PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Medicinsk behandling

af voksne diagnostice-

ret med skizofreni

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

URL:

http://www.sst.dk

Emneord: skizofreni, medicinforbrug, bivirkninger, antipsykotika, registre.

Sprog: Dansk

Kategori: Rapport

Version: 1.0

Versionsdato: 8. oktober 2014

Format: Pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen, oktober 2014.

Elektronisk ISBN: 978-87-7104-046-3

2 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

10.

11.

12.

13.

Indledning

Kort om data

Forbrug af antipsykotisk medicin

Antipsykotisk polyfarmaci

Antallet af anvendte antipsykotika ved antipsykotisk polyfarmaci

Antipsykotisk polyfarmaci, der involverer clozapin (fx Leponex®)

Ordination af clozapin

Bivirkninger ved anvendelse af clozapin

Forbrug af benzodiazepiner

Anden medicin

Behandling med antikolinerg medicin

Dokumentation

Referenceliste

3 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

Gennem de seneste år har der været fokus på den medicinske behandling af patien-

ter med diagnosen skizofreni. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse publiceret en

række rapporter:

I 2005 udsendte Sundhedsstyrelsen udredningen ”Forbruget af anti-

psykotiske lægemidler blandt ældre”. Udredningen viste, at for

mange ældre var i behandling med antipsykotiske lægemidler, samt

at de blev behandlet i for lang tid og med for høje doser.

I 2006 gennemførte Sundhedsstyrelsen, sammen med Lægemiddel-

styrelsen, en undersøgelse vedrørende forbruget af antipsykotiske læ-

gemidler blandt 18-64-årige psykiatriske patienter: ”Forbruget af an-

tipsykotika blandt 18-64-årige patienter med skizofreni, mani eller bi-

polar affektiv sindslidelse”. Undersøgelsen viste bl.a., at mange pati-

enter modtog samtidig behandling med flere antipsykotiske lægemid-

ler (polyfarmaci), og at for mange patienter var i samtidig behandling

med både antipsykotiske lægemidler og sove- eller nervemedicin

I 2006 viste en rapport fra Sundhedsstyrelsen, at medicineringen af

psykiatriske patienter på Københavns kommunens bosteder ikke i til-

strækkelig grad fulgte Sundhedsstyrelsens vejledninger. Bl.a. blev der

ofte ikke foretaget årlige gennemgange af beboernes sygdom og be-

handling, herunder medicinstatus.

I 2010 udsendte Sundhedsstyrelsen udredningen ”Tilsynstema 2009:

Behandling med antipsykotiske lægemidler på bosteder og plejeboli-

ger”.

I 2014 har Sundhedsstyrelsens udsendt en revidering af ”Vejledning

om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18

år”.

Sundhedsstyrelsen overvåger anvendelsen af lægemidler og forekomsten af læge-

middelbivirkninger i Danmark. I forlængelse af dette arbejde identificeres områder,

hvor der er behov for en mere målrettet monitorering. Sundhedsstyrelsen har særlig

fokus på anvendelsen af psykofarmaka, og i denne rapport ses der nærmere på den

psykofarmakologiske behandling af voksne, der på et tidspunkt har fået stillet diag-

nosen skizofreni.

Rapporten er udarbejdet i et samarbejde med Aalborg Universitets Hospital ved

Læge, ph.d. Jimmi Nielsen, Center for Skizofreni.

Sundhedsstyrelsen modtager gerne kommentarer og forslag til monitorering af an-

dre parametre, som ønskes undersøgt.

4 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Kort om data

Rapporten baserer sig på data fra landsdækkende registre. Der anvendes blandt an-

det data fra Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister (PCF)

og fra Lægemid-

delstatistikregisteret.

Se de anvendte registre i dokumentationsafsnittet.

Denne rapport handler om anvendelsen af antipsykotiske lægemidler hos voksne i

alderen 18-65 år, der på et tidspunkt har fået stillet diagnosen skizofreni. I rappor-

ten indgår alle levende patienter, der siden opstarten af PCF i 1969, er blevet regi-

steret med diagnosen skizofreni, enten under psykiatrisk indlæggelse eller et ambu-

lant forløb. Der er set på alle patienter registeret med skizofreni i PCF, da det med

rapporten også er et ønske at følge udviklingen i medicinforbruget i forhold til,

hvor behandlingsforløbet har fundet sted fx i primærsektoren eller i den regionale

psykiatri.

Læs mere om udtrækket af populationen i dokumentationsafsnittet.

Medicinforbruget er udelukkende baseret på data fra Lægemiddelstatistikregisteret,

som indeholder oplysninger om indløsning af recepter fra landets apoteker. Der fin-

des ingen nationale registre med oplysninger om medicin, udleveret under indlæg-

gelse på hospital. Derfor er medicinforbruget under psykiatrisk indlæggelse ikke

opgjort i rapporten. Det er heller ikke muligt at følge forbruget af antipsykotisk me-

dicin, hos patienter med nydiagnosticeret skizofreni, de første to år efter diagnosen,

da disse patienter siden 1. januar 2008 har fået udleveret medicinen vederlagsfrit på

hospitalerne.

Læs mere om, hvordan medicinforbruget er opgjort i dokumentations-

afsnittet.

Anvendelsen af psykofarmaka er i denne rapport opgjort årligt for perioden 2008 til

og med 2012. For visse opgørelser er der kun set på året 2012, som er det seneste

fulde år i PCF. Hvis ikke andet er angivet i rapportens tabeller, er definitionen for

en behandling, med den pågældende medicin/medicingruppe, minimum én recept-

indløsning i løbet af det undersøgte år. Medicinforbruget er også opgjort ud fra et

gennemsnitligt mængdeforbrug. For benzodiazepiner er der anvendt diazepam-

ækvivalente doser, og for de andre grupper af medicin, er der anvendt enheden

DDD (Definerede Døgn Doser).

Læs mere om enhederne i dokumentationsafsnittet.

For at målrette resultaterne til den sektor der behandler patienter med skizofreni, er

populationen i denne publikation inddelt i følgende fire grupper:

Total population: Alle patienter der er registeret i PCF med diagnosen skizofreni i

perioden 1969 til og med 2012.

Gruppen underinddeles i patienter i den regionale psykiatri (regionalt) og patienter

behandlet i primærsektor.

Regionalt: Patienter der har fået stillet diagnosen skizofreni, og som i det undersø-

gende år er registeret med minimum én kontakt til den regionale psykiatri. Kontak-

ten skal være i form af et ambulant forløb og/eller indlæggelse. Diagnoser i forbin-

5 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse med skadestuebesøg er ikke medtaget. Når varigheden af hospitalsindlæggel-

ser kan have betydning for medicinforbruget, er der i opgørelserne taget højde for

antallet af sengedage i den regionale psykiatri.

Primærsektor: Patienter som, i løbet af det undersøgende år, ikke er blevet behand-

let i den regionale psykiatri. Patientens praktiserende læge eller en privat praktise-

rende speciallæge i psykiatri har ofte haft behandlingsansvaret for disse patienter,

eller de er blevet raske eller rehabiliterede uden behov for lægekontakt. Det kan

også være patienter, som ikke ønsker behandling.

Behandling med antipsykotiske lægemidler er principielt en speciallægeopgave.

Den skal derfor foregå i samarbejde med den regionale psykiatri eller en praktise-

rende speciallæge i psykiatri i ”shared–care”.

Institutioner: Patienter med skizofreni bosiddende på døgninstitutioner. Disse pati-

enter har ofte et mere alvorligt sygdomsforløb. I rapporten ses der separat på disse

patienter, fordi der gennem flere år har været tiltagende fokus på behandlingen med

psykofarmaka på bosteder. Blandt andet har Sundhedsstyrelsen i 2009 valgt, som

tilsynstema, behandling med antipsykotiske lægemidler på bosteder og plejehjem.

Det er derfor et område, der er vigtigt at følge separat.

Antallet af patienter med skizofreni, inden for hver af de fire grupper, er vist i tabel

1 neden for.

Tabel 1. For perioden 2008-2012 det totale antal af patienter, der på et tidspunkt har fået

stillet diagnosen skizofreni (total), underinddelt i grupperne

regionalt

primærsektor,

samt antallet af patienter, der er bosiddende på døgninstitutioner (institution).

2008

Nationalt

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution*

23.835

15.612

8.223

2.099

2009

24.327

15.905

8.422

2.028

2010

24.897

16.204

8.693

1.787

2011

25.502

16.556

8.946

1.521

2012

26.000

16.715

9.285

1.443

*Patienter bosiddende på døgninstitutioner er en delmængde af ”total”, og patienterne kan

både indgå i grupperne regionalt og primærsektor.

Tabel 1 viser, at i 2012 er der 26.000 patienter, der på et tidspunkt har fået stillet

diagnosen skizofreni. Af disse har 16.715, i indeværende år, været i kontakt med

den regionale psykiatri, mens 9.285 ikke er blevet behandlet i den regionale psyki-

atri.

I nærværende rapport ses der på en bredere population sammenlignet med tidligere

rapporter fra Sundhedsstyrelsen, da de tidligere rapporter afgrænser populationen

til patienter, der behandles regionalt.

6 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flere oplysninger om grupperne kan læses sidst i rapporten i dokumentationsafsnit-

tet. I dette afsnit er også de andre variable samt datagrundlaget beskrevet. Her er

også vist fordelingen af patienter på regioner.

For forståelse af data, er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være regio-

nale forskelle, som bør indgå i fortolkningen. Fx har Region Sjælland en større an-

del af patienter bosiddende på døgninstitutioner, og i Region Hovedstaden er der

færre patienter, der medicineres med antipsykotika, sammenlignet med de øvrige

regioner.

3. Forbrug af antipsykotisk medicin

Antipsykotisk medicin er den primære behandling af de produktive psykotiske

symptomer ved skizofreni, som vrangforestillinger, hallucinationer og tankeforstyr-

relser.

I denne udredning er forbruget af antipsykotisk medicin opgjort, som det gennem-

snitlige forbrug per patient, dosisstørrelse samt anvendelsen af flere antipsykotiske

lægemidler på samme tid. Opgørelsen baserer sig på medicin hentet fra apoteket,

uanset indikation, og omfatter derfor både antipsykotika ordineret som fast medicin

og efter behov

I tabel 2 er vist det gennemsnitlige mængdeforbrug af antipsykotisk medicin per

patient for perioden 2008-2012. Gruppen omfatter alle tilgængelige antipsykotika,

og inkluderer også præparater, der anvendes på andre tilstande, fx som beroligende

medicin. I appendix 1 er vist en oversigt over de antipsykotiske lægemidler, der er

inkluderet i gruppen af antipsykotisk medicin.

For at sammenligne det totale forbrug af antipsykotisk medicin er forbruget opgjort

i Definerede Døgn Doser (DDD). 1 DDD svarer som udgangspunkt til den gen-

nemsnitlige daglige vedligeholdelsesdosis til en voksen patient, givet på medici-

nens hovedindikation. Enheden er et groft estimat over forbruget, men kan anven-

des til at se på trends i anvendelsen over tid og på tværs af lægemiddelgrupper.

Alle antipsykotiske lægemidler har skizofreni som hovedindikation. DDD-værdien

for hvert antipsykotisk lægemiddel er vist i appendix 1. Læs mere om DDD-vær-

dier i

dokumentationsafsnittet.

Når det gennemsnitlige mængdeforbrug per patient er opgjort, er der i beregningen

ikke medtaget antallet af dage, som patienten har været indlagt i den regionale psy-

kiatri. Det skyldes, at vi ikke har tilgængelige data om medicinstatus under indlæg-

gelse.

