Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 52
Offentligt
1412009_0001.png
Møde med
Folketingets Sundheds- og
Forebyggelsesudvalg
21. oktober 2014
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0002.png
1. Tandpleje til socialt udsatte – et muligt alternativ.................................................................................. 3
2. Omsorgstandpleje – opfølgning på serviceeftersynet ............................................................................ 5
3. Udvidelse af ungdomstandplejetilbuddets aldersgrænser ..................................................................... 8
4. Frit valg for de 16 + 17 årige .................................................................................................................... 9
5 Tandlægeuddannelserne, turnus og specialisering ................................................................................ 11
Bilag 1: Uddybende materiale om Herlev-modellen ................................................................................. 13
Bilag 2: Serviceeftersynets konklusioner og anbefalinger med De Offentlige Tandlægers bemærkninger
................................................................................................................................................................... 16
Bilag 3: Faktaark fra ”Bedste skal ha’ børstet tænder” ............................................................................. 19
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0003.png
1. Tandpleje til socialt udsatte – et muligt alternativ
For en finanslovsbevilling på 180 millioner kr. samt en ændring af sundhedsloven
og en justering af lov om aktiv socialpolitik kan regelmæssig tandpleje til 75 % af de
ca. 170.000 socialt udsatte løses ved udbredelse af Herlevmodellen.
I Finansloven for 2013 blev afsat 180 millioner kr. årligt til kommunalt tilskud til tandpleje til socialt
udsatte, og som en konsekvens heraf blev der i lov om aktiv socialpolitik indsat en § 82 a, der giver
rammerne for udmøntningen af de afsatte støttekroner.
De Offentlige Tandlæger har påpeget to hovedproblemstillinger med den gennemførte tilskudsordning:
Voksentandplejesystemet i privat praksis kan ikke løfte opgaven og der skabes ikke mest mulig
lighed i sundhed og mest sundhed for pengene
Der er med § 82 a skabt uklarhed i forhold til den generelle tilskudsordning beskrevet i § 82 i lov
om aktiv socialpolitik.
Den primære årsag til, at voksentandplejesystemet i privat praksis ikke kan løfte opgaven er, at dette
system ikke på tilstrækkelig effektiv måde kan gennemføre en opsøgende indsats i forhold til
målgruppen – de ca. 170.000 socialt udsatte. Opgørelser af forbruget i 2013 viser, at der kun er anvendt
38 millioner kr. af de afsatte 180 millioner kr.. Den sekundære årsag til, at voksentandplejen i privat
praksis ikke kan løfte opgaven alene er, at den svageste del af gruppen f.eks. misbrugerne, de hjemløse
og de psykisk sårbare medborgere af forskellige grunde ikke er i stand til at bruge det etablerede
voksentandplejesystem. Det er således de bedst stillede kontanthjælpsmodtagere, der har fået glæde
af ordningen. Ønsket om at skabe mere lighed i sundhed og mere sundhed for pengene opfyldes
således kun i meget begrænset omfang.
§ 82 a i lov om aktiv socialpolitik er primært gennemført for at lette den administrative byrde ved
ansøgning om kommunalt tilskud til tandpleje. § 82 a indeholder en aldersgradueret egenbetaling, som
kan dækkes efter den generelle tilskudsbestemmelse i § 82. Mange socialt udsatte benytter sig af
denne mulighed. Her opstår problemerne i det § 82 indeholder bestemmelser om bestemte kriterier,
der skal lægges til grund for en eventuel godkendelse af behandlingsplanen og den efterfølgende
bevilling af tilskud. Samme kriterier er ikke indeholdt i § 82 a. Behandlingsplanerne efter § 82 a er
derfor ofte mere vidtgående end de behandlingsplaner, der kan godkendes efter § 82.
Behandlingsplaner, der kan godkendes efter § 82 a, må derfor afvises, hvis der søges supplerende støtte
efter § 82, hvilket giver fortolknings- og forståelsesproblemer hos de kommunale tandlægekonsulenter,
de praktiserende tandlæger såvel som hos de socialt udsatte borgere.
De Offentlige Tandlæger har med henblik på at skabe mere lighed i sundhed og mere sundhed for
pengene foreslået at erstatte den nuværende ordning med kommunalt tilskud til tandpleje til socialt
udsatte efter §§ 82 og 82 a i lov om aktiv socialpolitik med den såkaldte Herlev-model.
Herlev-modellen er kort beskrevet en mere end 20 år gammel forsøgsordning i Herlev kommune, hvor
kommunen gennemfører en tværorganisatorisk og tværfaglig opsøgende indsats i forhold til de socialt
udsatte. Det betyder, at alle de kommunale medarbejdere, som har kontakt med borgere i målgruppen,
har kendskab til tandplejeordningen og fordelene for borgerne ved den regelmæssig tandpleje. De
kommunale medarbejdere fra socialrådgivere over jobcentre til gadeplansmedarbejdere er medspillere
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0004.png
i den opsøgende indsats. Selve de sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud
kan af borgeren frit vælges i en privat praksis eller i den kommunale tandpleje, der har et ydernummer
på linje med privat praksis. Der ydes ikke supplerende kommunale tilskud til tandplejeydelserne i denne
model. Borgerne omfattet af Herlev- modellen får det regionale sygesikringstilskud efter
Sundhedslovens § 65 som alle andre borgere, og de kan søge om kommunalt tilskud efter §§ 82 og 82 a
i lov om aktiv socialpolitik svarende til det tilskud man kan opnå som borger i andre af landets
kommuner.
Resultaterne af Herlev-modellen taler imidlertid for sig selv. Gennem den opsøgende indsats er det
lykkedes at hæve tilslutningen til regelmæssig tandpleje fra ca. 20 % af målgruppen til ca. 75 % af
målgruppen. Af de 75 % vælger 2 ud af 3 socialt udsatte at få tandplejetilbuddet i privat praksis medens
1 ud af 3 får tandplejetilbuddet i den kommunale klinik. Det er overvejende den svageste del af
gruppen, som ikke er i stand til at benytte sig af voksentandplejetilbuddet i privat praksis, der vælger
det kommunale tilbud.
Herlev-modellen muliggør, at det kommunale tandplejetilbud kan udstrækkes til at omfatte hele
familier. 80 % af tandsygdomme hos børn og unge forekommer hos 20 % af børnene – de såkaldte
risikobørn. Risikobørn er meget ofte en del af en socialt udsat familie, der alle har problemer med
mundhygiejne og tandsygdomme. En samlet og koordineret indsats, hvor hele familien indgår i
løsningen af problemstillingen, giver de bedste og mest langtidsholdbare resultater.
