Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 272
Offentligt
1503611_0001.png
4t3t2015
retsinformation.dk
-
20021
BSF
48
2002/1 BSF 48
Offentliggsrelsesdato:
28-
1
1
-2002
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling
l--
Forslag
Den
fulde tekst
Fremsat den 28.
november 2002
af
videnskabsministeren (Helge
Sander)
til
folketingsbeslutning
om
afviklingen
af
de
nukleare
anlreg
pi
Forskningscenter
Riss
Folketinget
meddeler
sit samtykke
til,
at
regeringen fremmer afoiklingen (dekommissioneringen) af
de
nukleare
anlreg
pi
Forskningscenter Riso hurtigst muligt i regi
af den
selvstandige virksomhed Dansk Dekommissionering,
sfian
at
arealeme af
de
nukleare
tilsynsmyndigheder
kan
frigives til
ubegranset brug inden
foi
en
tidshorisont
p6
20
ir.
op
til
Folketingetmeddelersitsamtykketil,atregeringensamtidigmedafiklingen(dekommissioneringen)pAbegynderudarbejde1senafetbeslutrringsgrundlag
for
lav- og mellemakti\4 affald.
B
emrerkninger
til
forslaget
Indholdsfortegnelse
Side
I
1.
Formfll
med
fremsattelse
og
baggrund
4
FormAl med
fremsettelse
4
2.
Baggrund
4
II
3.
4.
5.
5.1.
5.2.
6.
6.1.
6.2.
6.3.
6.4.
7.
Forholdvedrsrendedekommissionering
6
Beskrivelse
afde
nukleare
anleg
6
Nationale fotpligtelser
i forhold til
en
dekommissionering
6
Intemationale forpligtelser
i
forhold
til
en
dekommissionering
7
I
regi
afEU
7
I regi
af
IAEA
8
Internationale erfaringer
med
dekommissionering
af nukleare
anleg
8
Storbritaonien
8
Sverige
8
Tyskland
8
USA
8
Overordnet
strategi
for
en
dekommissionering afnukleare anlag,
herunder
mulige
scenaner
9
hftps://www.retsi nformation.dk/pri nt.aspx?id=
1
@41
3
1t20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0002.png
413t2015
rebinformation.dk - 20021
BSF
48
10
8.
9.
9.1.
9.2.
9.3.
10.
I
Anbefaling
af
dekommissioneringsstrategi
ikoncept
og
tid
Alternativer
til
en
dekommissionering
1l
Deponering
pi
stedet
('artombment)
ll
1l
Omdannelse af de
nukleare anlag
til
museum
Udskudtdekommissionering
t2
Organisation
af den
selvstandige virksomhed Dansk Dekommissionering
13
l.
@konomiske
forhold
omkring
en
dekommissionering
t4
IJ
12.
13.
13.1.
13.2.
13.3.
13.4.
WM-tilladelse
Owige
sikkerheds-
og
miljomassige forhold
generelt ved en
dekommissionering
l6
l6
l6
t7
t7
Arbqjdsmiljomassige
forhold
Omegnsmiljomressigeforhold
Beredskabsmessige
forhold
Miljomassige
konsekveirser
af
valg
af
tidsmassigt
scenario
14.
III
15.
16.
17.
l7
Detlandsdakkendeatomberedskab
t7
Forholdvedrorendeslutdeponeringafradioaktlvtaffald
t7
Behovet
for
sludeponering afdansk radioaktivt affald
r7
Tidsmassige
aspekter
ved dekommissionering og slutdeponering
l8
t8
Processen
frem mod
et
slutdepot
.1.
Processen
fsr
detailplanlegning
l8
20
17.2.
Detailplanlagning
af
et
slutdepot
Bilag:
A.
B.
C.
D.
E.
Affaldsmangdereksisterendeogproduceretveddekommissioneringen
Det forskningsmressige udbytte af investeringen
i
de
nukleare anlag
pi
Riso
Oversigtoverbaggrundsmateriale
Oversigt over hidtidige foreleggelser
for
Folketinget
Kort
over
de
nukleare anleg
pi
Riso-omrAda
B
https/Auww.rebi
nformation.dk/print.aspx?id=
1
emerlvtinger
til
fors
I
aget
zn
0@1
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0003.png
4tu2015
rebinformation.dk
-
20021
BSF
zl8
8.
9.
9.1.
9,2.
9.3.
10.
11,
12.
13.
13.1.
13.2.
13.3.
L3.4.
Anbefaling
af
dekommissioneringsstrategi i koncept
og
tid
l0
Alternativer
til
en
dekommissionering
ll
1l
Deponering
pi
stedet
(ortombment')
Omdannelse af
de
nukleare anlag
til
muszum
ll
t2
Udskudtdekommissionering
Organisation
af den
selvstendige virksomhed Dansk Dekommissionering
l3
Okonomiske
forhold
omkring
en
dekommissionering
T4
WM-tilladelse
15
@vrige
sikkerheds-
og
miljomessige
forhold
generelt ved en
dekommissionering
16
Arbejdsmiljomassige
forhold
l6
Omegnsmiljomressige
forhold
l6
17
Beredskabsmassige
forhold
Miljomessige
konsekvenser
af
valg
af
tidsmessigt
scenario
t7
14.
III
15.
16.
11
Detlandsdakkendeatomberedskab
t7
Forholdvedrorendeslutdeponeringafradioaktivtaffald
t7
Behovet
for
sludeponering afdansk radioaktira affald
T7
Tidsmessige
aspekter
ved dekommissionering og slutdeponering
l8
18
.
.1.
Processeir
frem mod
et
slutdepot
I7
Processen
for
detailplanLrgning
18
L7
.2.
Detailplanlaping
af
et
slutdepot
20
Bibg:
A.
B.
C.
D.
E.
Affaldsmangder
eksistrrende og
producset
ved
dekommissioneringen
Det forskningsmessige udbytte af
investeringe,n
i
de
nukleare anleg
pi
Riso
Oversigtoverbaggrundsmateriale
Oversigt over hidtidige foreleggelser
for
Folketinget
Kort
over
de
nukleare anleg
pi
Riss-omrAdet
B
htps:/Auww.retsinformation.dk/print.aspx?id=
1
emrerkninger
til
fors
I
aget
zn
00413
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0004.png
4t3t2015
retsinformation.dk
-
20021
BSF
48
I Formil
med
fremsettelse
og
baggrund
l.
Formdl
med
fremsettelse
til
at
kunne
fremme afuiklingen
(dekommissioneringen)
af
de
nukleare
anleg
ph
Forskningscenter
Riss
(Riso) hurtigst
muligt
i
regi
af
den
selvstrendige
virksomhed
Dansk
Regeringen
beder
med
fremsattelsen om
Folketingets
tilslutning
Dekommissionering
(DD),
sidan
at
arealeme
af
de
nukleare tilsynsmSmdigheder (Beredskabsstyrelsen
og
Statens
Institut
for
Strilehygiejne under
Sundhedsstyrelsen)
kan
frigives
til
ubegrenset
brug
inden
for
en tidshorisont
pi
op
til
20
ir.
En
s6dan
dekommissionering
vil
sikre,
at
bygninger og
arealer der
har
v&ret
anvendt
til
nuklear forskning
-.v.,
kin
anvendes
til
andre
formil
uden sikkerhedsmressige
begrrnsninger.
Visse bygninger forventes
dog nedrevet.
De
nukleare
anleg
landet,
og
dekommissioneringen er
derfor
en engangsforeteelse.
Man
opnflr ingen erfaringsopsamling ved
at
udskyde
opgaven.
Tvertimod
betyder
en
udskydelse
et
videntab,
da man med
tiden mister
de
medarbejdere, som
i
dag har
et
unikt
kendskab
til
de
pigeldende
nukleare anlegs betydning
og
funktion.
pi
Riso
er de
eneste
af
deres
art her
i
Endvidere
har
vi
i
dag
her
i
landet
affald
og
andet
materiale
fra 40
6rs
drift
af
nukleare
anlreg
og fra
gennemforelsen
af
forskningsprojekter,
og
en
dekommissionering
vil
indebare yderligere affaldsmangder.
Dertil
kommer
radioaktivt affald
fra
sundhedssektoren
og industrien.
Derfor
er
der
behov
for
at
forholde
sig
til
en
pennanent
losning
for
bortskaffelsen heraf.
For
at
kunne
igangsette
en dekommissionering,
er
det
ikke
nodvendigt
at have en
afklaring
pi
sporgsmilet om
slutdeponering
af
det
radioaktive
affald.
Men
mange
eksperter
og
de
nukleare
tilsynsmyndigheder
har
peget
p6,
at
der
er
fordele
for
dekommissioneringen
ved
ikke
at udskyde
beslutningen
om at
fi
afklaret
rammerne
for
en h6ndtering
og
deponering
af
det
radioaktive affald.
Regeringen beder
derfor
ogsi
med fremsattelsen om Folketingets
tilslutning
til
samtidig med
dekommissioneringen
at
kunne
pibegynde
udarbejdelsen
af
et
beslutningsgrundlag
for
et
slutdepot
for lav-
og
mellemaktivt
affald.
For
en
god
ordens
skyld
skal
bemerkes folgende:
At
det
tidligere
Forskningsudvalg
og det
nuvrrende Udvalg for
Videnskab,
Teknologi
og
Udvikling
for
overskuelighedens skyld
i
det
folgende bencvnes under
dt som
>Videnskabsudvalget<. Tilsvarende
benrevnes det
tidligere
Forskningsministerium,
IT-
og
Forskningsministerium
og det
nuverende
Ministerium for
Videnskab,
Teknologi
og
Udvikling
som
>Videnskabsministeriet<. Endelig benavnes
det
tidligere
Indenrigsministerium og Sundhedsministerium
a)
som
>Indenrigs- og Sundhedsministeriet<.
b)
At
en
oversigt over
det
i
det
folgende omtalte materiale
er
angivet
i
vedlagte
Bilag
C,
hvortil
der generelt skal henvises.
2.
Baggrund
DR3-reaktoren
pi
Riso
taget
ud af
drift
p.gr.a. mistanke
om
en
utrethed.
Da man
allerede da
vidste, at
DR3
p.gr.a. sin alder
m.v. alligevel
inden
for
fA 6r
ville vare
udtjent, fandt man
det hensigtsmressigt
samtidig at overveje tidspunktet
for
en
permanent
nedlukning af alle
de
nukleare
anlag
pi
Riso.
I
april
2000
blev
En
uaftrrngig
tilstandsrapport
viste,
at
der var
begyndende
trring
i
DR3-reaktoren.
Pi
baggrund
heraf
vurderede
Risos
bestyrelse, at
udbyttet ved
dens
videre
drift
ikke
ville sti i
rimeligt
forhold
til
de
nsdvendige omkostninger
til
vedligeholdelse
af
dens
tekniske tilstand. Bestyrelsen
besluttede
derfor
i
september 2000,
at
DR3 ikke
ville
blive
genstartet.
Sporgsmilet
om
en
dekommissionering
af
anlaggene
blev
aktualiseret,
da DR3-reaktoren er langt
det
stsrste
af
de
nukleare
anlg,
og
da
det derfor
som
en falge
af
ovenstiende
beslutning
ikke
hngere
var hensigtsmrssigt at
opretholde
driften af
de
avrige
nukleare
forskningsanhg.
I
de
lobende
drzftelser
om
en
mulig
forestiende
afvikling
blev
det
anset
for
hensigtsmzessigt
at
forberede
udskillelsen
af
dekommissioneringsopgaven
fra
Riso
til
en
selvstandig virksomhed med
egen ledelse,
Dette ikke
mindst
for
at
sikre adskillelsen af dekommissioneringsopgaven fra Risos awige fremadrettede forskningsaktiviteter.
I
november 2000
tiltr6dte
Finansudvalget siledes
Akt
58
22lll2000
om oprettelsen
af
virksomheden
DD,
som skulle
forberede
en overdragelse
af
ansvaret
for
de nukleare
anlreg
fra Riso
til
DD,
herunder
tilvejebringe
dokumentation
for,
at virksomheden
havde
de
nodvendige
kvalitative
og
kvantitative
kompetencer
og ressourcer
til
at
forest6L
afriklingen.
marts
2001 offentliggjorde
Riso
en
udredningsrapport
med
beskrivelse
af
indholdet
af
en
dekommissionering,
herunder
alternative
dekommissioneringsscenarier.
Den 20.
marts
2001
blev
rapporten
(dansk
sammenfatning)
sendt
til
Videnskabsudvalget
og
Miljo-
og
Planlagningsudvalget, og udvalgene
blev
samtidig orienteret om,
at
der
samme dag
var blevet
forelagt
et
aktstykke
for
Finansudvalget,
jf. Akt
160
28103
200I.
Risss udredningsrapport
var forinden
offentliggorelsen blevet underkastet
en
uaftrrengig
intemational
peer
review, hvor
den
var
blevet
positivt
evalueret. Rapporten
gav siledes
et
godt
grundlag
for
det
videre
analyse- og planlagningsarbejde.
Men
det
stod
samtidig
klart,
at den
ikke
kunne
sti
alene som
beslutningsgrundlag
for valg
af
en
afuiklingsprofil
og
en ansvarsoverdragelse
fra
Riss
til
DD.
Rapporten
illustrerede siledes
behovet
for
bl.a.
en
yderligere detaljering
af
arbejdsopgaverne
i
forbindelse med
dekommissioneringen
af
bide
skonomisk
og
processuel
karakter.
En
rakke
forhold
mAtte
derfor
belyses
yderligere.
https
J/www.
retsi nform
ation.dldpri
nt.aspx?i d=
1
0M1
3
I
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0005.png
41312015
retsinformation.dk
-
20021
BSF
48
Med
Akt
160
28103
2001
blev
ansvarsoverdragelsen
udskudt,
indtil
disse
forhold
var
afklaret.