7 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Det gennemsnitlige daglige forbrug per patient af antipsykotisk medicin opgjort i

DDD for perioden 2008-2012

2008

Nationalt

Total

Regional

Primærsektor

Institution

Nordjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Midtjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Syddanmark

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Sjælland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Hovedstaden

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

1,70

1,80

1,41

2,57

1,71

1,77

1,61

2,88

1,74

1,89

1,38

2,52

1,83

1,92

1,61

2,57

1,95

2,04

1,59

2,83

1,49

1,58

1,06

2,28

2009

1,70

1,80

1,40

2,53

1,70

1,74

1,64

2,66

1,68

1,83

1,34

2,52

1,84

1,94

1,57

2,52

1,89

1,97

1,62

2,79

1,53

1,64

1,07

2,29

2010

1,70

1,80

1,39

2,50

1,65

1,67

1,62

2,52

1,67

1,82

1,35

2,39

1,82

1,92

1,56

2,65

1,87

1,94

1,65

2,72

1,56

1,68

1,04

2,32

2011

1,67

1,76

1,41

2,43

1,67

1,66

2,43

1,68

1,83

1,36

2,35

1,74

1,81

1,53

2,57

1,86

1,93

1,64

2,62

1,54

1,65

1,11

2,30

2012

1,66

1,76

1,39

2,35

1,67

2,29

1,62

1,77

1,35

2,06

1,73

1,82

1,46

2,50

1,80

1,87

1,61

2,45

1,57

1,69

1,13

2,36

8 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af tabellen fremgår det, at der er et lille fald i forbruget over tid både nationalt og

regionalt.

Det fremgår også af tabellen, at patienter med skizofreni bosiddende på døgninsti-

tutioner får højere doser antipsykotisk medicin, sammenlignet med de andre pati-

entgrupper.

Tabel 3 viser antallet af patienter med skizofreni, der dagligt indløser antipsykotisk

medicin svarende til mere end 1 DDD, mere end 2 DDD osv. op til en gruppe af

patienter, der har anvendt medicinen svarende til mere end 5 DDD. Patienten med

for eksempel 3,7 DDD vil således optræde i de første tre kolonner. Se en kort be-

skrivelse af DDD-værdien oven for i nærværende afsnit eller i

dokumentationsaf-

snittet.

Tabel 3. Antallet af patienter med skizofreni der, i løbet af år 2012, har anvendt antipsyko-

tisk medicin, der dagligt svarer til hhv. mere end 1 DDD, 2 DDD, 3 DDD, 4 DDD og 5

DDD. Tallene i parentes angiver andelen i procent af den respektive gruppe

>1 DDD

Nationalt

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Nordjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Midtjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Syddanmark

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

10 412 (40,1)

7996 (47,8)

2416 (26,0)

985 (68,3)

1058 (46,5)

722 (52,2)

336 (37,7)

83 (76,2 )

2133 (41,1)

1476 (49,5)

657 (29,8)

155 (61,3)

2377 (43,8)

1846 (50,8)

537 (29,7)

175 (74,5)

>2 DDD

5470 (21,0)

4371 (26,2)

1099 (11,8)

649 (45,0)

535 (23,4)

367 (26,5)

168 (18,9)

58 (53,2)

1072 (20,7)

793 (26,6)

279 (12,7)

97 (38,3)

1306 (24,1)

1064 (29,4)

242 (13,4)

119 (50,6)

>3 DDD

2641 (10,2)

2154 (12,9)

487 (5,3)

339 (23,5)

245 (10,8)

159 (11,5)

86 (9,7)

29 (26,6)

503 (9,7)

390 (13,1)

113 (5,1)

44 (17,4)

643 (11,9)

535 (14,8)

108 (6,0)

62 (26,4)

>4 DDD

1271 (4,9)

1056 (6,3)

215 (2,3)

184 (12,8)

92 (4,1)

54 (3,9)

38 (4,3)

10 (9,2)

237 (4,6)

188 (6,3)

49 (2,2)

25 (9,9)

309 (5,7)

256 (7,1)

53 (2,9)

33 (13,9)

>5 DDD

616 (2,4)

515 (3,1)

101 (1,1)

96 (6,7)

41 (1,8)

20 (1,4)

21 (2,4)

4 (3,7)

114 (2,2)

95 (3,2)

19 (0,9)

13 (5,1)

153 (2,8)

129 (3,6)

24 (1,3)

15 (6,4)

9 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sjælland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

1524 (41,9)

1146 (48,4)

378 (29,8)

241 (71,3)

3320 (35,0)

2812 (44,2)

508 (16,3)

331 (65,2)

879 (24,2)

675 (28,5)

204 (16,1)

166 (49,1)

1678 (17,7)

1472 (23,1)

206 (6,6)

209 (41,1)

453 (12,5)

351 (14,8)

102 (8,0)

88 (26,0)

797 (8,4)

719 (11,3)

78 (2,5)

116 (22,8)

228 (6,3)

188 (7,9)

40 (3,2)

44 (13,0)

405 (4,3)

370 (5,8)

35 (1,1)

72 (14,2)

122 (3,4)

100 (4,2)

22 (1,7)

31 (9,2)

186 (2,0)

171 (2,7)

15 (0,5)

33 (6,5)

Hovedstaden

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

I tabel 3 ses, at der nationalt (total) er 2.641 patienter (10,2 %), der får mere end 3

DDD. Der er desuden regional variation fra 12,5 % i Sjælland til 8,4 % i Hovedsta-

den.

Det skal også bemærkes, at 487 af de behandlede i primærsektoren får høje doser

antipsykotika (> 3 DDD). De udgør 10 % af de i alt 4749 behandlede i primærsek-

toren med antipsykotisk medicin.

4. Antipsykotisk polyfarmaci

Tidligere har danske udredninger fra Sundhedsstyrelsen vist, at mange patienter

med skizofreni blev behandlet med flere antipsykotiske lægemidler på samme tid.

ii,iii

Den videnskabelige evidens for antipsykotisk polyfarmaci er begrænset, og for de

fleste kombinationer opnås ikke bedre effekt ved polyfarmaci i forhold til monote-

rapi. Den antipsykotiske polyfarmaci kan være associeret med en øget risiko for bi-

virkninger

Det er vanskeligt på baggrund af registerdata at belyse, hvornår patienten er i anti-

psykotisk polyfarmaci behandling. Det skyldes, at vi hverken kender ordinationens

ordlyd eller indikationen for behandlingen.

Vi har derfor forsøgt at opstille en model, der på baggrund af antallet af receptind-

løsninger af forskellige antipsykotiske lægemidler, inden for et givet tidsrum, bedst

muligt beskriver antipsykotisk polyfarmaci, og ikke medtager krydstitrering.

Krydstitrering er, når patienten langsomt stopper behandlingen med ét antipsyko-

tika, samtidig med en langsom opstart af et andet antipsykotika

Som beregningsteknisk forudsætning er antipsykotisk polyfarmaci i denne rapport

defineret således:

10 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inden for en periode på fire måneder har patienten været i samtidig behandling med

mindst

to forskellige antipsykotiske lægemidler (forskellige ATC-koder). I denne

periode skal der være indløst

mindst

to recepter af hvert antipsykotisk lægemiddel,

og tiden regnes fra receptindløsning på det første lægemiddel. Det er en løbende

opgørelse over året, og psykiatriske sengedage er modregnet i den fire måneders

periode. Perioden på fire måneder og minimum to receptindløsninger er valgt for

ikke at medregne patienter, der krydstitreres fra et antipsykotikum til et andet anti-

psykotikum. En pakningsstørrelse med 100 stk. vil være opbrugt inden for 4 måne-

der med én tablet dagligt.

I tabel 4 er vist antallet af patienter med skizofreni i antipsykotisk polyfarmaci.

Disse patienter kan være i antipsykotisk behandling med to eller flere forskellige

antipsykotiske lægemidler (forskellige ATC-koder)

Tabel 4. Antallet af patienter, der har fået stillet diagnosen skizofreni, og har været i anti-

psykotisk polyfarmaci behandling i perioden 2008-2012. Tallene i parentes angiver andelen

i procent af den respektive gruppe.

2008

Nationalt

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Nordjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Midtjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Syddanmark

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

7047 (29,6)

5796 (37,1)

1251 (15,2)

1183 (56,4)

728 (34,2)

515 (41,9)

213 (23,8)

181 (71,8)

1547 (32,3)

1270 (43,4)

277 (14,9)

193 (60,5)

1650 (35,0)

1277 (42,7)

373 (21,7)

204 (62,6)

2009

6832 (28,1)

5609 (35,3)

1223 (14,5)

1096 (54,0)

678 (31,2)

476 (37,5)

202 (22,3)

149 (67,4)

1474 (30,0)

1213 (40,0)

261 (13,9)

181 (58,4)

1705 (35,0)

1340 (42,8)

365 (20,9)

197 (62,5)

2010

6627 (26,6)

5399 (33,3)

1228 (14,1)

923 (51,7)

636 (28,7)

439 (33,7)

197 (21,6)

114 (62,0)

1392 (27,8)

1102 (36,4)

290 (14,7)

153 (52,9)

1661 (32,8)

1308 (40,1)

353 (19,5)

171 (64,3)

2011

6608 (25,9)

5339 (32,3)

1269 (14,2)

751 (49,4)

649 (28,9)

439 (32,2)

210 (23,8)

69 (58,5)

1388 (27,2)

1078 (35,8)

310 (14,8)

140 (52,6)

1629 (31,0)

1309 (37,5)

320 (18,0)

148 (61,7)

2012

6395 (24,6)

5105 (30,5)

1290 (13,9)

678 (47,0)

632 (27,8)

438 (31,7)

194 (21,8)

70 (64,2)

1312 (25,3)

992 (33,3)

320 (14,5)

103 (40,7)

1546 (28,5)

1247 (34,5)

299 (16,6)

140 (59,6)

11 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sjælland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

1147 (34,1)

991 (42,2)

156 (15,5)

276 (54,8)

1975 (22,3)

1743 (28,5)

232 (8,5)

329 (47,1)

1096 (32,1)

915 (39,3)

181 (16,6)

266 (53,7)

1879 (21,0)

1665 (27,1)

214 (7,6)

303 (44,1)

1051 (30,1)

870 (36,7)

181 (16,1)

209 (50,4)

1887 (20,7)

1680 (26,9)

207 (7,2)

276 (43,6)

1084 (30,0)

883 (36,2)

201 (16,8)

158 (49,5)

1858 (20,0)

1630 (26,0)

228 (7,6)

236 (49,4)

1067 (29,3)

843 (35,6)

224 (17,7)

167 (49,4)

1838 (19,4)

1585 (24,9)

253 (8,1)

198 (39,0)

Hovedstaden

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Nationalt (total) er andelen af patienter, der behandles med antipsykotisk polyfar-

maci, faldet fra 29,6 til 24,6 % i perioden 2008-2012.

Det bemærkes, at der er sket et fald i den antipsykotiske polyfarmaci behandling,

blandt patienter bosiddende på døgninstitutioner i alle regioner.

Udviklingen, i den antipsykotiske polyfarmaci over en længere tidsperiode, er vist i

figur 1 neden for. Her er vist udviklingen siden 1996.

Figur 1. Andelen af patienter med diagnosen skizofreni, der i løbet af et kalenderår, har væ-

ret i antipsykotisk polyfarmaci behandling, opgjort for perioden 1996-2012.