Omkostningerne ved den forhøjede tilslutningsprocent i en landsdækkende ordning er ifølge
daværende Sundhedsminister Astrid Krag opgjort af KL til 360 millioner kr.. Oplysningerne blev givet
ved et møde, som De Offentlige Tandlæger havde med ministeren den 31. august 2012 om bl.a.
tandpleje til socialt udsatte.
Forslagets gennemførelse vil kræve, at den nugældende finanslovsbevilling på 180 millioner kr.
suppleres med yderligere 180 millioner kr., ligesom Sundhedsloven skal ændres, så det bliver muligt for
kommunerne at give et opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende
tandplejetilbud til de ca. 160.000 borgere, der lovgivningsmæssigt er afgrænset som socialt udsatte.
Tilbuddet kan gives i et fritvalgssystem, hvor borgeren kan få tandplejeydelserne leveret af privat
praksis eller kommunal tandpleje efter eget valg. Prisen og ydelsen skal og vil i dette forslag være den
samme for borgeren uanset om borgeren vælger privat praksis eller kommunal klinik.
DOFT foreslår endvidere, at der ud fra et ligeretsprincip lægges de samme vurderingskriterier til grund
for godkendelse af behandlingsplaner efter § 82 og § 82 a i lov om aktiv socialpolitik. Behandlingsplaner
kunne i øvrigt begrænses til tandplejeydelser, der ikke er tilskudsbelagt i forhold til det regionale
tilskudssystem efter Sundhedslovens § 65 og som findes udmøntet i voksentandplejeoverenskomsten.
Bilag 1: Uddybende materiale om Herlev-modellen
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0005.png
2. Omsorgstandpleje – opfølgning på serviceeftersynet
Der er behov for at forbedre patientovergangen fra voksentandplejesystemet til
omsorgstandplejen ved en tidlig opsporing af de ældre, der ophører med
regelmæssig voksentandpleje
Der er behov for at opdatere indholdet af omsorgstandplejetilbuddet i erkendelse
af at voksenbefolkningen bevarer hovedparten af egne tænder hele livet
Der er behov for at indarbejde mundhygiejne som en del af den personlige pleje i
fælles sprog samt i de individuelle plejeplaner
Der er behov for en sikker visitation af de borgere, der har behov for og ret til
omsorgstandpleje
De Offentlige Tandlæger foretog i 2012en gennemgang af problemområder i relation til
omsorgstandplejesystemet. De Offentlige Tandlæger kunne konstatere:
at det nuværende omsorgstandplejesystem med fortrinsvis palliative behandlinger i borgerens
eget hjem var utidssvarende. Reglerne blev skabt på et tidspunkt, hvor det mest almindelige var
at omsorgstandplejepatienter havde proteser. I dag har omsorgstandplejepatienter egne
naturlige tænder, der skal vedligeholdes i et opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende
og behandlende tandplejetilbud,
at et kvalitativt tilfredsstillende behandlende tandplejetilbud måtte gives på specialindrettede
klinikker med mulighed for at forflytte patienterne med loftslifte. Dette ville samtidig betyde, at
de arbejdsmiljømæssige krav til omsorgstandplejen tillige kunne imødekommes,
at det kommunale visitationssystem ikke fungerede, i det der kun visiteres ca. 1/3 del af de
100.000 borgere, som Sundhedsministeriet ved ordningens etablering forventede, ville opfylde
kriterierne for at modtage omsorgstandpleje – et antal som i dag med den voksende
ældrebefolkning ikke er blevet mindre,
at mange af de visiterede borgere på tidspunktet for visitationen havde været ophørt i
regelmæssig voksentandpleje gennem en længere periode (drop out) og ikke længere var i
stand til selv at børste tænder med dårlig mundhygiejne og et stærkt eroderet tandsæt til følge,
at dårlig mundhygiejne resulterede i udvikling af lungebetændelse (10 % af alle
lungebetændelser på danske plejecentre skyldes dårlig mundhygiejne) med indlæggelser og
genindlæggelser til 20 25 millioner kr. årligt samt 100 – 200 årlige dødsfald til følge,
at dårlig mundhygiejne er medvirkende årsag til udvikling af iskæmiske hjertesygdomme,
ligesom kontrollen af diabetes vanskeliggøres hos borgere, der samtidig har udviklet
parodontose som følge af dårlig mundhygiejne,
at der er sammenhæng mellem vægttab hos de ældre og dårlig mundhygiejne,
at 80 % af danske borgere på plejecentre har behov for hjælp til tandbørstning, men kun 10 %
får det.
De Offentlige Tandlægers problemgennemgang førte til følgende anbefalinger:
at indholdet i omsorgstandplejen skulle ændres fra et palliativt tilbud til et opsøgende,
sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud,
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0006.png
at behandlingstilbuddet blev givet fra specialindrettede klinikker, der dels kunne sikre
kvaliteten af tandplejeydelsen, dels kunne imødekomme de arbejdsmiljømæssige krav,
at indarbejde hjælp til opretholdelse af god mundhygiejne som et visitationskriterium i relation
til personlig pleje i fælles sprog, og tilsvarende indarbejde kriterier i fælles sprog for en
vurdering af om borgeren fysisk og mentalt var i stand til at anvende voksentandplejetilbuddet i
privat praksis eller om borgeren opfyldte kriterierne og dermed havde en ret til at blive visiteret
til det kommunale omsorgstandplejetilbud
at indarbejde hjælp til tandbørstning som en del af den personlige plejeplan, der udarbejdes for
den enkelte borger,
at der blev iværksat en tidlig opsporing af de ældre, der droppede ud af voksentandplejen f.eks.
ved at fremsøge alle de + 65 årige, der ikke havde modtaget det regionale sygesikringstilskud til
tandplejeydelser indenfor de seneste 24 måneder i regionernes sygesikringsdatabase, hvorefter
kommunerne kunne foretage en opsøgende indsats i forhold til disse borgere, der var i risiko
for ikke længere at kunne opretholde en god mundhygiejne.
