Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1413929_0001.png
København d.29.oktober 2014
Kære Sundheds- og Forebyggelsesudvalg,
I januar 2014 præsenterede Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) resultaterne af
en undersøgelse af læger og sygeplejerskers syn på patientinddragelse, som blev gennemført i samarbejde
med Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd.
På baggrund af undersøgelsens resultater har Danske Patienter, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd nu
udarbejdet et udspil med i alt fire anbefalinger til øget patientinddragelse. De fire anbefalinger retter sig
mod beslutningstagere, uddannelses- og forskningsinstitutioner og ledere i det danske sundhedsvæsen og
er:
1.
Kompetenceudvikling
Patientinddragelse skal være en del af sundhedsuddannelserne
2.
Samlet vidensudvikling og effektiv vidensdeling
Der skal prioriteres midler til forskning i patientinddragelse, og der skal ske en systematisk
opsamling og deling af viden på området
3.
Vejledninger for praksis
Inddragelsen af patienter skal ske systematisk, og med afsæt i viden om hvad der virker. Derfor skal
patientinddragelse indgå i de vejledninger, der understøtter de sundhedsprofessionelles arbejde
4.
Tilstrækkelig tid og de rette fysiske rammer
Forudsætningerne for øget patientinddragelse skal være til stede. Herunder incitamenter der
understøtter, at ledelsen prioriterer tid og ressourcer til patientinddragelse
Vi ved på baggrund af undersøgelsen, at læger og sygeplejersker gerne vil bidrage til patientinddragelse og
kan se fordelene ved det. Det er et rigtig godt udgangspunkt for det videre arbejde.
Danske Patienter, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd opfordrer til, at anbefalingerne vil indgå i det
videre arbejde med patientinddragelse. Vi deler de ambitioner om øget inddragelse, som præsenteres i ”Jo
før jo bedre” og i de mange projekter, som sættes i gang i kommuner og regioner. Men hvis patienterne for
alvor skal kunne mærke en forskel, så er det helt afgørende, at der kommer en samlet retning på indsatsen,
og at de afsatte ressourcer prioriteres på de områder, som anbefalingerne peger på. Vi tror på, at
ovenstående anbefalinger kan bidrage til at sætte denne retning.
Venlig hilsen
Lars Engberg
formand for Danske Patienter
Mads Koch Hansen
formand for Lægeforeningen
Grete Christensen
formand for DSR