens identi-

tet og kompetencer som mor.

Vi støtter hende i forhold til at

magte og videreudvikle sine opga-

ver som forælder.

Derudover støtter vi hendes afklaring af fremtidige

støttebehov, herunder hendes samarbejde og rela-

tioner til professionelle såvel som private netværk”.

• ommunen kan etablere ambulant støtte og/

eller støtte i hjemmet. Mange kommuner stiller

krav til kvinden om urinkontrol

• kal barnet anbringes uden for hjemmet, kan

der via kommunen være kontakt til en plejefa-

milieforening, døgnpleje eller observations- og

behandlingshjem for spædbørn

Socialrådgiver på Observa-

tions- og behandlingshjem:

”Når vi lærer kvinden at kende,

fortæller vi hende om, hvordan

vi arbejder på institutionen. Vi

ønsker, at mor bevarer kontakten

med sit barn, og at hun trives med sine besøg på

institutionen”.

• dvokat og juridisk bistand inddrages, hvis der

etableres foranstaltninger uden kvindens sam-

tykke, eller kommunen ønsker sagen behandlet

i Børne- og ungeudvalget

Undersøgelse af forældrekompetencer

i døgnregi:

Undersøgelsen kan foregå på fx en familieinsti-

tution og påbegyndes før fødsel eller begynde

med mor og barn og evt. faderen sammen efter

fødslen.

Ekspert:

”Det er vigtigt, at

forældrene forstår, hvad de bliver

undersøgt for. Vi skal huske, at

der ikke sker nogen forandring,

hvis dem, det handler om, ikke

selv er med i processen”.

For at få et godt samarbejde med kvinden, er

tydelighed og gennemsigtighed i hele undersøgel-

sesforløbet vigtigt. Det er også vigtigt undervejs

at dele observationer med kvinden om såvel de

positive indtryk, som de forhold der giver anled-

ning til bekymringer. Det giver kvinden større

tryghed at vide, hvordan de professionelle forhol-

der sig og dermed bedre mulighed for at tilkende-

give egne opfattelser.

Eksperter har følgende gode anbefalinger til un-

dersøgelse af forældrekompetencer i døgnregi:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• n god overdragelse fra kommunen skal priori-

teres, så kommunen får formidlet sine forvent-

ninger til kvinden

• er skal være en tydelig behandlingsplan, som

er aftalt med kvinden, og som man i fællesskab

løbende evaluerer

• undersøgelsesrapporten skal indgå flere fag-

lige vinkler som fx pædagogisk observation og

psykologisk undersøgelse

• er skal være balance i undersøgelsens beskri-

velse af ressourcer og problematikker

• ngen enkeltperson skal alene konkludere om

forældrekompetencerne. Indsaml flere forskel-

lige perspektiver

• en afsluttende rapport skal holdes i et fagligt,

neutralt sprog. Forældrene skal have tid til at

læse og kommentere undersøgelsen, inden den

gives til kommunen

• ndlad at bruge subjektive vurderinger. Hold

øje med egne blinde pletter

Ekspert:

”Hvis man skal vurde-

re en kvindes forældrekompetence,

er det useriøst ikke at arbejde med

et udviklingsperspektiv. Udvikling

fordrer, at vi viser tillid, nærvær

og omsorg. Vi skal hverken være

formynderiske, fordomsfulde, kontrollerende eller

bedrevidende”.

Leder af døgninstitution:

”Vi siger til kvinderne:

”Hver gang du beder om hjælp, er det et plus til

dig, fordi du viser ansvarlighed”. Så de ved, at det

ikke tæller ned, at de bruger hjælpen.”

”Hvis han græder: Ej hvad tænker

naboerne ikke? Mon kommunen

følger med igennem væggen. Altså

selvfølgelig skal han have lov at

græde, men …”.

tidlige kontakt og sansning mellem mor og barn er

uhyre vigtig. Det er gennem denne tidlige kontakt,

at barnets grundlag for senere at kunne knytte sig

til andre primære omsorgspersoner dannes. Barnet

kan godt knytte sig til flere personer.

”Ved at udvise stor respekt for

barnets rødder er vi med til at

styrke barnets identitet, udvikling

og evne til at klare livet”.