Samtidig
blev
de
nukleare
aktiviteter
udskilt
i
en
sarlig
afdeling, Riso
Dekommissionering, under
Riso med
henblik
pi
at
fremme
overdragelsen
af
det
samlede ansvar
til
DD. Det
forudsattes samtidig,
at der
i
for6ret
2002vllle
blive
fremsat
et
beslutningsforslag
for Folketinget
om
bl.a. de
overordnede
rammer
for
en
dekommissionering.
Det
mellemliggende
6r
skulle
bruges
til
at
sikre
et
sA
iobust
beslutningsgrundlag
som
muligt,
primart
ved
en
afklaring
af
de
i
Akt
160
28103
20Ol beskrevne
forhold
samt
ved igangsettelsen
af
en
miljowrdering
af
dekommissioneringen,
jf.
ogsi
afsnit
12.
28103
2001 fortsattes
arbejdet
med
at
afklare
de
nsdvendige
forhold.
Videnskabsministeriet
nedsatte
en
udredningsgruppe, der skulle foretage
en
teoretisk udredning
afde
tekniske
krav
til
et
dansk slutdepot
for radioaktivt affald
(den
I
forlrengelse af
Akt
160
teoretiske depotudredning). Udredningen blev
offentliggjort
i
jawar
2002.
habilitetshensyn
og
for
at
sikre
et
si
robust
beslutningsgrundlag
som
muligt blev
det
endvidere besluttet
at
antage
en
uaftrrngig ridgiver for
Videnskabsministeriet, der skulle r,urdere
en
rrkke
af
de
i
Akt
160
28103
2001beskrevne
forhold
bl.a.
ved
en
wrdering af
det
af RisslDD
udarbejdede materiale.
Ridgivningsopgaven
blev
sendt
i
udbud, hvorefter en
enstemmig
bedommelseskomitd
pegede
pi
et
internationalt konsortium
bestiende
af COWI A/S, DEMEX
Consulting
Engineers
A/S,
NI!
Ingenieurgesellschaft
mbH/RWE NUKEM-group, GOLDER
Associates
Europe
Ltd. og
SYCON
Energikonsult
AB
som
det
samlet
set
bedste bud.
Af
beslutningsproces.
Den
24.
april
2002
orienterede
videnskabsministeren
derfor
Videnskabsudvalget,
Miljo-
og
Planlagningsudvalget
og
Finansudvalget
om, at
beslutningsforslaget
forst
ville
blive
forelagt
for
Folketinget
i
samlingen
2002103.
Ministeren oplyste samtidig,
at
der
i
samarbejde
med
de
relevante
aktsrer
ville
blive
igangsat en proces, hvorefter
udvalgene
ville
modtage r6dgivers endelige rapporter. Samtidig
ville
udvalgene
blive
prresenteret
for,
hvad der skulle
arbejdes
videre
med
frem mod
den
endelige forelaggelse
for
Folketinget.
.
juni
2002 sendte
videnskabsministeren
COWl-konsortiets
endelige rapporter
til
de
tre
ovennrvnte udvalg
sammen med
en
oversigt
over de forhold,
som
ridgiver
havde peget
pfl
mitte
afklares inden den endelige
forelreggelse
for
Folketinget.
Ridgiver
anbefalede
i
den
forbindelse f.eks.,
at
RisslDD
udbyggede
den strategiske
planlegning
for
afviklingen.
Endvidere
blev
der
peget
ph,
at
der
inden
en
beslutning om endelig bortskaffelse
afdet
radioaktive affald bor
udarbejdes
en
national
strategi
for
hAndtering
af
radioaktivt affald,
herunder
definitionen
af
acceptkriterier
for
dette
affald. Ridgiver
understregede samtidig
fordelene ved
at
klarlregge principperne
for
en
sidan
strategi samtidig
med
dekommissioneringen.
Den
27
afleverede
COWl-konsortiet
sine
rapportudkast med
analyser
af
disse
forhold
til
Videnskabsministeriet.
Pi
baggrund
heraf
var
det
ministeriets og
ridgivers
vurdering, at
udkastene
burde
konsolid.eres,
inden de
dannede
grundlag
for
den videre
I
april2002
For
at
sikre
et
sA
robust beslutningsgrundlag som
muligt
nedsatte
Indenrigs-
og
Sundhedsministeriet,
Miljoministeriet
og
Videnskabsministeriet
pi
den baggrund et
tvrerministerielt udvalg, der
fik
i
opdrag at
beskrive
de
retlige
rammer
m.v. for
den
umiddelbare
hindtering
af
det
affald,
herunder
det radioaktive
affald,
som
vil
fremkomme
ved
en
dekommissionering
af
de
nukleare
anhg
pA
Riso
samt
for
etableringen af
et dansk
slutdepot
for radioaktivt affald
(det
tvarministerielle
udvalg
vedrorende
affaldsh6ndtering).
Udvalget
afleverede
primo
oktober 2002
sin
redegorelse
til
indenrigs-
og
sundhedsministeren,
miljoministeren
og
videnskabsministeren.
I
september
2002
afleverede
Riso/DD
sine
afsluttende
rapporter
til
Videnskabsministeriet, foranlediget
af
COWl-konsortiets
anbefalinger.
Ridgiver
afleverede
i
samme
mined
til
ministeriet
sin
vurdering af
dette
materiale.
Parallelt med
denne
proces
er
der
sket en
returnering
af
brugte brcndselselementer
fra
DR3-reaktoren
til
USA,
jf.
Akt
274
04109
2001. Disse
brrendselselementer
blev
brugt,
mens
DR3
var
i
drift,
og skulle lobende udskiftes. Retumeringen har
varet
omfattet
af
en
aftale med
USA
herom
og
var
et
led
i
de
lsbende nukleare
aktiviteter
pi
Riso.
Selv
hvis
de
nukleare
anlngvar
i
drift, ville
returnering skulle
ske,
og
den
mitte
derfor
ses
adskilt
fra
processen
i
forhold
til
en
dekommissionering.
Ved
Akt
274
04109
2001
tiltridte
Finansudvalget, at
Riso fremrykkede udgifteme
til
returneringen
af
brandselselementerne,
sidan
at
retumering
kunne
ske
hurtigst
muligt.
Dette
er
sket, da
alle
brandselselementer
nu
er
returneret
til
USA. Det
betyder herefter,
at
der
alene
er
bestr6let reaktorbrrendsel
tilbage
i
DR1-reaktoren,
jf.
ogs6
afsnit
9.3, samt
de
233
kg.
bestrilet forsogsbrrndsel
der
er
indg6et
i
et
tidligere
forskningsprojekt
i
Hot
Cells,
jf.
ogs6
Bilag A.
II
Forhold
vedrsrende dekommissionering
3.
Beskrivelse
af
de
nukleare
anleg
Neden
for
skitseres
de
anhg
dekommis
s
ioneringsproj ektet.
pi
Riso, der
er
klassificeret som
vrerende
nukleare
anhg,
og
som
vil
vare
omfattet
af
DRl-reaktoren
er
en
maksimalt
2
kW laveffekt
reaktor,
hvorfor
den
indeholdte
aktivitet
er
beskeden. Reaktoren
blev
taget
i
drift
i
1957 og
ud
afdrift
i
2001.
o
MW
letvandsreaktor af >pool-typen<.
Reaktoren
blev
taget
i
drift
i
1959 og
ud af
drift
hvorefter
den
blev
dekommissioneret
til
fase
2,
jf.
ogsi
afsnit
7.
o
DR2-reaktoren
er en
5
o
DR3-reaktoren
er
en
i
1975,
l0
MW
tungtvandskolet reaktor.
Til
sammenligning
er
Barsebiick
l-reaktoren
p6
1800
MW.
DR3-
https://www.retsi
nform
ation.dldpri
nt.aspx?i d=
1
0@1
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0006.png
41312015
reaktoren blev
taget
i
drift
retsinformation.dk - 20021
BSF
48
i
1960 og ud
afdrift
i
2000.
Teknologihallen
er
en
bygning med
faciliteter
til
fabrikation
af
brandselselementer
for
DR3. Produktionen
af
brrendselselementer
ophorte,
da
DR3 blev
taget
ud af
drift.
.
Hot
Cells
er et anlreg, der
blev brugt
til
undersogelser
af eksperimentelt
bestr6let uranbrrendsel
m.v.
Hot
Cells var i brug
i
perioden
1964
-
1989,
hvorefter dekommissionering af anlagget
blev
sat
i
gang.
Dekommissioneringen
af
Hot
Cells
er nu
i
fase
2,jf.
ogsi
afsnit
7.
o
varetager
rensning
af
Risss radioaktive spildevand
samt
pakning
og
komprimering
af
alt
fast
radioaktivt affald
fra forskningscentret
samt
fra
ovrige danske
brugere
af
radioaktive
isitoper. Det
bemrerkes, at
ogsi
Risos
lagerfaciliteter
til
midlertidig
oplagring af
dansk
radioaktivt
affald hsrer under
B
ehandlingsstationen.
pi
Riso
med
brug
af
radioaktivt
materiale.
Aktiviteterne adskiller
sig
ikke fra aktiviteter
pA
f.eks. hospitaler
og
universiteter
m,v.
I
DD's
levetid
vil
virksomheden
bisti
Riso
med
affaldshindtering
samt
dekontaminering
og
friklassificering
af
de
laboratorier,
hvor
sidanne
aktiviteter
har
fundet
sted.
Hertil
skal
tilfojes,
at
der
bliver
og
fortsat
vil
blive
udfort
forskningsaktiviteter
4.
Nationale
forpligtelser
i
forhold
til
en
dekommissionering
Det
tvrrministerielle
udvalg
vedrsrende affaldshindtering
har bl.a.
beskrevet
de
nuvarende
retlige
rarnmer
for
en
dekommissionering
af
de nukleare anlng
pA Riso,
jf.
ogsi
afsnit
2.
Udvalget
fandt
generelt,
at
den
eksisterende
danske
lovgivning er
i
overensstemmelse
med internationale forpligtelser
m.v., og at
der
intet
retligt
er
til
hinder
for
at
igangsette
dekommissioneringen.
Den nukleare
lovgivning
omfatter folgende love:
o
o
Lov
nr.
170
af
16.
maj
1962
om nukleare
anlag
(atomanlegsloven).
Lov
nr.
244
af
12.
maj
1976
om sikkerhedsmrssige
og
miljomressige
forhold
ved atomanl&g m.v.
(atomanhgssikkerhedsloven). Loven
er dog
kun
delvis
sat
i
kraft.
r
Lov
nr.
94
af
31.
marts
1953 om
brug m.v.
af
radioaktive stoffer (radioaktivitetsloven).
o
Lov
nr.
332
af
19.
juni
1974
om erstatning
for
atomskader
(nukleare
skader).
Der
er
derudover
i
medfor af ovenstiende love
udstedt
en
rakke
bekendtgorelser
af
relevans
for
dekommissioneringen.
Tilsynet med de
nukleare anlreg
ligger
hos de
nukleare tilsynsmyndigheder. Disse myndigheder
er
s6ledes
ansvarlige
for
udarbejdelsen
af
de regler og
betingelser, under
hvilke
Riss/DD kan udfore sin
virksomhed;
bl.a. skal
myndighederne
p6
baggrund af
en
konkret ansogning
godkende overdragelsen
af
ansvaret
for
de
nukleare
anleg
fra Riso
til
DD.
En
sidan
ansogning
er
betinget
af
Folketingets stillingtagen
til
beslutningsforslaget. Endvidere
vil
udforelsen af
den
faktiske dekommissionering
vrre
betinget af
lsbende myndighedsgodkendelse,
jf.
ogsfl
afsnit
8.
Omkring miljolovgivningen
har
udvalget
tilsluttet sig,
at
dekommissioneringen
er
omfattet
af
VVM-pligt.
For
yderligere
beskrivelse
af denne
lovgivning
henvises
til
afsnit
12.
5.
Internationale
forpligtels
er
i
forhold
til
en dekommis
sionerin
Dekommissioneringen
af
de nukleare
anlag
pi
Riso
skal
naturligvis
ske inden
for
rammerne
af
eksisterende internationale
forpligtelser. Det
nukleare omr6de er reguleret
i
en
rekke
internationale
fora og er
ogsi
genstand
for
forskellige
internationale
anbefalinger
m.v.
Om
end
sidstnrvnte ikke
i
retlig
forstand
er
bindende,
har
bAde
Riss/DD
og COWl-konsortiet
understreget
betydningen af
en
efterlevelse
af de
internationale principper.
Neden
5.1.
for er
herefter
givet
eksempler
pi
centrale
internationale
forpligtelser
og
anbefalinger
af
relevans
for
dekommissioneringen.
I
regi
afEU
1958
pi
et tidspunkt,
hvor
den fredelige udnyttelse
af
nuklear energi stod
hojt
pi
den
internationale
dagsorden.
Onsket
var bl.a.
at
sikre grundhggende
normer
inden
for
f.eks.
sundhedskontrol.
Det har
f.eks.
givet
sig
udslag
i
notifikationsproceduren
i
traktatens
artikel 37.1)
I
medfsr heraf
skal
hver
medlemsstat forsyne EU-kommissionen
med
alle
almindelige oplysninger vedrorende planer om bortskaffelse af
radioaktivt spild
i
enhver
form, for
at man kan vurdere
enhver
plans eventuelle
indvirkning
pi
en anden medlemsstats
territorium.
Redegorelsen
skal siledes bl.a. indeholde r,urderinger
af strilingsdoseme
til
den
narmeste
befolkning
i
et
naboland fra forventede
driftsudslip
af
radioaktive
stoffer
til
atmosfaren.
EURATOM-traktaten
tridte
i
kraft
i
https:/iwww.
retsi nform
ation.dldpri
nt.aspx?i d=
1
0M1
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0007.png
41312015
retsinformation.dk - 20021
BSF
48
Statens
Institut
for
Str6lehygiejne under
Sundhedsstyrelsen
har
i
Danmark
ansvaret
for
udarbeidelsen
af
ovenn&vnte
artikel
37-
redegorelse. En redegorelse
forventes
sendt
til
EU-kommissionen
primo
2003.