Rapportens konklusioner og anbefalinger er på mange måder en udskydelse af problemstillinger, som
tandlægerne godt kender svarene på. De Offentlige Tandlæger anbefaler derfor:
Indholdet af det kommunale omsorgstandplejetilbud redefineres til at være et opsøgende,
sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud, der er tilpasset den
voksende gruppe af ældre, der har bevaret egne naturlige tænder og hvor opretholdelse af god
mundhygiejne er vigtig i forhold til andre sygdomme f.eks. lungeinfektioner, iskæmisk
hjertesygdom og kontrol af diabetes
Visitationen skal tage udgangspunkt i, at det er et sundhedstilbud, der er retsbaseret for
borgeren. Visitationsforpligtelsen i relation til hjælp til tandbørstning / opretholdelse af god
mundhygiejne indarbejdes i fælles sprog under personlig pleje ligesom visitationsforpligtelsen i
relation til henvisning til omsorgstandpleje indarbejdes i fælles sprog
Der foretages en screening af sygesikringsregistret således at alle + 65 årige, der ikke har fået
udbetalt sygesikringstilskud til tandpleje indenfor de seneste 24 måneder identificeres og
opsøges, så de borgere, der er ophørt med regelmæssig tandpleje i privat praksis, kan opsøges
tidligst muligt og tilbydes omsorgstandpleje, såfremt de opfylder kriterierne herfor. Tandpleje
og mundhygiejne bør tillige være en fast bestanddel af det forebyggende hjemmebesøg som +
75 årige borgere skal tilbydes i henhold til servicelovens § 79 a
Der indrettes specialiserede klinikker med lifte m.v. til forflytning af patienter, så
omsorgstandplejepatienter tilbydes tandbehandling under klinikforhold.
Omsorgstandplejepatienter skal have ledsaget transport til de specialindrettede klinikker. Den
sundhedsfremmende og forebyggende indsats vil fortsat kunne ske i borgerens eget hjem.
De Offentlige Tandlæger udformede i samarbejde med FOA en opmærksomhedsskabende kampagne–
”Bedste skal ha’ børstet tænder” på en række plejecentre landet over. Den kommunale tandplejes
bidrag var undervisning af plejepersonalet i opretholdelse af god mundhygiejne samt måling af
mundhygiejnen ved starten og afslutningen af et 4 måneders projekt med fokus på opretholdelse af god
mundhygiejne.
Som en del af Finanslovsaftalen for 2013 blev det besluttet at gennemføre et serviceeftersyn af
Sundhedslovens krav til den kommunale omsorgstandpleje.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0007.png
Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens afrapportering af serviceeftersynet blev offentliggjort den
18. marts 2014 (http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Rap-serviceeftersyn-den-kommunale-
omsorgstandpleje-marts-2014.aspx
).
De Offentlige Tandlæger har fremført ovennævnte synspunkter overfor møder med
Sundhedsministeriet samt i en følgegruppe til selve servicegennemgangen. De Offentlige Tandlæger
finder derfor, at rapportens konklusioner og anbefalinger på mange ommåder er en udskydelse af
problemstillinger, som tandlægerne og andre med kendskab til omsorgstandplejen godt kender svarene
på.
De Offentlige Tandlæger finder at det er på høje tid at gennemføre forandringer, der kan føre
omsorgstandplejetilbuddets indhold up to date og gøre visitationssystemet sikkert i forhold til
borgerens rettigheder i relation til omsorgstandplejens sundhedsydelse.
Bilag 2 Serviceeftersynets konklusioner og anbefalinger med De Offentlige Tandlægers bemærkninger
Bilag 3 Faktaark fra ”Bedste skal ha’ børstet tænder”
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0008.png
3. Udvidelse af ungdomstandplejetilbuddets aldersgrænser
20 % af de unge har 80 % af tandsygdommene
Disse 20 % af en ungdomsårgang kommer i al væsentlighed fra familier med
ringe uddannelsesniveau og lav indkomst
Ved at give disse unge mulighed for at fortsætte i den kommunale tandplejes
opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende
tandplejetilbud indtil det 25. år mindskes risikoen for drop out ved overgangen
til voksentandplejen
”DROP OUT” blandt de unge er almindeligt forekommende særligt blandt unge fra socialt belastede
familier.
I det kommunale tandplejetilbud sikres den regelmæssige tandpleje indtil den unge fylder 18 år ved en
opsøgende indsats i forhold til de unge og de unges forældre. Når den unge fylder 18 år udskrives den
unge til voksentandplejen hos privat praktiserende tandlæge. Udskrivningsproceduren i de kommunale
tandplejer følger de af sundhedsstyrelsen angivne procedurer.
På trods af, at den kommunale tandpleje sikrer sig, at de unge foretager et tandlægevalg, så kan det
konstateres, at op mod 20 % af de unge ikke møder op hos en praktiserende tandlæge og fortsætter i et
regelmæssigt forebyggende og behandlende tandplejetilbud. En stor del af de unge, der dropper ud, er
unge, som kommer fra familier med lav indkomst og ringe uddannelsesniveau og som har den ringeste
tandsundhed.
Der er flere årsager til dette bl.a.:
• Mange unge er i en etableringsfase, hvor de flytter hjemmefra og skal lære selv at tage ansvar
for deres liv herunder at få aftalt tid til tandlægebesøg – en vane de ikke nødvendigvis har med
hjemmefra.
• Mange unge er fortsat under uddannelse, er arbejdsløse eller på kontanthjælp og har en
anstrengt økonomi, der gør, at tandlægebesøg fravælges.
En del af de unge vender tilbage til regelmæssig tandpleje når etableringsfasen er overstået d.v.s. efter
endt uddannelse og eller når de har etableret sig på arbejdsmarkedet.
Privat tandlægepraksis har ikke incitament til at gennemføre den opsøgende indsats, der er nødvendig
for at fastholde de unge i et regelmæssigt tandplejetilbud i den periode, hvor de unge er under vejs fra
ungdomslivet til voksenlivet.
De Offentlige Tandlæger er af den opfattelse, at hovedparten af de unge kunne fastholdes i det
opsøgende tandplejetilbud i den kommunale tandpleje og at overførslen til voksentandplejesystemet
kunne gennemføres med større succesrate, hvis tidspunktet for overgang for de ca. 20 % af de unge,
der har ansvaret for 80 % af tandsygdommene i denne aldersgruppe blev udskudt til 25 års alderen,
hvor de fleste unge har afsluttet uddannelse og har gennemført store dele af etableringsfasen.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0009.png
4. Frit valg for de 16 + 17 årige
Fritvalgsordningen skaber usikkerhed om det kommunale serviceniveau og
giver ikke fri og lige adgang til sundhedsydelser
Fritvalgsordningen er indgribende i forhold til kommunernes mulighed for
selv at tilrettelægge sit serviceudbud
Fritvalgsordningen koster kommunerne over 50 % mere end behandling på
kommunal klinik
Borgere kan omgå det almindelige patientklagesystem ved at anvende
privatpraktiserende specialtandlæge, der kan omgøre diagnoser om
manglende behandlingsindikation stillet i den kommunale specialtandpleje
og tilbyde kommunalt betalt tandregulering
Fritvalgsordningen for de 0 – 15 årige blev ophævet pr. 1. januar 2013 ved en ændring af
Sundhedsloven. Under det lovforberedende arbejde argumenterede De Offentlige Tandlæger for at
fjerne fritvalgsordningerne helt d.v.s. også for de 16 + 17 årige, der nu som tidligere frit kan vælge at få
den kommunale tandplejeydelse leveret fra privat tandlægepraksis på kommunens regning. Særligt
dyre behandlinger herunder tandreguleringsbehandlinger skal dog forhåndsgodkendes af kommunerne.