Forberedelse på anbringelse

Forberedelsen af kvinden på en anbringelse er

meget vigtig. Nogle gange er betingelserne for den

gode anbringelse ikke så optimale, som man kun-

ne ønske. Men de professionelle der skal modtage

det anbragte barn, bør under alle omstændighe-

der bidrage til den gode anbringelse ved at møde

barnets mor med respekt. Blandt andet ved at

præsentere sig omhyggeligt og fortælle, hvem de

er og hvilken rolle de har.

Barnets mor og far bør se institutionen/plejefa-

milien, inden barnet anbringes. Giv barnets mor

en modtagelse, hvor hun oplever, at hun har og vil

blive ved at have stor betydning for sit barn.

Personalet/plejeforældrene er sammen med

barnet mange flere timer end moren. Det er

derfor vigtigt for moren at få bekræftet, at perso-

nalet/plejefamilien løbende vil hjælpe med til, at

barnet forstår, at det er hende, der er moren. Der

kan være mange enkle måder at understrege den

biologiske mors betydning. Fx et billede af mor

eller ved at lade moren tage del i indretningen af

barnets værelse. Hvis far er en del af barnets liv,

tænkes han ind på lige fod med mor.

Når børnene vokser op kan billeder, nedskrevne

historier og ting fra de biologiske forældre i en

”barnets bog” eller i ”barnets kasse” have stor

betydning som en livline til barnets rødder.

Samvær mellem forældrene

og det anbragte barn

Forældrene kan have så alvorlige problemstillinger,

at barnet skal bo et andet sted. Forskning viser,

at det har stor betydning for et barns identitet og

udvikling, at det får hjælp til at bevare båndet til

den biologiske familie. Ligeledes ved vi, at den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ekspert:

”Vi er på samme side

i ønsket om, at barnet får mest

mulig af sin mor med sig”.

Det svære samvær

Hverken barn eller forældre har godt af at bære på

skyldfølelse over, at samværet ikke er godt nok.

Det er ikke altid mor/forældrene magter at møde

frem til samvær, fx på grund af at hun/de er for

påvirkede af stoffer.

Ofte kæmper forældrene tillige med svære fø-

lelser i forbindelse med barnets anbringelse eller

belastende psykiske tilstande.

Også barnet har ofte meget blandede følelser

af sorg, forventning, glæde, vrede og frustration

med videre. Derfor kan tiden op mod samværet

og selve samværet nogle gange blive for overvæl-

dende for barnet.

Som professionelle skal vi bruge vores viden til at

finde den svære balance mellem det gode samvær

og beskyttelse mod belastninger.

Eksperters gode råd til professionelle

om det svære samvær:

• is barnet, at vi er der for at hjælpe det

• egitimer overfor forælderen, at det er ansvar-

ligt at tage ansvar for at have det for dårligt til

samvær

• oreslå at afkorte samværet denne dag eller

holde det i et fællesrum

• tart et spil, en film, en gåtur eller andet som

noget at være sammen om

• amværet er vigtigt for barnet. Løs ikke

problemerne ved at skære i samværet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Enighed og uenighed i det tværfaglige

og tværsektorielle samarbejde

Tværfaglighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Enighed og uenighed i det tværfaglige

og tværsektorielle samarbejde

Det er en uomgængelig del af arbejdet med kom-

plekse sociale problemstillinger, at vi som profes-

sionelle har forskellige holdninger og forskellig

etik. Det viser sig især, når vi skal tage stilling

til, om og hvordan der skal gribes ind i en gravid

kvindes privatliv. Hvornår og hvordan skal vi

underrette? Skal vi lægge pres på en kvinde? Og i

så fald hvordan og hvor meget? Hvor meget kon-

trol skal vi kræve? Undersøgelser har vist, at selv

personer fra samme faggruppe kan have meget

forskellige holdninger.

Det har konsekvenser, når vi ikke erkender og

arbejder konstruktivt med uenigheder. Vi kan

komme til at gå efter at opnå en pseudoenighed,

som udskyder de vanskelige beslutninger eller

som hindrer, at planlægningen bliver tilstrække-

ligt gennemtænkt.