EURATOM-traktaten forudsatter,
at man
udsteder
yderligere retsakter som
udbygning af
traktatens grundlaggende principper.
EU
udsteder
derfor
direktiver,
som
udarbejdes
med
stotte
i
anbefalinger
fra
Den
Internationale
Kommission- for
Strilingsbeskyttelse
(ICRP)
og
Den
Internationale Kommission
for
Strilingsenheder
og
Milinger
(ICRU)
-
to
uaftrangige
ekspertkommissioner
-
senest
ved ovennavnte
str6lingsbeskyttelsesdirektiv.
Direktivet
er
i
Danmark
blevet
implementeret
61.-a.
ved
Sundhedsstyrelsens
bekendtgorelse
nr.
823
af
31. oktober
1997
om
dosisgrrenser
for
ioniserende
stoffer og Indenrigs-
og
Sundhedsministeriets bekendtgorelse
nr.
I
92 af
2.
april
2002 om undtagelsesregler
fra
lov
om
brug m.v.
af
radioaktive stoffer.
EU-kommissionen vedtog d.
6. novemb
er
2002
en
meddelelse
indeholdende foranstaltninger inden
for
rammerne
af
EURATOM-
traktaten,
som
sigter
mod
gennemfore
en
fellesskabsordning
for
nuklear
sikkerhed
og
styrkelse
af
forsyningssikkerheden.
Meddelelsen
ventes
bl.a.
ledsaget af
to
direktivudkast om sikkerhed
og
hindtering
af
radioaktivt affald.
Der
er endnu
ikke
tale
om
officielle forslag
fra
EU-kommissionen
til
Ridet.
Materialet
kan i
http ://europa.eu.
int/comm
I
ener gy
I
nuclear
I
sin
nuvrrende
form
findes
oA
newjackage.htm
denne
artikel
er det
fastsat, at kommissionen
udarbejder grundlaggende normer
for
strAlingsbeskyttelse,
efter
indstilling
fra
en gruppe personer udpeget
af Det Videnskabelige
og
Tekniske Udvalg blandt
medlemsstaternes
videnskabelige
eksperter
og efter udtalelse fra Det Okonomiske og
Sociale
Udvalg.
NAr
forslagene
er forelagt
Ridet,
vedtager
Ridet
normeme med
kvalificeret flertal
efter horing
af
Europa-Parlamentet.
Der
er
siledes kun tale
om udkast
til
direktiver,
som
kan
rndres
meget under
behandlingen
i
EU.
De
to
udkast
til
direktivforslag er
baseret
pi
EURATOM-traktatens
artikel
31.
I
direktivforslag
omhandler som
nrvnt
bl.a.
sikkerheden
i
nukleare
anlag
i
drift
eller
under
dekommissionering
samt
h6ndtering
af radioaktivt affald. Det kan derfor
ikke
udelukkes, at
en
vedtagelse
af
direktivforslag
pi
dette
omride
kan have
relevans
for
dekommissioneringen af
de
nukleare
anlngphRiso.
En
analyse baseret
pi
disse meget
tidlige
udkast
til
direktiver
i
relation
til
den
konkrete
sag
viser
imidlertid,
at der
gennemgiende
er
tale om viderefsrelse af
intemationalt
anerkendte
principper
for
nuklear
sikkerhed.
Principper,
som
projektet
under
alle
omstpndigheder
forudsettes
gennemfort med
respekt
af. De
af
kommissionen anfsrte
tidsfrister
for
udformning
og
geografisk placering
af
slutdepoter
virker
umiddelbart
meget stramme, men
i
og med at der alene
er
tale om
et meget
tidligt
fsrste udkast fra kommissionen, kan
andringer
forekomme.
Meddelelsen
og
udkastene
Generelt
til
mi
det
understreges,
at
ovenn&vnte vurderinger
behandlingen
i
EU-systemet
af
udkastene
til
det foreliggende grundlag fra
kommissionen,
og
at
direktivforslag
kan
medfore
aendringer
heri.
Regeringen
vil
lobende
orientere
baserer
sig
pi
Folketinget
om
behandlingen.
I
det
omfang
de eventuelle vedtagne
direktiver skulle vise sig
at indeholde
mindre
strenge sikkerhedskrav end det
i
forhold
til
dekommissioneringen af
de
nukleare
anlag
pfl Riso forudsatte,
er det dog
-
med
den
viden
man
har
i
dag
-
regeringens
holdning,
at
de
hojere sikkerhedsnormer
naturligvis
fortsat
vil
blive
lagt
til
grund.
5.2.
I
regi af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA)
Safen Standards
m.v.
Som
en
uafhangig
organisation under
FN
blev
IAEA
i
medfor af
Artikel
III i
sin
statut, med
ikrafttreden
i
1957,
befojet
til
at
udarbejde
vejledende
standarder
for
beskyttelse mod ioniserende
striling
samt
til
at
overvige
brugen af
disse standarder
ved
den
fredelige udnyttelse
af nuklear
energi.
IAEA
udarbejder
ogsi
retningslinier og
anbefalinger
for
dekommissionering
af
nukleare
anleeg
i
form
af
sikaldte
Safety Guides, f.eks. Safety Guide
om
'Decommissioning
of
Nuclear Power
Plants
and
Research
Reactors,
1997. Ovennrevnte
retningslinier
vil
indgi
i
bide
den
kommende detailplanlregning og ved udforelsen
af
den
faktiske
dekommissionering.
6.
Internqtionale
erJaringer
med
dekommis
s
ionering
aJ'
nukleare
anleg
Ifolge en
opgorelse
fra
IAEA
var
der
i
april
1997
ph
verdensplan
mere end
70 civile
kernekraftanhg, som
var
under
dekommissionering
i
stzrre eller
mindre
grad.
Hertil
kommer
bl.a.
et
stort antal forskningsreaktorer og
tilknyttede
laboratorier.
I
lyset
af
den
unikke
karakter
af
en
dekommissionering
her
i
landet
har Riss/DD
i
sit
udredningsarbejde
benyttet
sig
af
de
eksisterende
internationale erfaringer. Tilsvarende har
COWl-konsortiet
i
sin
vurdering
af
dette arbejde
kunnet benytte sig af
den
internationale
ekspertise, som
indgir i
konsortiet.
Det
er
vanskeligt
at
konkludere
endegyldigt
pA
foretrukne strategier
for
dekommissionering
i
udlandet.
De
nukleare
anlag
er
af
vidt
forskellig
karakter,
og
forholdene varierer
meget
fra
land
til
land.
En
strategi
for
et land med
mange nukleare
anlag
og
fortsatte nukleare
aktiviteter
vil
ikke
nodvendigvis
v&re
den
mest
hensigtsmrssige
i
et land
med
kun
fi
anlng, der
stir
foran
en
httos://www.
retsi nform
ation.dk/ori
nt.asox?i d=
1
0M1
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0008.png
uu2015
retsinformation.dk - 20021
BSF 48
afvikling.
Neden
for
er
kort
skitseret forholdene
i
nogle af
de
lande,
hvorfra
det har
varet
mest
nerliggende
at
indhente erfaringer.
6.1.
Storbritannien
United Kingdom
Atomic
Energy
Authority (UKAEA)
som
oprindeligt
stod
for
bide
det
militrere
og
civile
nukleare program har
nu
ansvaret
for
dekommissionering
af
et
stort antal forsogsreaktorer
og
mindre prototypereaktorer
samt
laboratorier, hvor der har
veret
arbejdet med
radioaktive materialer.
I
alt
regner man med at
skulle dekommissionere
150
bygninger.
Af
sarlig
interesse
for
de
nukleare
anlreg
pA
Riso
har
vzeret
to reaktorer pfl forsogsanlagget
Harwell
og
dn
pi
anlagget Dounreay
i
Skotland. Disse
tre
reaktorer
er
af
samme
type
som DR3-reaktoren
pA
Riso. Da
de
to
forstnrevnt. utleride
har gnderg6et
den
fsrste
fase af
dekommissionering,
jf.
ogsi
afsnit
7, har
Riss
i
sit udredningsarbejde benyttet sig af erfaringerne herfra.
6.2. Sverige
Sverige
har
man
i
begyndelsen
af
1980'erne dekommissioneret en forsogsreaktor
med
en
100 gange lavere
effekt
end
DR3-
reaktoren
pA
Riso.
Riss/DD
har vurderet, at dette
forlob
vil
give erfaringer
for
en dekommissionering
af
de
nukleare
an6g
pi
Riso. Derudover
er
Barcebiick
1-reaktoren
pi
nuverende tidspunkt
i
en
hvileposition.
6.3. Tyskland
I
Anlegget
Niederaichbach
er den
forste stsrre kraftreaktor
pi
verdensplan, der
blev dekommissioneret
til
sikaldt
'ubegrenset brug
af omridet',
jf.
ogsi
afsnit
7.
Projektet
blev
afsluttet
i
1995.
Herudover
pigir
i
ojeblikket
dekommissioneringsprojekter
for
10-15
egentlige
kraftreaktorer
eller
storre forsogsreaktorer, herunder reaktorerne
pi
de
tidligere
osttyske
kraftverker
Rheinsberg
og
Greifswald.
Desuden
gennemfores/er
der
gennemfort dekommissionering af
et
stort antal mindre forsogsreaktorer
og
laboratoiier,
f.eks.
pi
forskningscentret
i
Karlsruhe.
6.4.
USA
Over
70 kraft-
og
forsogsreaktorer
er
taget
ud
af
drift
i
USA.
3
egentlige kraftreaktorer
er
undergiet
en
komplet
dekommissionering.
9
kraftreaktorer
er
anbragt
i
s6kaldt 'safe storage'
for
kortere
eller
langere
tid,
f.eks. med henblik
pi
at
afvente
nedlukning af
andre
nukleare anlng
pit
samme
plads. Dekommissionering
af bl.a.
de
tre oven
for
nevnte
reaktorer har
givet anledning
til
udvikling
af udstyr og metoder
til
dekommissionering,
som
Riso/DD forventer,
at der
kan
drages
nytte
af ved
en
dekommissionering
af
de
nukleare
anleg
pi
Riso.
7.
Overordnet strategi
for
en
dekommissionering af nukleare
anlreg,
herunder mulige scenarier
IAEA
definerede
i
1975
en
dekommissionering
ud
fra
3
faser
for
at
sikre
en
international
sammenhang
i
dekommissioneringsaktiviteter. Det bemerkes,
at det
i
princippet
ikke
er
nodvendigt
at
gennemfore alle
3
faser.
Riss/DD har
siden
beslutningen
om
ikke
at
genoptage
driften
af
de nukleare
anlag
arbejdet
ud fra
en forudsetning om
at
gennemfore en dekommissionering
baseret
pi
en overordnet strategi
svarende
til
IAEA's
internationalt
anerkendte
definition.
I
overensstemmelse hermed har
Riss/DD
beskrevet
den overordnede
strategi
som
faldende
i
folgende
3 faser:
-
dekontaminering
af
radioaktivt
forurenede overflader;
drcning,
afbrydelse
af
driftssystemer m.v. Reaktorbrandsel
{emes.
omridet {ernelse
eller dekontaminering af alt udstyr
og
alle bygninger,
som er
lette
at
nedrive.
I
reaktorer:
lukning
af det
biologiske
skjold.
Anhggene
vil
stadig
skulle
vare
under
overvigning.
o
Fase 3:
Ubegranset brug af omr6det ('bar mark')
o
Fase
2:
Begraenset
brug af
o
Fase
1:
Opbevaring under
opsyn
til
f
ernelse
af
alle
bygninger og alt udstyr,
som
ikke
kan
dekontamineres
et
niveau,
der op$zlder
geldende regler
for frigivelse.
Tilbageverende bygninger/anlagsdele
samt
omridet
kan
herefter
frigives
uden
restriktioner
f.s.v.a. rest-radioaktiviteten.
Inden
for
ovenn&vnte strategi
er
forskellige
scenarier
mulige,
der
primrrt
varierer
i
tidsmressig
udstrekning
(i
forhold
til
ksletiden for
DR3-reaktoren). De
mulige
scenarier er
udvalgt
pA
baggrund af bl.a. halveringstider
for
de
radioaktive isotoper
i
de
nukleare
anlreg.
For
at
belyse
sagen
bedst
muligt
er der
blevet lagt
vegt
pi
at inddrage
et
bredt
spektrum
af
scenarier,
og
for
at
identificere
det
foretrukne alternativ har
Riss/DD og COWl-konsortiet
samlet
set
taget
udgangspunkt
i
forskellige
scenarier
inden
for
en
ramme
af
umiddelbar
dekommissionering
ned
til
ubegranset brug
af
omridet (dertil
kommer vurdering
af
eventuelle
alternativer
til
dekommissionering,
jf.
ogsi
generelt
afsnit 9). Herefter
er visse
scenarier
lrrrderet n&nnere
med
henblik p6
en
afi'ejning
af
de
relevante
kriterier.
Forst
pi
baggrund
af
en
samlet
afvejning,
er det
foretrukne
scenario
for
en
dekommissionering
af
de
nukleare
anlreg
pi
Riss
identificeret,
jf.
ogsi
afsnit
8.
Folgende
scenarier er
herefter
i
alt overordnet
lurderet
af
Riso/DD
og
COWl-konsortiet:
https:/A,vww.retsinformation.dk/print.aspx?id=
1
0@13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0009.png
41312015
retsinformation.dk - 20021
BSF
48
1'
Dekommissionering
fuldfsrt
hurtigst
muligt,
ca.
ll-20
til
afsnit
6rs
varighed. For
narmere
beskrivelse
af dette scenario henvises
8.
2.
Dekommissionering
fuldfort
3.
Dekommissionering
fuldfsrt
4.
Dekommissionering
fuldfsrt
pi
ca. 35
ir,
jf.
nedenfor.
pi
ca. 50
6r,
jf.
pi
ca. 85
5r,
nedenfor.
nedenfor.
jf.