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

12 / 41

Andelen af patienter, der behandles med antipsykotisk polyfarmaci, har været stig-

enden fra 1996 til og med 2007 fra hhv. 14,7 % til 30,4%. Siden 2007 har der været

et nedadgående forbrug, som også vist i tabel 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Antallet af anvendte antipsykotika

ved antipsykotisk polyfarmaci

Der er begrænset evidens for effekten ved samtidig behandling med to antipsykoti-

ske lægemidler, og ingen studier understøtter samtidig brug af tre eller flere anti-

psykotiske lægemidler, til behandling af patienter med skizofreni. I tabel 5 er op-

gjort antallet af antipsykotiske lægemidler, anvendt i antipsykotisk polyfarmaci. I

tabellen er vist antallet af patienter, der i løbet af 2012, har været i antipsykotisk

polyfarmaci med hhv. mindst to, mindst tre, mindst fire og mindst fem antipsykoti-

ske lægemidler. Det gælder fortsat, at de forskellige lægemidler skal være indløst

mindst to gange inden for en periode på fire måneder, jf. afsnit 4 om definitionen

på antipsykotisk polyfarmaci.

Tabel 5. Antallet af patienter der har fået stillet diagnosen skizofreni, og i løbet af 2012 har

været i antipsykotisk polyfarmaci behandling med hhv. mindst to, mindst tre, mindst fire og

mindst fem antipsykotiske lægemidler. Tallene i parentes angiver andelen i procent af den

respektive gruppe.

≥2

AP-

lægemidler

Nationalt

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Nordjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Midtjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Syddanmark

Total

Regionalt

Primærsektor

6395 (24,6)

5105 (30,5)

1290 (13,9)

678 (47,0)

632 (27,8)

438 (31,7)

194 (21,8)

70 (64,2)

1312 (25,3)

992 (33,3)

320 (14,5)

103 (40,7)

1546 (28,5)

1247 (34,5)

299 (16,6)

≥3

AP-

lægemidler

1448 (5,6)

1208 (7,2)

240 (2,6)

194 (13,4)

156 (6,9)

102 (7,4)

54 (6,1)

21 (19,3)

310 (6,0)

265 (8,9)

45 (2,0)

30 (11,9)

379 (7,0)

321 (8,9)

58 (3,2)

≥4

AP-

lægemidler

195 (0,8)

168 (1,0)

27 (0,3)

27 (1,9)

16 (0,7)

9 (0,7)

7 (0,8)

1 (0,9)

51 (1,0)

42 (1,4)

9 (0,4)

7 (2,8)

48 (0,9)

44(1,2)

4 (0,2)

≥5

AP-

lægemidler

18 (0,1)

15 (0,1)

3 (0,0)

1 (0,1)

1 (0,0)

0 (0,0)

1 (0,1)

0 (0,0)

6 (0,1)

5 (0,2)

1 (0,1)

1 (0,4)

2 (0,0)

2 (0,1)

0 (0,0)

13 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institution

Sjælland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Hovedstaden

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

140 (59,6)

1067 (29,3)

843 (35,6)

224 (17,7)

167 (49,4)

1838 (19,4)

1585 (24,9)

253 (8,1)

198 (38,9)

44 (18,7)

267 (7,3)

214 (9,0)

53 (4,2)

48 (14,2)

336 (3,6)

306 (4,8)

30 (1,0)

51 (10,0)

8 (3,4)

41 (1,1)

35 (1,5)

6 (0,5)

7 (2,1)

39 (0,4)

38 (0,6)

1 (0,0)

4 (0,8)

0 (0,0)

7 (0,2)

6 (0,3)

1 (0,1)

0 (0,0)

2 (0,0)

0 (0,0)

I tabel 5 ses, at der nationalt (total) behandles 1.448 (5,6 %) patienter med antipsy-

kotisk polyfarmaci, hvor der indgår tre eller flere antipsykotiske lægemidler.

6. Antipsykotisk polyfarmaci, der in-

volverer clozapin (fx Leponex®)

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning for behandling med antipsykotiske lægemid-

ler til voksne over 18 år, har den antipsykotiske medicin clozapin (fx leponex®) en

særlig plads i det medicinske behandlingsforløb. Medicinen er hverken første eller

andet valgs præparat på grund af risikoen for udvikling af alvorlige bivirkninger,

men clozapin skal, hvis ikke der er kontraindikationer, altid forsøges inden polyfar-

maci

Der foreligger nogen evidens for, at antipsykotisk polyfarmaceutisk behandling

med clozapin har effekt, eller kan reducere forekomsten af bivirkninger

. Derfor er

der i tabel 6 specificeret antallet af patienter i antipsykotisk polyfarmaci, og hvor et

af lægemidlerne i kombinationen er clozapin.

Clozapin må kun ordineres af speciallæger i psykiatri eller neurologi, og derfor er

der et fåtal i primærsektoren, der får ordineret clozapin. Det vil ofte være patienter,

der er bosiddende på døgninstitutioner, hvor behandlingen varetages af psykiatriske

speciallægekonsulenter, eller patienter som følges op i speciallægepraksis.

Tabel 6. Antallet af patienter, der er i antipsykotisk polyfarmaci med lægemidlet clozapin

(fx Leponex®), for perioden 2008-2012. Tallene i parentes angiver andelen i procent af den

respektive gruppe, som er i antipsykotisk polyfarmaci behandling.

14 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2008

Nationalt

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Nordjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Midtjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Syddanmark

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Sjælland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Hovedstaden

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

1563 (22,2)

1407 (24,3)

156 (12,5)

380 (32,1)

134 (18,4)

103 (20,0)

31 (14,6)

46 (25,4)

395 (25,5)

378 (29,8)

17 (6,1)

67 (34,7)

371 (22,5)

308 (24,1)

63 (16,9)

68 (33,3)

256 (22,3)

238 (24,0)

18 (11,5)

96 (34,8)

407 (20,6)

380 (21,8)

27 (11,6)

103 (31,3)

2009

1529 (22,4)

1399 (24,9)

130 (10,6)

349 (31,8)

129 (19,0)

101 (21,2)

28 (13,9)

42 (28,2)

369 (25,0)

357 (29,4)

12 (4,6)

56 (30,9)

377 (22,1)

328 (24,5)

49 (13,4)

71 (36,0)

256 (23,4)

233 (25,5)

23 (12,7)

90 (33,8)

398 (21,2)

380 (22,8)

18 (8,4)

90 (29,7)

2010

1517 (22,9)

1380 (25,6)

137 (11,2)

312 (33,8)

128 (20,1)

99 (22,6)

29 (14,7)

36 (31,6)

362 (26,0)

348 (31,6)

14 (4,8)

52 (34,0)

374 (22,5)

323 (24,7)

51 (14,5)

60 (35,1)

247 (23,5)

224 (25,8)

23 (12,7)

75 (35,9)

406 (21,5)

386 (23,0)

20 (9,7)

89 (32,3)

2011

1549 (23,4)

1410 (26,4)

139 (11,0)

276 (36,8)

137 (21,1)

103 (23,5)

34 (16,2)

23 (33,3)

369 (26,6)

352 (32,7)

17 (5,5)

52 (37,1)

373 (22,9)

329 (25,1)

44 (13,8)

53 (35,8)

253 (23,3)

229 (25,9)

24 (11,9)

65 (41,1)

417 (22,4)

397 (24,4)

20 (8,8)

83 (35,2)

2012

1505 (23,5)

1371 (26,9)

134 (10,4)

249 (36,7)

126 (19,9)

92 (21,0)

34 (17,5)

21 (30,0)

343 (26,1)

324 (32,7)

19 (5,9)

43 (41,8)

373 (24,1)

336 (26,9)

37 (12,4)

48 (34,3)

251 (23,5)

228 (27,1)

23 (10,3)

70 (42,0)

412 (22,4)

391 (24,7)

21 (8,3)

67 (33,8)

I tabel 6 ses, at ud af samtlige patienter i antipsykotisk polyfarmaci i 2012 er 23,5

% i antipsykotisk polyfarmaci, hvor et af lægemidlerne er clozapin.

15 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Ordination af clozapin

Ifølge produktresuméet for clozapin (fx Leponex) må medicinen kun gives til pati-

enter med skizofreni, der ikke responderer tilstrækkelig på, eller er intolerante over

for anden antipsykotisk medicinering

vii

Som kort nævnt i afsnittet oven for, så fremgår det af Sundhedsstyrelsen vejledning

om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år med skizo-

freni, at speciallægen i psykiatri kan overveje behandling med clozapin, hvis der er

manglende behandlingsrespons på mindst to antipsykotiske lægemidler, givet som

monoterapi. Lægen skal forsøge monoterapi med clozapin før antipsykotisk poly-

farmaci, hvis der ikke er kontraindikationer

. Antipsykotisk polyfarmaci er også en

mulighed, hvis patienten ikke tåler clozapin.

Selvom patienten ikke responderer på behandling med andre antipsykotika, er der

fortsat mere end 50 % sandsynlighed for, at opnå effekt af clozapin behandling

viii,ix

Behandling med clozapin er således mere evidensbaseret effektiv end kombinati-

onsbehandling med flere antipsykotika, eller behandling med antipsykotika i højere

doser end de rekommanderede doser

x,xi,xii

Tabel 7 viser antallet af patienter, der aktuelt eller tidligere er forsøgt behandlet

med clozapin. Der er kun set på patienter, der er i antipsykotisk polyfaramci, eller

som behandles med høje doser (mere end 3 DDD). Patienter, der er forsøgt behand-

let med clozapin under indlæggelse, vil ikke fremgå af data, da det ikke er muligt at

opgøre medicinstatus under indlæggelse. Umiddelbart vurderes det dog, at være en

mindre gruppe af patienter.

Tabel 7. Antallet af patienter med skizofreni, der aktuelt eller tidligere er forsøgt behandlet

med clozapin, og som i løbet af det angivne år har et stort forbrug af antispykotika (> 3

DDD), eller som er i antipsykotisk polyfarmaci. Tallene i parentes angiver andelen i pro-

cent af den respektive gruppe, der er i antipsykotisk polyfarmaci, eller får mere end 3 DDD.

2008

Nationalt

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Nordjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

2296(30,4)

2030 (32,8)

266 (19,6)

562 (44,2)

207 (27,1)

162 (30,0)

45 (20,1)

72 (38,5)

2009

2280 (31,1)

2035 (33,9)

245 (18,4)

522 (44,6)

198 (27,4)

156 (30,7)

42 (19,6)

62 (40,3)

2010

2306 (32,1)

2052 (35,2)

254 (19,0)

449 (45,0)

199 (29,4)

155 (33,4)

44 (20,8)

48 (41,4)

2011

2331 (32,7)

2077 (36,1)

254 (18,5)

383 (47,9)

209 (30,0)

157 (33,1)

52 (23,5)

32 (46,4)

2012

2303 (33,3)

2039 (37,0)

264 (18,7)

339 (46,1)

193 (28,5)

141 (30,3)

52 (24,6)

28 (38,9)

16 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Midtjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

570 (34,8)

522 (39,3)

48 (15,6)

89 (44,1)

526 (30,0)

422 (31,2)

104 (25,9)

103 (47,7)

392 (31,7)

364 (34,3)

28 (16,1)

139 (45,9)

601 (27,9)

560 (29,5)

41 (16,3)

159 (43,6)

573 (36,2)

531 (41,4)

42 (14,4)

88 (45,8)

529 (29,4)

439 (31,1)

90 (23,3)

100 (49,0)

393 (33,5)

354 (36,4)

39 (19,4)

128 (44,3)

587 (28,5)

555 (30,5)

32 (13,6)

144 (43,4)

552 (37,0)

507 (43,3)

45 (14,1)

72 (44,4)

552 (37,0)

461 (32,9)

92 (24,6)

86 (48,6)

390 (34,5)

351 (37,7)

39 (19,6)

107 (46,7)

612 (29,1)

578 (31,0)

34 (14,5)

136 (43,3)

556 (37,6)

512 (45,0)

44 (13,0)

68 (47,6)

555 (31,7)

471 (33,6)

84 (24,1)

76 (50,0)

400 (34,3)

360 (37,9)

40 (18,4)

90 (52,0)

611 (29,9)

577 (32,1)

34 (13,6)

117 (44,5)

536 (38,2)

473 (45,0)

63 (17,9)

58 (51,3)

556 (33,5)

488 (36,5)

68 (21,2)

70 (48,0)

392 (34,5)

350 (39,2)

42 (17,3)

90 (50,6)

626 (30,6)

587 (33,3)

39 (13,8)

93 (40,9)

Syddanmark

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Sjælland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Hovedstaden

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Nationalt (total) har en tredjedel af de patienter, der behandles med flere eller høje

doser (> 3 DDD) af antipsykotika, været forsøgt behandlet med clozapin.