Vi skal lære at skelne mellem uenighed, der skyldes:

• anglende information om love, teori eller

metode

• anglende regler eller klarhed herom

• orskellig personlighed, holdninger og værdier

”Et herskende ideal fortæller os,

at professionelle skal være enige

og arbejde ud fra samme over-

ordnede mål. Men idealet kan

hindre os i at bruge uenigheden

konstruktivt og som en gave til

udvikling af vores faglighed”.

Især skal vi lære at forholde os åbent til de for-

skelle, som skyldes dybt personlige holdninger og

etik. De andre typer af uenighed kan vi gøre noget

ved med klare regler og mere information.

Ideer til at kunne arbejde

med uenighed:

Vi skal tale åbent om uenig-

hed og anvende det som

en metode til at få en sag

belyst fra flere sider. Så bliver

chancen større for, at både

børnene og de voksnes perspektiver kommer i

betragtning.

Vær opmærksom på:

• kke at skabe negative myter om kollegers og

andre faggruppers holdninger

• t vi kender vores nærmeste samarbejdspart-

nere og har ”et ansigt” på hinanden

• t vi bør mødes til temadage, hvor vi ikke har

sager sammen. Vi kan arbejde med fiktive

cases, oplæg, diskussion og øve os i at udforske

forskelle og uenigheder i et trygt forum

• t vi lever os ind i andre faggruppes opgaver

• kke at forlange af os selv at vi skal have en kor-

rekt faglig holdning til alle spørgsmål

• t lave et kort sammen med kvinden over de

involverede professionelle. Hvem gør hvad?

• t god mødeledelse og et mødereferat sikrer,

at alle perspektiver anvendes og at beslutninger

synliggøres

• t fortælle kvinden om de forskellige tanker,

ideer og synspunkter, som de professionelle har

haft indbyrdes, så hun ikke møder en ”mur af

enighed”. Kvinden skal meget gerne blive inspi-

reret til selv at turde have holdninger og sætte

dem i spil

”Det er vigtigt at mærke, at der er

en fælles overordnet handleplan.

I skal holde jævnlige statusmøder

med opfølgning og tilpasning af

planen.”

”Den ene har rådet mig, som om barnet var særlig

sårbart, og de andre har rådet mig, som om hun

var normal. Det gjorde mig lidt nervøs og usikker i

forhold til min egen intuition”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Juridisk ansvar og pligter

i det sociale arbejde

Jura

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Juridisk ansvar og pligter

i det sociale arbejde

Alt socialt arbejde hviler

på et retsligt grundlag

Borgerne, herunder også gravide med rusmiddel-

brug, har en række grundlæggende rettigheder i

forbindelse med sagsbehandling af deres forhold.

For en del af disse rettigheder gælder, at hvis de

tilsidesættes, kan det betyde, at de trufne afgørel-

ser bliver ugyldige. Det er de såkaldte ”garantifor-

skrifter”.

En offentlig myndighed/forvaltning skal desuden

skabe tillid samt være så venlig, hensynsfuld og

åben som muligt (jfr. god forvaltningsskik).

Myndighedsansvaret for den enkelte gravide kvin-

de er altid placeret i kvindens handlekommune.

”Retssikkerheden skal ikke

mindst stå sin prøve i de sager,

hvor kvinden har få ressourcer.

Vi skader kvinden uopretteligt,

når vi krænker hende retsligt. Vi

bliver selv en del af problemet”.

I arbejdet med gravide kvinder med en rusmid-

delproblematik ligger hjælp og kontrol tæt op ad

hinanden. Mange gravide oplever frygt og uro i

forhold til kommunens muligheder for indgriben.

Nogle professionelle kan opleve sig selv være til-

bageholdende med at underrette om graviditeten

til kommunens familieafsnit af frygt for at krænke

kvindens rettigheder eller privatliv.

Andre underretter straks, når rusmiddelbrug

forekommer uden vurdering af rusmiddelbrugets

konkrete effekter og om de samlede forhold giver

konkret grund til antagelse om behov for særlig

hjælp.

Det har afgørende betydning for et positivt forløb

og samarbejde med kvinden, at du tydeliggør dit

ansvarsområde, din kompetence og dit myndig-

hedsansvar.

Fortæl kvinden, hvilke lovgivninger du arbejder

under. Og fortæl kvinden om hendes retsstilling,

muligheder, om sagsgange og adgangen til at

medvirke. Hermed bidrager du til, at kvinden kan

opleve sig menneskeligt og retsligt anerkendt.