Det bemarkes,
at den tidsmressige
udstrrekning
i
de
ovennavnte
scenarier baserer
sig
Ksletiden
har
betydning
for mangden
af
radioaktivitet
inde
i
reaktoren.
pi
en
forskellig
ksletid for
DR3-rektoren.
indre dele
af
reaktorkemen skulle
{emes
med
hel
eller
delvis
brug
af
fiembetjent udstyr (robotarme
m.v.;,
tilsvarende-har
Riss/DD
og
COWl-konsortiet vurderet, at der
ikke
vil
vare
storre
miljomessige forskelle,
uanset
hvilket
alternativ der
m6tte
valges,
jf.
ogsi
afsnit
13.4.
Samme
vurdering
er
anfart
i
den
WM-redegorelse
for
dekommissioneringen,
som
er
blevet
udarbejdet
i
regi
af Hovedstadens
Udviklingsred (HUR)
som
regionplanmyndighed,
jf.
ogs6
afsnit
12.
F.s.v.a. scenario
nr.
4. henvises
Scenarieme
1.
-
3. er
reelt varianter af
samme
overordnede
scenario,
alene
varierende
i
forhold
til
den
tidshorisont,
man
valger
at
udstrckke
opgaven
over.
Riso/DD
og
COWl-konsortiet
har
r,urderet,
atfor
alle
tres
vedkommende
vil
det
biologiske
skjold
-og
de
til
det neden
for
beskrevne.
Der
fandtes
siledes
ikke
at
vrere
udslagsgivende
tekniske,
sikkerheds-
og
miljomressige
forskelle
i
varianteme
l.
-
3.
Samme
konklusion
drages
i
VVM-redegorelsen for
dekommissioneringen,
jf.
ogsi
afsnit
12.
Riss/DD
og
COWl-konsortiet
vurderede
pi
baggrund heraf,
at en mere
tilbundsgiende rurdering
af
nr.
I
og
nr.
3.
ville
vrere
tilstrakkelig
i
forhold
til
en
indsnavring af
det
oprindelige
spektrum.
Med
hensyn
til
det
alt
i
alt langste
scenario
pi
85
6r,
jf.
scenario
nr. 4.,
forudsrtter
det
ifolge COWl-konsortiet
en
si
lang
ksletid
for
DR3,
at det
biologiske skjold og
de
indre
dele
af
reaktorkernen
i
modsetning
til
de
ovrige alternativer
stort
set
ville
kunne
fiemes uden
brug
af
kostbart fiernbetjent udstyr. Dette
fordi
radioaktiviteten
i
reaktoren
pi
det
tidspunkt
vil
vere
aftaget
i
tilstrrkkelig
grad.
COWl-konsortiet
r,urderede
siledes,
at
ogsi
dette
scenario
burde belyses n&rrnere
ud fra
en
forventnittf
o-
eventuel besparelse
ved dekommissioneringen
af
DR3.
En
nojere
lurdering
blev herefter foretaget
affolgende
scenarier:
1.
Dekommissionering
fuldfort
hurtigst
muligt,
ca.
II-20
irs
varighed.
2.
Dekommissionering
fuldfort
pA
ca. 50
3.
Dekommissionering
fuldfort
ir.
pi
ca. 85
6r.
COWl-konsortiet
var
herefter generelt
enig
i
Riss,lDD's r,urdering
af, at
de
samlede
omkostninger
(i
faste
priser)
for
en
dekommissionering
vil
stige
i
takt med
dens
planlagte udstrrekning,
idet
det dog
tilfojes,
at
en
omregning
af
omkostningerne
i
faste
priser
til
en
nutidsvrrdi
generelt peger p6, at
omkostningeme
milt
i
nutidsvrerdi
vil
falde
jo
senere
i
forlobet
de aftroldes,
jo
Iangere
det samlede
forlsb bliver
og
jo
hojere rentefod,
der
lagges
til
grund for
beregningen,
jf.
ogsi afsnit
I
1.
Endvidere
har
COWl-konsortiet f.s.v.a.
85-irs
scenariet
sogt
at l'urdere de
eventuelle okonomiske fordele
ved, at
de
mest
radioaktive
dele af DR3-reaktoren stort
set
ville
kunne
{ernes
manuelt,
jf.
ovenfor.
Ridgiver
har
imidlertid
vurderet, at selv om
dette
vil
give
en
isoleret
besparelse,
betyder
de
Arlige merudgifter
til
bl.a.
overvigning
af
de
nukleare
anle,g, at
totaludgifteme
(i
faste
priser)
samlet set
bliver
stsrre
end
ved
de
avrige
scenarier.
Hertil
kommer Riso/DD's vurdering
af,
at man
ikke
pi
det
foreliggende
grundlag
kan
sandsynliggore,
at
den
faktiske
eksponering
for
strilingsdoser ved
en
nedtagningaf
anlnggene
vil
vere
lavere
ved
det lange scenario.
8.
Anbefoling
af dekommissioneringsstrategi
i
koncept og
tid
Pi
baggrund af
en
samlet
vurdering
af relevante
kriterier,
jf.
ogsi
afsnit
7, har
bide
Riss/DD
og
COWl-konsortiet
anbefalet,
at
de
nukleare
anhg
dekommissioneres ned
til
ubegrcnset
brug
af omridet
inden
for
en
kortest
mulig
tidshorisont, idet
de
ikke
har
fundet
udslagsgivende
fordele
ved
at lade
de
nukleare
anleg
sti
i
f.eks.
40 tr,
far
opgaven fuldendes. Begge
parter har
ved
anbefalingen heraf
naturligvis
forudsat,
at
dekommissioneringen
vil
blive
gennemfort under
hensyntagen
til
sivel
sikkerheds-
og
miljzmassige forhold
som
til
et
princip
om bedst
mulig forvaltning
af
offentlige
midler.
Tidsrammen
er
ikke
mindst blevet dikteret af to
overordnede modsatrettede
hensyn, som
er
afvejet over
for
hinanden.
side
en
passende
ksletid
for
DR3-reaktoren
(af
betydning
for
aktivitetsniveauet,
herunder
ogsi
for
de
nodvendige
arbejdsoperationer),
og
pA
den anden side den bedst
mulige udnyttelse
afden
eksisterende ekspertise og
arbejdskraft
pA
Riso.
Pi
den
ene
Som
ved
en
udskudt dekommissionering,
jf.
ogsi
afsnit 9.3,
indeberer
en
lang tidshorisont
et
tab af
de
medarbejdere,
som
har
et
unikt
kendskab
til
de
nukleare
anlags opbygning
og
funktion. Riso/DD
har understreget betydningen
af
at
kunne benytte
sig
af
personale
med et
indgiende
kendskab
til
de
konkrete
anlreg
ved dekommissioneringen,
og COWl-konsortiet
har kunnet
tilslutte
https:/Arww.retsinformation.dk/print.aspx?id=
1
0@13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0010.png
u3t2015
retsinformation.dk - 20021
BSF 48
sig
synspunktet.
Vigtigheden
heraf
er ogsa understreget
i
IAEA's
'Joint Convention
on
the Safety
of
Spent
Fuel Management
and
on the
Safety
of
Radioactive Waste
Management' (Affaldskonventionen),
tiltridt
af
Danmark
i
1998,
hvor
det
i
artikel 26
er
anfart,
aI': >>Each
Contracting
Party shall
take the
appropriate
steps
to
ensure the safety
of
decommissioning
Such steps
shall
ensure
that
qualified
staff
and
adequatefinancial
resources
are
available<<.
Dette behov
har vreret
et
bestemmende
hovedhensyn
for Riss/DD's indstilling
om,
at
dekommissioneringen
srettes
i
gang
hurtigst
muligt
inden
for
en
kortest
mulig
tidshorisont.
En
indstilling,
som
stottes
af
bAde
COWl-konsorriet
oti
WM-redigoielsen,lf.
ogsi afsnit
12.
De
nukleare tilsynsmyndigheder
har ligeledes
tilkendegivet,
at
de
kan
tilslutte
sig
dette hbvedhensyn.
Regeringen har
pi
baggrund
af
ovenst6ende
tiltridt
indstillingen.
En motiverende
faktor
har
ogsfl
varet
onsket
om
at leve op
det
internationale
princip
om,
at
hver
generation
bor
>rydde op<
efter sig
selv,
jf.
ogsi
afsnit
9.3.
til
Omkring
den
konkrete tidsramme
i
det
kortest
mulige
scenario
for
en
dekommissionering
fremhaves
deI,
atRiso/DD oprindeligt
vurderede, at
der
ville
blive
tale
om
en
afvikling
over
20
6r,
idet
man dog
tog forbehold
for,
at
en
detailanalyse kunnJ reduceie
varigheden af
afuiklingen. COWl-konsortiet
har
herefter
i
sin
konsolidering lagt
til
grund,
at
en
kortest
mulig iidshorisont
snarere
16
pi
afvikling
inden
for
1l ir.
Der er
tale
om
to
yderpunkter, inden
for hvilke
en
dekommissionering
hurtigst
muligt
kan
gennemfores.
Angivelse
af
en
mere
pracis
tidsramme
er
p.t. forbundet
med nogen
usikkerhed,
da
en
rakke
faktorer kan
pivirke
det
kortsigtede
dekommissioneringsforlob.
Der
bedes alene
om
Folketingets
tilslutning
til,
at
en dekommissionering
kin
fremmes inden
for
rarnmerne
af
det givne
scenario.
Nir
sidant
samtykke
foreligger,
skal
de
nukleare tilsynsmyndigheder godkende, at
ansvaret
for
de
nukleare
anlag
overdrages
fra
Riso
til
DD,
hvorefter
de
samme
myndigheder
skal
godkende
en
overordnet
plan
for
dekommissioneringsprojektet.
Fsrst
herefter
kan egentlig
detailplanlregning
og projektering
finde
sted.
Deri ligger ogie,
at
en
detaljeret
kontraheringsstrategi
forst
pi
det
tidspunkt
kan
fastlegges
og
implementeres.
For
der er
klarhed
over
antallet
og
omfanget
af
kontraktpakker,
vil
det
vare
usikkert
at
konkludere
endegyldigt
pi
antal
6r over
hvilke,
dekommissioneringen
ml
udstrekkes. Ethvert udbud
pi
baggrund
af
procedurerne
i
de almindelige
udbudsregler
mi
sAledes
forventes
at
vnre
relativt
tidskravende.
Ogsi
sikkerhedsmessige
aspekter
vil
have betydning
for
den
konkrete
tidshorisont
for
dekommissioneringen.
Ved
Folketingets
tilslutning
til
at dekommissioneringen
kan
fremmes,
vil
der
vere
givet
samtykke
til,
at
DD
under
forudsetning
af
de
nukleare
tilsynsmyndigheders godkendelse
af
ansvarsoverdragelsen
fra
Risa
til
DD
kan udfore
den nodvendige
detailplanlregning
og
projektering
for
de
enkelte
delprojekter.
Selve
implementeringen
af
hvert
delprojekt
vil
ikke blive
igangsat,
fir
tilsynsmyndighederne
pi
baggrund
af
en konkret
ansogning
har givet
deres godkendelse
dertil.
Ansogningen
vil
udhsntes i
tilsynsmyndighedernes udstedelse
af
nye
Betingelser
for
Drift
og Dekommissionering
for
DD, hvori
der
bl.a.
vil
blive
fastsat
niveauer
for
friklassificering af
det
radioaktive affald,
s6dan at
det afklares,
hvilket
affald
der
kan frigives,
og dermed
ikke
skal
anbringes
i
et
slutdepot
for
radioaktivt
affald,
jf.
ogsA
generelt
afsnit
III.
Det bemrrkes,
at
det
friklassificerede
affald
kan
hindteres efter
Miljoministeriets
galdende regler
for
konventionelt (dvs.
ikke-radioaktivt)
affald. Den nodvendige behandlingstid
hos
de
nukleare tilsynsmyndigheder
vil
naturligvis
bero
pi
karakteren og omfanget af
den
indgivne
ansogning, og ansogning kan
ikke
indgives,
for
samtykke
til
en
dekommissionering inden
for
den
nermere
angivne ramme er
givet, og
ansvarsoverdragelsen
fra Riso
til
DD
kan
blive
en
realitet.
Den konkrete
planlegning
og
projektering
vil
ud over
ovennrevnte
forhold blive
baseretph,
at
projektet
gennemfores
bide miljo-
og
sikkerhedsmassigt
fuldt
forsvarligt
og
okonomisk
mest
fordelagtigt.
9.
Alternativer
til
en
dekommissionering
For at
sikre
et
si
robust
beslutningsgrundlag som
muligt
fandt
Videnskabsministeriet
det
vigtigt ogsi
at
fi
belyst
eventuelle
alternativer
til
en
dekommissionering, herunder
fi
vurderet
fordele
og ulemper
ved
disse.
Riso/DD og COWl-konsortiet
har
pA
den
baggrund vurderet nedenstiende altemativer,
som dog
alle frarides.
9.1.
Deponering
pd
stedet
('entombment')
dele
af
de
nukleare
anhg
med
f.eks. beton,
hvorefter
der
sker
en
indkapsling
i
beton.
Derefter
nernes
de
uden
om liggende bygninger.
Anlaggene
omdannes derved
reelt
til
slutdepoter
for lav-
og
mellemaktivt
affald.
Der
er
kun begrensede intemationale erfaringer med
en
sidan lssning. Riso/DD
har beskrevet,
at
modellen
indtil
nu
kun
er brugt
pi
tre
smi
demonstrationsreaktorer
i
USA,
to militere
u-bids-reaktorer
i
Estland
og
i
nogen
grad
den
uheldsramte
Tjernobyl-reaktor i
Ukraine.
Modellen
har
den
fordel,
at
man
ved
den samtidige
kombination af delvis
dekommissionering og deponering kan forvente
store
besparelser.
