Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 30
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed:
Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPJABN
Sags nr.: 1401342
Dok. Nr.: 1539613
Dato:
1. oktober 2014
Kvartalsstatus til SUU for kvalitetsfondsstøttede sygehusbygge-
rier, 3. kvartal 2014
Indledning
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse orienterer kvartalsvist SUU om status for
arbejdet med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Af notatet fremgår sta-
tus for projekterne, orientering om tættere opfølgning på DNU og Aabenraa, revi-
dering af regnskabsinstruks samt hvilke områder fra økonomiaftalen for 2015, som
vedrører sygehusbyggerier.
Baggrund
Der var med aftalen om regionernes økonomi for 2008 enighed om, at der er be-
hov for strukturændringer i sygehusvæsenet og heraf følgende investeringer i fysi-
ske tilpasninger, ny teknologi og apparatur for at realisere målsætningen om et
tidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen.
Det blev endvidere aftalt, at nedsætte et ekspertpanel, der skulle vurdere de kon-
krete større anlægsprojekter i forhold til en række i økonomiaftalen fastlagte prin-
cipper vedrørende samling af enheder, driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og
kvalitet.
På den baggrund blev der oprettet en statslig kvalitetsfond med 25 mia. kr. Regio-
nerne medfinansierer 16,4 mia. kr., så den samlede investering bliver på 41,4 mia.
kr. (09-PL). Dertil er det i økonomiaftalen for 2013 besluttet at etablere en lånepulje
på ca. 1 mia. kr. til energirigtige investeringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den
samlede investeringsramme kan på den baggrund blive op til 42,4 mia. kr. Regio-
nerne har bygherreansvar for de enkelte kvalitetsfondsbyggerier.
Der er meddelt endeligt regeringstilsagn til de i alt 16 projekter. Her er både tale
om helt nybyggede hospitaler og til- og ombygninger på eksisterende matrikler.
Fælles for projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af specialer på
færre matrikler,
jf. Sundhedsstyrelsens specialeplan.
Status for projekterne og ministeriets arbejde
De 16 projekter er i forskellige faser,
jf. bilag 1.
Alle projekter har fået endeligt til-
sagn, og syv projekter får udbetalt midler fra kvalitetsfonden. Af de syv projekter
har seks anmodet om adgang til energilånepuljen til kvalitetsfondsbyggerier. På
den baggrund er deres totalramme blevet korrigeret som følge af godkendt låne-
adgang. Psykiatriprojektet i Slagelse har ikke anmodet om adgang til energilåne-
puljen. Totalrammen er dog øget som følge af sikringsmæssige installationer, der
er accepteret afholdt af Region Sjællands almindelige anlægsramme. Derudover er
kvalitetsfondsprojektet Slagelse Sygehus ibrugtaget,
jf. tabel 1.
For de resterende otte projekter har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse end-
nu ikke påbegyndt udbetaling af kvalitetsfondsmidler. Region Hovedstadens an-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410170_0002.png
Side 2
søgning vedrørende udbetaling af kvalitetsfondsmidler til projektet Nyt Hospital
Herlev i proces.
Tabel 1: Oversigt over projekter med støtte fra kvalitetsfonden – totalramme og
tilsagnsstatus pr. 30/9-2014.
Projekt
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
12.850
2.950
2.250
3.800
1.450
1.850
550
10.650
6.350
3.150
1.150
4.100
4.100
5.350
4.000
1.050
300
8.450
900
6.300
1.250
41.400
Korrigeret
Status for ministeriets proces
Tilsagnsramme
(mio. kr. 09-PL)
12.855
- Endeligt tilsagn
Endeligt tilsagn (ansøgning om
udbetaling er i proces)
- Endeligt tilsagn
-
- Endeligt tilsagn
1.855 Udbetaling af tilskud
- Endeligt tilsagn
10.837
6.451
Udbetaling af tilskud
Region Hovedstaden
Nyt Hospital Bispebjerg
Nyt Hospital Herlev
Nyt Hospital Nordsjælland
Nyt Hospital Hvidovre
Det Nye Rigshospital
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Region Midtjylland
Det Nye Universitetshospital i Aarhus
(DNU)
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup (DNV)
Regionshospitalet Viborg
Region Nordjylland
Nyt Aalborg Universitetshospital
Region Sjælland
Køge Sygehus
Psykiatri i Slagelse
Slagelse Sygehus (somatik)
Region Syddanmark
Kolding Sygehus
Nyt Universitetshospital i Odense (OUH)
Aabenraa Sygehus
I alt
3.222 Udbetaling af tilskud
1.164 Udbetaling af tilskud
-
- Endeligt tilsagn
5.410
- Endeligt tilsagn
1.110* Udbetaling af tilskud
- Ibrugtagning
8.477
912 Udbetaling af tilskud
- Endeligt tilsagn
1.264 Udbetaling af tilskud
41.678
*I den korrigerede tilsagnsramme indgår for Psykiatri i Slagelse et beløb på 60 mio. kr. til
sikringsmæssige installationer, som er accepteret afholdt af Region Sjællands almindelige
anlægsramme.
