Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 628
Offentligt
Hej, mit navn det er Ivan og jeg er damper. Jeg har dampet i 3 år.
- Før i tiden røg jeg en pakke om dagen, gjorde jeg fra jeg var 14-15 år. Jeg er 24 år i dag. I de år
jeg røg havde jeg, astma, slim, træthed, ingen smagsløg eller lugtesans. Jeg kunne mærke på mig
selv jeg ikke kunne blive ved med at ryge. Flere gange prøvede jeg at stoppe, hypnose,
"laserbehandling", tyggegummi, plaster og kold tyrker. Intet virkede, "røg" altid tilbage på
tobakken.
En dag så jeg så at man kunne få en e-cig. Altså, et produkt der gav en følelse af man røg på samme
tid man fik stillet sit nikotin behov. Jeg blev hurtigt "fanget" og tog det til mig som en hobby.
- Allerede efter den første måned, kunne jeg mærke forskel mht. mit helbred. Mine smagsløg kom
tilbage, min lugtesans kom tilbage. Men det mest utrolige er at, jeg smed min astma spray, og har
ikke haft brug for den siden.
Jeg har løbet meget i mit liv, og dengang jeg røg tog jeg 8 km på ca 2 timer, efter dampen kom i
billedet skar jeg det ned på 1.5 time. Altså, mine lunger har fået det bedre.
- Nu sidder jeg her, jeg har dampet i 3 år, jeg har endda fået et arbejde hvor jeg sælger udstyr, og får
folk til at starte med at dampe. Hvorfor vil i ødelægge det for mig?
Hvis det her lovforslag går igennem, mister jeg mit arbejde, min hobby og mit gode helbred. For det
her lovforslag gør at markedet bliver så begrænset, at folk ikke kan holde det ud. De produkter vi
kender i dag vil blive skyllet ud, og der vil komme nye til, som helt sikkert ikke får folk til at blive
ved dampen.
- Skal jeg virkelig leve et kriminelt liv? Skal jeg virkelig ud fra arbejdsmarkedet?
Tænk på det sådan her, går det her igennem, ville de over 100 ecig butikker gå neden om og hjem,
ejerne af dem skal nok sælge hus bil og what ever. Vil i virkelig ødelægge det for så mange
mennesker?
- Tænk jer om, hør på folket. Hør på dem som ved hvad de snakker om, hør på damperne.
Tak for tiden, og håber i vil tage en genovervejelse når i kommer dertil.
Ivan Kristensen