Samtidig
udsrttes
personalet
for
mindre
strilingsdoser
i
og
med,
at
man
ikke
fierner
de radioaktive
systemer
i
anleggene, f.eks.
de
indre
starkt
aktive konstruktioner
i
DR3.
stedet
en losningsmodel, som
frarides
af
bide
Riso/DD,
COWl-konsortiet
og
i
WM-
I
sagens
natur
har
man
ikke
mulighed
for
at
optimere udformningen
og
lave
komplette
undersogelser.
Der
er ogsfl
risiko for,
at
de
indkapslede
anleg
senere
p.gr.a. sikkerheds-
og
miljomrssige
forhold
mi
fiemes.
Ved
en
deponering
pi
stedet
udfyldes de
radioaktive
Ikke
desto
mindre er
deponering
redegorelsen,
jf.
ogsi
afsnit
12.
pi
https://www.retsi nformation.dk/print.aspx?id=
1
0@13
9120
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0011.png
4t3t2015
retsinformation.dk
-
20021
BSF
48
De nukleare tilsynsmyndigheder har
tilkendegivet,
at deponering
pi
stedet
efter
deres
opfattelse
k6ver
den samme
afklaring
af
og politiske stillingtagen
til
alle
relevante
forhold
som beskrevet
i
afsnit
III
for
et egentligt
slutdepot
for lav-
og mellemalitivt
affald.
Tilsynsmyndighederne
har
endvidere
peget
pi,
at man med et
s6dant
losningsforslag
ikke
nodvendigvis
kan
forvente,
at
det
vil
vrere
muligt
pd
et
senere
tidspunkt at
dokumentere
pi
samme
mide
som
for
et
egentligt
nyt
slutdepot,
at
>depotet
pi
stedet<
lever
op
til
de
pfl daverende tidspunkt
fastsatte generelle
principper for
og
krav
til
et
slutdipoi.
9.2.
Omdannelse af
de
nukleare
anleg
til
museum
DR3-reaktoren, som
er det
for
offentligheden forventeligt mest
interessante anlreg,
er
samtidig den
til
museumsvirksomhed
mindst
egnede; dels
p.gr.a.
dens
opbygning,
og
dels
fordi
de forskellige
systemer
inde
i
anhgget
indeholder
store
mengder
radioaktivitet. Fsr
man kunne
pibegynde
indretningen af
et
museum
i
DR3,
ville
man
derfor alligevel
skulle gennemfsre
fa-se
1
og
2 af
en
dekommissionering,
jf.
ogsi
afsnit
7.
Bide
Riss/DD,
Cowl-konsortiet
og
WM-redegorelsen
har
konkluderet,
at
en
indretning
af
de nukleare
anlreg
til
museumsvirksomhed
s6ledes
under
alle
omstrndigheder
vil
forudsatte,
at
man
forinden
gennemforer
en
nesten
komplet
dekommissionering. De nukleare tilsynsmyndigheder har ligeledes
givet udtryk for,
at
de
neppe
ville
give tilladelse
til
offentlig
adgang
til
anlreggene,
si
lrenge arealerne
ikke
var
frigivet
til
ubegrenset
brug.
museum
er
derfor
ikke
et
alternativ
til
dekommissionering.
For
det fsrste
skal
radioaktiviteten
{ernes,
inden offentligheden kan fb
adgang
til
anhggene.
Det betyder,
at
man
alligevel ikke
undgir
mange
af
de
udgiftstunge poster
ved en
dekommissionering.
For
det
andet
skal man
stadig
afvikle
de
nukleaie
anlng,
der
ikke
inal6r
I
et
museum.
Dette p.gr.a.
de
sikkerhedsmressige
krav, der
nodvendigvis
mi
stilles
ved en
offentlig
adgang (f.eks.
it
1"tt
fundamentalt
krav
om,
at
offentligheden
ikke
mi
kunne komme
i
beroring
med
radioaktivt
materiale).
For
det
tiedje
vil
der
ogs6
fremover
i
hvert fald
i
en
irrakke
i
og med Behandlingsstationen
vrre
et
nuklearl
anlreg
i
drift
p6
Risss
arealer
hvilket
betycLr,
at
hvis
offentligheden skulle have
adgang
til
arealer,
hvor
der
i
umiddelbar
nerhed
er et
sAdant
anlreg
i
ddft,
ville
det
kreve
en
reurrdering
af hele
filosofien
for
adgang
til
Riso-omridet;
en
filosofi,
hvis
sigte
naturligt
er at
holde
radioaktivitet
og
befolkning
adskilt. For
det
{erde
bor
der stadig
foreligge
en
plan for
nedtagning
ogsi
af det/de anlng,
der indrettes
til
et
museum.
For
det
femte
mi
man
fortsat
finde
en
losning
for
deponering af
det eksisterende
radioaktive affald.
For
en
god
ordens
skyld
skal
det
endelig
bemrerkes,
at
hensynet
til
bevaring
for
eftertiden
af
reminiscenser fra
den
nukleare
ara
i
Danmark kan
varetages
p6
anden
vis
end
ved
etableringen
af
et
museum
pi
Riso.
F.eks.
har
Stenomuseet
i
Aarhus udtrvkt
interesse
for
at oveftage
kontrolinstrumenteringen fra
DRl.
9.
En
indretning
af
de
nukleare
anleg
til
3.
tlds
kudt
dekom miss ion eri
n
g
Ved
en
udskudt dekommissionering skal her
forstis,
at
pibegyndelsen
af
dekommissionering
udskydes
pi
ubestemt
tid,
og
hvor
man samtidig beslutter
i
videst
muligt
omfang
at
lade de nukleare
anlag
st6, som
de
er.
Riso/DD
har
lurderet, at
udskudt
dekommissionering
vil
have visse
fordele
i
forhold
til
en
umiddelbar
dekommissionering.
I
DR3's tilfrelde
vil
radioaktiviteten
efter en
meget
lang tidsperiode
vrre
reduceret
i
en
sidan
grad,
at
nedtagningen
i
langt mindre omfang
end
ved
umiddelbar
dekommissionering
mi
udfsres med {ernbedent udstyr, med en reduktion
af
nedtagningsudgifteme
(i
faste
priser)
til
folge.
F.s.v.a.
DR2-
og
DRI-reaktoren (efter
at reaktorkernen er
lernet)
er aktivitetsniveauerne allerede
nu
si
lave,
at
nedbrydning
er
ret
ukompliceret,
og
en
udskudt
dekommissionering
vil
derfor
ifolge
Riso/DD
ikke
have
den
store
betydning for
nedtagningsudgifterne
(i
faste
priser). Det skal
dog
tilfojes,
at en omregning
af
omkostningeme
i
faste priser
til
en
nutidsvardi
generelt peger
pi,
at omkostningeme
milt
i
nutidsvrrdi
vil
falde
jo
senere
i
forlobet
de aftroldes,
jo
langere
det
samlede
forlob
bliver
og
jo
hojere rentefod, der
lagges
til
grund
for
beregningen,
jf.
ogs6
afsnit
11.
Tilsvarende hjrelper det
ikke
at vente
med
Hot
Cells,
da
der her
er
tale
om
vrsentlige
mangder
langlivede isotoper,
som
ikke
forsvinder
i
lobet af f.eks.
100
6r.
Ved
en
udskudt dekommissionering vurderer
Riss/DD
videre,
at mrengden af
radioaktivt affald
kan forventes
noget
reduceret
for
nogle
af
anlreggene.
Det er
ikke muligt
i
dag
naermere
at
opgbre
en eventuel
reduktion,
da
dette
bl.a.
beror
pi
fastsrttelsen
af
kriterier
og
praksis
for friklassifrcering
i
regi
af
de
nukleare tilsynsmyndigheder.
Det
stAr
dog
klart,
at f.eks.
affaldsmrengden
for
Hot
Cells ikke
reduceres
ved
at
udskyde
en
dekommissionering p.gr.a.
de
lange
halveringstider,
jf.
ovenfor.
Riss/DD har
endvidere
oplyst, at det ikke kan
udelukkes, at udskudt
dekommissionering
kan
nedsrtte
strilingsdoserne
ved
nedtagning
af
de
nukleare
anlag. Dette
er dog
behreftet
med usikkerhed.
Der kan ikke
blot srttes
lighedstegn
mellem
et
lavere
radioaktivitetsniveau
(strilingsniveau)
og tilsvarende lavere doser, som personalet modtager. Doseme
beror siledes
ogsi
pi
de
metoder,
der anvendes,
f.eks.
{ernbetjent
udstyr over
for
manuel nedtagning.
Riss/DD
har pipeget, at
ulemperne
ved
en udskudt dekommissionering
synes
at vrere ganske omfattende. Denne
vurdering
er
ogsi
anfort
i
VVM-redegorelsen. Ved
at
velge
denne
model kan man kritiseres
for ikke
at overholde det internationale
princip
om,
at
hver
generation
bsr
>rydde op< efter sig
selv,
jf.
'Rio Declaration on Environment
and
Development',
1992,
principle
4:
>
environmental
protection shall
constitute an integral
part ofthe
development
process qnd cannot
be
considered
in
isolqtion
from
it<<.
Riso/DD har
ogsi
anfart,
at udskudt
dekommissionering
betyder et tab
af
de
medarbejdere, som
har et
unikt
kendskab
til
de
nukleare
anlregs
opbygning og
funktion.
Dette
er
ogsi
vurderingen
i
VVM-redegorelsen,
jf.
ogs6
afsnit
12
og
tilkendegivet
af
de
nukleare tilsynsmyndigheder.
Sivel
Risa/DD
som COWl-konsorliet
har
generelt peget
pi,
at
en
vigtig
forudsatning for
gennemforelsen af dekommissionering ud over specialviden om
strilingssikkerhed,
sikkerhed ved
radioaktivt
affald
m.v. ogsi
vil
v&re
et
indgiende
kendskab
til
de
konkrete
nukleare
anlrg.
Udskydes den
faktiske
dekommissionering
pA
ubestemt
tid,
vil
sA
https:/Arvww.retsinformation.dk/print
aspx?id=
1
00413
10t20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0012.png
41U2015
retsinformation.dk - 20021
BSF
48
godt
som
ingen viden om
de
nukleare
anlag
pi
Riso
vrre til
ridighed.
Dette
fordi
dekommissioneringen
i
Danmark
er
en
unik
og
enkeltstiende
opgave,
da
vores nukleare
aktiviteter stort
set ophorer
med nedlukningen
af
de nukleare
an6g
pi
Riss.
Det ei
derfor neppe
sandsynligt, at man
her
i
landet
kan
ffl
uddannet
nye
eksperter
med kendskab
til
de nationale anlreg. Situationen
herhjemme
er
s6ledes
ogsfl anderledes
fra
lande
med
mange
nukleare
unirg
og
pigiende
nukleare
aktiviteter, hvor
en
beslutning
om
at vente med at
dekommissionere
et bestemt
anhg
ikke indebrrer
et
tilsvarende videntab.
Riso/DD
og
COWl-konsortiet
har endvidere
understreget, at
man
ikke
ved
at
beslutte sig
for
en
udskudt dekommissionering
blot
kan
vrlge
at
lade de nukleare
anhg
stA,
som
de
er
'med en
hangelis
om'.
NAr
anlreggene
ikke
langere er
i
drift,
..
O"t
nodvendigt
at
bringe
dem
i
en
tilstand, hvor
de sikkerhedsmessigt
forsvarligt
kan
blive
st6ende.
F.eks. skal reaktorbrrendsel
(i
DRl's tilfalde,
jf.
ogsi
afsnit
2)
og unodvendigt udstyr og kredslob
fiernes, ekstra beskyttelsesforanstaltninger
etableres
hvor
nodvendigt,
ibninger
til
reaktoren
forsegles
m.v. Dette
skal gores uanset,
om
anhggene
efterfolgende
nedtageslller
ei.
Derefter
mi
der
tages
yderligere
foranstaltninger.
Anlaggene
og
de
dertil
hsrende
bygninger skal overviges
og
i
begrrenset
omfang vedligeholdes
indtil
en
nedtagning,
og
der skal
ske
en
lsbende
kontrol,
herunder
kontrol
af
radioaktivitetsniveauet.
Udskudt dekommissionering
vil
ogsi
vare
forbundet
med
et
krav
til
sarligt
vedligehold
af
f.eks.
reaktorkraner.
I
modsat
fald
skal
der
forud
for
nedtagning investeres
i
nye
kraner.
Ogsi
el-
og
vandforsyningen
mi
lobende vedligeholdes.
For
at undg6
farlig
trring mi
man
sikre
de
nodvendige
udluftningsfaciliteter,
fugtighedskontrol
og
opvarmning. Med jrevne mellemrum (forventelig-t
ca.
hvert 20.
itr) skal der ske
en
gennemgribende
renovering af anlaggene/bygningerne,
Endelig har
de
nukleare tilsynsmyndigheder
med hensyn
til
en
udskudt dekommissionering
tilkendegivet,
at dette
forudsetter
en
godkendelse
fra
tilsynsmyndighedeme
pi
baggrund
af
en
ansogning, der dokumenterer, at
Riso/DD
i
hele
udskydelsesperioden
kan sikre
den
nodvendige sikkerheds-
og
miljomressige forsvarlige tilstand
pi
de
nukleare
anhg.
10.
Organisation
af den
selvstandige
virlcsomhed
Dansk Dekommissionering
Virksomheden
DD
blev ved
Akt
58 221112000,jf.
ogsi
afsnit 2,
i
forste omgang oprettet som
en
direktion
med
sekretrerbistand.
Ved
Akt
160
28103
2001
blev
Risss nukleare
aktiviteter udskilt
i
en
serlig
afdeling,
Riss
Dekommissionering
(RD),
under Riso
med
henblik
pi
at
fremme
overdragelsen
af
de samlede
afviklingsaktiviteter
til
DD.
I
forlrengelse
af
en
beslutning om at fremme
en
dekommissionering
vil
ansvaret
for
de
nukleare
anleg blive
overdraget
fra
Riso
til
DD
(under
forudsrtning
af
godkendelse
fra
de
nukleare tilsynsmyndigheder). Samtidig
vil
RD
blive
endeligt
udskilt
fra
Riss
og
indg6
i
DD,
som
herefter
etableres som
en
selvstrendig
virksomhed
under
Videnskabsministeriet.