Andelen af patienter, der har været forsøgt behandlet med clozapin, er dog stigende

gennem de sidste 5 år, hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vej-

ledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år

At der fortsat er en tilbageholdenhed ved anvendelsen af clozapin, kan skyldes risi-

koen for udvikling af potentielt livstruende bivirkninger. Behandling med clozapin

kræver et etableret monitoreringssystem, der kan følge patienterne tæt med hyppige

kontrolmålinger, og tidligt intervenere for at undgå fatale følger

Ifølge medicinens produktresumé bør clozapin ordineres under streng medicinsk

kontrol i overensstemmelse med de anbefalinger, der er beskrevet i medicinens

produktresumé i sektion 4.4vii.

Neden for er gennemgået et udsnit af kendte bivirkninger/tilstande, som kan være

potentielt livstruende

17 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Bivirkninger ved anvendelse af

clozapin

Agranulocytose

Riskoen for agranulocytose (neutrofile >0,5x10

) under clozapin behandling er ca.

0,7 %, men på grund af et effektivt monitoreringssystem er fatale tilfælde ekstremt

sjældne

xiii

. De fleste tilfælde optræder indenfor de første 3 måneder, og behandlin-

gen skal straks seponeres ved neutrofilværdier <1,5x10

. Ved værdier mellem 1,5

x10

og 2, 0 x10

skal der udføres differentialtælling to gange om ugen til værdi-

erne har normaliseret sig.

Forstoppelse og tarmslyng

Behandling med clozapin medfører obstipation hos mere end 20 % af brugerne af

medicinen. I nogle tilfælde kan obstipationen blive så udtalt, at det medfører ileus,

som i værste tilfælde kan være dødelig. Epidemiologiske undersøgelser viser, at

obstipation medfører flere dødsfald end agranulocytose

xiv

. Derfor bør patienterne

regelmæssigt udspørges om afføringsmønster. Vedvarende behandling med laksan-

tia er ofte nødvendig, og seponering af clozapin er således ikke påkrævet på grund

af obstipation

Myokarditis

Denne bivirkning optræder med en frekvens på op til 0,18 %. I 90 % af tilfældene

indtræder bivirkningen indenfor de første to måneder

xvi

. De hyppigste symptomer

ved myokarditis er influenzalignende symptomer, feber og takykardi, og på EKG

kan ses ST elevation. Det er sjældent, at alle symptomerne er til stede, og ofte diag-

nosticeres myokarditis ikke, før den får et fatalt forløb. Derfor anbefales det, at så-

fremt der opstår feber inden for de første 3 måneder, bør der sammen med den re-

gulær differentialtælling og infektionstal også rutinemæssigt måles troponin, da

dette er en effektiv markør for myokardiebeskadigelse. Clozapin skal seponeres

ved bekræftelse af diagnosen. Reeksponering med clozapin anbefales ikke.

Kardiomyopati

Kardiomyopati udvikles typisk efter flere års behandling med clozapin, og er ho-

vedsageligt af dilateret type

viii

. Diagnosen kan være vanskelig at stille, da andre bi-

virkninger maskerer symptomerne. Såfremt der under langtidsbehandling opstår si-

nustakykardi, lille pulstryk, svær udmattelse eller natlig dyspnø bør henvisning til

ekkokardiografi overvejes for at udelukke kardiomyopati. EKG kan være normal

trods udvikling af kardiomyopati. Clozapin bør seponeres ved bekræftelse af diag-

nosen.

Samtidig behandling med benzodiazepiner under optrapning

Behandling med clozapin medfører ofte sedation og blodtryksfald, og der er ved

samtidig behandling med benzodiazepiner rapporteret en øget risiko for respirato-

risk kollaps, og der bør derfor udvises særlig forsigtighed ved samtidig optrapning

af både clozapin og benzodiazepiner

xvii

. Optrapning af både clozapin og benzodia-

zepiner på samme tid vurderes sjældent nødvendig, på grund af clozapins udtalte

18 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sedative egenskaber.

9. Forbrug af benzodiazepiner

Flere opgørelser over forbruget af benzodiazepiner har vist, at der de senere år er

sket et fald i forbruget.

I tabel 8 er vist det gennemsnitlige mængdeforbrug af benzodiazepiner (inklusiv

clonazepam (Rivotril®) og benzodiazepinreceptoragonister) per patient, opgjort i

diazepam ækvivalenter per dag. Antallet af sengedage patienten har været indlagt i

den regionale psykiatri, er ikke taget med i beregningen. Diazepam ækvivalente

doser er fastsat ud fra hvert lægemiddels potens, og de er sammenlignet med poten-

sen for lægemiddelstoffet diazepam.

Måleenheden DDD er fastsat ud fra medicinens hovedindikation, og da de fleste

benzodiazepiner er godkendt til flere indikationer, fx angst, uro og søvnløshed med

meget forskellige daglige doser, besværliggøres sammenligningen af de enkelte

benzodiazepiner ved brug af DDD. Derfor er måleenheden diazepamækvivalente

doser i stedet for anvendt, som er bestemt ud fra lægemidlets akutte virkning uden

hensynstagen til indikation

xviii

. Læs mere om diazepamækvivalenter doser i doku-

mentationsafsnittet. I appendix 2 er vist listen over diazepamækvivalente doser.

Tabel 8. Gennemsnitligt mængdeforbrug af benzodiazepiner, benzodiazepinreceptoragoni-

ster og clonazepam (Rivotril®) per patient med diagnosen skizofreni, opgjort i dia-

zepamækvivalenter, (korrigeret for sengedage, og patienter med et urealistisk højt mængde-

forbrug på grund af fejlregistrering, er ekskluderet).

2008

Nationalt

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Nordjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Midtjylland

Total

Regionalt

24,72

25,86

21,29

29,91

21,18

22,36

18,78

30,46

23,17

24,63

2009

23,24

24,11

20,66

26,56

19,08

19,20

18,84

26,40

21,42

22,44

2010

22,42

23,42

19,56

26,33

19,31

19,23

19,47

28,47

19,81

20,79

2011

21,55

22,22

19,66

25,67

19,80

19,96

19,45

28,88

19,44

21,00

2012

21,60

22,27

19,96

26,97

20,28

20,80

19,10

26,16

20,10

21,78

19 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Primærsektor

Institution

Syddanmark

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Sjælland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Hovedstaden

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

19,33

27,13

22,97

22,99

22,91

25,92

25,79

27,22

20,08

31,07

27,01

28,17

22,84

32,17

18,68

25,46

21,57

21,84

20,84

24,84

24,15

25,65

19,38

29,46

25,78

26,48

23,18

25,67

17,48

24,53

20,30

20,50

19,79

22,46

22,70

24,17

18,00

24,17

25,57

26,67

21,62

29,88

16,13

27,95

19,30

19,18

19,61

23,53

21,74

22,84

18,26

23,48

24,19

24,53

23,00

26,41

16,80

29,06

18,90

18,91

18,87

27,92

21,85

22,43

20,24

23,70

24,12

24,44

23,08

28,59

I tabel 8 ses, at der nationalt (total) er et mindre fald i forbruget af benzodiazepiner,

i perioden 2008 til 2011, hvor det totale gennemsnitlige mængdeforbrug er faldet

fra 24,72 mg til 21,55 mg diazepamækvivalenter. Men for perioden 2011-2012 er

der en svag tendens til, at mængdeforbruget stiger en anelse til 21,60 mg dia-

zepamækvivalenter. I tabellen ses også, at der er et mindre fald i forbruget af ben-

zodiazepiner i primærsektoren, dog noget mindre end i den regionale psykiatri.

I tabel 9 er opgjort antallet af patienter, der har fået stillet diagnosen skizofreni, og

som får store mængder af benzodiazepiner. Langtidsbehandling med benzodiazepi-

ner skal generelt ikke finde sted pga. udvikling af tolerans og afhængighed. Ifølge

Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemid-

ler, må medicinen højst anvendes 1-2 uger ved søvnløshed, og ved angsttilstande

skal der tilstræbes en behandlingsperiode på højst 4 uger

xix

Endvidere anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke samtidig behandling med antipsykoti-

ske lægemidler og sove- og nervemedicin, da denne behandling kan være forbundet

med øget mortalitet.

I denne udredning er et stort og langvarigt forbrug af benzodiazepiner defineret

som mere end 15 mg diazepam ækvivalente doser, i en sammenhængende periode

på 8 uger, i løbet af det undersøgende år. En periode på 8 uger er således en udvi-

delse, men er anvendt, fordi det ikke er muligt at monitorere kortere tid på grund af

20 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pakningernes størrelse. Psykiatriske sengedage er modregnet i den 8 ugers periode,

således at den 8 ugers periode er udvidet med tilsvarende antal sengedage.

Tabel 9. Antallet af patienter, som har et stort langvarigt forbrug af benzodiazepiner (>15

diazepam ækvivalenter over sammenhængende 8 uger). Tallene i parentes angiver andelen i

procent af den respektive gruppe.

2008

Nationalt

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

6405 (26,9)

4765 (30,5)

1640 (19,9)

806 (38,4)

552 (26,0)

357 (29,0)

195 (21,7)

104 (41,3)

1247 (26,1)

898 (30,7)

349 (18,8)

104 (32,6)

1343 (28,5)

946 (31,6)

397 (23,1)

127 (39,0)

1005 (29,9)

811 (34,5)

194 (19,2)

216 (42,9)

2258 (25,5)

1753 (28,7)

2009

5884 (24,2)

4336 (76,3)

1548 (18,4)

719 (35,5)

489 (22,5)

325 (25,6)

164 (18,1)

79 (35,8)

1131 (23,0)

810 (26,7)

321 (17,1)

92 (29,7)

1189 (24,4)

831 (26,6)

358 (20,5)

105 (33,3)

995 (29,1)

760 (32,7)

235 (21,5)

209 (42,2)

2080 (23,3)

1610 (26,2)

2010

5515 (22,2)

4015 (24,8)

1500 (17,3)

578 (32,3)

476 (21,5)

302 (23,2)

174 (19,1)

60 (32,6)

1015 (20,3)

682 (22,5)

333 (16,9)

65 (22,5)

1101 (21,7)

758 (23,2)

343 (19,0)

90 (33,8)

919 (26,3)

707 (29,9)

212 (18,9)

161 (38,8)

2004 (22,0)

1566 (25,1)

2011

5258 (20,6)

3790 (22,9)

1468 (16,4)

432 (28,4)

480 (21,4)

318 (23,3)

162 (18,4)

30 (25,4)

932 (18,3)

613 (20,4)

319 (15,3)

63 (23,7)

1030 (19,6)

711 (20,4)

319 (18,0)

70 (29,2)

900 (24,9)

681 (28,3)

219 (18,3)

103 (32,3)

1916 (20,6)

1467 (23,4)

2012

4819 (18,5)

3407 (20,4)

1412 (15,2)

377 (26,1)

444 (19,5)

293 (21,2)

151 (17,0)

27 (24,8)

860 (16,6)

544 (18,2)

316 (14,3)

47 (18,6)

940 (17,3)

672 (18,6)

268 (14,8)

62 (26,4)

825 (22,7)

600 (25,3)

225 (17,7)

118 (34,9)

1750 (18,5)

1298 (20,4)

Nordjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Midtjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Syddanmark

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Sjælland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Hovedstaden

Total

Regionalt

21 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Primærsektor

Institution

505 (18,5)

255 (36,5)

470 (16,8)

234 (34,1)

438 (15,2)

202 (31,9)

449 (15,0)

166 (28,7)

452 (14,5)

123 (24,2)

I tabel 9 ses, at der nationalt (total) er et fald fra 26,9 % til 18,5 % i andelen af pati-

enter med skizofreni, der har et stort og langvarigt forbrug af benzodiazepiner. Det

markante fald er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledninger.

