Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 35
Offentligt
1410426_0001.png
J
USTITSMINISTERIETS
F
ORSKNINGSKONTOR
O
KTOBER
2014
N
YE FORANSTALTNINGSDOMME I
2013
SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I
2008
I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens
§ 68 og § 69 blev det besluttet, at der løbende skal indsamles oplysninger om domme, afsagt efter
lovens ikrafttræden 1. juli 2000, således at Retsudvalget kan holdes orienteret om udviklingen på
området, og således at der opbygges et grundlag for en evaluering. Denne evaluering blev gennem-
ført i 2010 og er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.
1
Den foreliggende statistik omhandler domme, der er afsagt i perioden fra d. 1. januar 2013 til d. 31.
december 2013. Der er tidligere udarbejdet redegørelser om domme for perioden 1. juli 2000 til 31.
december 2001 og separat for årene 2002 til 2008. Der blev ikke udarbejdet en tilsvarende redegø-
relse for domme afsagt i 2009, idet den samlede evaluering da var under gennemførelse. Da der
efterfølgende har vist sig interesse for en fortsat udarbejdelse af årlige redegørelser om nye domme,
blev der for perioden 2011 til 2014 afsat satspuljemidler til dette arbejde, således at rapporter også
er udfærdiget vedrørende nye foranstaltningsdomme i 2010, 2011 og 2012. Der er desuden – i for-
bindelse med et projekt for Rådet for Socialt Udsatte – indhentet og bearbejdet oplysninger om
foranstaltningsdomme i 2009, men der er dog ikke udarbejdet selvstændig rapport herom.
Ved siden af de nye domme omhandler denne redegørelse oplysninger om forløbet af de foranstalt-
ningsdomme, der blev afsagt i 2008. Det sker med henblik på at undersøge, om der, i henhold til
lovændringen i 2000, er sket en prøvelse af de sager, hvor der ikke er fastsat en længstetid, jf. straf-
felovens § 68 a, stk. 2, 2. pkt. Endvidere undersøges eventuelle forlængelser af længstetiden, jf.
straffelovens § 68 a, stk. 1 og stk. 3, samt § 69 a, stk. 1 og stk. 3.
I rapporten belyses udviklingen separat for de psykisk syge (jf. § 16, stk. 1, 1. pkt.), de mentalt re-
tarderede (§ 16, stk. 1, 2. pkt. og § 16, stk. 2) samt personer, der henhører under § 69 – i det følgen-
de rubriceret under betegnelsen ”mangelfuldt udviklede m.v.”
Data til brug for undersøgelsen stammer fra Kriminalregisteret.
1
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2010/Tidsbe
graensede_foranstaltninger.pdf
ISSN 2245-7771
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0002.png
I. NYE DOMME
I 2013 blev der afsagt i alt 881 foranstaltningsdomme. De 881 domme angår 871 personer, idet otte
personer er blevet idømt en foranstaltning to gange i løbet af 2013, mens én person er idømt tre
foranstaltningsdomme.
De 881 foranstaltningsdomme repræsenterer et fald på to pct. i forhold til 2012, hvor der blev afsagt
901 domme. Dermed fortsætter den aftagende tendens, der er set fra 2011 til 2012.
Tabel 1. Udvikling i antallet af foranstaltningsdomme samt i andelen af domme uden tidsbegræns-
ning.
2
Antal
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
362
460
528
579
686
749
592
680
664
857
932
901
881
Andel uden
tidsbegrænsning
43 % (156)
44 % (204)
42 % (223)
38 % (222)
40 % (271)
38 % (281)
38 % (225)
38 % (257)
43 % (282)
36 % (306)
39 % (359)
38 % (345)
39 % (342)
Tabel 1 viser i øvrigt, at antallet af foranstaltningsdomme er steget hvert år frem til 2006. Faldet i
2007 er antagelig relateret til retsreformen, og de efterfølgende år viser da også en fortsat stigning i
antallet af domme.
3
Som nævnt har der siden 2011 været et mindre fald, men antallet af domme i
2013 er dog stadig højere end i årene inden 2011.
I en ny undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor belyses udviklingen i foranstaltninger
1981-2012, idet der ses på, hvilke forhold der har betydning for stigningen i antallet af domme set
over hele perioden.
4
Undersøgelsen viser, at væksten i antallet af foranstaltninger primært beror på
2
Når antallet af nye foranstaltningsdomme, der er afsagt i de enkelte år, afviger en smule fra de tal, der er anført i rap-
porterne for de enkelte år, skyldes det, at ankesager ikke kan registreres, før de endelig er afgjort, idet ankesager, der
fører til ændringer i foranstaltningen, henføres til året for dommen i 2. instans, mens ankesager, hvor der ikke er sket
ændringer i dommen, henføres til året for dommen i 1. instans.
3
Det mindre fald, der ses i 2009, skyldes antagelig, at data for det år først er blevet udtrukket fra Kriminalregisteret i
2013. Personer, der efter dommen er døde eller udvandret, slettes således i Kriminalregisteret efter nogen tid.
4
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2014/Rapport%
20om%20foranstaltningsdomme.pdf
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0003.png
flere sager vedrørende vold, herunder især flere sager vedrørende vold eller trusler mod offentligt
ansatte. Det er ikke muligt at sige præcist, hvad denne udvikling beror på. Dog peges på, at en øget
screening antageligt har betydning for de seneste års vækst i domme til mangelfuldt udviklede m.v.
Det påpeges desuden, at væksten i lidt højere grad beror på domme for forhold, der er begået under
en indlæggelse på psykiatrisk hospital eller under et andet psykiatrisk behandlingsforløb, end på
domme for lovovertrædelser, der er begået, mens den dømte ikke havde en sådan form for kontakt
med psykiatrien. En del af væksten vurderes i den forbindelse at bero på dels en øget tilbøjelighed
til at definere voldsepisoder i arbejdslivet som kriminel vold, og dels en særligt øget anmeldelsestil-
bøjelighed for vold i arbejdslivet. Endelig påpeges, at selve lovændringen fra medio 2000, med ind-
førelse af længstetider og nye krav om kontrol og opfølgning, kan have bevirket en øget påpasselig-
hed med at registrere lovovertrædelser under foranstaltningen.
