Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 31
Offentligt
Brøndbyvester 15.10.14
Til Folketingets Sundheds- og forebyggelsesudvalg.
Uddeling til samtlige medlemmer samt offentliggørelse.
Omhandlende manglende mulighed for behandling hos Øfeldt Centrene.
Jeg er en ud af mange patienter, der er lægehenvist til behandling hos Øfeldt Centrene og da
jeg er arbejdsløs, er jeg nødsaget til at overveje om jeg har økonomiske muligheder for at
fortsætte behandlingen.
Dette på trods at det er den første behandling, der har hjulpet mig, så jeg kan fungere uden
smerter.
Jeg er blevet påkørt bagfra nogle gange, hvilket har gjort at jeg har fået noget slid mellem 2
nakkehvirvler. Hvilket bevirker at jeg flere gange om året, bliver overanstrengt og får så
mange smerter at jeg ikke kan bruge min arm i op til 3 måneder og har været nød til at tage
morfin for at kunne have en nogenlunde normal hverdag.
Jeg er blevet scannet og en læge anbefalede en operation, hvor leddet blev gjort stiv, hvilket
jeg blev frarådet.
Efterfølgende har jeg været til en neurolog, der anbefalede nogle øvelser, der ikke gjorde det
bedre. Så til en Ostepat, der sagde at de øvelser ikke duede til min lidelse.
Jeg har nu gået til behandling hos Øfeldt centeret i Rødovre siden april i år, og kan konstatere
at jeg ikke har haft ”anfald” hvor jeg ikke har kunne bruge min arm og ikke har taget stærke
piller i forløbet.
Nu er jeg blevet arbejdsløs, og da regningen ofte er på flere tusinde kroner for en måneds
behandling harmonere det ikke med en understøttelse. Det kan komme til at betyde at jeg må
stoppe behandlingen og kan risikere at jeg får tilbagefald og i værste fald, ender med en
sygemelding, hvilket ikke gør det lettere at finde og bestride et nyt job.
Med venlig hilsen
Gitte Harden-Haslauer
Brøndby