Det er så her problemerne opstår:
I en opgørelse som De Offentlige Tandlæger gennemførte, viste det sig, at gennemsnitsprisen i privat
praksis for tandlægearbejde herunder tandreguleringsarbejde på de 16 + 17 årige var over 50 % dyrere
end gennemsnitsprisen på kommunal klinik. Fritvalgsordningen for de 16 + 17 årige griber ind i det
kommunale selvstyre i relation til hvordan kommunen tilrettelægger udbuddet af kommunale
serviceydelser.
I den forbindelse skal det påpeges, at en række kommunale tandplejer har været konkurrenceudsat,
men at privat tandlægepraksis enten har afstået fra at give bud eller har været betragteligt dyrere end
den kommunale tandplejes kontrolbud.
Tandreguleringsbehandlinger er reguleret i en bekendtgørelse, hvor de tandstillingsfejl m.v., som kan
og skal tilbydes korrigeret og betalt af kommunen, er beskrevet af Sundhedsstyrelsen. Beskrivelserne
kombineres med specialtandlægernes erfaring, når det afgøres om et barn eller en ung visiteres til
behandling (+B), eller behandling findes at falde udenfor de af Sundhedsstyrelsen beskrevne kriterier
(-B). Der er en tiltagende trafik af børn- og unge, der i den kommunale tandpleje er undersøgt og
visiteret til –B, som kort efter, når de fylder 16 år, skifter til privat praktiserende specialtandlæge efter
fritvalgsordningen og herefter diagnosticeres til +B. Specialtandlægen fremsender behandlingsplan og
prisoverslag for behandlingen til kommunen, der efter Sundhedsministeriets regelfortolkning ikke kan
sætte spørgsmålstegn ved den privat praktiserende tandlæges diagnose, men alene til prissætningen,
hvis behandlingen beviseligt kan gennemføres billigere et andet sted. Det er naturligvis fagligt
frustrerende for de kommunalt ansatte specialtandlæger, at den privatpraktiserende specialtandlæge
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0010.png
kan omgøre en diagnose og en vurdering, der har ført til konklusionen –B, uden at den kommunale
specialtandlæge kan tage til genmæle. I denne forbindelse bør det nævnes, at der har været en række
patientklager over kommunale specialtandlægers afgørelser, men at patienterne ikke har fået medhold
i disse klager i disciplinærnævnet. De herskende tilstande umuliggør, at kommunen kan lægge et
ensartet serviceniveau for borgerne.
De Offentlige Tandlæger er derfor fortsat af den opfattelse, at fritvalgssystemet for de 16 + 17 årige skal
skrives ud af Sundhedsloven, så kommunerne kan tilrettelægge den mest omkostningseffektive
kommunale tandpleje med et ensartet serviceniveau i forhold til borgerne, der fortsat har mulighed for
at klage over de kommunale afgørelser til Patientombuddet og her få en afgørelse af, om den
kommunale specialtandlæges diagnose og vurdering er korrekt i forhold til det gældende regelsæt.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0011.png
5 Tandlægeuddannelserne, turnus og specialisering
Der uddannes for få tandlæger. Antallet af erhvervsaktive tandlæger falder
med 1000 over de nærmeste 7 -10 år.
Tandlægeuddannelserne er underfinansieret primært på grund af den
nødvendige klinikdrift, så der er ikke incitament til at øge optaget af
studerende.
Besparelser på tandlægeskolerne over de seneste mange år betyder især
forringelser på den kliniske undervisning på klinikkerne (de
tandlægestuderende får mindre patientkontakt og færre muligheder for at
træne såvel de diagnostiske som de håndværksmæssige færdigheder)
Det af tandlægeskolerne og tandlægeorganisationerne foreslåede
turnusforløb, der skulle ligge til grund for opnåelse af retten til selvstændigt
virke, blev på trods af opbakning fra Sundhedsstyrelsen aldrig gennemført
som følge af manglende vilje til finansiering. Forløbet er nu uden reelt
indhold.
Der er faglig enighed om, at der burde etableres mindst 6 yderligere
specialistuddannelser på tandlægeområdet, men der er ikke finansiering til at
etablere nye forløb til skade for patienter og fagets udvikling
Tandlægeuddannelsen tager 5 år og foregår på de sundhedsvidenskabelige fakulteter på
universiteterne i København og Aarhus. Den kliniske undervisning er en integreret del af uddannelsen
og den nye kandidat opnår autorisation som tandlæge. Tandlægen må dog ikke arbejde alene, men skal
under supervision af en erfaren tandlæge arbejde i 1440 timer for at opnå ret til selvstændigt virke. De
1440 timer skal afvikles såvel indenfor voksentandplejen som indenfor børne- og ungdomstandplejen.
Der er ikke opstillet specificerede krav til den supervision, der skal finde sted, eller på hvilke specifikke
områder tandlægen skal opnå rutine. Et forslag om at beskrive dette i en egentlig turnusordning for
tandlæger, som det er kendt for læger, blev udarbejdet af tandlægeskolerne og erhvervets
organisationer i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Forslaget, der havde Sundhedsmyndighedernes
opbakning strandede på, at det ikke var muligt at finde en finansiering af ordningen.
Tandlægeuddannelserne er stærkt underfinansieret primært på grund af den klinikdrift, som skal
opretholdes for at kunne give de tandlægestuderende den nødvendige kliniske undervisning. De
Offentlige Tandlæger skal på linje med de øvrige repræsentanter for Tandlægeerhvervet på det
kraftigste henstille til, at tidligere tiders særbevilling til klinikdriften genindføres, så kvaliteten og
omfanget af den kliniske undervisning kan genetableres. Der har på begge tandlægeskoler været
gennemført sparerunder ad flere omgange de seneste 6 -8 år og situationen er ikke længere holdbar.