Af tabel 1 ses desuden, at andelen af domme
uden
tidsbegrænsning i 2013 ligger på niveau med de
foregående år.
1.1. Foranstaltningsdomme og den dømtes mentale tilstand
Af de 881 domme angår 546 (svarende til 62 pct.) psykisk syge, 111 (13 pct.) mentalt retarderede
og 224 (25 pct.) mangelfuldt udviklede. Otte af de 111 personer, der er mentalt retarderede, er det i
højere grad (§ 16 stk. 1, 2. pkt.). I 2013 er andelen af foranstaltningsdomme, der angår psykisk syge
lidt større end i 2012, mens andelen, der angår mangelfuldt udviklede, er lidt mindre. Dette forde-
lingsmønster svarer til det, der er set i årene inden 2012.
Tabel 2. Foranstaltningsdomme 2013 fordelt efter foranstaltningens længstetid og de dømtes men-
tale tilstand.
Psykisk syge
Antal
Ingen længstetid
1 år
2 år
3 år
5 år
I alt
7
326
546
1%
60 %
100 %
213
Andel
39 %
Mentalt retarderede
Antal
44
3
3
23
38
111
Andel
40 %
3%
3%
21 %
34 %
100 %
1
6
132
224
0,4 %
3%
59 %
100 %
Mangelfuldt udviklede m.v.
Antal
85
Andel
38 %
Af tabel 2, der angår dommens eventuelle tidsbegrænsning, fremgår det, at størstedelen af dommene
er tidsbegrænsede, og at langt størstedelen af de tidsbegrænsede domme har en længstetid på fem
år, mens alene syv domme har en længstetid på under tre år. Af tabellen fremgår desuden, at ande-
len af domme uden tidsbegrænsning er omtrent lige stor for de psykisk syge, de mentalt retarderede
og de mangelfuldt udviklede.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0004.png
1.2. Tidsbegrænsning og foranstaltningens art
Ifølge lovændringen i 2000 skal der, når kriminaliteten ikke er af personfarlig karakter, jf. det sene-
re, fastsættes en længstetid for foranstaltningen på fem år, såfremt foranstaltningen medfører eller
giver mulighed for, at den dømte anbringes i institution. I sager, hvor foranstaltningen ikke giver
mulighed for anbringelse, skal der fastsættes en længstetid, som ikke må overstige tre år. I de sager,
der vedrører alvorlig personfarlig kriminalitet, fastsættes i almindelighed ikke en længstetid.
Af de i alt 546 domme, som angår psykisk syge personer, giver 513 mulighed for anbringelse, mens
27 domme medfører, at den dømte skal anbringes i institution eller på hospital, jf. tabel 3.
Af de 540 domme, der medfører eller kan medføre anbringelse, er der for 213 domme (svarende til
39 pct.) ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen, jf. bestemmelserne i straffelovens § 68 a, stk.
2, og § 69 a, stk. 2, om alvorligere personfarlig kriminalitet. I 326 ud af de resterende 327 domme,
der medfører eller kan medføre anbringelse, er der fastsat en længstetid på fem år i overensstem-
melse med ordlyden af bestemmelserne i § 68 a, stk. 1, og § 69 a, stk. 1. I ét tilfælde er længstetiden
fastsat til 3 år.
Tabel 3. Foranstaltningsdomme fordelt efter foranstaltningens art og længstetid for psykisk syge.
Ingen
længstetid
Tilsyn/ambulant behandling
uden
mulighed for indlæggelse
Tilsyn/ambulant behandling
med
mulighed for indlæggelse
Behandling med mulighed for
indlæggelse
Anbringelse på hospital
Anbringelse i sikret afdeling
I alt
3 år
6
67
125
19
2
213
7
326
1
167
153
6
5 år
I alt
6
235
278
25
2
546
De resterende seks domme giver ikke mulighed for anbringelse, hvilket som nævnt indebærer, at
der skal fastsættes en længstetid, der ikke overstiger tre år, hvilket i alle tilfælde er sket.
Med hensyn til de mentalt retarderede er der afsagt 61 domme, som giver mulighed for anbringelse,
jf. tabel 4. Der er desuden afsagt 22 anbringelsesdomme, hvilket relativt set er betydeligt flere end
for de psykisk syge lovovertrædere. Af de i alt 83 domme, der medfører eller kan medføre anbrin-
gelse, er der for 45 domme (svarende til 54 pct.) ikke fastsat længstetid for foranstaltningen. Denne
andel er noget større end for de psykisk syge.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0005.png
Tabel 4. Foranstaltningsdomme fordelt efter foranstaltningens art og længstetid for mentalt retar-
derede.
Ingen
længstetid
Tilsyn/ambulant behand-
ling
uden
mulighed for
anbringelse
Tilsyn/ambulant behand-
ling
med
mulighed for
anbringelse
Anbringelse på hospital/
institution
Institution m. mulighed
for midlertidig anbringel-
se i sikret afd.
Anbringelse i sikret
afdeling/institution
I alt
1 år
2
2 år
3
3 år
23
5 år
I alt
28
25
10
8
2
45
2
3
23
36
1
1
61
11
9
2
38
111
Som nævnt, skal der i domme, hvor foranstaltningen ikke giver mulighed for anbringelse, fastsættes
en længstetid, der ikke må overstige tre år, hvilket også i alle tilfælde er sket for de mentalt retarde-
rede.
Tabel 5. Foranstaltningsdomme fordelt efter foranstaltningens art og længstetid for mangelfuldt
udviklede m.v.