Tættere opfølgning
Ministeriet for Sundhed og forebyggelse fører tættere opfølgning på Region Midtjyl-
lands projekt Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) og Region Syddanmarks
projekt Aabenraa Sygehus.
Ved kvartalsrapporteringen for 1. kvartal blev det oplyst, at Region Midtjyllands 3.
øje rådgiver var i gang med en gennemgang af DNU-projektet. Gennemgangen
viste en række usikkerheder i projektet, hvorfor der blev vurderet behov for yderli-
gere granskning. Rådgiveren er aktuelt i gang med denne nye gennemgang i sam-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
arbejde med regionen og ministeriet. Derudover blev det på baggrund af forårets
gennemgang aftalt, at projektet indtil det første store underprojekt er realiseret skal
have en større reservebuffer end hidtil med henblik på at skabe større sikkerhed
for, at der er tilstrækkelige reserver til hele byggeperioden.
Region Syddanmarks projekt Aabenraa Sygehus har i projektets første fase – der
bl.a. omfatter en ny akutmodtagelse - haft et større forbrug end oprindeligt budget-
teret. Projektet finansierer de økonomiske overskridelser via projektets anden fase,
hvor der aktuelt er ved at blive udarbejdet byggeprogram. Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse har modtaget særlig rapportering på reserveforbruget. Forbruget
har her svaret til det korrigerede budget. Det bemærkes at akutmodtagelsen er
taget i brug, men at regnskabet endnu ikke er afsluttet.
Revideret regnskabs- og revisionsinstruks
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i juni 2014 revideret regnskabs- og
revisionsinstruksen. Regnskabsinstruksen er blevet opdateret med instrukser ved-
rørende hvordan PL-reguleringer håndteres, skærpet krav til detaljeringsniveau af
hovedtidsplan ved udbetalingsanmodning samt en lempelse af kravene vedrøren-
de rapportering på arealanvendelse,
jf. bilag 2.
For revisionsinstruksen er hjemlen i
Finansloven blevet opdateret,
jf. bilag 3.
Sygehusbyggerier i ØA15
I juni måned indgik Danske Regioner og regeringen aftale om regionernes økono-
mi for 2015. Der er indgået aftale på fire områder under overskriften sygehusbyg-
gerier. For det første skal der gennemføres en evaluering af byggestyringsprincip-
perne i de 16 kvalitetsfondsprojekter. Evalueringen skal munde ud i fælles anbefa-
linger vedrørende god styring og eksekvering heraf på byggerierne. For det andet
skal der følges op på regionernes arbejde med videndeling i forbindelse med sy-
gehusbyggerierne. For det tredje skal der stilles krav på nationalt niveau om stan-
dardisering og dækkende identifikation af medicinsk udstyr og øvrige standardva-
rer. For det fjerde skal behovet og mulighederne for at udvikle en model for et nati-
onalt implantatregister frem mod økonomiaftalen for 2016 undersøges.
Det bemærkes, at regionerne netop har igangsat arbejdet med evaluering af byg-
gestyringsprincipperne i de 16 byggerier.
Bilag
Bilag 1: Faseoversigt for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 3. kvar-
tal 2014.
Bilag 2: Regnskabsinstruks pr. juni 2014
Bilag 3: Revisionsinstruks pr. juni 2014