DD
fir
som
anlagsindehaver
ansvaret
for
at
planhgge
og
foresti
dekommissioneringen
af
de nukleare
anlag
og
vil
tillige
have ansvaret
for
behandling
og
midlertidig
lagring af alt
radioaktivt affald
i
Danmark.
ansvarsoverdragelse.
Ansogningen
kan
behandles
af
de
nukleare
tilsynsmyndigheder
med henblik
pi
deres
godkendelse,
hvis
Folketinget
giver
sit
samtykke
til
beslutningsforslaget.
Indtil
dekommissioneringen
af
de enkelte anlng er afsluttet,
vil
der
ogsi
vare
en
pligt
til
at vedligeholde
og overvige
de nukleare
anlag. DD
vil
v&re
ansvarlig herfor over
for
de
nukleare tilsynsmyndigheder.
Der
er
udarbejdet
en
ansogning
om
den
fornodne
Der
vil
til
virksomheden
vrre
knyttet
en
rckke
stabs-
og
stottefunktioner.
DD
adskiller sig
fra
ovrige
virksomheder ved
de
nukleare
sikkerhedskrav
knyttet
til
dekommissioneringen
og
de
helsefysiske
krav
til
overvigning
af
sivel
nedbrydning
som
omegnsmiljoet,
jf.
ogsi
generelt
afsnit
13.
DD
fir
til
det
formil
overfart
den
nodvendige
ekspertise med kendskab
til
de
nukleare
anlag,
radioaktivt affald
og
helsefysik,
som
p.t. ligger
i
regi
af
RD.
Derudover skal
DD
rumme
en
projektorganisation,
der
kan
planhgge
og
gennemfore de enkelte delprojekter.
COWl-konsortiet
har
i
sin
lurdering
pipeget,
at
DD
principielt
er
egnet
til
at
foresti
dekommissioneringen,
men at der
er behov
for tilforsel af
kompetencer
inden
for
planlaegning
og
styring
af
slane
anlregsprojekter
samt
kontrahering
og
gennemforelse
af
udbudsforretninger.
DD
er enig
i
denne
vurdering
og har
pipeget,
at den
nodvendige kompetencetilfiorsel
vil
ske
i
forlengelse
af
et
samtykke
til
at
fremme
dekommissioneringen.
I
den
forbindelse
forventer
DD ogsi
at trekke
pi
bistand
fra
Statens
Forsknings-
og
Uddannelsesbygninger,
hvilket COWl-konsortiet ogsi
har
fremhevet
hensigtsmassigheden
af.
Endelig
har Riss/DD
vurderet,
at
der
vil
vare
skonomiske fordele
ved
et
tat
samarbejde
med
Riss om
en
rrkke
daglige
administrative opgaver.
Samarbejdet
vil
blive
formaliseret
i
en
service-
og
samarbejdsaftale,
der efter
behov
kan
gores
til
genstand
for
genforhandling.
I
l.
Okonomiske
forhold
omkring
en
dekommissionering
De okonomiske
forhold
ved
en dekommissionering
hurtigst
muligt,
sidan at
arealerne
af
de nukleare tilsynsmyndigheder kan
frigives
til
ubegrrenset
brug
inden
for
en
tidshorisont
pfl
op
tll20
Fn
(med
hhv.
1l
og
20
6r som
de
to
yderpunkter,
jf.
ogsi
afsnit
8),
kan illustreres ved to teoretiske
regneeksempler, baseret
pA
forskellige forudsptninger,
som
viser
scenariets to
yderpunkter.
Et2O-irigt
forlob,
mio.
kr.,2003
prisniveau.
https
://www.retsi
nform
ation.dk/pri nt.aspx?id=
1
0Ml
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0013.png
u3t2015
Drift,
vagtordning og
vedligehold m.v.
12
retsinformation.dk - 20021
BSF
48
I2
I2
2
12
2
t2
12
l2
I2
t2
t2
T2
2
l2
9
9
7
'7
6
Planlagnings-,
nedbrydnings- og
investerings
omkoshinger
76
64
45
45
45
38
38
38
38
38
76
76
68
68
68
18
l8
13
l0
9
Omkostninger
i
alt
88
76
57
f/
57
50
50
50
50
50
88
88
80
80
30
2'7
z7
20
17
l5
RDs eksempel
er
opregnetfra
2001-priser
dr.
til
2003-priser.
I
til
+l-
el<semplet
er driften
af
en
affaldshdndteringsstationfinansieret
i
20
Riso opgor standardafvigelsen
i
regneeksemplet
er saledes
ca.I.l20
mio. kr.
ca. 830
mio.
kr.
340
mio. kr.,
svarende
+l-
340
mio. kr. Med
tll
en
realrente
pe3,5o/o er
nutidsverdien
ca.3lo/o.
De
samlede
omkostninger
i
2003_priser
i
2003
priser af
den samlede
omkostning
pi
Risos udredningsrapport
fra marts
2001,
jf.
ogs6
afsnit
2,
begyndelsen
af
2002
blev
konsolideret med en
usikkerhedsberegning.
I
eksemplet
er
dekommissioneringen
tilrettelagt
sflledes,
at
man
i
videst
muligt
omfang
anvender
de
personaleressourcer,
som
allerede
er
til
r$dighed
for
Riss
Dekommissionering
og
derudover
supplerer med eksterne ressourcer.
Regneeksemplet
vedrorende det forste yderpunkt,
20
6r,
er baseret
som
i
Et
ll-irigt
forlob,
mio.
kr.,2003
prisniveau.
2003
2004 200s 2006
2007
2008
2009
201
0
201
l
20t2
2013
Investeringsomkos
tninger
t2
2
2
35
t8
5
8
0
I
16
Nedbrydnin
gsomkostnin ger 28
56
-)l
45
42
24
24
l9
8
28
Driftsomkostninger
64
59
56
56
58
56
JI
>l
50
42
39
Omkostninger i alt
104
t6
Lno
03
135
106
8I
84
69
5t
83
finansiereti
lI
COWl-konsortiets
eksempel
er
opregnet
dr.
fra
2002-priser
til
2003-priser.
I
eksemplet
er driften
af
en
affaldshdndteringsstation
COWl-konsortiet
opgor usikkerheden
i
regneeksemplet
til +l-
170
mio. kr.,
svarende
til
ca.
l7o/o.
De
samlede omkostninger
i
2003-priser er
s6ledes ca. 7.020
mio.
kr.
+l-
170
mio. kr. Med
en
realrente
ph
3,5o/o
er
nutidsverdien af
den samlede
omkostning
ca. 850
mio. kr. Ridgivers
opgorelse
af standardafvigelsen
er
pi
+l-
125
mio.
kr.,
svarende
tll
ca.
l3%o.
Regneeksemplet
vedrsrende
det
andet
yderpunkt,
1l ir, er
baseret
pe
COWl-konsorliets
gennemgang af
dekomissioneringsarbejdet.
I
eksemplet
er
dekommissioneringen
tilrettelagt siledes,
at
dekommissioneringen
gennemfores
hurtigst
muligt,
idet man supplerer
de
personaleressourcer, som
allerede
er
til
ridighed
for Riss
Dekommissionering, med
ekstra
eksteme ressourcer med
henblik
pi
en
fremrykning
af forlobet.
Som eksemplerne
viser, er der
grundlreggende enighed
mellem
Riss/DD og
COWl-konsortiet
om
niveauet
for
de
forventede
samlede
totalomkostninger.
Hvis
man ornregner
totalomkostningen ved
en
umiddelbar
pibegyndt
dekommissionering
i
faste
priser
efter
fordeling
pi
enkeltir
i
en projektperiode
til
en
nutidsvrrdi,
vil
det
generelt
vere
sidan, at
omkostningeme
milt i
nutidsverdi
vil
falde
jo
senere
i
forlobet
de
aflroldes,
jo
lengere
det samlede
forlob bliver
og
jo
hojere rentefod,
der
hgges
til
grund
for
beregningen.
forhngelse af
beslutningsforslaget
vil
Finansudvalget
fi
forelagt et planhgningsaktstykke med
henblik
pA
at tilvejebringe
hjemmel
til
aflroldelsen
af
udgifter
til
den
nodvendige detailplanlagning.
Herefter
vil
Finansudvalget
af
hensyn
til
gennemsigtigheden
i
omkostningsudviklingen,
jf.
ogsi
Akt
160
28103
200I,
fi
forelagt aktstykker
for
de
delprojekter,
som
pibegyndes.
Heri
vil
blive
redegjort
for
de
okonomiske konsekvenser
af
den
konkrete
afuiklingsopgave, herunder
de
usikkerheder
som
vil
vare
forbundet dermed.
Det
bemarkes, at opdelingen
pA
enkelprojekter
endnu
ikke
kan angives,
da dette
vil
bero
pi
detailplanlagningen.
I
I2.
I/VM-tilladelse
https:/Aruww.retsinform ation dk/print.aspx?id=
1
00413
12/20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0014.png
41312015
retsinformation.dk - 20021
BSF
48
851337
Efter
Ridsdirektiv nt.
lE@F
af
27
.
juni
I
985
med
senere
aendringer,
om r,urdering af visse
offentlige
og
private projekters
I
dekommissioneringen
af
de nukleare
anlreg
pi
Riso
forudsrette
en
forudgAende
dansk
ret
ved
Miljoministeriets
samlebekendtgorelse
gnmg.
rv.
428
af
2.
juni
l9b9
om
Herefter skal forslag
til
retningslinier ved
nyanlag
og ved
vresentlige
rndringer af
bestiende anlng, der
kan
sidestilles
med
nyanlreg,
ledsages
af
en
WM-redegorelse.
Af
bilag
I til
ovennpvnte
bekendtgorelse
fremlar
det
udtrykkeligt,
at:
>kernekrafnrerker og andre kraftreaktorer, herunder
demontering
og nedlukning
af sidanne
kernellrafnrerker
eller
reaktorer
(bortset
fra
forslcningsanlag
til fremstitling
og
forarbejdning
aj
spalteltge
og-feittle
stoffer, hvis
maksimumskapacitet
ikke
overstiger
I
kW vedvarende termiskydelse)<
vil
vrere
omfattet
af
WM-pligt.
Dekommissioneringsprojektet
er
hereiter
generelt
omfattet
af
VVM-pligten.
WM-proces
for
det
konkrete
projekt
i
regi
af
HUR
som
regionplanmyndighed.
primo
2002har projektet
veret
i
forste
offentlige horing
pA
baggrund
af
et debatopleg
mid
det
formil
at inOtaiae ideer
og
forslag
til
planlagningen.
Pi
baggrund
heraf
og
i
samarbejde
med
Riso/l
D
og
Oe
nukteare
tilsynsmyndigheder har
HUR uJarbejdJ
et
Som
nrvnt i
afsnit
7
blev
der
igangsat en
endeligt forslag
til
regionplantillag,
inklusive
hovedkonklusioner:
o
De
samlede myndighedsmressige
en
WM-redegsrelse.
I
WM-red.grrJr.tt
drages
bl.a.
foigende
initiativer,
som
vil
vrere
en
vrsentlig
del af
den
forestiende
dekommissioneringsopgave,
vil
sikre,
at opgaven
sivel
organisatorisk
som
miljo-
og sikkerhedsmassigt
vil
foreg6
forsvarlig
m6de.
o
Der
er
ikke ud fra
en
pi
miljo-
og
sikkerhedsmessig betragtning noget,
der
umiddelbart taler
for
en
sekventiel
og
lrengerevarende
nedbrydning,
men man
kan
vrelge
at
nedbryde anlaggene delvist parallelt. Herved
opn6r man den
hurtigst
mulige
totale nedbrydning
og
samtidig
opn6s
en
fleksibel rg
optimal udnyttelse
af
mandskabsr".rori""r.
Andre
tidsrammer
for
dekommissionering
end den
hurtigst mulige
vil
ikke
rendre
vasentligt
i
de
miljo-
og sikkerhedsmassige
konsekvenser.
gennemforelse af dekommissioneringen
af
de
nukleare
anhg,
herunder affaldsh6ndtering,
jf.
ogsi
generelt
afsnit
III, vil
foregi
p6'mlljo-
og
sikkerhedsmessig
forsvarlig
vis. AffaldshiLndteringen
vil
sikre,
at
radioaktivt
atfala
ikke
sammenblandes
med
det
konventionelle
affald,
der skal
bortskaffes
uden
for
Riso.
Midlertidig
lagring
af
radioaktivt affald
pi
Riso-omr6det
er
ikke
et
risikoelement.
.
Den praktiske
r
Der
er
ingen indlysende alternativer
til
dekommissioneringen af
de
nukleare
anlngpi
Riso,
og der er
ingen
miljomessige
fordele ved
at
udskyde dekommissioneringen, hverken hvad
angir
arbejds- og
omegnl-iljomeisige
forhold ellei
hvad
angir
affaldsmassige
forhold.
Deponering
pi
stedet
('entombment'),
jf.
ogsi
afsnit
9.1, kan
nappe
r
etfalrdiggares p.gr.a.
anlaggenes beliggenhed.
vil
ikke ud
fra
et
samfunds-
og
miljomessigt
synspunkt
vare
hensigtsmassigt atlade
de
nukleare
anlag hensti
i
en
lang
Anakke, for nedrivning
p6begyndes.
Dette
ikke
mindst
fordi
det
vil vare
muligt
at
udnytte
eksisterende
vid"n
og
uddannet personale,
hvis man
starter
dekommissioneringen
kort
tid
efter lukningen af
de
nukleare
anleg
og
gennemforer
o
Det
hele nedbrydningsprocessen
fortlobende.
Ovennevnte forslag
til
regionplantilhg,
inklusive WM-redegorelse, er
underkastet
en
ny
offentlig
haring. Herefter
vil
en
endelig
WM-tilladelse
kunne gives under
forudsatning
af,
at
Folketinget
tilslutter sig
et
dekommissionerlngskoncept,
som
ligger inden
for
rammerne
af
den udarbejdede
WM-redegsrelse.