Ingen
længstetid
Tilsyn/ambulant behandling
uden
mulighed for indlæggelse
Tilsyn/ambulant behandling
med
mulighed for indlæggelse
Behandling med mulighed for
indlæggelse
Anbringelse på hospital/
institution
I alt
2 år
1
47
36
2
85
1
6
132
3 år
6
101
31
5 år
I alt
7
148
67
2
224
Af de 224 domme, som angår personer med mangelfuld udvikling m.v., er to anbringelsesdomme,
mens 215 kan medføre anbringelse, jf. tabel 5. I 85 ud af de 217 domme, der medfører eller kan
medføre anbringelse, er der ikke fastsat længstetid. Dette svarer til 39 pct., hvilket er en ligeså stor
andel som for de psykisk syge, men noget mindre end for de mentalt retarderede.
I de domme, der ikke giver mulighed for anbringelse, er der i alle tilfælde fastsat en længstetid, som
ikke overstiger tre år.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0006.png
1.3. Tidsbegrænsning og kriminalitetens art
Der skal i almindelighed ikke fastsættes længstetid i sager, der vedrører personfarlig kriminalitet, jf.
§ 68 a, stk. 2, og § 69 a, stk. 2. De kriminalitetsformer, der nævnes i disse bestemmelser, er drab,
røveri, frihedsberøvelse, alvorlig vold, trusler efter § 266, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvor-
lig sædelighedsforbrydelse eller forsøg på en af disse forbrydelser. Hvorvidt en forbrydelse er om-
fattet af bestemmelserne, f.eks. har karakter af en alvorlig voldsforbrydelse, afhænger af en konkret
vurdering af forbrydelsens beskaffenhed og omstændighederne, under hvilke den blev begået. I sa-
ger, der angår andre former for kriminalitet, skal der som udgangspunkt fastsættes en længstetid.
Tabel 6. Foranstaltningsdomme fordelt efter kriminalitetens art og foranstaltningens længstetid for
psykisk syge.
Ingen
længstetid
4
2
4
2
33
4
8
12
27
2
25
2
43
48
3
213
1
1
1
1
1
1
7
16
42
5
16
30
29
326
2
1
60
9
4
106
3 år
5 år
1
I alt
5
2
4
2
139
4
8
72
37
4
2
27
2
60
43
54
17
34
30
546
Voldtægt mv.
Samleje med barn mv.
Blufærdighedskrænkelse
Andre sædelighedsforbrydelser
Vold og trusler mod offentligt an-
satte
Drab
Forsøg på manddrab
Simpel vold
Alvorligere vold
Vold i øvrigt
Kvalificeret brandstiftelse
Brandstiftelse i øvrigt
Frihedsberøvelse
Trusler
Tyveri
Røveri
Andre formueforbrydelser
Andre straffelovsovertrædelser
Særlovsovertrædelser
I alt
I tabel 6 er foranstaltningsdomme, som er idømt psykisk syge personer, fordelt efter kriminalitetens
art. I tilfælde af, at personen er dømt for flere forhold, er det den alvorligste lovovertrædelse, sagen
kategoriseres efter. Det skal bemærkes, at Justitsministeriets Forskningskontor i visse tilfælde har
ændret den kategorisering, som politiet har foretaget, således at personfarlige forbrydelser i alle
tilfælde er prioriteret før ikke-personfarlige forbrydelser, og således at de former for personfarlige
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0007.png
forbrydelser, der er nævnt i § 68 a, stk. 2, og § 69 a, stk. 2, prioriteres over øvrige personfarlige for-
brydelser.
5
Som det ses af tabellen, er der i intet tilfælde i de sager, som angår manddrab, forsøg herpå, samleje
med barn, kvalificeret brandstiftelse (§180) eller frihedsberøvelse, fastsat en længstetid for foran-
staltningen.
I sager om brandstiftelse i øvrigt (§ 181) og røveri er der i en mindre del af sagerne fastsat en
længstetid, mens det drejer sig om 27 pct. af sagerne om alvorligere vold (§§ 245-246) og 28 pct. af
sagerne om trusler (§ 266 og § 123). I én af de fem sager om voldtægt er der fastsat en længstetid.
For så vidt angår andre former for personfarlig kriminalitet, vold eller trusler mod offentligt ansatte
og simpel vold (§ 244), er der i hovedparten af sagerne fastsat en længstetid. For andre straffelovs-
overtrædelser gælder også, at der i langt størstedelen af tilfældene er fastsat en længstetid. Sager
under kategorien ’andre straffelovsovertrædelser’ vedrører §§ 119, stk. 3, 164, 171, 191, 192a, 215
og 264.
Endelig ses af tabellen, at der er fastsat en længstetid i alle sager om blufærdighedskrænkelse (§
232), andre sædelighedsforbrydelser, vold i øvrigt, tyveri, andre formueforbrydelser (§§ 289, 289 a,
290, 291 og 293 a) samt i sager om særlovsovertrædelser.
6
Vedrørende personfarlig kriminalitet og eventuel fastsættelse af længstetider følger dommene –
både for de mentalt retarderede (tabel 7) og de mangelfuldt udviklede m.v. (tabel 8) – i høj grad den
fordeling, som er beskrevet for de psykisk syge.
I øvrigt bemærkes, at de mangelfuldt udviklede m.v. sjældnere end de psykisk syge og de mentalt
retarderede er dømt for vold eller trusler mod offentligt ansatte.
5
Sidstnævnte prioritering har ikke været anvendt i de tidligere rapporter. Ændringen betyder, at andelen af sager, der
vedrører trusler, bliver relativ stor, idet den nu prioriteres over eksempelvis simpel vold (§ 244) og vold og trusler mod
offentligt ansatte (§ 119).
6
Sagerne under kategorien ’andre sædelighedsforbrydelser’ angår i ét tilfælde børnepornografi og i ét tilfælde rufferi (§
229, stk. 1). Sagerne under kategorien ’vold i øvrigt’ angår i to tilfælde sager om forvoldelse af fare for liv eller legeme
og i ét tilfælde en sag om uagtsom legemsbeskadigelse (§ 249). Særlovsovertrædelserne angår lov om euforiserende
stoffer, våbenloven, færdselslovens bestemmelser om spiritus- og promillekørsel, lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning, dyreværnsloven samt – i ét tilfælde – afgiftslove samt andre særlovsovertrædelser.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0008.png
Tabel 7. Foranstaltningsdomme fordelt efter kriminalitetens art og foranstaltningens længstetid for
mentalt retarderede.
