Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 623
Offentligt
VaccinationsForum
- din vej til et informeret valg
Vedrørende manglende tests og behandlingstilbud til patienter med komplekse tilstande
9/ 3 - 2015
Til Sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Videnscenter for innovation
og forskning .
cc Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Rådet for anvendelse af dyr sygehusme-
dicin. Dansk Selskab for Almen Medicin. Dansk Neurologisk Selskab. De nationale Diagno-
stiske Centre, Institut for Rationel Terapi.
ME Foreningen og Vaccinationsforum henvender sig for at rette Sundhedsministeren og
sundhedssystemets fokus på det stadigt voksende og uløste problem, som manglende behand-
lings- og udredningstilbud til ME patienter(myalgic encephalomyelitis) og HPV vaccine bi-
virkningsramte i Danmark udgør.
Talrige henvendelser fra begge vores patientgrupper viser et stort symptomsammenfald og
fællestræk blandt patienterne fra disse 2 patientgrupper.
Litteraturen beskriver disse patientgrupper som komplekse tilstande og peger på sammenfald
af diagnoser som bl.a. ortostatisk intolerance i form af diagnosen POTS, ME (myalgic en-
cephalomyelitis), Udmattelsessyndrom,, Complex Regional Pain Syndrome samt Fibro-
mylagi.
Det er således svært at afgrænse patienterne fra hinanden og der er et yderst presserende be-
hov for diagnostiske test og behandlingsmuligheder.
Derudover er mitokondriedysfunktion (nedsat ATP produktion) én af de kardinale problem-
stillinger, som vores patientgrupper søger til udlandet for at få diagnosticeret og behandlet.
ME Foreningen og Vaccinationsforum anmoder om, at diagnostiske test og behandlingstilbud
etableres i Danmark, således at vores patienter ikke er overladt til på egen hånd, at skulle for-
søge sig blandt en urskov at udenlandske tilbud under mere eller mindre kontrollerede for-
hold. Vi oplever, at vores patienter er udsat for et stort omsorgssvigt af det danske sundheds-
væsen.
Sekretariat ved Else Jensen, Dønnevældevej 40, 3230 Græsted, tlf. 48 39 40 62
Telefontid: Tirs. 8-12, ons. 18-20 og tors. 8-12
www.vaccinationsforum.dk
C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\3658334A-2794-4C57-BC4A-DA347A11B177\x1504750_1_0.DOC. Revision: 090826
side 1 af 2