”Jura kan ikke alene løse sociale

problemer, men jura skal være en

integreret del af socialt arbejde”.

Uanset om du arbejder i hospitalsregi, i kommu-

nen eller som leverandør af et behandlingstilbud,

skal du kende til:

• ervicelovens (SEL) § 101 om behandling af

stofmisbrug og behandlingsgaranti og § 153 om

underretningspligt i forhold til vordende forældre

• orvaltningsloven (FVL) og persondatalovens

regler om tavshedspligt (under strafansvar, jfr.

straffelovens § 152) - vejledningspligten, adgang

til at indhente og viderebringe oplysninger, ret-

ten til aktindsigt som part i en sag, retten til at

anvende bisidder/partsrepræsentant, partshø-

ring mv

• etssikkerhedsloven (RL) om borgernes rettig-

heder, kravet om samtykke og særlige sagsbe-

handlingsregler på det sociale område, herun-

der om forpligtelsen til at inddrage borgerne i

sagsbehandlingsprocessen

• ffentlighedsloven (OFL) om notatpligten i

sager hvor der vil blive træffet afgørelser

• undhedsloven - bl.a. reglerne om patienters

selvbestemmelsesret og kravet om informeret

samtykke til behandling (§15), retten til aktind-

sigt i patientjournalen (§ 37), sundhedsperso-

ners tavshedspligt (§ 40), samt reguleringen af

substitutionsbehandling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Servicelovens § 101 om behandling af

stofmisbrug, behandlingsgaranti

Hvad skal jeg vide:

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling

af stofmisbrugere. Denne skal være iværksat i

henhold til en behandlingsplan inden for 14 dage

fra første henvendelse.

Hvad skal jeg gøre:

• ortæl kvinden om behandlingsmuligheder,

kontakt sammen med kvinden hurtigt relevant

behandlingscenter for aftale om yderligere

information

• tøt kvinden i overvejelser om, hvilken støtte

hun selv tænker kunne være hjælpsom

Underretningspligten i forhold til vordende

forældre, Serviceloven § 153 stk. 3.

Hvad skal jeg vide:

Underretningspligten er personlig og er fx ikke

din leders ansvar. Man har pligt til at underrette

kommunen, når man via sit arbejde får kendskab

til vordende forældre med forhold, der giver anta-

gelser om, at barnet vil få behov for særlig støtte

efter fødsel. Man skal gøre sig klart, om vanske-

lighederne kan afhjælpes inden for egne arbejds-

mæssige rammer, eller om det er nødvendigt at

inddrage kommunens børne- og familieafdeling.

Det afhænger af en konkret vurdering, om kvin-

dens forhold må anses for så alvorlige, at der er

grundlag for at underrette kommunen og dermed

videregive oplysninger om rent private forhold.

Hvis du skal underrette og ikke kan opnå samar-

bejde med den gravide kvinde om underretning,

må det indgå i overvejelserne, om en tidlig indsats

er af afgørende betydning for fostret og det nyfød-

te barns muligheder og dermed legitimerer, at du

underretter uden kvindens medvirken/samtykke.

Det er vigtigt at huske, at en underretning til

den kommunale myndighed kan være kvindens

adgang til at få den bedste hjælp. Tidlig og sam-

menhængende hjælp giver erfaringsmæssigt de

bedste resultater for både mor og barn på sigt.

Hvad skal jeg gøre:

Du skal altid dele din eventuelle bekymring med

den gravide kvinde.

Du skal altid forsøge at indhente kvindens

samtykke og helst samarbejde med kvinden om

underretningen, således at et opbygget tillidsfor-

hold ikke lider unødig skade.

Der er ingen formkrav til underretningen, men den

bør beskrive de faktiske forhold, der giver anled-

ning til antagelsen om behovet for hjælp. Kvinden

skulle gerne kunne genkende sig selv i beskrivelsen.

Inddrag kvinden i kontakten til familieafdelingen

og hjælp med at etablere en hurtig kontakt mellem

kvinden og sagsbehandler, hvis det er muligt. Et

møde kan bruges til bl.a. at afklare kvindens frygt,

oplyse om hjælpemuligheder og afstemme forvent-

ninger til samarbejdet med en sagsbehandler.