Ingen
længstetid
5
4
1
8
3
2
1
1
9
2
10
1
2
2
44
3
3
23
38
1
1
2
4
1
3
6
1
1
2
2
6
6
1 år
2 år
3 år
5 år
I alt
5
2
3
8
11
6
4
22
22
2
1
1
10
10
9
11
2
4
2
111
Voldtægt mv.
Samleje med barn mv.
Blufærdighedskrænkelse
Vold og trusler mod
offentligt ansatte
Simpel vold
Alvorligere vold
Vold i øvrigt
Kvalificeret
brandstiftelse
Brandstiftelse i øvrigt
Trusler
Tyveri
Røveri
Andre
formueforbrydelser
Andre straffelovs-
overtrædelser
Særlovsovertrædelser
I alt
Tabel 8. Foranstaltningsdomme fordelt efter kriminalitetens art og foranstaltningens længstetid for
mangelfuldt udviklede m.v.
Ingen
længstetid
3
3
2 år
3 år
5 år
I alt
3
1
1
3
9
1
3
15
2
15
17
16
1
1
2
1
38
5
5
3
10
15
2
3
1
16
7
85
1
6
132
1
24
5
3
34
1
44
21
7
18
28
15
18
3
17
7
224
Voldtægt
Samleje med barn mv.
Blufærdighedskrænkelse
Vold og trusler mod
offentligt ansatte
Forsøg på manddrab
Simpel vold
Alvorligere vold
Vold i øvrigt
Brandstiftelse i øvrigt
Trusler
Tyveri
Røveri
Andre formueforbrydelser
Andre straffelovsovertræ-
delser
Særlovsovertrædelser
I alt
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0009.png
1.4. Længstetider for ophold
Hvis der idømmes en foranstaltning efter straffelovens § 69, som medfører eller giver mulighed for
anbringelse i institution eller på hospital, jf. § 69 a, stk. 1 og stk. 2, skal der i alle tilfælde fastsættes
en længstetid for opholdet. Længstetiden for opholdet kan – uanset en eventuel længstetid for foran-
staltningen – i almindelighed ikke overstige ét år.
Tabel 9. Foranstaltningsdomme fordelt efter foranstaltningens art og længstetiden for ophold for
mangelfuldt udviklede m.v.
Ingen
længstetid
Tilsyn/ambulant behandling
med mulighed for indlæg-
gelse
Behandling med mulighed
for indlæggelse
Anbringelse på hospital/
institution
I alt
6
8
1
15
2
199
3 mdr.
2
1 år
140
59
1
1
3 år
I alt
148
67
2
217
Tabel 9 vedrører de domme, hvor der skal fastsættes en længstetid for opholdet. Som det fremgår af
tabellen, er der i 201 af de i alt 217 domme fastsat en længstetid for opholdet på højst ét år. I 15
tilfælde, hvor der gives mulighed for indlæggelse, er der ikke fastsat en længstetid for opholdet,
mens der i ét tilfælde er fastsat en længstetid på tre år.
II. FORLØB
Som nævnt omfatter denne rapport også oplysninger om forløbet af de foranstaltningsdomme, der
blev afsagt i 2008. Det drejer sig om i alt 680 domme.
7
Af de personer, som dommene angår, er 33 afgået ved døden i den mellemliggende periode. Den
yngste var 19 år, mens fire personer var fyldt 60 år på dødstidspunktet. Domme vedrørende døde
personer er ekskluderet i de følgende analyser. Det samme er tre domme, der angår personer, der er
udvist.
De resterende foranstaltningsdomme angår i 440 tilfælde psykisk syge personer, i 71 tilfælde men-
talt retarderede og i 133 tilfælde mangelfuldt udviklede m.v. Således angår den følgende analyse
644 domme.
7
I rapporten om nye foranstaltningsdomme afsagt i år 2008 er det anført, at der er afsagt 678 foranstaltningsdomme i
2008. Uoverensstemmelsen mellem dette tal og det her anførte skyldes, at der er sket en opdatering i forbindelse med
senere afgjorte ankesager.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0010.png
2.1. Domme uden længstetid
Ifølge straffelovens § 68 a, stk. 2, 2. pkt., skal anklagemyndigheden i de sager, hvor der ikke er fast-
sat en længstetid, indbringe spørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse af foranstaltningen for
retten fem år efter afgørelsen, medmindre spørgsmålet har været forelagt for retten inden for de sid-
ste to år.
Af de i alt 644 domme er der for de 238 ikke fastsat længstetid, og det er for disse, at ovennævnte
krav gør sig gældende. Som det ses af tabel 10, blev størstedelen af dommene, som angår mangel-
fuldt udviklede m.v., ophævet inden for fem år.
8
Vedrørende de psykisk syge blev godt halvdelen af
dommene ophævet inden for fem år,
9
mens det gælder i knap en fjerdedel af dommene til mentalt
retarderede.
10
Af tabellen fremgår det endvidere, at nogle sager først er blevet ophævet, ændret eller prøvet efter
fem år. For de psykisk syge drejer dette sig om 22 domme. For de mentalt retarderede drejer det sig
om seks domme, mens der for de mangelfuldt udviklede er tale om tre domme. Derudover er der et
antal domme, hvorom der ikke i det foreliggende datamateriale er oplysninger om eventuel ophæ-
velse, ændring eller prøvelse af dommen. Af forløbsanalyserne i de tidligere rapporter fremgår det,
at størstedelen af disse domme er blevet indbragt for retten inden for fem år, hvorfor sagerne opfyl-
der kravet om tidsgrænsen for indbringelse for retten. Det må formodes, at tilsvarende vil være til-
fældet for de sager, denne rapport omhandler.
Tabel 10. Domme uden længstetid fordelt efter den dømtes mentale tilstand samt art af eventuelle
kendelser m.v.