En særbevilling til klinikdriften vil ikke på samme måde som en ændring i taksameterfinansieringen give
afsmittende virkning på andre uddannelser.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0012.png
På grund af den kraftige underfinansiering er der ikke noget incitament for de sundhedsvidenskabelige
fakulteter til at forøge optagelsestallet på tandlægeuddannelserne. Sundhedsstyrelsens
udbudsprognose viser at der over de næste 10 år vil blive 1000 færre erhvervsaktive tandlæger i
Danmark med det nuværende studenteroptag på de to uddannelsesinstitutioner. På trods af
Sundhedsstyrelsens og erhvervets anmodninger om at øge optagelsestallet er dette forblevet uændret
til svagt faldende over de seneste år. Med udsigt til en voksende ældrebefolkning med egne naturlige
tænder og et deraf forøget behandlingsbehov vil der komme en ikke ubetydelig mangel på tandlæger
indenfor ganske få år.
I Danmark findes for tiden to specialer indenfor tandlægefaget. Specialtandlæger i ortodonti
(tandregulering) samt specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi. Sundhedsstyrelsen har gennem
2012 og 2013 gennemført en analyse af behovet for specialist uddannelser på tandlægefagets
fagområder. Sundhedsstyrelsen fandt, at der på 6 ud af 10 definerede fagområder var behov for
etablering af specialistuddannelser. Sundhedsstyrelsen foretog i samarbejde med repræsentanter for
uddannelsesinstitutioner og aftagere en prioritering af specialerne ud fra en overvejelse om, at der
næppe var økonomi til at gennemføre specialistuddannelser på alle områder samtidig.
Pædodontispecialet fik i denne prioriteringsrunde den højeste prioritet.
De Offentlige Tandlæger foreslår derfor:
• at optagelsestallet på tandlægeskolerne allerede fra i år øges betydeligt,
• at der på den kommende finanslov findes penge til at genindføre en særbevilling til klinikdriften
på de odontologiske institutter i København og Aarhus,
• at der findes midler til etablering af en egentlig et årig turnusordning for nyuddannede
tandlæger,
• at der findes midler til at påbegynde specialistuddannelsen i pædodonti.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0013.png
Bilag 1: Uddybende materiale om Herlev-modellen
Beskrivelse af Herlevmodellen:
Voksentandpleje i kommunalt regi
Forsøgsordning under Herlev Kommunes Sundhedsafdeling
Baggrund:
Kommunalbestyrelsen tiltrådte i 1992 en af sundhedsministeren godkendt forsøgsordning med et
supplerende kommunalt tandplejetilbud til Herlev Kommunes kontanthjælpsmodtagere,
helbredsbetingede pensionister og alderspensionister. Beslutningen om at igangsætte
forsøgsordningen blev taget på baggrund af en generel viden om at netop disse befolkningsgrupper
hører til dem, der har den mindste udnyttelse af tandplejesystemet, den ringeste tradition for
forebyggende tandpleje samt den dårligste tandstatus
Formål:
Formålet med forsøgsordningen er at etablere et alternativt tandplejesystem, der er kommunalt
organiseret og tilpasset målgruppernes specifikke behov. Der er fokus på det forebyggende og
opsøgende arbejde gennem tværfagligt samarbejde og, at tandplejetilbuddet er let tilgængeligt.
Målgruppe:
Deltagere i ordningen er kontanthjælpsmodtagere, helbredsbetingede pensionister og
aldersbetingede pensionister, der er berettiget til tilskud til tandbehandling fra kommunen, i henhold
til Lov om aktiv socialpolitik § 82 og Lov om social pension § 14.
Forløb:
Der laves opsøgende arbejde i form af artikler i lokalblade, plakater og pjecer på bibliotek,
pensionistklubber, væresteder m.m. Der leveres skriftlig og mundtlig information fra sagsbehandler
ved første kontakt med Social- og Sundhedsforvaltningen. Af 3 borgere fra målgruppen vælger de
to at modtage tandbehandling på private tandklinikker og en vælger at benytte sig af det alternative
kommunale tandplejetilbud. De borgere, der vælger det kommunale tandplejetilbud er ofte de
svageste i målgruppen. Uanset hvor borgeren behandles er det under de samme økonomiske vilkår
Tandplejetilbuddet omfatter regelmæssige undersøgelser efter behov, individuel profylakse og
behandling i den udstrækning, det skønnes fagligt nødvendigt og ønskeligt
Evaluering:
V ed forsøgsordningens start i 1992 blev der gennemført en baselineundersøgelse, og i 1998 blev
denne fulgt op af en evalueringsundersøgelse. I begge undersøgelser, der blev gennemført af
Københavns Tandlægeskole, indgik en klinisk del og en spørgeskemadel. Evalueringen viste bl.a.:
• Tilslutningen til regelmæssig tandpleje var steget fra 33 % i 1992 til 67 % i 1998
• Der kunne konstateres en forbedring i mundsundhed målt ved mindre ubehandlet caries, færre
tandkødssygdomme og en bedre protesestatus
• Tab af tandvæv begrænses, så behandlinger fremover bliver mindre omfattende og billigere
• Der var stor tilfredshed med ordningen blandt brugerne. At blive fri for tandsmerter, at få et
fungerende tandsæt og at se socialt acceptabel ud angives af borgerne til at have en meget
stor effekt på livskvaliteten
• Tandplejepersonalet oplever forsøgsordningen som en faglig og menneskelig spændende og
udfordrende og meningsfyldt opgave
• Forsøgsordningen omfatter også de borgere der vælger at få foretaget tandbehandling hos
de private tandlæger og der er et fint samarbejde de to sektorer imellem
Økonomi:
Den Kommunale Voksentandpleje i Herlev arbejder på lige fod med deres privatpraktiserende
kolleger efter sygesikringens overenskomst.
De specifikke årsregnskaber for den kommunale tandpleje har vist, at der gennem årene stort set har
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0014.png
været balance mellem udgifter og indtægter. Derudover er udgifter til de meget omfattende og dyre
tandbehandlinger faldende, idet flere borgere nu går regelmæssigt til tandlæge.
Konklusion:
Sammenfattende kan siges at forsøgsordningen har været en social og sundhedsmæssig gevinst, idet
det gennem en opsøgende indsats, en tilpasning af det eksisterende voksentandplejesystem samt et
tæt samarbejde med de lokale privatpraktiserende tandlæger er lykkedes at give et tandplejetilbud,
som også de svageste kan og vil bruge.