Overordnet om legalitetsprincippet

og retssikkerhed

Legalitetsprincippet skal sikre:

• t grundlaget for afgørelsen er sagligt og

relevant og hviler på et retsligt grundlag/har

lovhjemmel

• eskyttelse mod overgreb/vilkårlighed

• igebehandlingsprincippet

• orudsigelighed

Hensigten med

Retssikkerhedsloven

er at sikre

korrekte - og helst også de bedst mulige - afgørel-

ser. Herunder at:

• ikre åben og forståelig sagsbehandling

• ærne om borgerens rettigheder

• ærne mod unødig indgriben i den personlige

integritet

• orgeren får den nødvendige hjælp tidligst

muligt/rettidigt

Hvad skal jeg være opmærksom på:

• ilemmaet mellem at være under tidspres

før fødsel og det at give sig tid til tilstrækkelig

undersøgelse og dialog med kvinden

• m sagens parter kan have habilitetsproblemer

fx økonomiske interesser eller specifikke person-

lige holdninger forbundet med bestemte udfald

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• t kvinden får indblik i sagsbehandlingens

proces og inddrages

• t kvinden kan se, at hendes egne synspunkter

og ønsker har været taget i betragtning for afgø-

relsen

• ilbyd hjælp, hvis kvinden ønsker at klage over

afgørelsen

En oplevelse af at blive forstået, anerkendt og

respekteret samt hjælp til at spille sine kort bedst

muligt øger kvindens tillid til at hendes forhold

varetages sagligt og korrekt.

Vejledningsforpligtelsen

– forvaltningslovens § 7, stk. 1

samt retssikkerhedslovens § 5

Hvad skal jeg vide:

Der er en særlig og skærpet vejledningsforplig-

telse i sager på det sociale område - som er meget

bred, idet kommunen også skal være opmærksom

på, om der er behov for og kan søges om hjælp

hos en anden myndighed eller efter anden lovgiv-

ning. Vejledningsforpligtelsen skal ses i sammen-

hæng med intentionen om en helhedsorienteret

indsats jf. RL § 5.

Kommunen skal vejlede om alle de mulighe-

der, der findes for at give hjælp efter den sociale

lovgivning og være opmærksom på, om der kan

søges hjælp hos en anden myndighed.

Hvad skal jeg gøre:

• usk at vejlede den gravide kvinde om alle

hendes rettigheder og muligheder i henhold til

lovgivningen

• usk at inddrage den gravide kvinde i sagsbe-

handlingsprocessen og at dokumentere, at du

har gjort dette og hvordan

Tavshedspligt – forvaltningslovens § 27

– jfr. Borgerlig straffelov § 152

Hvad skal jeg vide:

Den der virker inden for den offentlige forvaltning,

har tavshedspligt om en persons personlige forhold

og om fortrolige oplysninger og kan retsforfølges,

hvis oplysninger videregives uden samtykke.

Undtagelsesregel fra tavshedspligten er under-

retningspligten efter SEL § 153 samt i de tilfælde,

hvor kvinden giver samtykke.

Hvad skal jeg gøre:

• ær altid opmærksom på din tavshedspligt

• ær omhyggelig med at håndteringen af per-

sonoplysninger er sagligt begrundet

Udveksling af oplysninger og samtykke

– forvaltningsloven, retssikkerhedsloven

og persondataloven

Hvad skal jeg vide:

Professionelle kan i henhold til RL § 11 a, stk.1

udveksle oplysninger, hvis kvinden har givet sit

udtrykkelige samtykke til udvekslingen.

Ifølge Datatilsynet fremgår blandt andet følgende

til kommentarer til persondataloven:

”Der gælder ingen formkrav til et samtykke, men

der skal være tale om en viljestilkendegivelse.

Heraf må antages at følge, at et såkaldt »negativt

samtykke«, hvor en person i en situation undlader

at reagere og derved bliver forpligtet, eller anden

form for stiltiende eller indirekte samtykke ikke

opfylder lovens krav, jf. herved også, at loven

overalt stiller krav om, at et samtykke skal være

udtrykkeligt. Et samtykke må ikke være afgivet

under tvang, og det skal klart og utvetydigt frem-

gå, hvad det er, der meddeles samtykke til, dvs.

hvilke typer af oplysninger der må behandles,

hvem der kan foretage behandlingen og til hvilke

formål. Endelig skal samtykket være informeret,

dvs. der skal gives den registrerede tilstrækkelig

information til, at den pågældende kan vurdere,

hvorvidt samtykke bør meddeles.”