Psykisk syge
Antal
Ophævet inden for fem år
Ændret inden for fem år
Prøvet inden for fem år
Sager der er blevet ophævet,
ændret eller prøvet efter 5 år
Oplysninger om ophævelse,
ændring eller prøvelse fremgår
(endnu) ikke
I alt
86
9
16
22
26
159
Procent
54 %
6%
10 %
14 %
16 %
100 %
Mentalt
retarderede
Antal
Procent
7
5
1
6
10
29
24 %
17 %
3%
21 %
34 %
100 %
3
3
3
50
6%
6%
6%
100 %
Mangelfuldt
udviklede m.v.
Antal
Procent
41
82 %
8
Forinden er fire af disse sager ændret inden ophævelsen. Heraf er to ændret én gang, én er ændret tre gange, og én er
ændret fire gange.
9
Heraf er fem prøvet inden ophævelsen, mens tre er ændret.
10
Én af disse er blevet prøvet forud for ophævelsen, mens én er blevet ændret.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0011.png
Af tabel 11 fremgår den gennemsnitlige tid fra domsdatoen til ophævelse af dommen eller til (før-
ste) ændring eller prøvelse. Overordnet set er der ikke store forskelle mellem de tre grupper af døm-
te. Det bemærkes, at beregningerne kan være baseret på meget få observationer, jf. tabel 10.
Tabel 11. Domme uden længstetid fordelt efter den dømtes mentale tilstand samt den gennemsnitli-
ge tid fra dom til kendelse m.v.
Gennemsnitligt antal år fra dom til ophævelse/ændring/prøvelse
Psykisk syge
Ophævet inden for fem år
Ændret inden for fem år
Prøvet inden for fem år
Sager der er blevet ophævet,
ændret eller prøvet efter 5 år
3,5
3,2
4,3
5,3
Mentalt retarderede
2,8
4,0
4,6
5,2
3,8
5,3
Mangelfuldt udviklede m.v.
3,3
2.2. Ændringer og forlængelser af foranstaltningen
Det er ikke kun domme uden tidsbegrænsninger, der kan ændres. Dette kan også ske for de øvrige
domme. Der er siden dommen i 2008 og frem til medio marts 2014 – det tidspunkt, hvor datamate-
rialet til brug for denne undersøgelse blev dannet – registreret i alt 43 domsændringer for de psykisk
syge. Disse domsændringer angår både sager med og uden længstetider. For domme med tidsbe-
grænsning er der for de psykisk syge foretaget 29 domsændringer, jf. tabel 12, og i gennemsnit er
der gået 4,9 år fra dom til første domsændring. For dømte uden tidsbegrænsning er der, jf. tabel 13,
foretaget i alt 14 domsændringer, og i gennemsnit er der gået 3,3 år fra dom til første domsændring.
Tabel 12. Ændringer af domme med tidsbegrænsning for psykisk syge fordelt efter ændringens art.
Forlængelse af
foranstaltning
Tilsyn/ambulant behandling
med
mulighed for indlæggelse
Behandling med mulighed for
indlæggelse
Anbringelse på hospital/
institution
I alt
6
20
Ændring af
foranstaltning
1
1
1
26
3
I alt
7
21
1
29
For de mentalt retarderede er der foretaget 19 domsændringer, mens der for de mangelfuldt udvik-
lede m.v. er foretaget 17 domsændringer.
11
De mentalt retarderedes domme uden tidsbegrænsning
er blevet ændret efter i gennemsnit 4,0 år, mens dette er sket efter 3,9 år i gennemsnit for domme
med tidsbegrænsning. Der er gået noget kortere tid, før der sker en ændring af foranstaltningen, for
11
For de mentalt retarderede er to domme ændret to gange og én dom ændret tre gange. For de mangelfuldt udviklede
er én dom ændret to gange, én er ændret tre gange, og én er ændret fire gange.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0012.png
de mangelfuldt udviklede m.v. end for de andre dømte, nemlig i gennemsnit 3,2 år for domme med
tidsbegrænsning og 1,2 år for domme uden tidsbegrænsning.
Af de 29 domsændringer, der angår psykisk syge og domme
med tidsbegrænsninger,
angår de 26
forlængelse af foranstaltningens varighed. I 24 tilfælde er dommen forlænget med to år, mens den i
to tilfælde er forlænget med ét år.
For de mentalt retarderede består ændringernes art for domme
med tidsbegrænsning
i syv tilfælde af
forlængelser og i fire tilfælde af domsændringer.
12
For de mangelfuldt udviklede m.v. med tidsbe-
grænsede domme forekommer der i alt otte domsændringer: I fire tilfælde er det forlængelse af for-
anstaltningen,
13
mens det i de resterende fire tilfælde er forlængelse af institutionsopholdet.
14
De ændringer, der er foretaget for psykisk syge, der er idømt en foranstaltning
uden tidsbegræns-
ning,
angår i alle tilfælde en ændring af foranstaltningens art, jf. tabel 13. I to tilfælde er der tale om
ændringer af behandlingsdomme, mens der i de øvrige 12 tilfælde angår anbringelsesdomme. Dette
er ikke uventet, idet anbringelsesdomme typisk efter nogle år vil blive ændret til en foranstaltning,
der alene giver mulighed for anbringelse.
Tabel 13. Ændringer af domme uden tidsbegrænsning for psykisk syge efter foranstaltningens art.
Ændring af foranstaltning
Behandling med mulighed for indlæggelse
Anbringelse på hospital/institution
Anbringelse i sikret institution/afdeling
I alt
2
11
1
14
Med hensyn til de mentalt retarderede er der foretaget otte ændringer af domme
uden tidsbegræns-
ning.
15
For de mangelfuldt udviklede m.v. med domme
uden tidsbegrænsning,
er der også i ni til-
fælde foretaget en ændring af foranstaltningen.
16
12
13
Fem domme er forlænget med to år, mens én dom to gange er forlænget med ét år.
I tre sager er det forlængelser på to år, mens én dom er forlænget ét år.
14
De fire forlængelser af institutionsophold angår fire domme, der hver især forlænges med ét år.
15
I en sag er dommen ændret to gange, hvor den sidste ændring indebærer fastsættelse af en længstetid på fem år.
