Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 613
Offentligt
Jeg er en ung fyr på snart 27 år der er tidligere ryger. Jeg startede med cigaretterne da jeg var ca 13
år gammel. Kan huske at vi i frikvartererne gik på tanken med småpenge og sagde at vi skulle købe
cigaretter til vores forældre, da vi ikke ville have at personalet skulle kontakte skolen. Jeg har røget
ca 20 smøger om dagen lige siden dengang og mit første seriøse rygestop var tilbage i 2009, altså
efter 8 år som ryger. Jeg har prøvet rygestop flere gange. Både med tyggegummi, mundspray, kold
tyrker osv men intet har fået mig til at stoppe, max et par dage i hvert fald. Jeg prøvede så i 2009 en
e-cigaret som et familie medlem havde købt i USA og jeg var fanget lige fra starten. Under en uge
efter havde jeg undersøgt alt det man kunne på daværende tidspunkt omkring nikotin, damp og
udstyr. Jeg købte mit første startsæt i England samt noget nikotin væske. Jeg stoppede helt med
cigaretterne fra den dag jeg modtog min e-cigaret. Det var fantastisk! Dette produkt gjorde at jeg
ikke behøvede at tænde en cigaret! Allerede i løbet af de første par uger var jeg stoppet med at
hoste, havde fået bedre vejrtrækning og ikke mindst bedre lugt- og smagssans. Min krop var
allerede begyndt at få det bedre. Dengang startede jeg på 36mg nikotin men pga udviklingen af
udstyret er jeg i dag nede på 3-4mg nikotin, altså over 10 gange lavere styrke!. Samtidig betyder
størrelsen på diverse tanke i dag at jeg kan nøjes med at fylde den en gang om dagen, hvilket
betyder minimal kontakt med nikotin. Ved at begrænse størrelsen skal man fylde oftere og har
derved større risiko ved at komme i kontakt med nikotin, spilde det osv. Ved at vedtage dette
lovforslag stopper i udviklingen totalt og gør det så besværligt at folk vælger cigaretter i stedet.
Dette er IKKE fornuftigt set fra et samfunds- og sundhedsmæssigt synspunkt. Derudover er der den
personlige frihed. Det at man vil gøre ca 250.000 danskere kriminelle ser man ikke som et problem.
Det er rovdrift på almindelige mennesker, hvor det eneste de har gjort er at vælge et alternativ til
almindelig og meget skadelig tobak. Danmark er snart et forbudsland hvor politiet håndhæver loven
mere overfor fredelige mennesker (der ikke er kriminelle) fremfor at beskytte dem. Dette ser vi
allerede ske på cannabis området. Hvornår får folk retten til selv at vælge? Hvorfor skal staten lege
at de ved hvad der er bedst for borgerne? Brug jeres fokus og energi de steder hvor det gør nytte og
giv de hårdtarbejdende danskere lov og mulighed for at tænke lidt selv. De fleste af os kan godt. En
lov på området er en god ide, netop for at stoppe salg til mindreårige, sørge for at butikker lever op
til visse krav om bl.a hygiejne hvis de selv blander eller omflasker e-væske men det behøver ikke at
være et total forbud der begrænser og kriminaliserer den almindelige dansker. Jeg håber inderligt at
i vælger at lytte til os 250.000 danskere der har taget dampen til os. Vi er mange der gerne vil høres
når vi siger at vi ikke er kriminelle mennesker.
I er folkevalgte. Lyt til folket! I siger at vi bliver hørt ved at sætte vores stemme på jer men hvornår
har i sidst virkelig lyttet efter? Vi har retten til at forsamle os og give vores mening til kende og den
ret vil vi gøre brug af den 14 marts kl 14 2015. Jeg synes at i skal møde op og høre på hvad vi har at
sige.
I dag damper jeg stadig og holder mig væk fra cigaretter og jeg kunne aldrig drømme om at gå
tilbage.
På forhånd tak
Venlig hilsen
Jonas Lindberg