Samtykket bør dog være skriftligt. Det er i of-

fentligt ansattes egen interesse at kunne doku-

mentere, at man havde samtykke til udveksling af

bestemte oplysninger.

Samtykket bortfalder senest 1 år efter afgivelse,

men kan til en hver tid tilbagekaldes af kvinden.

Ønskes udveksling af andre oplysninger end

samtykke er givet til, skal kvinden give samtykke

dertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad skal jeg gøre:

• ideregiv ikke oplysninger til andre uden kvin-

dens samtykke, med mindre underretningsplig-

ten berettiger dertil

• å kvindens samtykke til at udveksle oplysnin-

ger, der har betydning for samarbejdet med

relevante instanser for at kunne tilrettelægge og

tilbyde hende den bedst mulige hjælp

• ilbyd altid kvinden information om de oplys-

ninger, du har videregivet/modtaget fx ved at

tilbyde aktindsigt

• av en samtykkeerklæring for hver instans. At

samle alle instanser på samme samtykkeerklæring

er i sig selv en overskridelse af tavshedspligten i

forhold til hvilke instanser, kvinden er knyttet til

Notatpligt – Offentlighedsloven § 6

Hvad skal jeg vide:

Notatpligten betyder, at alle væsentlige ekspedi-

tioner i en sag skal noteres i en journal. Alle væ-

sentlige oplysninger der afgives i forbindelse med

sagsbehandlingen eller under et behandlingsfor-

løb, skal noteres. Oplysninger der kan komme til

at indgå i en fremtidig afgørelse, er omfattet af

notatpligt, så det kan dokumenteres, at afgørelsen

hviler på et relevant og oplyst grundlag.

Hvad skal jeg gøre:

• plys altid kvinden om din notatpligt

• ilbyd kvinden at se notatet med henblik på at

rette fx faktuelle fejl eller misforståelser

• ær opmærksom på ikke at journalføre identi-

ficerbare oplysninger om andre end den person

sagen omhandler

Aktindsigt – forvaltningslovens § 9,

Offentlighedsloven, Persondataloven og

sundhedslovens §§ 36-38

Borgeren har adgang til at læse og få kopi af sin

egen journal. Som udgangspunkt skal en kopi af

alle sagens akter udleveres. En mundtlig anmod-

ning er tilstrækkelig.

En anden vigtig bestemmelse er adgangen til

egenacces jf. Offentlighedsloven § 4, dvs. retten

til at se oplysninger om sig selv i andres sager.

Det betyder, at hvis du fx noterer oplysninger om

kvindens partner eller familie ved identificerbare

oplysninger, har de personer, du omtaler, retten til

at få viden herom og til at se disse oplysninger.

Hvis der er tale om helbredsoplysninger, skal akt-

indsigt behandles efter sundhedslovens regler § 43

Også Persondataloven har bestemmelser om bor-

gerens ret til viden om og indsigt i de oplysninger,

der findes om den pågældende i offentlige registre

med videre, kap. 9.

Inddragelse – partsmedvirken

(Retssikkerhedsloven og forvaltningsloven)

Hvad skal jeg vide:

• orgeren skal have mulighed for at medvirke i

behandlingen af sin sag. Inddragelse understøt-

ter princippet om, at alle mennesker skal have

indflydelse på tiltag, der påvirker deres eget liv.

Dvs. at der skal være rammer præget af tryghed

og tydelighed, så kvinden kan komme til orde

og blive hørt. (RL § 4)

• t blive vejledt i forhold til rettigheder er en

forudsætning for at kunne medvirke. (FVL § 7

+ RL § 5)

Hvad skal jeg huske:

• t dele ud af din viden

• t tydeliggøre hvor og hvordan kvinden har

medindflydelse

• t lytte til hvad kvinden selv mener er god

håndtering af hendes situation og at notere det

• t den gravide kvinde får mulighed for at del-

tage i møder, hvor hendes forhold diskuteres

• t hun får støtte til at forberede sig til mødet

• t jo mere kvinden inddrages i planlægning af

hendes behandling, jo mere vil hun selv bidrage

positivt til at fastholde den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afgørelser – Partshøring – Klageadgang