16
Det kan tilføjes, at der vedrørende foranstaltninger til psykisk syge er foretaget i alt 43 prøvelser, uden dommen er
blevet ændret eller ophævet: Det drejer sig om henholdsvis 33 prøvelser for domme uden tidsbegrænsning, hvoraf én
dom er prøvet to gange, og 10 for domme med tidsbegrænsning. I gennemsnit er der gået henholdsvis 4, og 2,7 år fra
dom til første prøvelse. Foranstaltninger vedrørende mentalt retarderede er ni gange blevet prøvet, uden dommen er
blevet ændret eller ophævet: seks prøvelser for domme uden tidsbegrænsning og tre prøvelser for domme med tidsbe-
grænsning. I gennemsnit er der gået 4,0 år for domme uden tidsbegrænsning før første prøvelse og 2,1 år for domme
med tidsbegrænsning. Endelig er der vedrørende foranstaltninger til mangelfuldt udviklede m.v. foretaget i alt fem prø-
velser, uden dommen er blevet ændret eller ophævet: fire prøvelser for domme uden tidsbegrænsning og én for en dom
med tidsbegrænsning. For dommene uden tidsbegrænsning er der i gennemsnit gået 3,9 år fra dommen til den første
prøvelse, mens der for dommen med tidsbegrænsning gik 2,6 år, før den blev prøvet.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0013.png
2.3. Kriminalitet og sanktioner under foranstaltningen
214 af de dømte psykisk syge, svarende til 49 pct., har fået et tiltalefrafald eller en bøde under for-
anstaltningen, jf. tabel 14. I de fleste tilfælde drejer det sig om mere end én sanktion, idet der er
registreret i alt 616 tiltalefrafald eller bøder under sanktionen, altså i gennemsnit 2,9 tiltalefrafald/
bøder. For den samlede gruppe af psykisk syge svarer det til et gennemsnit på 1,4 sanktioner, jf.
tabel 14.
Af tabellen ses endvidere, at det for de mangelfuldt udviklede er 45 pct., der har fået en sanktion
under foranstaltningen, mens det for de mentalt retarderede drejer sig om 42 pct. De mentalt retar-
derede, der begår ny kriminalitet under foranstaltningen, er i gennemsnit registreret for 2,4 sanktio-
ner, og for hele gruppen er gennemsnittet på 1,0 sanktioner. For de mangelfuldt udviklede er de
tilsvarende tal på henholdsvis 3,2 og 1,5 sanktioner i gennemsnit under foranstaltningen. Der ses
nogenlunde samme mønster for dømte med og uden tidsbegrænsede foranstaltninger.
Tabel 14. Domme fordelt efter den dømtes mentale tilstand og antal nye sanktioner under foran-
staltningens forløb.
Psykisk syge
Antal
Ingen sanktioner under foranstaltningen
1 sanktion
2 sanktioner
3-5 sanktioner
Mere end 5 sanktioner
I alt
Gennemsnitlige antal sanktioner pr. dømt
226
90
38
62
24
440
1,4
Procent
51 %
20 %
9%
14 %
5%
100 %
Mentalt
retarderede
Antal
Procent
41
13
6
10
1
71
1,0
58 %
18 %
8%
14 %
1%
100 %
Mangelfuldt
udviklede m.v.
Antal
Procent
73
17
13
19
11
133
1,5
55 %
13 %
10 %
14 %
8%
100 %
14 af de 26 psykisk syge, der har fået forlænget deres foranstaltning eller deres institutionsophold,
jf. afsnit 2.2, er registeret for en sanktion under foranstaltningen. Det er ikke muligt med sikkerhed
at vide, hvorvidt der er en forbindelse mellem disse hændelser, men det forekommer dog overve-
jende sandsynligt. Samtidig skal det påpeges, at i langt de fleste af de tilfælde, hvor der forekommer
en sanktion under foranstaltningen, ikke er sket hverken en ændring eller forlængelse af foranstalt-
ningen. Blandt de mangelfuldt udviklede m.v. har tre ud af de fire personer, der har fået forlænget
deres foranstaltning, også fået sanktioner under dommen, mens det for de mentalt retarderede drejer
sig om to ud af de syv.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0014.png
Arten af den kriminalitet, der har ført til et tiltalefrafald eller en bøde under foranstaltningen, er an-
givet i tabel 15.
17
Som det fremgår, drejer det sig i de fleste tilfælde om mindre alvorlige former for
kriminalitet. For psykisk syge angår 45 pct. af sagerne særlovsbestemmelser, herunder ganske hyp-
pigt færdselsloven og lov om euforiserende stoffer. For de mentalt retarderede er det 42 pct. af sa-
gerne, der angår disse lovovertrædelser, mens det for de mangelfuldt udviklede drejer sig om 41 pct.
af sagerne.
Tabel 15. Nye sanktioner fordelt efter kriminalitetens art og dømtes mentale tilstand.
Psykisk syge
Antal
Blufærdighedskrænkelse
Seksualforbrydelser i alt
Vold o.l. mod offentlig myndighed
Simpel vold
Alvorligere vold
Trusler
Forvoldt fare for liv eller førlighed
Voldsforbrydelser i alt
Dokumentfalsk
Brandstiftelse
Indbrud
Butikstyverier mv.
Andre tyverier
Brugstyverier
Hærværk
Underslæb, bedrageri, mandatsvig
Røveri
Smugling eller salg af narkotika
Andre formueforbrydelser
Ejendomsforbrydelser i alt
Øvrige straffelovsbestemmelser
Lov om euforiserende stoffer
Færdselslovovertrædelser
Lov om våben og eksplosivstoffer
Øvrige særlovsovertrædelser
Særlovsovertrædelser i alt
I alt
3
27
134
49
9
24
7
5
1
7
266
18
130
92
25
28
275
616
0,5 %
4%
22 %
8%
1%
4%
1%
1%
0,2 %
1%
43 %
3%
21 %
15 %
4%
5%
45 %
100 %
30
72
42 %
100 %
1
24
3
14
15
1
1%
33 %
4%
19 %
21 %
1%
5
87
4
28
33
8
11
80
193
3%
45 %
2%
15 %
17 %
4%
6%
41 %
100 %
2
3
2
5
6
5
3%
4%
3%
7%
8%
7%
4
4
37
10
1
4
1
53
Procent
1%
1%
6%
2%
0,2 %
1%
0,2 %
9%
13
18 %
21
3
1
8
33
11
9
10
3
4
11 %
2%
1%
4%
17 %
6%
5%
5%
2%
2%
Mentalt
retarderede
Antal
Procent
2
2
8
3
2
3%
3%
11 %
4%
3%
7
4%
Mangelfuldt
udviklede m.v.