Regionalt er andelen af patienter i langvarigt forbrug faldet med 28,5 %. For pati-

enter i primærsektoren ses ikke helt samme markante fald i andelen af patienter,

der har et stort og langvarigt forbrug af benzodiazepiner. Her er andelen faldet med

13,9 %.

Neden for i tabel 10 er forbruget opdelt på benzodiazepiner, benzodiazepinrecep-

toragonister og clonazepam. Udover denne inddeling er benzodiazepiner yderligere

inddelt i førstevalgs benzodiazepiner (inkluderer de hydroxylerede benzodiazepi-

ner: oxazepam og lormetazepam) og andenvalgs benzodiazapiner, som inkluderer

alle de resterende benzodiazepiner. Valg af inddeling er sket med udgangspunkt i

IRFs rekommendationsliste

Baggrunden for at oxazepam og lormetazepam er førstevalg behandling er, at de

har en kortere halveringstid end de øvrige benzodiazepiner, og de har heller ikke

samme hurtige indsættende virkning, hvilket gør dem mindre egnet til misbrug.

Benzodiazepinreceptoragonister har også en kort halveringstid, og anvendes derfor

som sovemedicin.

I appendix 2 er vist, hvilke lægemiddelstoffer der er inkluderet i de enkelte grup-

per.

Tabel 10. Antallet af patienter, der har fået stillet diagnosen skizofreni, og der i 2012 har

indløst mindst én recept på en hvilket som helst benzodiazepin eller benzodiazepinrecep-

toragonister (BDZ enhver type) og opdelt i grupperne 1. valgs benzodiazepiner, benzodia-

zepinreceptoragonister, clonazepam og 2. valgs benzodiazepiner. Tallene i parentes angiver

andelen i procent af den respektive gruppe.

BDZ enhver

type

Nationalt

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Nordjylland

Total

Regionalt

7946 (30,6)

5781 (34,6)

2165 (23,3)

594 (41,2)

705 (31,0)

492 (35,6)

1. valgs

BDZ

3086 (11,9)

2337 (14,0)

749 (8,1)

252 (17,5)

228 (10,0)

168 (12,2)

BDZ-receptor

agonist

3073 (11,8)

2293 (13,7)

780 (8,4)

166 (11,5)

310 (13,6)

221 (16,0)

2. valgs

BDZ

3892 (15,0)

2762 (16,5)

1130 (12,2)

340 (23,6)

345 (15,2)

233 (16,9)

Clonazepam

2242 (8,6)

1722 (10,3)

520 (5,6)

226 (15,7)

179 (7,9)

127 (9,2)

22 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Primærsektor

Institution

Midtjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Syddanmark

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Sjælland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Hovedstaden

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

213 (23,9)

43 (39,5)

1479 (28,5)

980 (32,9)

499 (22,6)

86 (34,0)

1560 (28,8)

1129 (31,2)

433 (23,9)

89 (37,9)

1281 (35,2)

942 (39,8)

339 (26,7)

171 (50,6)

2921 (30,8)

2238 (35,2)

683 (21,9)

205 (40,4)

60 (6,7)

19 (17,4)

527 (10,0)

374 (12,5)

153 (6,9)

36 (14,2)

696 (12,8)

520 (14,4)

176 (9,8)

45 (19,2)

532 (14,6)

403 (17,0)

129 (10,2)

72 (21,3)

1103 (11,6)

872 (13,7)

231 (7,4)

80 (15,8)

89 (10,0)

10 (9,2)

642 (12,4)

431 (14,4)

211 (9,6)

28 (11,1)

579 (10,7)

421 (11,6)

158 (8,8)

25 (10,6)

405 (11,1)

307 (13,0)

98 (7,7)

41 (12,1)

1137 (12,0)

913 (14,4)

224 (7,2)

62 (12,2)

52 (5,8)

21 (19,3)

453 (8,7)

322 (10,8)

131 (5,9)

31 (12,3)

339 (6,3)

257 (7,1)

82 (4,5)

31 (13,0)

341 (9,4)

276 (11,7)

65 (5,1)

62 (18,3)

930 (9,8)

740 (11,6)

190 (6,1)

81 (15,9)

112 (12,6)

29 (26,6)

708 (13,7)

455 (15,3)

253 (11,5)

44 (17,4)

661 (12,2)

469 (13,0)

192 (10,6)

43 (18,3)

670 (18,4)

491 (20,7)

179 (14,1)

105 (31,1)

1508 (15,9)

1114 (17,5)

394 (12,6)

119 (23,4)

1) De hydroxylerede benzodiazepiner oxazepam og lormetazepam vurderes at være første-

valgspræparater. Lorazepam er også et hydroxyleret benzodiazepin, men på grund af uhen-

sigtsmæssige farmakologiske egenskaber, er det ikke et førstevalgspræparat.

2) Benzodiazepingruppen minus benzodiazepinreceptoragonister og hydroxylerede benzo-

diazepiner

3) Patienter med diagnosen epilepsi er ekskluderet.

Til tabel 10 bemærkes, at der er et relativt stort forbrug af clonazepam, sammenlig-

net med de andre typer af benzodiazepiner. I alt er 7946 patienter med skizofreni i

behandling med et benzodiazepin i 2012. Af disse patienter er der 2242, der indlø-

ser mindst én recept på det potente clonazapam.

Især på døgninstitutionerne anvendes clonazepam relativt ofte, idet næsten 40 % af

de patienter, der anvender benzodiazepiner, indløser recept på clonazepam.

23 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Anden medicin

Skizofreni er en kompleks sygdom, hvor symptombilledet er bredt, og samtidige

psykiske tilstande er hyppigt forekommende. Det kan være tilstande/symptomer

som angst, depression og tvangstilstande. Derfor er patienter med skizofreni ofte i

behandling med medicin fra andre lægemiddelgrupper end antipsykotika. Der fore-

ligger kun begrænset evidens, for anvendelse af anden medicin end antipsykotika

til behandling af symptomer ved skizofreni, men dette område er også kun spar-

somt undersøgt. Da flere af tilstandene kan være medieret af de psykotiske sympto-

mer, vil den primære behandling i mange tilfælde være, at optimere den antipsyko-

tiske medicin, frem for at anvende anden medicin.

I tabel 11 er vist forbruget af anden psykofarmakologisk behandling hos patienter,

der har fået stillet diagnosen skizofreni, men ikke nødvendigvis behandles med an-

tipsykotika. Der er set på medicin inden for grupperne: Medicin mod alkoholaf-

hængighed, stemningsstabiliserende medicin, medicin til angstdæmpende behand-

ling, ADHD medicin og antidepressiv medicin. Se appendix 3 for udtræk på ATC-

koder.

Tabel 11. Antallet af patienter med skizofreni, der får ordineret anden psykofarmakolisk be-

handling i år 2012. Tallene i parentes angiver andelen i procent af den respektive gruppe.

Nationalt

Medicin mod alko-

holafhængighed.

Acamprosat

Disulfiram

1226 (4,7)

102 (0,4)

1166 (4,5)

Nordjylland

147 (6,5)

4 (0,2)

145 (6,4)

Midtjylland

276 (5,3)

32 (0,6)

256 (4,9)

Syddanmark

296 (5,5)

28 (0,5)

278 (5,1)

Sjælland

192 (5,3)

12 (0,3)

187 (5,1)

Hovedstaden

315 (3,3)

26 (0,3)

300 (3,2)

Stemnings-stabilise-

rende medicin

Lithium

Valproinsyre

Carbamazepin

Lamotrigin

Medicin til angst-

dæmpende behand-

ling

Buspiron

Pregabalin

2386 (9,2)

533 (2,1)

764 (2,9)

283 (1,1)

1048 (4,0)

245 (10,8)

33 (1,5)

106 (4,7)

23 (1,0)

103 (4,5)

574 (11,1)

86 (1,7)

178 (3,4)

56 (1,1)

312 (6,0)

492 (9,1)

113 (2,1)

145 (2,7)

60 (1,1)

214 (3,9)

407 (11,2)

98 (2,7)

158 (4,3)

72 (2,0)

129 (3,6)

668 (7,1)

203 (2,1)

177 (1,9)

72 (0,8)

292 (3,1)

1302 (5,0)

78 (0,3)

1113 (4,3)

174 (7,7)

8 (0,4)

157 (6,9)

417 (8,0)

19 (0,4)

386 (7,4)

299 (5,5)

27 (0,5)

247 (4,6)

142 (3,9)

6 (0,2)

113 (3,1)

270 (2,9)

18 (0,2)

210 (2,2)

24 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hydroxyzin

146 (0,6)

16 (0,7)

22 (0,4)

34 (0,7)

24 (0,7)

50 (0,5)

ADHD medicin

Atomoxetin

Methylphenidat

Dexamfetamin

Modafinil

Antidepressiv medi-

cin

SSRI

TCA

Venlafaxin

Mirtazapin

Duloxetin

Agomelatin

487 (1,9)

161 (0,6)

355 (1,4)

6 (0,0)

12 (0,1)

47 (2,1)

16 (0,7)

35 (1,5)

0 (0,0)

2 (0,1)

178 (3,4)

73 (1,4)

113 (2,2)

5 (0,1)

77 (1,4)

25 (0,5)

59 (1,1)

0 (0,0)

1 (0,0)

76 (2,1)

19 (0,5)

61 (1,7)

0 (0,0)

1 (0,0)

109 (1,2)

28 (0,3)

87 (0,9)

1 (0,0)

3 (0,0)

8404 (32,3)

5312 (20,4)

893 (3,4)

1321 (5,1)

1114 (4,3)

456 (1,8)

281 (1,1)

926 (40,7)

594 (26,1)

79 (3,5)

187 (8,2)

110 (4,8)

52 (2,3)

19 (0,8)

2001 (38,6)

1244 (24,0)

202 (3,9)

341 (6,6)

248 (4,8)

107 (2,1)

113 (2,2)

1870 (34,5)

1201 (22,1)

166 (3,1)

324 (6,0)

236 (4,4)

116 (2,1)

43 (0,8)

1116 (30,7)

671 (18,4)

148 (4,1)

139 (3,8)

201 (5,5)

53 (1,5)

26 (0,7)

2491 (26,3)

1602 (16,9)

298 (3,1)

330 (3,5)

320 (3,4)

128 (1,4)

80 (0,80)

1) Der er ikke taget højde for, at antiepileptika kan være ordineret til epilepsi.