Forst
da
vil
en dekommissionering
af
de nukleare
anlreg
pi
Riss
ud
fra
et
miljomassigt
synspunkt
kunne igangsattes.
Det
bemarkes
endelig
for
en
god
ordens
skyld,
at
en
selvstandig
WM-wrdering
mi
foretages
bAde
for
dekommissioneringsprojektet
og
for
etableringen af
et
slutdepot
for radioaktivt
affald,
13.
Ovrige sikkerheds-
og
miljomressigeforhold
generelt
ved
en
dekommissionering
jf.
ogsi
generelt
afsnit
17.
Den faktiske dekommissionering af
de
nukleare
anleg
pi
Riso
vil
vere
betinget af
en
WM-tilladelse
fra HUR,
jf.
ogsfl
afsnit
12,
af
konkrete
godkendelser
fra
de nukleare
tilsynsmyndigheder,
jf.
ogsi
afsnit
8,
samt
af
en EU-tilbagemelding
i
h"nhota
tit
EURATOM-traktatens artikel
37,
jf.
ogsi
afsnit
5.1.
Dertil
kan
tilfojes,
at
personalet,
befolkningen
og
omegnsmijoet
generelt
i
alle
faser
af
dekommissioneringen
naturligvis skal
vare
beskyttet
mod
farlige p6virkninger
fra
nedbrydningsprocissen
og
affaldshindteringen.
En nedbrydning
vil
derfor
ske
under
en
detaljeret
overvigning
af
bAde
arbejds- og
o-egn.-iljo,
som da
di
nukleare
anlngvar
i
drift. Formilet
er at
sikre,
at
strilingsp6virkningen
af
mennesker
og
miljo
holdes
sl
lavt-som praktisk
opnieligt
og
under alle
omstrndigheder
inden
for
de
tilladte
niveauer
som
fastlagt af
de
nukleare tilsynsmyndigheder.
De
for
en
sikkerheds-
og
miljomrssig fuldt
forsvarlig
dekommissionering nodvendige arbejdsparametre
er
skitseret
nedenfor.
Det forudsattes
naturligvis
generelt,
at
de
efterleves ved
en
dekommissionering,
uanset
valg
af
scenario.
For at
sikre
et
si
robust
beslutningsgrundlag som
muligt
fandt Videnskabsministeriet det
vigtigt
ogs6
at
fr
vurderet,
om
de
forskellige
tidsmassige
scenarier
for
dekommissionering,
jf.
ogsi
afsnit
7,
ville
indebare
miljomessige forskelle
af
betydning
for
httpsJ/www.retsinformation.dk/print.aspx?id=
1
0Ml
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0015.png
41312015
retsinformation.dk - 20021
BSF
48
det endelige
valg
afscenario.
Hovedkonklusionerne
er
ligeledes
skitseret nedenfor.
I
3.
L
Arbej dsmilj
omes
sige
forhold
Mens
de
nukleare
anlreg
pi
Riss
var
i
drift,
blev
det
til
anleggene knyttede personale udsat
for
en
strfilingspivirkning, der
ld
betydeligt under
de
tilladte
gransevrerdier.
Ved
en
dekommissionering
vil
der
naturligvis
fortsat
arbejdes
ud
fri
et
princi!
om,
at
alle
strilingsdoser
skal
holdes
sA
lave
som
praktisk
opnfreligt
og
vasentligt
under
dosisgrrenserne
i
henhold
til
glldende
principper for
strilingsbeskyttelse.
pi
Under hele projektet
dekommissioneringsscenario.
F.eks.
vil
der
i
situationer,
hvor
der kan
optradi
hoje
kontaminationsniveauer,
blive brugt
specialudstyr
for
at
nedsette
den
eksponering,
som personalet udsrettes
for.
uanset
valg
der
blive
foretaget lsbende overv6gning
og
kontrol
for
at
holde
strilingen,
som
personalet udsattes
for,
passende
lal4
niveau
(ifolge Riss
forventeligt
et
max.
l0-20o/o
af
dosisgranseme).
Dette
gor sig
naturligvis
galdende
vil
af
pi
striltgs-
og
Det bemarkes endvidere,
at der som
ved al
anden
nedbrydning af bygninger
og
tekniske installationer
vil
vere
en
risiko
for bl.a.
stoj
og stovdannelse.
Dette
vil
naturligvis blive
sogt
minimeret ud fra arbejdsmiljomassige
hensyn.
I
3.
2.
Omegnsmilj
omressige
Jbrhold
Mens
de
nukleare
anlngph
Riso var
i
drift,
var
der
kun
marginal
pivirkning
af
omegnsmiljoet.
Ved
en dekommissionering
vil
grundlaget
for
detailplanlregningen
vrere
bedst
mulig
strilingsbeskyttelse
af befolkningen.
Eventuelle
udslip
skal holdes
silave
som
muligt
og
under
alle
omstandigheder lavere
end de
af myndighederne
fastsatte udslipsgrrenser.
Dette
sikres
ved
en
lsbende
monitorering
af
bide udslip
til
omgivelserne
og
af
en
eventuel forurening
deraf.
reduceret.
I
driftssituationen var
der som
ved alle nukleare
anhg
en
teoretisk
risiko for
et
alvorligt
uheld,
der
i
verste
fald kunne
udsrette den
nrermestboende
befolkning for
store doser.
Under
en
dekommissionering
vil
der
i
vprste fald kun
ske
en
udledning af
meget
smi
mrngder af
radioaktive stoffer.
Det
forventes
endvidere,
at
udledningerne
til
omegnsmiljoer under
dekommissioneringen
vil
vrre
vesentligt
mindre
end
i
driftssituationen.
Efter at
de
nukleare
anlag ikke
lrengere
er
i
drift,
er risikoen
for
uheld med
konsekvenser
for
omegnen
kraftigt
Under hele projektet
vil
der som
led
i
den almindelige
overvigning
blive
foretaget
kontinuerlige
milinger
af
udledninger
af
radioaktive stoffer
fra
de
nukleare anlag
pi
Riso
med
henblik
pi
fortsat
at holde
udslip af radioaktive stoffer
til
omgivelserne
under de
af
myndighederne
tilladte
gr&nsev&rdier.
Endvidere
vil
der
blive udfort
et
omfattende mflleprogram
i
omegnsmiljoet
med det
form6l
at
kontrollere,
at der
ikke
pA
lang sigt akkumuleres radioaktive stoffer
i
miljoet.
Endelig
bemerkes
det, at
der
ved nedbrydningen
vil
fremkomme betydelige
mengder af
inaktivt
affald.
Dette
affald
vil
efter
en
aktivitetskontrol
blive
sorteret
og
bortskaffet
i
overensstemmelse
med de almindelige regelset
herfor
i
kommunalt
regi.
De
nodvendige undersogelser
til
konstatering
af, at
der
ikke
forekommer almindelig
jordforurening,
vil
naturligvis
ogsi
blive
foretaget.
I
3.
3.
B
eredskabsmessige
forhold
Mens
de
nukleare
anlag
pi
Riss var
i
drift,
har
bide
ansvaret
for
det
interne helsefysiske beredskab (forebyggelse
af
eventuelle
uheld
pA
de nukleare
anlreg alene
med
konsekvenser
inden
for
Riss-omrAdet)
og
ansvaret
for
opgaver
i
det
landsdakkende
atomberedskab
under
Beredskabsstyrelsen
(varetagelse
af
funktioner
ved
eventuelle
uheld
pi
de
nukleare
anlag
med
konsekvenser uden
for Riso-omridet
eller uheld
pA
udenlandske
nukleare
anlreg)
ligget
hos Riso.
Disse
funktioner
vil
blive
opretholdt
ved
en
dekommissionering med
en
delvis andret
ansvarsfordeling. Under
forudsetning
af
de
nukleare tilsynsmyndigheders
godkendelse
vil
ansvaret
for
det
fsrstnavnte
beredskab
siledes
overgi
fra Riso
til
DD,
idet Riss
dog fortsat
vil
stille
personale
til
ridighed
f,eks.
til
en
vagtordning
for
helsefysikere.
Ogsi
portvagtfunktionen
vil
fortsat
henhore
under Riso.
Ansvaret
for
opgaver
i
det
landsdakkende
atomberedskab
forbliver
pi
Riso
ogsi
efter
en
overdragelse
af
ansvaret
for
de
nukleare
anlag
fra Riso
til
DD. DD
vil
dog
stille
personale
til
ridighed
f.eks.
til
evt.
milinger
af
striling
og
radioaktivitet
uden
for Riss-
omridet.
13.4.
Miljomressige
konsekvenser
af valg af tidsmessigt scenario
Som
oven
for
nzevnt
fandt
Videnskabsministeriet det
vigtigt
at
fi
vurderet,
om
der
var
miljomrsige
forskelle
i
de forskellige
tidsmrssige
dekommissioneringsscenarier,
som
kunne have
betydning
for
det
endelige
valg
af
scenario.
Riso og
WM-
redegorelsen
har
konkluderet,
at dette
ikke
vil
vrre
tilfreldet. For
det
forste er
der
forventeligt
kun
en
marginal forskel
pi
den
striling,
som personalet
vil
blive
udsat
for. For
det
andet
er der ingen forskel
pA de
potentielle
doser
fra
eventuelle
drift-
og
udslipsuheld, som
befolkningen udsattes
for.
Dette p.gr.a. den store dominans
af
langlivede radioaktive stoffer
i
dosisbilledet.
For
det
tredje andres
mrengden
af
radioaktivt affald ikke
vrsentligt
ved
at
udstrrekke dekommissioneringen over
langere
tid,
da
koncentrationerne
i
affaldet nok
vil
v&re
lavere, men
fortsat ligge over frigivelseskoncentrationerne.
https:/A,vww.retsinformation.dk/ori
nt.asox?id=
1
0M1
3
14t20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0016.png
retsinformation.dk - 20021
BSF 48
I
4.
Det
landsdrekkende atomberedskab
og
sundhedsministeren
regler for
tilfalde
af
uheld
i
de
nukleare
anlreg,
herunder
for
redningsberedskabets
virke
i
forhold
til
de
avtige myndigheder, der
indgir
i
beredskabet.
Det
overordnede ansvar
for
planhgningen og
ledelsen
af
det
landsdckkende
atomberedskab
inden
for
redningsberedskabet
blev
i
1988 delegeret
til
Beredskibssryrelsen.
redningsberedskabets
organisation
i
I
medfor
af
beredskabsloven,
jf.
LBK
rc.
912
af 2.
oktober
2000,
fastsatter
indenrigs-
anhg i
drift
har
Riso
i
sagens
natur haft
en
ganske
srerlig forpligtelse
i
forhold
til
deltagelse
i
det
landsdekkende
atomberedskab.
F.eks. fremg6r
det
af
Beredskabsityrelsens
,rptoi
/or
det
landsdrekkende
qtomberedskab<<,2001,
at
der
pi
Riso
oprettes
en teknisk
beredskabstjeneste,
der
fii
til
form6l at
bist6
den
centrale
beredskabstjeneste.
Endvidere har Danmark
indgiet
bilaterale aftaler med
en
rakke
nabolande om
varsling
i
tilfalde
af
atomkraftuheld.
Det indeberer f.eks.
etableringen
af
et permanent
milesystem med
1l
landsdakkende malestationer.
Riso
er
i
den
forbindelse ansvarlig
for
drift
og
overvigning
af
dette mflresystem.
Dekommissioneringen
af
de
nukleare
anlreg
nukleare
anleg)
fra 2001.
Som
indehaver
gennem
40
6r
af
de eneste
danske
nukleare
pi
Riso
pivirker
beredskabet
f.eks. ved uheld
pA
udenlandske
reaktorer. Dette fremgAr
ogsi
eksplicit af
strategien
for
det
nye
Riso
(eksklusive
de
ikke
de
generelle
forpligtelser, som
Riss har
i
forhold
til
III
Forhold
15.
vedrsrende slutdeponering af
radioaktivt
affald
aJ
dansk
Behovetfor
slutdeponering
radioaktivt affatd
henvises.
landet
radioaktilt
affald
og
andet
materiale
fra 40
6rs
drift af
nukleare anlng,
gennemforelse
af
pi
Riso
samt
fra
andre brugere
af
radioaktivt
materiale
(primrert
sundhedssektoren
og
industrien).
En
dekommissionering
af
de
nukleare
anlreg
pi
Riso
vil
indebrre
yderligere
affaldsmangder.
Dertil
kommer,
at d1r
ogs6
fremover
lsbende
vil
fremkomme radioaktivt
affald fra
sundhedssektoren
og industrien.
De
eksisterende mrengder
radioakt]vt
affald
p6
Riss
samt de
mengder,
som forventes produceret
ved
en dekommissionering, er beskrevet
i
Bilag
A,
hvortil
der
generelt
skal
Der
er
dag
her
forskningsprojekter
i
i
Da Folketinget
den
21.
december 1955 med vedtagelsen
af
Lov
om
en atomenergikommission godkendte,
at
der
skulle
foreg6
nukleare aktiviteter
i
Danmark, indebar dette
ogsi
en
accept
af
produktion
af
radioaktivl affald.
Ved
at
fremme
en
dekommissionering
lsfter
man ansvaret
for
at
rydde
op
efter
disse
nukleare anleg.
En
igangsattelse
af
dekommissioneringen
af
de nukleare
anleg
pi
Riso er ikke
betinget
af,
at
der
er truffet beslutring
om
slutdeponering
af radioaktivt affald,
da det
affald,
som
genereres
under dekommissioneringen, fortsat
kan
oplagres
midleri'idigt
pi
Riso efter
en
kapacitetsudvidelse
af
de
eksisterende
opbevaringsfaciliteter.
Det er imidlertid
regeringens
holdning,
at
dJr
allerede
nu
bsr
tages
skridt
til
at
sikre
en
permanent losning
pi
affaldsproblemet,
da
det er regeringens
klare
opfattelse,
at
hver
generation
bor >rydde
op<
efter sig
selv.