Antal
Procent
1
1
12
2
1%
1%
6%
1%
17
Tabellen viser kriminalitetens art for hovedsigtelsen, mens kriminalitetens art for eventuelle bisigtelser ikke er omfat-
tet af tallene.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0015.png
Med hensyn til straffelovsovertrædelserne er butikstyveri den hyppigst forekommende kriminali-
tetstype både blandt de psykisk syge og de mangelfuldt udviklede. Blandt de mentalt retarderede er
vold eller trusler mod offentligt ansatte den hyppigst forekommende straffelovovertrædelse.
10 af de 616 sanktioner til psykisk syge vedrører alvorligere personfarlig kriminalitet, nemlig én om
alvorligere vold, én om fareforvoldelse, tre om brandstiftelse og fem sager om røveri. Blandt de
mentalt retarderede angår fire af sagerne alvorligere personfarlig kriminalitet, mens dette gør sig
gældende for fem af sagerne for de mangelfuldt udviklede m.v.
2.4. Ophævelse eller bortfald af foranstaltning
Det er ikke muligt at beregne den gennemsnitlige varighed af foranstaltningerne, idet ikke alle
domme er ophævet eller bortfaldet. I alt 113 domme var således endnu ikke ophævet på tidspunktet
for dataindsamlingen. Af disse 113 domme angår 83 psykisk syge personer, 23 mentalt retarderede
personer og 7 mangelfuldt udviklede m.v. Det er derfor alene de resterende 531 domme, der indgår
i tabel 16-18.
Som tidligere nævnt, er 159 af dommene vedrørende psykisk syge uden tidsbegrænsning. 99 af dis-
se domme er ophævet, 13 af dem dog først efter fem år, jf. tabel 16. Alle øvrige domme har tidsbe-
grænsning på maksimalt fem år og må derfor som udgangspunkt forventes at være bortfaldet. Af de
otte domme med en tidsbegrænsning på tre år er de fire bortfaldet efter udløbet af de tre år, mens
fire er blevet ophævet tidligere. Af de 250 ophævede domme med en tidsbegrænsning på fem år, er
81 bortfaldet efter udløbet af fem år, mens seks overstiger fem år. I fire af disse tilfælde skyldes det,
at dommen er forlænget. De to øvrige overstiger den idømte tid med omtrent en måned. De reste-
rende 163 domme ophæves, inden de fem år er forløbet. I øvrigt fremgår af tabellen, at den gen-
nemsnitlige varighed af samtlige ophævede domme vedrørende de psykisk syge er 3,5 år.
Tabel 16. Domme, der er ophævet eller bortfaldet, fordelt efter længstetid og varighed samt den
gennemsnitlige varighed for psykisk syge.
Under
1 år
Ingen længstetid
3 år
5 år
I alt
3
1
13
17
1-2 år
7
2
43
52
>2-3 år
21
5
52
78
29
51
107
140
6
19
>3-4 år
22
>4-5 år
33
Over
5 år
13
I alt
99
8
250
357
Gnm.
varighed
3,7
2,1
3,4
3,5
I alt er 29 af dommene, som vedrører mentalt retarderede personer, uden tidsbegrænsning, og 10 af
disse domme er ophævet, jf. tabel 17. 19 domme med tidsbegrænsning blev ophævet ved dommens
udløb, mens 17 domme blev ophævet inden dommens udløb. For én dom med en længstetid på tre
år og én dom med en længstetid på fem år overskrider varigheden længstetiden. Dette skyldes i
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0016.png
begge tilfælde, at dommen forlænges. Den gennemsnitlige varighed af de ophævede domme er en
smule længere end den, der er set for psykisk syges domme, nemlig 3,7 år.
Tabel 17. Domme, der er ophævet eller bortfaldet, fordelt efter længstetid og varighed samt den
gennemsnitlige varighed for mentalt retarderede.
Under
1 år
Ingen længstetid
3 år
5 år
I alt
1
2
2
4
1
1-2 år
2
9
4
13
4
6
>2-3 år
>3-4 år
2
>4-5 år
2
1
16
19
1
4
Over
5 år
3
I alt
10
10
28
48
Gnm.
varighed
3,6
3,1
3,9
3,7
45 af de 50 domme uden tidsbegrænsning til mangelfuldt udviklede m.v. er ophævet, jf. tabel 18. 22
af de tidsbegrænsede domme er bortfaldet ved dommens udløb og 57 er ophævet forinden. To
domme overskrider den oprindelige tidsbegrænsning, hvilket i begge tilfælde skyldes en forlængel-
se af foranstaltningen. Den gennemsnitlige varighed af de ophævede domme vedrørende mangel-
fuldt udviklede er en smule kortere end for de psykisk syge og mentalt retarderede, nemlig på 3,3
år.
Tabel 18. Domme, der er ophævet eller bortfaldet, fordelt efter længstetid og varighed samt den
gennemsnitlige varighed for mangelfuldt udviklede m.v.
Under
1 år
Ingen længstetid
1 år
3 år
5 år
I alt
6
9
10
14
2
1
6
17
32
16
30
1
23
36
1
5
1-2 år
4
>2-3 år
9
>3-4 år
14
>4-5 år
12
Over
5 år
4
I alt
45
1
7
73
126
Gnm.
varighed
3,5
1,0
3,2
3,2
3,3
Som forventet er det, jf. tabel 19, især mange af tilsynsdommene, der er ophævet. Af behandlings-
dommene er fire femtedele blevet ophævet for de psykisk syge, mens kun en tredjedel af anbringel-
sesdommene er blevet ophævet. Samme tendens ses for de mentalt retarderede. Blandt de mangel-
fuldt udviklede m.v. er langt størstedelen af alle domme ophævet.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0017.png
Tabel 19. Domme fordelt efter foranstaltningens art og de dømtes mentale tilstand.