Af ovenstående tabel fremgår det, at der er regionale variationer i anvendelsen af

anden medicin. Det er særlig udtalt for antidepressiv medicin med en variation fra

26,3 % i hovedstaden til 40,7 % i Nordjylland. Antidepressiv medicin anvendes på

flere indikationer, og det er ikke muligt ud fra registerdata at se, hvilken indikation

medicinen har været anvendt til. Der er begrænset evidens for, at SSRI kan bedre

de negative symptomer som afblegede følelser og følelsesmæssig tilbagetrækning,

og en mulig effekt af antidepressiv medicin kan i nogle tilfælde skyldes, at der er

tale om en depression og ikke skizofreniens negative symptomer

xxi,xxii

Der bør udvises tilbageholdenhed ved anvendelse af tricykliske antidepressiva

(TCA) til behandling af skizofreni symptomer, da der er risiko for forværring af

psykotiske symptomer

xxiii

Det er positivt, at forbruget af carbamezapin er lavt, da carbamazepin har et stort

interaktionspotentiale, og generelt ikke anbefales ved komorbide tilstande til skizo-

freni.

Metadon udleveres fra misbrugsinstitutioner, og det er derfor ikke muligt at moni-

torere forbruget af dette lægemiddel. Metadon har QTc forlængende egenskaber og

højere risiko for pludselig hjertedød, som udgør en særlig risiko, hvis det kombine-

res med QTc forlængende antipsykotika

xxiv

. I sundhedsstyrelsens nye vejledning

25 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år, skal samti-

dig behandling med metadon og antipsykotiske lægemidler undgås, og medikamen-

tel misbrugsbehandling skal som udgangspunkt behandles med buprenorfin

. I

denne udredning er der ikke set på brugen af buprenorphin, da medicinen også i

nogen grad udleveres fra misbrugsinstitutioner, og der er ikke samme problematik

med QTc forlængende egenskaber.

I 2012 var 361 patienter med skizofreni i behandling med methylphenidat, og seks

patienter i behandling med lægeordineret amfetamin. Gruppen inkluderede hoved-

saligt mænd (63,4 %) i alderen 25-40 år. Median alderen var 32 år (25 % percentil

25 år og 75 % percentil 39 år). 269 (74,5 %) af patienterne var i behandling i den

regionale psykiatri i 2012, og 74 af patienterne påbegyndte behandling med cen-

tralstimulantia første gang i 2012.

Behandling med centralstimulerende lægemidler er generelt kontraindiceret hos pa-

tienter med skizofreni, hvor der er produktive symptomer, jf. sektion 4.3 i produkt-

resumeet for Ritalin

xxv

. Derudover mangler der dokumentation for virkningen af

behandlingen.

11. Behandling med antikolinerg

medicin

Antikolinerg medicin anvendes til behandling af antipsykotika-inducerede ekstra-

pyramidale bivirkninger (EPS). Antikolinergika er en lægemiddelgruppe, som har

mange bivirkninger, herunder obstipation, urinretention, øgning af hjertefrekven-

sen, akkomodationsbesvær, kognitive bivirkninger og mundtørhed med caries til

følge. Antikolinergika har desuden misbrugspotentiale, og ved høje doser er der ri-

siko for, at de psykotiske symptomer kan forværres.

Antikolinerg medicin er primært indiceret i den akutte behandling af psykoser,

hvor der ofte anvendes større doser af antipsykotika, samt i tilfælde hvor den anti-

psykotiske medicin administreres intramuskulært. Antikolinerg medicin er ikke in-

diceret til langtidsbehandling, og som udgangspunkt bør der i stedet forsøges med

dosisreduktion af antipsykotika, eller præparatskift til et antipsykotikum med en

anden bivirkningsprofil

xxvi

I tabel 12 er det samlede forbrug af antikolinergika opgjort i DDD (Definerede

Døgn Doser). Den gennemsnitlige DDD-værdi er meget lav, hvilket skyldes at

DDD-værdien er fastsat ud fra indikationen paralysis agitans, hvor den daglige do-

sis er meget større end ved behandling af ekstrapyramidale bivirkninger. Antikoli-

nergika behandling anvendes ikke længere til paralysis agitans.

Læs mere om fastsættelse af DDD-værdier i dokumentationsafsnittet, og i appendix

3 er vist udtræk på ATC-koder for antikolinerg medicin.

26 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 12. Gennemsnitligt mængdeforbrug af antikolinergika opgjort i DDD (korrigeret for

sengedage, og patienter med et urealistisk højt mængdeforbrug på grund af fejlregistrering,

er ekskluderet).

2008

Nationalt

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Nordjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Midtjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Syddanmark

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Sjælland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Hovedstaden

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

0,48

0,46

0,56

0,52

0,50

0,45

0,56

0,51

0,47

0,61

0,54

0,53

0,49

0,61

0,63

0,46

0,45

0,53

0,52

0,44

0,43

0,47

0,42

2009

0,47

0,45

0,56

0,51

0,47

0,42

0,55

0,57

0,49

0,45

0,59

0,51

0,52

0,49

0,58

0,59

0,46

0,44

0,54

0,50

0,45

0,43

0,51

044

2010

0,46

0,43

0,55

0,49

0,47

0,42

0,53

0,49

0,48

0,45

0,56

0,51

0,50

0,47

0,59

0,61

0,46

0,43

0,57

0,49

0,42

0,40

0,49

0,41

2011

0,46

0,43

0,55

0,47

0,48

0,44

0,56

0,47

0,50

0,47

0,56

0,47

0,49

0,45

0,59

0,60

0,45

0,42

0,54

0,45

0,42

0,40

0,52

0,41

2012

0,45

0,42

0,54

0,47

0,49

0,43

0,57

0,46

0,49

0,47

0,53

0,47

0,44

0,58

0,59

0,44

0,41

0,53

0,45

0,41

0,39

0,49

0,40

27 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationalt (total) er det gennemsnitlige mængdeforbrug af antikolinergika svagt fal-

dende over de sidste 5 år fra 0,48 DDD til 0,45 DDD. Dette fald er især udtalt

blandt patienter bosiddende på døgninstitutioner. Dog bemærkes, at patienter i pri-

mærsektoren får højere doser af antikolinergika, i forhold til patienter der er i kon-

takt med den regionale psykiatri. I 2012 var det 0,54 DDD sammenlignet med 0,42

DDD for patienter med et behandlings forløb i den regionale psykiatri.

I tabel 13 er vist antallet af patienter, der har fået stillet diagnosen skizofreni, og

som indløser recept på antikolinergika.

Tabel 13. Antallet af patienter med skizofreni der, i løbet af det undersøgende år, har ind-

løst mindst én recept på antikolinergika. Tallene i parentes angiver andelen i procent af den

respektive gruppe.

2008

Nationalt

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Nordjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Midtjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Syddanmark

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Sjælland

Total

Regionalt

4601 (19,3)

3362 (21,5)

1239 (15,1)

781 (37,2)

573 (26,9)

326 (26,5)

247 (27,5)

129 (51,2)

909 (19,0)

641 (21,9)

268 (14,4)

105 (32,9)

1040 (22,1)

711 (23,8)

329 (19,1)

125 (38,3)

751 (22,3)

596 (25,4)

2009

4307 (17,7)

3141 (19,8)

1166 (13,8)

681 (33,6)

531 (24,4)

307 (24,2)

224 (24,8)

96 (43,4)

854 (17,4)

601 (19,8)

253 (13,5)

96 (31,0)

1002 (20,6)

695 (22,2)

307 (17,6)

106 (33,7)

693 (20,3)

541 (23,3)

2010

4183 (16,8)

3076 (19,0)

1107 (12,7)

559 (31,3)

496 (22,4)

288 (22,1)

208 (22,8)

76 (41,3)

850 (17,0)

599 (19,8)

251 (12,7)

76 (26,3)

996 (19,6)

711 (21,8)

285 (15,8)

90 (33,8)

677 (19,4)

519 (21,9)

2011

3928 (15,4)

2887 (17,4)

1041 (11,6)

444 (29,2)

459 (20,5)

276 (20, 3)

183 (20, 8)

43 (36,4)

745 (14,6)

506 (16,8)

239 (11,4)

68 (25,6)

967 (18,4)

710 (20,3)

257 (14,5)

70 (29,2)

671 (18,6)

510 (21,2)

2012

3693 (14,2)

2705 (16,2)

988 (10,6)

394 (27,3)

412 (18,1)

242 (17,5)

170 (19,1)

33 (30,3)

697 (13,4)

465 (15,6)

232 (10,5)

56 (22,1)

930 (17,1)

708 (19,6)

222 (12,3)

75 (31,9)

611 (16,8)

452 (19,1)

28 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Primærsektor

Institution

Hovedstaden

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

155 (15,4)

197 (39,1)

1328 (15,0)

1088 (17,8)

240 (8,8)

225 (32,2)

152 (13,9)

179 (36,2)

1227 (13,7)

997 (16,2)

230 (8,2)

204 (29,7)

158 (14,1)

146 (35,2)

1164 (12,8)

959 (15,4)

205 (7,1)

171 (27,0)

161 (13,5)

111 (34,8)

1086 (11,7)

885 (14,1)

201 (6,7)

152 (26,3)

159 (12,5 )

108 (32,0)

1043 (11,0)

838 (13,2)

205 (6,6)

122 (24,0)

I tabel 13 ses, at andelen af patienter, der behandles med antikolinerg medicin er

faldende fra 19,3 % til 14,2 % (nationalt (total)). Faldet i andelen af brugere sker

både i primær sektoren og i den regionale psykiatri.

Antikolinerge stoffer forværrer kognitive forstyrrelser, og muligvis også psykosen

hos patienterne. Derfor skal der altid udvises stor forsigtighed ved behandlingen.

Behandling med antikolinerg medicin er yderst sjældent nødvendigt, når patienten

behandles med 2. generations antipsykotika. Behandling med 2. generations anti-

psykotika medfører mindre risiko for ekstrapyramidale bivirkninger. Inddeling af

antipsykotika i 1. og 2. generation kan ses i appendix 1.

I tabel 14 er vist antallet af patienter, der får antikolinergika, og som ikke har ind-

løst recept på 1. generations antipsykotika fire måneder forinden.

Tabel 14. Antallet af patienter med skizofreni i behandling med antikolinergika, uden sam-

tidig behandling med 1. generations antipyskotikum. Tallene i parentes angiver andelen i

procent af den respektive gruppe.