– (forvaltningsloven samt overordnet lov

om retsikkerhed og legalitetsprincippet)

Hvad skal jeg vide:

• orvaltningen har pligt til at fremskaffe de

fornødne oplysninger forud for afgørelse. Man

skal forstå oplysningerne korrekt og forholde sig

kritisk til dem (officialprincippet)

• vinden skal gives adgang til partshøring før

afgørelse træffes FVL § 19

• yndigheden har pligt til at begrunde sine af-

gørelser FVL §§ 22-24 og til at forklare, hvordan

man kan klage over den, med mindre afgørelsen

fuldt ud giver den pågældende part medhold

FVL § 25

I mange tilfælde har kvinden ret til at blive hørt

(partshørt), før der træffes afgørelse. At hun er

blevet partshørt og hvad der herved er kommet

frem, skal noteres i journalen.

”Jeg var tryg ved sagsbehandleren,

fordi hun fortalte mig, hvad hun

ville skrive og jeg fik lov at læse

det bagefter”.

”Hun omtalte mig som en sag, og

det gjorde mig så gal! Jeg er en person - et menneske!

Det var dem, som tog beslutningerne for mig. Jeg følte

ikke, at jeg havde noget at skulle have sagt”.

”De sagde til mig, at jeg skulle på sådan en insti-

tution. Og de havde ikke sagt det til mig, inden vi

sad til det statusmøde. Det var forkert, og det blev

jeg meget ked af.”

Udtalelser og status til kommunen

Hvad skal jeg vide:

Alle professionelle bidrager med kortlægning

af sagens relevante oplysninger, som kan være

nødvendige i forhold til sagsbehandlingen og som

grundlag for afgørelser. Er du fagperson uden for

den kommunale forvaltning, kan du blive anmo-

det af kommunen om en udtalelse vedrørende

kvindens forhold og dine eventuelle anbefalinger

til fremtidig indsats.

Vær opmærksom på, at anmodningen beskriver

hvilke forhold, der ønskes oplysning om og til

hvilket formål disse ønskes.

Vær igen her opmærksom på din tavshedspligt

og pligten til at få kvindens samtykke til videregi-

velse af oplysninger.

Er der oplysninger, som kvinden ikke ønsker

videregivet, men som kan have afgørende betyd-

ning for at en afgørelse ikke falder ud, som hun

ønsker det, skal hun gøres opmærksom herpå.

Hvad skal jeg huske:

• idrag med dine faktuelle beskrivelser af kvin-

dens problemstillinger, ressourcer, erfaringer

og synspunkter knyttet til din faglige opgave.

Overlad vurderinger til afgørelsesmyndigheden

• eskriv konkret og underbyg gerne med eksem-

pler

• edtag kvindens egne oplysninger og syns-

punkter

• ørg for, at sagen er tilstrækkeligt belyst. Husk,

at oplysningerne kan indgå som grundlag for en

afgørelse

• usk, at forholde dig kritisk til oplysninger ned-

skrevet af andre og i særdeleshed når oplysnin-

gerne modsiges af andre fakta i sagen fra øvrige

aktører, herunder fra den gravide/nybagte mor

selv. Husk at udfordre generaliserede beskrivel-

ser af børn og voksne

”Jeg ville ønske, at der kunne

komme flere klagesager. Det er

en måde at få belyst nogle af de

problemer, der er på det her felt”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Proportionalitetsprincippet

Hvad skal jeg vide:

Proportionalitetsprincippet betyder, at vi ikke må

påføre kvinden større byrder, end formålet tilsiger.

Det betyder fx at undersøgelser, udredninger og

medvirken i behandling ikke må omfatte mere,

end formålet tilsiger.