Psykisk syge
Antal
domme
Tilsyn/ambulant behandling
uden
mulighed for indl./anbr.
Tilsyn/ambulant behandling
med
mulighed for indl./anbr.
Behandling med mulighed for
indlæggelse
Anbringelse på hospital/institution
Institution med mulighed for mid-
lertidig anbringelse i sikret afdeling
Anbringelse i sikret afdeling/
institution
I alt
5
129
287
18
Heraf pct.
ophævet
100 %
91 %
80 %
33 %
8
7
1
440
0%
81 %
2
71
13 %
14 %
50 %
68 %
133
95%
Mentalt
retarderede
Antal
Heraf pct.
domme
ophævet
10
44
100 %
80 %
Mangelfuldt
udviklede m.v.
Antal
Heraf pct.
domme
ophævet
7
72
53
1
100 %
94 %
94 %
100 %
2.5. Nye foranstaltningsdomme
Ophævelse af en dom er ikke i alle tilfælde udtryk for, at personen er ophørt med at begå kriminali-
tet. I visse tilfælde ophæves foranstaltningen i forbindelse med idømmelse af en ny foranstaltning.
Dette er for de psykisk syge sket i 110 tilfælde og i gennemsnit 2,8 år efter idømmelsen af den tidli-
gere foranstaltning.
18
For de mentalt retarderede er der idømt 18 nye domme gennemsnitligt 3,0 år
efter den første dom, mens det for de mangelfuldt udviklede m.v. er idømt 20 nye domme i gen-
nemsnit 2,4 år efter den første dom.
Tabel 20. Domme, der er afløst af en ny foranstaltningsdom, fordelt efter arten af den oprindelige
foranstaltning og de dømtes mentale tilstand.
Psykisk syge
Antal
domme
Tilsyn/ambulant behandling
uden
mulighed for anbringelse
Tilsyn/ambulant behandling
med
mulighed for anbringelse
Behandling med mulighed for
indlæggelse
Institution med mulighed for
anbringelse i sikret afdeling
I alt
1
27
82
Heraf pct.
med tids-
begræns-
ning
100 %
78 %
70 %
1
110
72 %
18
100 %
67 %
20
55 %
Mentalt
retarderede
Heraf pct.
Antal
med tids-
domme
begræns-
ning
1
16
100 %
69 %
12
8
75 %
25 %
Mangelfuldt udviklede
m.v.
Heraf pct.
Antal
med tids-
domme
begræns-
ning
18
I tre tilfælde forefindes dog ikke oplysninger om ophævelse af den foregående foranstaltning.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410426_0018.png
Det kan forventes, at det primært ville være tidsbegrænsede domme, der er blevet ophævet og efter-
fulgt af en ny foranstaltningsdom i forbindelse med ny kriminalitet. Blandt de mangelfuldt udvikle-
de m.v. er mere end halvdelen af de foranstaltninger, der er afløst af nye foranstaltninger, da også
tidsbegrænsede, jf. tabel 20, mens det for de psykisk syge og mentalt retarderede drejer sig om to
tredjedele eller mere.
Tabel 21. Domme, der er afløst af en ny foranstaltningsdom, fordelt efter arten af ny kriminalitet og
mental tilstand.
Psykisk syge
Antal
Blufærdighedskrænkelse
Voldtægt mv.
Øvrige sædelighedsforbrydelser
Seksualforbrydelser i alt
Vold o.l. mod offentlig myndighed
Manddrab eller forsøg herpå
Simpel vold
Alvorligere vold
Trusler
Øvrige voldsforbrydelser
Voldsforbrydelser i alt
Dokumentfalsk
Brandstiftelse
Indbrud
Butikstyverier mv.
Andre tyverier
Brugstyveri
Andre formueforbrydelser
Hærværk
Underslæb, bedrageri, mandatsvig
Røveri
Smugling eller salg af narkotika
Ejendomsforbrydelser i alt
Øvrige straffelovsbestemmelser
Lov om euforiserende stoffer
Lov om våben og eksplosivstoffer
Særlove i øvrigt
Særlove i alt
I alt
5
1
7
1
2
1
1
13
4
36
5
4
1
1
6
110
5%
1%
6%
1%
2%
1%
1%
12 %
4%
33 %
5%
4%
1%
1%
5%
100 %
1
17
6%
100 %
20
100 %
1
6%
3
18 %
9
2
45 %
10 %
2
12 %
3
15 %
1
6%
1
3
1
5
24
3
15
10
5
1
58
1
Procent
1%
3%
1%
5%
22 %
3%
14 %
9%
5%
1%
53 %
1%
1
3
1
1
5%
15 %
5%
5%
1
13
6%
76 %
9
45 %
3
3
18 %
18 %
2
2
3
10 %
10 %
15 %
6
35 %
2
10 %
Mentalt retarderede
Antal
Procent
Mangelfuldt
udviklede
Antal
Procent
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Af tabel 21 fremgår, hvilken hovedforbrydelse der ligger bag den nye foranstaltning, som afløser
den tidligere. For alle tre grupper ses, at en meget stor andel af er dømt for en voldsforbrydelse,
herunder ikke mindst for vold eller trusler mod offentligt ansatte.
Sammenlignet med arten af den kriminalitet, der har ført til et tiltalefrafald eller en bøde, jf. tabel 15
ovenfor, er den kriminalitet, der har medført, at der er idømt en ny foranstaltning, gennemgående af
alvorligere karakter. Kun seks af sagerne angående de psykisk syge vedrører en særlovsovertrædel-
se, mens det drejer sig om én sag vedrørende de mentalt retarderede og ingen sager vedrørende de
mangelfuldt udviklede.
19