Ordningen i Herlev Kommune er en forsøgsordning, og det vil kræve en lovændring, hvis ordningen
skal permanentgøres
Omkostningerne ved ordningens udbredelse til alle landets kommuner er af Sundhedsministeriet
opgjort i svar til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg efter ønske fra Enhedslistens Stine
Brix:
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 25. maj 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 619
(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 619:
"Ministeren bedes vurdere omkostninger og besparelser for det offentlige (fordelt på kommune, region
og stat) ved udbredelse af Herlev-modellen hvor en tværfaglig og opsøgende tandpleje sikrer at
alderspensionister, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere modtager regelmæssig,
billig/vederlagsfri
tandpleje. "
Svar:
På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik og Herlev Kommune anslås, at en udbredelse
modellen fra Herlev, hvor kommunen via en opsøgende indsats gør borgerne opmærksomme deres
muligheder for tilskud til tandpleje efter de sociale regler samt giver borgerne mulighed for at vælge at
modtage tandpleje på kommunal klinik i stedet for i privat praksis, vil medføre offentlige merudgifter på
i alt 309 mio. kr. om året (2010-niveau), som skønnes at fordele sig mellem hhv. kommuner, regioner og
stat på flg. måde:
Myndighed
Kommuner
Regioner
Stat
I alt
Merudgifter
(i mio. kr.)
142
25
142
309
Der er i beregningerne ikke taget højde for evt. bruttobesparelser for det offentlige, som kunne følge af,
at en udbredelse af tandplejetilbuddet i Herlev Kommune på længere sigt muligvis vil forebygge
behovet for større tandbehandlinger. En sådan bruttobesparelse vurderes dog som meget begrænset,
eftersom tilskudsstrukturen langt overvejende prioriterer forebyggende tandpleje
Med venlig hilsen
Astrid Krag
l
Tue Schou Pedersen
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0015.png
En patienthistorie:
Ulla
er
69
år
gammel da
hun i
efteråret 2001
sidder
i
venteværelset på Hjortespring
skole,
i
det
nordlige
Herlev.
Hun har
sin søster
med, hvis hånd hun knuger. Da
jeg
kalder hende ind,
græder
hun
stille.
Ulla
har ikke
været til
tandlæge i rigtig mange
år.
Hun
fik sidst
hun
var til tandlæge
fjernet to tænder og det gjorde ondt. Siden
er
gået
mange
år
med smerter
fra andre
tænder, men
manglende mod
og
økonomi til
at få gjort
noget
ved
det. Tyggefunktionen
er
langsomt blevet
dårligere.
Ulla
har
svært ved
at
tygge almindelig
mad og kan
slet
ikke bide noget
af
med
fortænderne,
for der
er
kun nogle
sorte
stumper
tilbage.
Ulla har tabt
sig
10 kilo
i løbet
af
det
sidste
år,
for hun
spiser
næsten kun
yoghurt.
Desuden
synes
hun
at
hun
ser grim ud med
de
sorte
fortandsstumper, og hun
vil helst ikke ud.
Hun vil
heller ikke
være sammen med familien mere, for
hun
er
flov
over
hvordan hun
ser
ud.
Ullas søster,
Kirsten, har for nylig
haft
Ulla
med
på
Tandlægeskolen i
København, for at
se
om
de
kunne
hjælpe
Ulla. Men på Tandlægeskolen
vurderede
man
at
behandlingen
var
for stor
at
magte for en studerende.
Efterfølgende
kontaktede
Kirsten
Ullas sagsbehandler
i
Herlev kommune
og
fik der
oplyst at
Ulla var
berettiget
til
et
økonomisk
tilskud til tandbehandling
fra
kommunen,
og at
hun kunne
vælge
frit
om
hun
ville gå
i
en
privat
tandklinik
eller
på
en
kommunal
klinik.
Nu sidder
Ulla
på Hjortespringskolens
tandklinik.
Det
er svært at komme
i
gang. Ulla er
meget bange
og
flov. Men
efter at
have talt længe tager
vi
nogle røntgenbilleder af
Ullas
mund og tager nogle aftryk af de tænder
og stumper, der
er
tilbage.
Vi taler om tandbørstning, som
er
svær at
gøre
for
Ulla,
fordi der
er
så
mange
steder
inde i munden
der
gør
ondt.
Og
vi
taler om hvor
godt
det bliver når
Ulla
igen kan
spise rigtig mad og
få
det
bedre.
Specielt
taler vi om
den flæskesteg med
sprød
svær som
Ulla
ifølge
sin søster er
rigtig
god
til at
lave
-
men som
hun ikke har
lavet
meget
længe
fordi
hun ikke
selv
kan spise
den.
Næste gang Ulla
kommer, har jeg lagt
en
plan for
hvilke tænder der
kan
repareres og
hvilke der
skal
erstattes
af
proteser.
Vi
går
langsomt
frem.
Får allerførst
gjort
noget
ved
de tænder der
gør
ondt. Det
hjælper meget.
Går
så
i
gang
med at restaurere
Ullas
hjørnetænder, som bliver de
vigtigste til at
bærer
de
nye
proteser.
En af
dem
skal
have
en
krone på. Løbende taler vi
om god
mundhygiejne
og
Ulla
bliver
meget
hurtigt
god
til
at
børste
tænder og
bruge tandstikker
og
små
børster
imellem
tænderne.
Lige efter
jul
kommer
den
store
dag
hvor
vi skal
fjerne de
sidste stumper
og
sætte
de
to
nye proteser
ind. De
sidste gange
på klinikken
er Ulla
kommet selv, men i
dag har
hun
igen
taget sin
søster
Kirsten med.
De næste dage holder
vi
tæt
kontakt og
retter lidt til,
så
proteserne ikke
gnaver.
Tænderne
er stadig
meget fint
rene
når
Ulla
kommer
og det
samme er
de
nye proteser.
Efter
1/2
år
har
gummerne sat sig
og vi
kan nu
endeligt
tilpasse proteserne til
gummerne.
De
første
1 1/2
år efter
behandlingen
så vi Ulla
hvert 1/2
år
til
kontrol
af
mundhygiejnen
og
tandsundheden og
evt.
til tandrensning, hvis det
var nødvendigt. Nu ser vi Ulla en gang om året og
hun har
stadig
meget rene tænder og
proteser
hver
gang
og
har ikke
haft
huller
eller
behov
for
behandling.
