Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 30
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed:
Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPTRM
Sags nr.: 1113110
Dok. Nr.: 1478684
Dato:
26. juni 2014
Revisionsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til
sygehusbyggeri
Revisionsinstruks for revisors arbejde i forbindelse med kvartalsrapportering samt an-
lægsregnskab(er) vedr. projekter, som modtager tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehus-
byggeri.
Nærværende instruks er udstedt med hjemmel i tekstanmærkning (124) § 16 på Finans-
loven for 2014.
§ 1.
Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk.2. I tilfælde af revisorskift i projektperioden skal den tiltrædende revisor rette hen-
vendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratræden.
§ 2.
Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således
som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (Lovbe-
kendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012) og nærmere præciseret i stk. 2 og §§ 3-7.
Stk. 2. Ved revisionen af dels kvartalsrapporteringen dels anlægsregnskabet efterprøves
om rapporteringen er rigtig og om de dispositioner, der er omfattet af rapporteringen, er i
overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlige praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er
taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af rappor-
teringen/regnskabet.
§ 3.
Revisionens omfang afhænger af regionens administrative struktur og forretnings-
gange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning fra regnskabsaflæg-
gelsen. Desuden har tilskuddets (tilsagnets) størrelse betydning for revisionens omfang.
§ 4.
Ved gennemgangen af kvartalsrapporteringen og anlægsregnskab skal revisor ef-
terprøve:
Om rapporteringen/regnskabet er retvisende, dvs. uden væsentlige fejl og
mangler.
Om der er tilrettelagt forsvarlige forretningsgange og interne kontroller i tilknyt-