Hvad skal jeg huske:

Ved valget mellem flere mulige udformninger af

en hjælp/afgørelse behøver vi ikke forinden at

have afprøvet alle tiltag. Det skal dog altid fremgå

og begrundes, hvorfor mindre indgribende for-

anstaltninger ikke er tilstrækkelige til at tilgodese

kvindens og barnets behandlingsbehov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Litteratur

Fra www.Sundhedsstyrelsen.dk

kan downloades:

2009: Vejledning om Etablering af regionale

familieambulatorier – med henblik på

specialiseret svangreomsorg for gravide

med rusmiddelproblemer og specialiseret

opfølgning af børn som i fosterlivet har

været eksponeret for rusmidler

2009: Anbefalinger for svangreomsorgen

2008: Vejledning om den lægelige behandling af

stofmisbrugere i substitutionsbehandling,

Sundhedsstyrelsen 2008

2005: Rusmidlernes biologi – om hjernen, sprut

og stoffer, bog af Henrik Rindom

Fra www.Servicestyrelsen.dk

kan downloades:

2010: God sagsbehandling på stofmisbrugs-

området

2010: Stofmisbrug i socialt fagligt perspektiv

2010: Til medarbejdere i behandlingstilbud for

stof- og alkoholmisbrugere. Bedre tværfag-

lig indsats - for børn og unge i familier med

misbrug eller sindslidelser

2009: Den sociale stofmisbrugsbehandling i

Danmark

2009: Tidlig indsats for sårbare gravide og fa-

milier med små børn - afsluttende evalu-

eringsrapport

Center for rusmiddelforskning,

www.crf.au.dk:

2009: STOF - Tidsskrift for Stofmisbrugsområdet

nr. 13

2007: Graviditet og misbrug - belyst ud fra kvin-

dernes perspektiv, Af Helle Vibeke Dahl og

Dorte Hecksher

Fra VIA / University College Aarhus:

Udsatte børn - underretningspligt og undersø-

gelse af cand.jur. Bente Adolphsen.

Udsatte børn (foranstaltninger efter Servicelo-

ven), af cand.jur. Bente Adolphsen.

Andre bøger:

Birgit Trembacz:

Familier med alkoholmonstre

Forståelse - respekt - forandring

Psykologisk Forlag, 2002

William R. Miller og Stephen Rollnick

Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag 2004

Inger Thormann og Charlotte Guldberg:

”Hånden på hjertet – Omsorg for det lille barn i

krise”, Hans Reitzels Forlag 1998

Hjemmesider:

www.familieambulatoriet.dk: Videnscenter for

forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn

www.Gravidpaatvaers.dk

www.Sundhedsstyrelsen.dk

www.Servicestyrelsen.dk

Lovmateriale:

Alle relevante love, vejledninger og bekendt-

gørelser kan findes på www.retsinfo.dk

Eksperter der har givet oplæg til

netværksmøderne til Gravid på tværs:

• urist Nanna Gotfredsen, Gadejuristen

• orstander på Ehlershjemmet, Kim Qvist

• sykolog Finn Westh, Westh og Westh

• urist Bente Adolphsen,

VIA University College Aarhus

• ociolog Morten Ejrnæs,

Aalborg Universitetscenter

• sykolog Inger Thorman,

Skodsborg Observations- og Behandlinghjem

• sykolog og forfatter Birgit Trembacz,

www.trembacz.dk

Fokusgrupperne har været ledet af:

Antropologerne Karina Sachse og Kathrine Bro

Ludvigsen samt jordemoder og kognitiv terapeut

Tine Lydolph, alle fra KABS Viden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Håndbogen er udarbejdet med inspiration fra del-

tagerne i netværket Gravid på tværs, fra oplægs-

holdere på netværksmøderne og fra fokusgrupper

med kvinder med erfaringer med graviditet og

rusmiddelproblemer. Det skal dog understreges, at

forfatterne til håndbogen tager det fulde ansvar for

de tilvalg og fravalg, der er foretaget i udformnin-

gen af teksten samt for de synspunkter og holdnin-

ger, der fremgår af håndbogen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gravid på tværs – Ideer til forbedret indsats fra professionelle og gravide kvinder med rusmiddelproblemer

Udgivet som led i projekt Gravid på Tværs (Hovedstadens Stof og Graviditetsnetværk)

Projektet er finansieret af Socialministeriets Ansøgningspulje til en forstærket indsats overfor gravide kvinder med stofmisbrug

Tekst: Louise Østergaard, Mia Heick, Tina Hjulmann Meldgaard, Birgitte Bækgaard Brasch, Jesper Henriksen

Lay out og tryk: The Christians · Illustrator: Mie Nørgaard

Udgivet af KABS Viden og Socialt Udviklingscenter SUS, maj 2011