Og
jeg
har
fået Ullas
opskrift
på
flæskesteg
med
sprød svær
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0016.png
Bilag 2: Serviceeftersynets konklusioner og anbefalinger med De
Offentlige Tandlægers bemærkninger
Konklusioner
Overordnet kan det ud fra gennemgangen af omsorgstandplejen konkluderes, at de nuværende
bestemmelser i selve Sundhedsloven samt tandplejebekendtgørelsen er dækkende i forhold til
at sikre målgruppen den tandbehandling, der er nødvendig.
Bemærkning: Dette er formentlig rigtigt, men i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10128 af 30.
juni 2006 om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje m.v. beskrives
indsatsen i omsorgstandplejen som overvejende henholdende og palliativ.
( Citat fra
vejledningens pkt. 2.4 om Tandplejens indhold: Omsorgstandplejen skal gennem opsøgende,
regelmæssige undersøgelser, forebyggende foranstaltninger og behandlinger medvirke til at
fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel. Tandplejebehovet hos målgruppen er
overvejende af henholdende eller palliativ karakter, og det dækkes som regel af de ydelser, der
i øvrigt er dækket af helbredstillæg i pensionslovgivningen (dvs. aftagelig protetik / ydelser, til
hvilke der gives offentligt tilskud i privat tandlægepraksis).
Her må beskrivelsen nødvendigvis
tilrettes, så omsorgstandplejetilbuddet bliver opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende
og behandlende, så indholdet svarer til det behov som målgruppen har. I den forbindelse skal
det bemærkes, at hovedparten af de ældre har bevaret et meget stort antal egne naturlige
tænder, som skal vedligeholdes, hvilket er en af konklusionerne nedenfor. Når det er vigtigt at
vejledningsteksten tilrettes, så skyldes det, at vejledningen er Sundhedsstyrelsens autoritative
udlægning / fortolkning af den eksisterende lovgivning og derfor er af bindende karakter for
kommunerne.
Alle, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun
vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (omsorgstandpleje) har således en
lovfæstet ret til at anvende omsorgstandplejen. Alligevel kan det konstateres, at den aktuelle
tilslutning til omsorgs-tandplejen er lav i forhold til estimeringen af den potentielle målgruppe for
omsorgstandpleje (helt op til 62 % lavere end målgruppen, afhængig af det anvendte
målgruppeestimat og den forventede tilslutningsandel).
Der kan være en række årsager til dette, og gennemgangen viser bl.a., at:
● Visitation til omsorgstandplejen foretages af forskellige typer personalegrupper i
kommunerne, og det er uklart, hvordan de kommunale visitatorer opnår relevante kvalifikationer
til visitation. Der er desuden forskellige visitationstilgange i kommunerne – nogle kommuner
anvender kommunale visitatorer, og andre visiterer automatisk beboere i f.eks. plejeboliger ind i
omsorgstandplejen. Det er kun halvdelen af kommunerne, der har skriftlige
visitationsprocedurer. Dette kan føre til, at de kommunale visitatorer ikke i tilstrækkelig grad er
opmærksomme på at visitere de relevante borgere til omsorgstandpleje.
Bemærkning: Det er et problem, at de kommunale visitatorer i overvejende grad har deres
udgangspunkt i den sociale sektor. Dette skyldes, at den sociale lovgivning og
sundhedslovgivningen baserer sig på to forskellige principper. De sociale love har som
udgangspunkt, at borgeren er uden retskrav på hjælp. Sundhedslovgivningen har som
udgangspunkt, at borgeren har et retskrav på sundhedsydelserne herunder omsorgstandpleje,
hvis kriterierne for at modtage tilbuddet er til stede. De kommunale visitatorer synes at lægge
principperne fra den sociale lovgivning til grund, også når de visiterer efter
sundhedslovgivningen.
● Kommunerne er ikke opsøgende i informationen til borgerne omkring tilbuddet om
omsorgstandpleje. Dette kan være medvirkende til, at kendskabet til ordningen er lavt, samtidig
med, at det synes at være et dilemma, at patienterne selv skal opsøge omsorgstandplejen, når
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0017.png
de oftest ikke selv er i stand til dette.
Overordnet kan det synes vanskeligt for kommunerne at indkredse borgere i målgruppen og få
visiteret dem ind til omsorgstandpleje på et hensigtsmæssigt tidspunkt i relation til begyndende
funktionsnedsættelse. Hertil kan tilføjes, at:
● Manglende muligheder for henvisning til omsorgstandpleje fra andre dele af sundhedsvæsnet
kan medvirke til at svage ældre falder ud af tandplejesystemet (”drop out”).
Bemærkning: Det vil være helt naturligt at åbne op for at andre sundhedspersoner, der kommer
i kontakt med den ældre, kan visitere borgeren til omsorgstandpleje. Det er imidlertid både
usikkert og utilstrækkeligt. Vi foreslår derfor, at man anvender regionernes database over
sygesikringstilskud. Hvis en + 65 årig borger ikke har modtaget sygesikringstilskud til tandlæge
de seneste 24 måneder, så skal den kommunale visitation opsøge borgeren for at sikre, at
borgeren fortsat er i stand til at vedligeholde en god mundhygiejne og dermed undgå
lungeinfektioner m.v. samt tage stilling til, om borgeren er berettiget til
omsorgstandplejetilbuddet. Det er vigtigt at sikre at de ældre medborgere vedligeholder en god
mundhygiejne, da der ellers kommer andre følgesygdomme, som kræver indlæggelse
(lungeinfektioner, iskæmisk hjertesygdom m.v.) eller langvarig medicinsk behandling ligesom
tandsættet eroderer, hvilket vil kræve dyre restaurerende behandlinger, som kunne være
undgået ved den tidlige opsporing.
Gennemgangen viser også, at:
● Erfaringer peger på, at mundhygiejnen for beboere i ældre- og plejeboliger er utilstrækkelig,
og at pleje af tænder og mund ikke er et særligt fokusområde for Sundhedsstyrelsens
plejehjemstilsyn.
● Det ændrede sygdomsmønster hos personer, der visiteres til omsorgstandpleje kræver en
reorientering af tilbuddet om omsorgstandpleje. Det fremtidige tandplejebehov for de ældre i
omsorgstandplejen vil i højere grad være centreret omkring forebyggende samt reparativ- og
vedligeholdende tandpleje af egne tænder end tidligere.
Bemærkning: Sundhedsstyrelsen begrunder her, hvorfor teksten i ovennævnte vejledning
nødvendigvis må omskrives jf. ovenfor.
● Mobil tandbehandling i eget hjem medfører problemer med overholdelse af
arbejdsmiljølovgivningen og kvalitetssikring af de udførte behandlinger.