2008

Nationalt

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Nordjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

1077 (4,5)

883 (5,7)

194 (2,4)

155 (7,4)

104 (4,9)

70 (5,7)

34 (3,8)

16 (6,4)

2009

1130 (4,7)

913 (5,7)

217 (2,6)

159 (7,8)

118 (5,4)

81 (6,4)

37 (4,1)

15 (6,8)

2010

1235 (5,0)

1026 (6,3)

209 (2,4)

142 (8,0)

133 (6,0)

101 (7,8)

32 (3,5)

16 (8,7)

2011

1253 4,9)

1044 (6,3)

209 (2,3)

124 (8,2)

127 (5,7)

101 (7,4)

26 (3,0)

12 (10,2)

2012

1283 (4,9)

1061 (6,4)

222 (2,4)

128 (8,9)

122 (5,4)

94 (6,8)

28 (3,1)

12 (11,0)

29 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Midtjylland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

243 (5,1)

195 (6,7)

48 (2,6)

28 (8,8)

240 (5,1)

200 (6,7)

40 (2,3)

25 (7,7)

166 (4,9)

141 (6,0)

25 (2,5)

36 (7,1)

324 (3,7)

277 (4,5)

47 (1,7)

50 (7,2)

248 (5,1)

198 (6,5)

50 (2,7)

29 (9,4)

284 (5,8)

226 (7,2)

58 (3,3)

27 (8,6)

170 (5,0)

144 (6,2)

26 (2,4)

41 (8,3)

310 (3,5)

264 (4,3)

46 (1,6)

47 (6,8)

263 (5,3)

215 (7,1)

48 (2,4)

17 (5,9)

315 (6,2)

258 (7,9)

57 (3,2)

24 (9,0)

184 (5,3)

155 (6,6)

29 (2,6)

44 (10,6)

340 (3,7)

297 (4,8)

43 (1,5)

41 (6,5)

248 (4,9)

200 (6,6)

48 (2,3)

20 (7,5)

347 (6,6)

293 (8,4)

54 (3,0)

23 (9,6)

193 (5,4)

158 (6,6)

35 (2,9)

30 (9,4)

338 (3,6)

292 (4,7)

46 (1,5)

39 (6,8)

234 (4,5)

183 (6,1)

51 (2,3)

20 (7,9)

351 (6,5)

305 (8,4)

46 (2,6)

23 (9,8)

207 (5,7)

163 (6,9)

44 (3,5)

37 (11,0)

369 (3,9)

316 (5,0)

53 (1,7)

36 (7,1)

Syddanmark

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Sjælland

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

Hovedstaden

Total

Regionalt

Primærsektor

Institution

I tabel 14 ses, at 1283 patienter med skizofreni (4,9 %) får antikolinergika, uden

samtidig behandling med 1. generations antipsykotika. Tendensen er stigende. An-

tikolinerg medicin anvendes også ved behandling med clozapin, da det kan redu-

cere hypersalivation, men kun en lille andel af patienterne i tabel 14, har været be-

handlet med clozapin (data er ikke vist).

30 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Dokumentation

Undersøgelsen er baseret på data fra følgende registre, som er tilgået via Danmarks

Statistiks Forskerservice. Der er forud for behandlingen af data indhentet tilladelser

fra Datatilsynet

Der er anvendt data frem til 31. december 2012.

Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister

Lægemiddelstatistikregisteret

CPR register

Boligregister

Vandringsregister

Sygesikringsregisteret

Dødsårsagsregister

Definitioner

Population

Populationen er defineret ud fra, at patienten har været i kontakt med den regionale

psykiatri, og er registeret med diagnosen skizofreni.

Følgende diagnosekoder er anvendt: ICD-10 F20.x eller ICD-8 295.x. Der er set på

diagnoser siden opstart af det Psykiatriske Centrale Forskningsregister i 1969. Pati-

enten kan være diagnosticeret under enten psykiatrisk indlæggelse eller et ambulant

forløb. Diagnoser stillet alene ved skadestuebesøg medregnes ikke, da disse kan

være upålidelige. Der er ikke taget højde for, at patienten også kan have fået andre

psykiatriske eller somatiske diagnoser. Patienter, der nu er raske, vil også indgå i

populationen.

Patienter, som er døde, eller har status som udvandret, er ekskluderet fra populatio-

nen.

Patienter med skizofreni, og som ikke har været i kontakt med den regionale psyki-

atri, vil ikke indgå i populationen, da diagnosen stillet i primærsektoren ikke bliver

registeret i et landsdækkende register. Det forventes at være et fåtal af patienter, da

skizofreni er en kompleks psykisk sygdom, der kræver psykosocial behandling in-

volverende flere faggrupper og sektorer, og herunder den regionale psykiatri fx via

tilbud som OPUS.

I tabel 15 neden for er vist antallet af patienter i alderen 18-65 år, der er registeret

med diagnosen skizofreni, opgjort nationalt og fordelt på regioner. I tabellen er

31 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også opgjort prævalensen, dvs. andelen af patienter der har fået stillet diagnosen

skizofreni, ud af hele populationen i regionen i alderen 18-65 år.

Tabel 15. Antallet af patienter med diagnosen skizofreni samt antallet per 1.000 indbyggere

nationalt og regionalt i året 2012.

Nationalt

Antallet af pa-

tienter med

skizofreni

Antallet af pa-

tienter med

skizofreni per

1.000 indbyg-

gere.

26000

Nordjylland

2274

Midtjylland

5186

Syddanmark

5425

Sjælland

3638

Hovedstaden

9477

7,5

6,4

6,5

7,4

8,5

Bopæl i region

Patientens bopæl er defineret ud fra Boligregisteret per 1. januar i det undersøgte

år. Der tages ikke højde for flytninger i løbet af året, eller mulig ophobning af be-

stemte grupper af patienter, der har fået stillet diagnosen skizofreni i bestemte regi-

oner.

Medicinforbrug

Medicinforbruget er alene baseret på data fra Lægemiddelstatistikregisteret, der re-

gistrerer data på alle receptindløsninger fra landets apoteker. Det er både ordinatio-

ner fra privatpraktiserende speciallæger, alment praktiserende læger og hospitals-

læger.

Medicin, der udleveres fra hospitaler, kan ikke opgøres, da den ikke indberettes til

Lægemiddelstatistikregistret. Det gælder både medicin givet under indlæggelse, og

medicin der udleveres vederlagsfrit. Siden 1. januar 2008 er der givet vederlagsfri

behandling med antipsykotisk medicin, de første to år efter en patient er diagnosti-

ceret med skizofreni, eller til patienter med skizofreni idømt psykiatrisk behand-

lingsdom. Nydiagnosticerede patienter udgør ca. 5 % af alle behandlede patienter

med skizofreni. Medicin udleveret i forbindelse med kliniske forsøg medregnes

heller ikke, men dette antages dog kun at udgøre en lille andel.

Antallet af brugere

Hvis ikke andet er angivet i tabellerne, kræves det minimum indløsning af én re-

cept i løbet af det undersøgte år, for at blive defineret som behandlet med det på-

gældende lægemiddel.

Neden for er vist antallet af patienter med skizofreni, der har indløst mindst én re-

cept på et antipsykotisk lægemiddel i året 2012.

Tabel 16. Antallet af patienter med skizofreni, der indløser mindst én recept på et antipsy-

kotisk lægemiddel i år 2012 fordelt på regioner. Tallene i parentes angiver den procentvise

andel af patienter med diagnosen skizofreni nationalt og regionalt.

32 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationalt

Antallet af an-

tipsykotika

brugere

Antallet af an-

tipsykotika

brugere, der

behandles re-

gionalt

Antallet af an-

tipsykotika

brugere i pri-

mærsektoren

Antallet af an-

tipsykotika

brugere blandt

patienter bo-

siddende på

døgninstituti-

oner.

17514 (67,4%)

Nordjylland

1655 (72,8%)

Midtjylland

3627 (69,9%)

Syddanmark

3865 (71,2%)

Sjælland

2482 (68,2%)

Hovedstaden

5885 (62,1%)

12765 (76,4%)

1097 (79,3%)

2355 (79,0%)

2872 (79,4%)

1805 (76,2%)

4636 (72,9%)

4749 (51,2%)

558 (62,6%)

1272 (57,7%)

993 (55,0%)

677 (53,4%)

1249 (40,1%)

1258 (87,2%)

102 (93,4%)

217 (85,8%)

208 (88,5%)

308 (91,1%)

423 (83,3%)

Køns- og aldersfordeling

I denne rapport er kun inkluderet patienter, der har fået stillet diagnosen skizofreni,

og som i løbet af det undersøgende år var i alderen 18 til 65 år.

Data om medicinforbrug er ikke opgjort i forhold til køn, da kønsfordelingen næ-

sten er den samme for alle regioner (mænd: range 58-62 %). Det samme gælder al-

dersfordelingen med følgende percentiler:

10 %: range 23,8-25,6

25 %: range 30,3-33,3

50 %: range 41,2-44,1

75 %: range 51,1-53,4

90 %: range 58,0-59,5

DDD (Definerede

Døgn Dosis)

Den ordinerede mængde per patient er opgjort ud fra DDD, som er en enhed fastsat

af WHO for den daglige dosis, der gives til en standard patient på lægemidlets ho-

vedindikation. Værdien tager udgangspunkt i en gennemsnitlig vedligeholdelsesdo-

sis, anvendt hos en voksen patient. Den fastsættes ud fra en gennemgang af tilgæn-

gelig oplysninger om doser, anvendt i forskellige lande. Måleenheden reflekterer

ikke nødvendigvis den anbefalede daglige dosis. Enheden er derfor et groft estimat

over forbruget, men gør det muligt at se på trends i anvendelsen af medicin over

tid, og sammenligne forbruget på tværs af lægemidler og lægemiddelgrupper. De

respektive DDD for antipsykotika er angivet i tabel 20 i appendix 1. Alle værdierne

er fra WHO

xxvii

og samme værdier er anvendt i Lægemiddelstatistikregisteret

33 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diazepamækvivalenter

Diazepamækvivalente doser er baseret på klinisk evalueringer af effekt, og er be-

skrevet i The Ashton Manual. Værdierne for de enkelte benzodiazepin er omdisku-

teret og varierer i litteraturen, men overordnet anses diazepam ækvivalenter for at

være et nyttigt redskab inden for lægemiddelstatistik. Værdierne anvendt her i rap-

porten er vist i appendix 2.

Den regionale psykiatri

Defineret som patienter der, i løbet af det undersøgte år, er indlagt i psykiatrien

og/eller registeret med et ambulant forløb. Herunder indgår også distriktspsyki-

atrien. Patienter, der ikke har haft anden kontakt til den regionale psykiatri end ska-

destuebesøg, medregnes ikke. Patienter, som er tilknyttet privat praktiserende spe-

ciallæger i psykiatri, kategoriseres heller ikke som patienter behandlet i den regio-

nale psykiatri.

Når medicinforbruget for denne patientgruppe opgøres er antallet af sengedage i

den regionale psykiatri modregnet. I tabel 17 er vist antallet af patienter, der i løbet

af 2012 har haft ambulant kontakt, og antallet af patienter der har været indlagt. For

disse patienter er det gennemsnitlige antal sengedage per patient og gennemsnitlige

antal af ambulante besøg per beregnet.

Tabel 17. Sengedage i den regionale psykiatri for indlagte og ambulante besøg for patienter

med skizofreni, og som er i behandlingsforløb i den regionale psykiatri i år 2012.

Nationalt

Antal pati-

enter regio-

nalt (% af

patienter

med skizo-

freni)

Antal pati-

enter med

indlæggel-

ser (% af

patienter

regionalt)

Gns. antal

sengedage

per patient

(for patien-

ter med

sengedage)

Antal pati-

enter med

ambulante

besøg (% af

patienter

regionalt)

Gns. antal

ambulante

besøg per

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

16715 (64,3 %)

1383 (60,8 %)

2982 (57,5 %)

3619 (66,7 %)

2370 (65,2 %)

6361 (67,1 %)

5811 (34,8%)

483 (35,0%)

1044 (35,0%)

1173 (32,4%)

785 (33,1)

2326 (36,6%)

71,5

72,5

74,6

62,7

67,4

75,7

14975 (89,6%)

1230 (88,9%)

2568 (86,1%)

3339 (92,3%)

2139 (90,3%)

5699 (89,6%)

17,1

16,4

12,8

17,0

16,4

19,5

34 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

patient (for

patienter

med ambu-

lante be-

søg)

Primærsektor

Defineret som patienter, der har fået stillet diagnosen skizofreni i den regionale

psykiatri, og som ikke modtager behandling i den regionale psykiatri i det under-

søgte år. I løbet af det undersøgte år fortsætter den eventuelle behandling uden for

den regionale psykiatri, oftest ved praktiserende læge i shared care. Tal i tabellen

neden for viser, hvor stor en andel af de afsluttede patienter, der i 2012 er bosid-

dende på døgninstitution, og hvor stor en andel, der har haft kontakt med praktise-

rende speciallæge i psykiatri (data fra sygesikringsregisteret).

