Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 64
Offentligt
Kære Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Til orientering finder I nedenstående den pressemeddelelse, som Region Syddanmark, Syddansk Universitet og
Odense Kommune i dag den 29. oktober i samarbejde har udsendt.
Vi finder det overordentligt vigtigt og er meget optaget af, at Center for Telemedicin placeres i Odense, da vi er af
den klare overbevisning, at det dels er her den største koncentration af viden, erfaring og kompetencer på området,
er til stede, dels at der allerede eksistere gode og nyttige samarbejdsrelationer mellem Region Syddanmark,
Syddansk Universitet og Odense Kommune, som med fordel kan videreføres og udbygges.
Jeg håber således, at I vil læse følgende pressemeddelelse med interesse og agere positivt i forhold til denne.
Med venlig hilsen
Jane Jegind
By- og kulturrådmand, Odense Kommune
---o0o---
Odense er den oplagte beliggenhed for et nationalt center for telemedicin
Telemedicin bidrager til løsningen af nogle af udfordringerne i dagens sundhedsvæsen med færre hænder,
øget specialisering, større servicekrav for kvalitet og brugerinddragelse samt den demografisk udvikling
med flere ældre og kronisk syge. Mulighederne for samarbejde om telemedicin på nationalt niveau har gode
vilkår som følge af den tiltagende opbakning fra regioner, kommuner og staten. Et nationalt center for
telemedicin beliggende i Odense kan samle alle de nødvendige erfaringer og kompetencer for, at dette kan
lykkes.
Syddansk Universitet er sammen med Odense Kommune og Region Syddanmark klar til at velkomme et nationalt
center for telemedicin i Odense, hvor centret allerede fra dag et kan få gavn af allerede eksisterende indsatser og
sprede viden til både nationale og internationale samarbejdspartnere.
”Med en placering af et nationalt center i Odense vil der kunne skabes synergi mellem den nationale investering og
de betydelig aktiviteter der allerede er igangsat med regionale og EU midler inden for telemedicin området. Ikke
noget andet sted i Danmark er der så stor en koncentration af viden, erfaring og kompetencer”,
udtaler Carl Holst,
Regionsrådsformand, Region Syddanmark.
Nyt forskningscenter
Odense Universitetshospital (OUH) og Syddansk Universitet (SDU) har med etableringen af Center for Innovativ
Medicinsk Teknologi (CIMT) i fællesskab etableret et fysisk center, som samler de betydeligste nationale og
internationale erfaringer samt kompetencer inden for telemedicin. Dette center kan med stor fordel udnyttes som
udgangspunkt for et nationalt center for telemedicin.
”SDU er det universitet i Danmark, der har den største aktivitet og viden inden for telemedicin”
udtaler Dekan Ole
Skøtt, Syddansk Universitet.
”Placeringen af et nationalt telemedicinsk center i Odense vil drage nytte af den foreliggende viden og erfaringer på
selve SDU. Samtidig kan miljøet omkring universitetet med den komplette sammensætning af interessenter og
samarbejdspartnere styrke den nationale indsats på området”,
udtaler Henrik Dam, rektor på Syddansk Universitet.
Brugerne skal inddrages
Både egne og internationale erfaringer viser, at det kun gennem en tæt og direkte tilknytning til brugerne er muligt at
udvikle, teste, dokumentere og implementere telemedicinske løsninger og succesfuldt udbrede dem i stor skala. Et
nationalt center for telemedicin med placering i Odense vil i høj grad kunne sikre dette afgørende bindeled til brugerne
i kraft af de arbejdsgange, som allerede er på plads på området.
”Vi er i Odense stolte af at kunne støtte solidt op om det eksisterende samarbejde mellem OUH og SDU og er absolut
klar til også fremadrettet at byde ind, hvor vi kan bidrage. Et nationalt center for telemedicin i Odense vil i høj grad
kunne nyde godt af de traditioner og erfaringer, vi har for inddragelse af brugerne. Eksempelvis har vi gennem vores
Ældreråd et afgørende bindeled til brugerne i kraft af de arbejdsgange, som allerede er på plads på området”,
udtaler
Jane Jegind, By- og Kulturrådmand, Odense Kommune.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Yderligere kommentarer kan fås ved henvendelse til:
Carl Holst, Regionsrådsformand, Region Syddanmark, 76 63 11 10, [email protected]
Henrik Dam, Rektor, Syddansk Universitet, 65 50 10 30, [email protected]
Ole Skøtt, Dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, 6011 3752,
[email protected]
Jane Jegind, By- og Kulturrådmand, Odense Kommune, 20 91 10 31, [email protected]
---o0o---