Bemærkning: Det øgede behandlingsbehov hos borgere med egne naturlige tænder
forudsætter behandling på specialindrettet klinik, hvor patienten kan forflyttes med loftlift m.v..
Anbefalinger
Ud fra ovenstående har arbejdsgruppen udarbejdet en række anbefalinger, som både vil kunne
styrke kendskabet og udbredelsen af omsorgstandplejen, og samtidig hæve kvaliteten i
ordningen. Således kan arbejds-gruppen anbefale, at:
● Visitationspraksis i kommunerne undersøges, og at Sundhedsstyrelsen i forlængelse heraf
udarbejder en vejledning for visitation til omsorgstandpleje, herunder henvisningsmuligheder til
omsorgstandpleje.
Bemærkning: Det er helt fint at undersøge og udforme vejledning, men det vigtigste, nemlig, at
der i fælles sprog (grundlaget for tildeling af ydelser fra hjemmepleje og hjemmesygepleje)
indarbejdes krav om, at der skal tages særskilt stilling til ydelse af hjælp til opretholdelse af god
mundhygiejne (tandbørstning), som en del af den personlige pleje, samt at der skal tages
særskilt stilling til, om de kriterier, der ligger til grund for henvisning til
omsorgstandplejetilbuddet, er til stede.
● Beboere i ældre- og plejeboliger med mange hjælpeforanstaltninger bør have en individuel
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0018.png
mund- og tandplejeplan udarbejdet i samråd med tandlæge/tandplejer og at den kommunale
omsorgstandplejes kompetencer bør anvendes ved generel styrkelse af mund- og tandpleje
hos beboere i ældre- og plejeboliger.
Bemærkning: Dette gælder også for borgere i eget hjem – og vurderingen bør ske tidligt f.eks.
når der ikke har været trukket sygesikringsydelser i de seneste 24 måneder for den + 65 årige
som tidligere anført.
● Der sikres en indsats for bedre sundhed gennem omsorgstandpleje, som bør prioritere det
forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Ud over at forebygge tand- og
mundsygdomme gennem en god mundhygiejne, vil det have betydning for forebyggelsen af en
mangelfuld diabeteskontrol og forebyggelsen af kroniske betændelsessygdomme som f.eks.
lungebetændelse.
Bemærkning: Manglende mundhygiejne giver anledning til mange indlæggelser og
genindlæggelser som følge af lungebetændelser (ca. 10 % af lungebetændelserne på danske
plejehjem). Der dør 100 – 200 ældre om året på grund af lungebetændelse som følge af dårlig
mundhygiejne.
● Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledning for mobil tandpleje i eget hjem og undersøger
tilgængeligheden af specialindrettede tandklinikker i kommunerne samt forhold vedr. transport
og ledsagelse til tandplejetilbuddet
Bemærkning: Det er tid til at handle ved at stille krav om, at kommunerne skal indrette en eller
flere specialklinikker ligesom borgerne skal have ledsaget transport til behandling på disse
klinikker. Ledsageren skal kunne forflytte borgeren med de lifte, der er installeret på
specialklinikken.
● Sundhedsstyrelsens plejehjemstilsyn vedr. visitation til omsorgstandpleje og mund- og
tandpleje for beboere i pleje- og ældreboliger styrkes, bl.a. ved at der udarbejdes et målepunkt
vedr. anvendelse af omsorgstandpleje.
Bemærkning: Der bør være et målepunkt om mundpleje. 80 % af danske plejehjemsbeboere
har behov for hjælp til tandbørstning. Kun 10 % får det.
● Der foretages registrering af tandsundheden for patienter i omsorgstandplejen i
Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register SCOR med henblik på fremtidig
planlægning og evaluering af omsorgstandplejen.
Afslutningsvist kan det bemærkes, at det bør overvejes, at analysere, om eller hvilke faglige,
økonomiske eller organisatoriske fordele, der kunne være ved en sammenlægning af
omsorgstandplejen og specialtandplejen, herunder, hvorledes en sådan sammenlægning
eventuelt kan foretages – særligt set i lyset af, at den kommunale administration af
omsorgstandplejen og specialtandplejen allerede nu, i et vist omfang, synes at ske samlet.
Bemærkning: Der er ikke behov for analyse, men for handling. De to områder er organiseret
samlet i de fleste af landets kommuner. For at undgå spekulation ved visitationen i, at der er
forskellig brugerbetaling i omsorgstandplejen og specialtandplejen, bør der tages politisk
initiativ til at ensrette brugerbetalingen.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412009_0019.png
Bilag 3: Faktaark fra ”Bedste skal ha’ børstet tænder”
Faktaark om mund og tænder hos plejehjemsbeboere
Vidste du?
1. At
to ud af tre
ældre på plejehjem har naturlige tænder
2. At
over halvdelen
af alle ældre på plejehjem har huller i tænderne
3. At
halvdelen
af de ældre på plejehjem har gener fra munden, der påvirker
deres livskvalitet
4. At
de fleste
beboere på plejehjem har en særlig høj risiko for at få huller i
tænderne, fordi de er tørre i munden pga. medicinindtagelse
5. At
ca. 80 %
af alle ældre på plejehjem har behov for hjælp til den daglige
tandbørstning, men at
under 10 %
af beboerne får den nødvendige hjælp
til den daglige tandbørstning
6. At
langt de fleste
ældre på plejehjem – 90 % - vil tage i mod hjælp til
tandbørstning, hvis hjælpen formidles på den rigtige måde
7. At ca.
10 %
af alle tilfælde af lungebetændelser på plejehjem kan undgås
ved en tilstrækkelig mundpleje
8. At
100-200 dødsfald
årligt som følge af lungebetændelse hos
plejehjemsbeboere, hvilket kan undgås ved forebyggende mundpleje
9. At mangelfuld mundpleje hos plejehjemsbeboere koster samfundet
20 -25
mio. kr. om året
alene i hospitalsindlæggelser
10.At der en
sammenhæng
mellem dårlig mundhygiejne og udviklingen af
parodontose. Parodontose mindsker muligheden for at kontrollere
sukkersyge
11.At man hos svage ældre kan se
sammenhæng
mellem vægttab og
problemer med tænder og mund
12.At
kommunen har pligt
til at tilbyde ældre på plejehjem tandpleje
(omsorgstandpleje), hvis den ældre ikke kan benytte praktiserende
tandlæge.
Dette gælder også forebyggende tandpleje
13.At
tidlig opsporing
af mangelfuld mundhygiejne er altafgørende
19