Tabel 18. Patienter, der har fået stillet diagnosen skizofreni, og som i 2012 behandles i pri-

mærsektoren inddelt efter, om de er bosiddende på døgninstitutioner og/eller behandles hos

privat praktiserende speciallæge i psykiatri (registeret med kontakt i sygesikringsregisteret).

Nationalt

Patienter be-

handlet i pri-

mærsektor.

(% af patien-

ter med skizo-

freni)

Bosiddende

på døgninsti-

tutioner (% af

patienter i pri-

mærsektor)

Kontakt med

privat prakt.

speciallæge i

psykiatri

(% af patien-

ter i primær-

sektor)

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

9285 (35,7 %)

891 (39,2 %)

2204 (42,5 %)

1806 (33,3 %)

1268 (34,9 %)

3116 (32,9 %)

301 (3,2 %)

42 (4,7 %)

62 (2,8 %)

75 (4,2 %)

58 (4,6 %)

64 (2,1 %)

917 (9,9)

29 (3,3)

132 (6,0)

93 (5,2)

167 (13,2)

496 (16,0)

Institution

Patienter bosiddende på døgninstitution er defineret ud fra Boligregisteret (enheds-

anvendelse 160). Denne kode er dannet ud fra bopælsadressen og BBR registeret.

Variablen er ikke fuldstændig og medtager ikke opgangsfællesskaber, hvor patien-

terne har sin egen lejlighed. Desuden skelnes ikke mellem typer af døgninstitution.

Neden for kan man se, hvordan patienter med skizofreni fordeler sig på regioner i

år 2012.

35 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 19. Antallet af patienter bosiddende på døgninstitutioner fordelt på regioner i år 2012.

Nationalt

Antallet af

patienter

(% af pati-

enter med

skizofreni)

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

1443 (5,6 %)

109 (4,8 %)

253 (4,9 %)

235 (4,3 %)

338 (9,3 %)

508 (5,4 %)

Appendix 1.

Tabel 20. DDD-værdier for antipsykotiske lægemidler.

ATC-kode

Lægemiddelstof

DDD

Administrationsvej

1. generations antipsykotika

N05AA02

N05AA04

N05AB02

N05AB03

N05AB04

N05AC01

N05AD01

N05AD03

N05AD05

N05AD08

N05AF01

N05AF03

N05AF05

N05AG02

N05AG03

N05AL01

Levomepromazin

Acepromazin

Fluphenazin

Perphenazin

Prochlorperazin

Periciazin

Haloperidol

Melperon

Pipamperon

Droperidol

Flupentixol

Chlorprothixen

Zuclopenthixol

Pimozid

Penfluridol

Sulpirid

300

100

3,3

300

200

2,5

300

800

Oral

Parenteral, depot

Oral

Parenteral, depot

Oral

Parenteral

Parenteral, depot

Oral

Parenteral

Oral

Parenteral, depot

Oral

Parenteral

Parenteral, depot

Oral

2. generations antipsykotika

N05AE03

N05AE04

Sertindol

Ziprasidon

Oral

36 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

N05AE04

N05AH02

N05AH03

N05AH04

N05AH05

N05AL05

N05AX08

N05AX12

N05AX13

Ziprasidon

Clozapin

Olanzapin

Quetiapin

Asenapin

Amisulprid

Risperidon

Aripiprazol

Paliperidon

300

400

2,7

2,5

Parenteral

Oral

Parenteral

Parenteral, depot

Oral

Parenteral, depot

Oral

Parenteral, depot

Oral

Parenteral, depot

37 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendix 2

Tabel 21. Benzodiazepiner inddelt i grupper, plasmahalveringstid (fra produktresumeer) og

diazepamækvivalent dosering

ATC-kode

Lægemiddelstof

Plasma-

halveringstid

Enhed

Ækvivalent

dosering*

Enhed

1. valgs benzodiazepiner

N05BA04

N05CD06

Oxazepam

Lormetazepam

Ca. 10

timer

BDZ-receptor antagonister

N05CF01

N05CF02

N05CF03

Zopiclon

Zolpidem

Zaleplon

Ca. 5

Ca. 2,5

Ca. 1

timer

time

2. valgs benzodiazepiner

N03AE01

N05BA01

N05BA02

N05BA06

N05BA08

N05BA09

N05BA12

N05CD02

N05CD03

N05CD05

Clonazepam

Diazepam

Chlordiazepoxid

Lorazepam

Bromezapam

Clobazam

Alprazolam

Nitrazepam

Flunitrazepam

Triazolam

Ca. 30-40

Ca. 2-4

Ca. 12-16

Ca. 20

Ca. 50

Ca. 12

Ca. 18-29

Ca. 16-35

Ca. 1,5-5,5

timer

døgn

timer

0,5

Ved ækvivalent dosering er de enkelte lægemiddelstoffers potens angivet i forhold til po-

tensen for diazepam

38 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendix 3.

Tabel 22. ATC-koder for gruppen af anden medicin

Lægemiddelstof

Medicin mod alkoholafhængighed.

Acamprosat

Disulfiram

Stemnings-stabiliserende medicin

Lithium

Valproinsyre

Carbamazepin

Lamotrigin

Medicin til angstdæmpende behandling

Buspiron

Pregabalin

Hydroxyzin

ADHD medicin

Atomoxetin

Methylphenidat

Dexamfetamin

Modafinil

Antidepressiv medicin

SSRI

TCA

Venlafaxin

Mirtazapin

Duloxetin

Agomelatin

Antikolinerg medicin

Biperiden

Procyclidin

Orphenadrin

ATC-kode

N07BB03

N07BB01

N05AN01

N03AG01

N03AF01

N03AX09

N05BE01

N03AX16

N05BB01

N06BA09

N06BA04

N06BA02

N06BA07

N06AB

N06AA

N06AX16

N06AX11

N06AX21

N06AX22

N04AA02

N04AA04

N04AB02

39 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. Referenceliste

Mors O, Perto GP, Mortensen PB. The Danish Psychiatric Central Research Register.

Scand J Public health. 2011 Jul; 39 (7 Suppl.): 54-7.

Antipsykotisk polyfarmaci i behandlingen af skizofreni – en medicinsk teknologivurde-

ring. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation, Medicinsk teknologivurdering 2011; 11

(1)

iii

Forbruget af antipsykotika blandt 18-64-årige patienter med skizofreni, mani eller bipo-

laraffektiv sindslidelse. Sundhedsstyrelsen, december 2006

Gallego JA, Nielsen J, De Hert M, Kane JM, Correll CU. Safety and tolerability of anti-

psychotic polyfarmaci. Expert Opin Drug Safety. 2012 Jul; 11 (4): 527-42

Vejledning nr. 9276 af 6. maj 2014 om behandling med antipsykotiske lægemidler til per-

soner over 18 år med psykotiske lidelser

Correll CU, Rummel-Kluge C, Corves C, Kane JM, Leucht S. Antipsychotic combina-

tions vs. monotherapy in schizophrenia: a meta-analysis of randomized controlled trials.

Schizophr Bull. 2009 Mar; 35 (2): 443-57.

vii

Sundhedsstyrelsens produktresumé for Leponex tabletter af 8. maj 2013.

viii

Lieberman JA et al. Clinical effects of clozapine in chronic schizophrenia: response to

treatment and predictors of outcome. Am J Psychiatry. 1994 Dec; 151 (12): 1744-52.

Nielsen J, Nielsen RE, Correl CU. Predictors of clozapine in patients with treatment-re-

fractory schizophrenia: results from a Danish Register Study. J Clin Psychopharmacol 2012

Oct ; 32 (5): 678-83.

Barnes TR; Schizophrenia Consensus Group of British Association for Psychopharmacol-

ogy. Evidence-based guidelines for the pharmacological treatment of schizophrenia: recom-

mendations from the British Association for psychopharmacology. J Psychopharmacol.

2011 May; 25 (5): 567-620.

Buchanan RW et al. The 2009 schizophrenia PORT psychopharmacological treatment

recommendations and summary statements. Schizophr Bull. 2010 Jan; 36 (1): 71-93.

xii

Hasan A et al. World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) Guide-

lines for Biological Treatment of Schizophrenia, part 1: update 2012 on the acute treatment

of schizophrenia and the management of treatment resistance. World J Biol Psychiatry

2012 Jul; 13 (5): 318-78.

xiii

Munro J, O`Sullivan D, Andrews C, Arana A, Mortimer A, Kerwin R. Active Monitor-

ing of 12,760 clozapine recipients in the UK and Ireland. Beyond pharmacovigilance. Br J

Psychiatry. 1999 Dec; 175: 576-80.

xiv

Nielsen J, Meyer JM. Risk factors for ileus in patients with schizophrenia. Schizophr

Bull. 2012 May; 38 (3): 592-8.

Nielsen J, Correll CU, Manu P, Kane JM. Termination of clozapine treatment due to

medical reasons: when is it warranted and how can it be avoided. 2013 Jun; 74 (6): 603-13.

xvi

Merrill DB, Dec GW, Goff DC. Adverse cardiac effects associated with clozapine. J Clin

Psychopharmacol. 2005 Feb; 25 (1): 32-41.

xvii

Modai I et al. Sudden death in patients receiving clozapine treatment: a preliminary in-

vestigation. J Clin Psychopharmacol. 2000 Jun; 20 (3): 325-7.

xviii

Islam MM, Conigrave KM, Day CA, Nquyen Y, Haber PS. Twenty-year trends in benzodi-

azepine dispensing in the Australian population. Intern Med J. 2014 Jan; 44 (I):57-64.

xix

Vejledning nr. 9366 af 15. Juni 2013 om ordination af afhængighedsskabende lægemid-

ler

IRFs nationale rekommendationsliste.

http://www.irf.dk/dk/rekommandationsli-

ste/oversigt/

xxi

Sepehry AA, Potvin S, Elie R, Stip E. Selective serotonin reuptake inhibitor (SSRI) add-

on therapy for the negative symptoms of schizophrenia: a meta-analysis. J Clin Psychiatry.

2007 Apr; 68 (4): 604-10.

40 / 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

xxii

Singh SP, Singh V, kar N, Chan K. Efficacy of antidepressants in treating the negative

symptoms of chronic schizophrenia: meta-analysis. Br J Psychiatry. 2010 Sep; 197 (3):

174-9.

xxiii

Kramer et al. Antidepressants in ’depressed’ schizophrenia inpatients. A controlled trial.

Arch Gen Psychiatry. 1989 Oct; 46 (10): 922-8.

xxiv

Kao D et al. Trends in reporting methadone-associated cardiac arrhythmia, 1997-2011:

an analysis of registry data. Ann Intern med. 2013 May 21; 158 (10): 735-40.

xxv

Sundhedsstyrelsens produktresumé for Ritalin tabletter af 15. april 2013.

xxvi

Hasan A et al. World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) guide-

lines for biological treatment of schizophrenia, part 2: update 2012 on the long-term treat-

ment of schizophrenia and management of antipsychotic-induced side effects. World J Biol

Psychiatry. 2013 Feb; 14 (1): 2-44.

xxvii

http://www.whocc.no/atc_ddd_index/

41 / 41