Der
ses
i
teorien
at vnre
flere
handlingsmuligheder
affald
i
Danmark.
i
forhold
til
en
afklaring
af
sporgsmilet om
hindtering af
det radioaktive
Der
er
ikke
noget decideret
forbud mod
eksport
til
et
andet
land,
enten
i
form af
et
regionalt
depot etableret f.eks.
i
regi af
EU,
eller ved
indgielsen
af
6n
eller flere bilaterale aftaler
herom.
Regeringen
kan
dog
ikke
stotte en
sidan
losningsmodel vedrsrende dansk
lav-
og
mellemaktivt affald. For
det
fsrste
er
der
s6
vidt
vides ingen konkrete eksempler
pi,
at
man
i
sin
helhed
har
lost
et
nationalt affaldsproblem ved
at eksportere
affaldet. For
det
andet
vil
der
i
Danmark
som
nrvnt
ogs6
fremover
blive
produceret
radioaktivt affald fra
sundhedssektoren og
industrien. En
evt.
bilateral aftale med et
vestligt
land
om
at
aftage
vores affald
ville
i
givet fald
skulle
indgis
pi
lobende
,riker.
For
det tredje
anforer
Riso/DD,
at
man under
alle
omstendigheder
mi
formode,
at der
ved
en
eksport
ville pilobe
betydelige
transportudgiftlr
samt
udgifter
til
opbevaring
i
modtagerlandet, og
at
man
ville
skulle
indrette sig efter modtagerlandets acceptkriterier
m.v.
med
mulige merudgifter
til
ompakningtll
folge.
Den
teoretiske depotudredning
har
sAledes
konkluderet, at:
mellemaktive affald
ved
deponering
udenfor
Danmark<<.
>>det
neppe
vil
vnre
realistisk
at
bortskaffe
det
danske
lav-
og
Regeringens
holdning
er
i
overensstemmelse
med det
internationale
princip om, at
radioaktivt
affald
som hovedregel bor
bortskaffes
i
det
land,
hvori
det er produceret,
jf.
praamblen
til
Affaldskonventionen, hvor
det
i
litra
xi
er anfsrt,
at:
>>
Coivinced
that
the
radioactive
waste
should,
as
far
as is
compatible
with
the safety of such
material,
be disposed
in
the State
in which
it
was
generated,
whilst recognizing that,
in
certain
circumstances, safe and
fficient
management
of
spent
fuel
and
radioactive
waste
might
be
fostered through
agreements
qmong Contracting Parties
to
use
facilities in
one
of
them
for
the benefit
of
the
other
Parties,
particularly
where
waste
originates
/iom
joint
projects<<.
Serlige forhold gar
sig dog
grldende for
si
vidt angir
233
kg bestrilet forsogsbrrndsel,
der er
en
rest efter
undersogelser
udfort
pi
Risos
Hot Cell anlag
fra
midt
i
1960'erne
til
midt
i
1980'erne. Da
disse 233
kg uranbrandsel rummer
en
relativt
Jtor mrengde
langlivede
isotoper,
vil
der skulle stilles
srerlige
krav
til
en
slutdeponering
heraf. Sporgsmilet
om
en
slutdeponering
af
dette
httpsJArvww.retsinformation.dk/pri
nt.aspx?id=
1
0M13
15t20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0017.png
retsi
nformation. dk
-
2NZ
1
BSF 48
matena
vedrsre
forelag
fvente,
om
der
kan findes
en
eventuel
international
losning
pi
linie
med
de
tidligere
losninger
fra
Riss.
Nir
der foreligger en
afklaring
af
mulighederne
herfor,
vil
videnskabsministeren
16. Tidsmnssige
aspekter ved
dekommissionering
og
slutdeponering
Det
er som nrevnt regeringens
holdning,
at der nu
bar
tages
skridt
til
at
sikre
en
pernanent
losning
pA
affaldsproblemet.
En
rakke
tidsmessige
aspekter
ved dekommissionering
og
slutdeponering taler endvidere herfor:
Internationale erfaringer viser,
at der
m6 forventes
at
gA
en
betragtelig
tid
fra begyndelsen
af
planlegning
af
et
slutdepot
til,
at
et
depot
rent faktisk
opfores
og
tages
i
brug. Selv
hvis
hele
processen
er
problemfri,
og der
ikke
opstirlorsinkendeiaktoi"r,
tidshorisonten
for
start
til
slut
ph
ca.7-ll
6r
(Finland
og
Norge). Oplevei
man f.eks.
potiti.k"
pladivalgsproblemer,
bliver
",
slvel
tidshorisont
som
udgiftsniveau
uforudsigeligt
(Tyskland
og
Belgien).
De
internationale eksperter, som
foretog
en
peer
review af
Risos
oprindelige
udredningsrapport,
jf.
afsnit
2,
har
peget
ptt,
at
et
tidligt
kendskab
til,
hvordan
det
radioaktive
affald
skal
slutdep
at det
radioaktive
beholdere, som
kan
overfores
direkte
til
et
slutdepot
uden
g
("ompakning")
bestriling
af personale og
yderligere omkostninger.
Endvidere
peget
pi
fordelen
ved
at
klarlegge
principperne
for
en
national
strategi
for
hind
affald,
herunder
dette
affald.
Endelig
er det
vurderingen
i
WM-redegorelsen,
at
dekommissioneringen
ikke
kan
siges at
vrre
fuldstandig
gennemfart,
far
del
radioaktive affald herfra er
slutdeponeret.
17.
Processenfrem
mod
et
slutdepot
I
7.
I.
Processen
for
detailplanlegning
Sifremt
Folketinget
samtykker
i,
at
der
skal
tages
skridt
til
at sikre
en pefinanent
losning
pi
affaldsproblemet,
vil
regeringen
igangsrette
en
planhgning
heraf siledes,
at
en
rrekke elementer
afklares
og
samtankes. Neden
for
skitseres
de
primrre
"I"-"it.,
i
denne
planlegning. Det
vil
i
den forbindelse have den
hojeste
prioritet
at
sikre,
at
alle relevante
fornotO
afklares,
og
at
sikkerheds-,
miljomrssige
og
ovrige
hensyn
tages.
Regeringen
vil i
denne proces
udover
de
sikkerheds-
og
miljomressige
m.v. forhold
ogsi
legge
stor
vegt
pi
ibenhed
over
for
og
medinddragelse
af
Folketinget, befolkningen
samt
kommunale
og
andre myndigheder.
De
nsdvendige
processer
i
forhold
til
planlrgningen
lobende koordineret
mellem
en rakke
ministerier:
Indenrigs-
og
Sundhidsministeriet,
der
er
ressortministerium
for
den nukleare
lovgivning
og
de nukleare tilsynsmyndigheder,
Miljoministeriet,
der
er
ressortministerium
for
plan-
og
WM-lovgivning,
og
Videnskabsministeriet,
der er
ressortministerium
for
DD
og Riso.
vil
blive
Regeringen
vil
efter
srdvanlige
regler
soge de
bevilligende
myndigheders
tilslutning
med
denne
planhgning
m.v.
De
retlige
remmer
til
aflroldelse af
udgifter mv.
i
forbindelse
Det
tverministerielle
udvalg vedrsrende
affaldshindtering
har
bl.a. beskrevet
de
nuvrrende
retlige rammer
for
etablering
og
drift
af
et dansk slutdepot,
jf.
ogs6
afsnit
2.
Udvalget fandt
generelt, at den eksisterende danske
lovgivning
er
i
overensstemmelse med
internationale
forpligtelser
m.v.
Udvalget
vurderede endvidere
serligt
vedrorende
den
nukleare
lovgivning,
at
den nuverende
lovgivning formelt
set
er
tilstrakkelig
for
etableringen
af
et
dansk
slutdepot.
Samtidig
blev det
dog pipeget
dels,
at
hensigtsmissigheden
af
at
tilvejebringe
et
entydigt
hjemmelsgnrndlag
for
et
sidant
depot
bor
overvejes,
og
dels
aI
det
bar
overvejes, hvordan
og
i
hvilket
omfang
Folketinget, befolkningen
samt kommunale
og
andre
myndigheder skal inddrages
i
processen.
Tilsvarende synspunkter
fremgir
af
den
teoretiske depotudredning.
Regeringen
vil
pi
den baggrund
foranledige
en
vurdering
af
hensigtsmressigheden
af
eventuelle
rndringer
i
den
eksisterende
nukleare
lovgivning
med
henblik
pi
en
forehggelse
heraf
for
Folketinget,
i
forlangelse af
forelreggelsen vedrsrende forslag
til
fundamentale sikkerheds-
og
miljomressige m.v. principper,
jf.
nedenfor.
Med
hensyn
til
miljolovgivningen
r.urderede
udvalget, at
etableringen
af
et
dansk slutdepot
vil
vare
omfattet
af
WM-pligt.
WM-vurderingen
kan
gennemfores
p5 tre m6der:
1) regionplanmyndigheden udarbejder et
regionplantilleg,
2)
der
bliveitate
om
en
sikaldt
>>call
in>-sag, hvor
miljoministeren
overtager
regionplanmyndighedens befojelser, eller 3)
der
fremsaettes
et
forslag
til
anlagslov. En
WM-procedure
gennemfores uanset
fremgangsmide.
Det
betyder samtidig,
at
det
centrale
hensyn
til
en
offentlig
debat
vedrsrende
en
konkret placering af
et
slutdepot
tilgodeses uanset
valg
af losningsmodel.
WM-proceduren
sikrer,
at
offentligheden
og
bersrte myndigheder
skal inddrages
i
vurderingen af
et depots
indvirkning
pi
miljoet.
Det
tverministerielle udvalg
vedrorende affaldsh6ndtering
anbefalede,
at
det
bsr
vurderes,
hvilken
af
httpsJAruww.retsinformation.dk/print.aspx?id=
1
de
tre
ovenn&vnte
0M13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0018.png
4t3t20't5
retsinformation.dk - 20021
BSF 48
fremgangsmider
der
vil
vare
mest
hensigtsmressig
i
forbindelse med etableringen
af
et
slutdepot. Regeringen
vil
p6 baggrund
herafforanledige
en
vurdering
af,
hvilken
fremgangsmide
der
bor
anvendes,
heirnder
ogsa en
vurderinlg
af|ehovet
for
eventuel
ny lovgivning
med
henblik
pi
en
forelaggelse for
Folketinget,
i
forlangelse
af
forelreggelsen
vedrsrende forslag
sikkerheds-
og
miljomressige principper,
jf.
nedenfor. En
vesentlig
primis
i
denne
vi.ridering
ibenhed over
for
og
medinddragelse
af
Folketing,
befolkning
ru-t-ko-rnrlrrale
og andre
er
til
fundamentale
vil
ogs6
vere
at
sikre
storst
mulig
-yrrAigh"di..
Principp
for
affaldshdndtering
m.v.
En
grundlaggende forudsretning
for
at
kunne
ivrrksrette en
detailplanlegning
af
et
slutdepot
er at
opstille de
nodvendige
generelle
principper
for
og
krav
til
et
slutdepot, primrert
pA
det
nukleaie sikkerhedsmessige
o-ied..
Endvidere
vil
det
vrre
nodvendigt
at
definere
de
sikkerhedsniveauer, som
et
slutdepot skal
opfylde,
dvs.
hvilke kriterier
der
skal
opstilles med
henblik
p6
i
en
given
situation
at
minimere risikoen
for
doser
og skadevirkning
som
folge
af
udslip
af radioaktive
stoffer
fra
slutdepotet. Desuden
skal
den tidshonsont, inden
for
hvilken
dJpotet
skal
kuine
holde"sig
irrtukt,
afklares
samt
undersoges
om der
er
behov
for
at foretage regelmassige kontrolundersogelsei.
Heri
indgir
ogsi
en
stilliigtagen
til,
om
depotet
skal
konstrueres
pi
en
mide,
som med
storst
mulig
sandsynlighed
inden
for
den eksiJterende
viden
kai
Jkr",
ut fremtidige
generationer
ikke
pAfores
byrder
i
forhold
til
det deponerede
affald, hverken
som
folge
af
doser
fra aktivitetsudslip
eller
i
form"af
strilingspivirkning. For
at sikre
dette forventes
det
-
ud fra
affaldets
egenskaber-
it
depotet
skal kunne sikre mod
vesentlige
udslip af
aktivitet
i
flere hundrede
ir.
Herefter
tilbagevrrende aktivitet
-e ikt.
i
sig
selv,rdgor.
en
vasentlig risiko.
igangsette
en
udredning
af
ovenstiende forudsetninger
med henblik
pi
en
efterfolgende
foreleggelse for
Folketinget'
I
forelagg-elsen
vil
siledes
indgi
forslag
til
fundamentale sikkerheds- og
miljomassige prinJipper
for
dep-o-neringen
af
det
radioaktive
affald,
herunder
rekkefolge
for
fastlreggelse
af
indhold
og
overordnede-
prlnirpper
for^pladsvilg,
Regeringen
depotudformning
og sikkerhedsanalyser
mv.
Disse
principper
skal bl.a.
anvendes
til
senere at
definere konkrete
krav
til
pladsvalg og depotudformning. Endvidere
skal
det
pi
af
principperne
senere
defineres, hvorledes det skal dokumenteres,
at
sikkerhedsniveauerne
kan
og
vil
blive
op$rtai
laggrund
i
vil
forhold
til
et
konkret slutdepotprojekt.
Udarbejdelsen
af
regeringens
forslag
til
disse fundamentale sikkerheds-
og
miljomressige principper
mi
pi
grund
af
sagens
kompleksitet forventes at tage
ca.
2
6,r.
Tidsrammen
vil
bero p6,
hvor
hur-tigt man
kan udbygge
den
nsdvendfue
iaglige kapaiitet
vedrsrende slutdeponering af
radioaktivt lav-
og
mellemaktivt affald
hos
de
relevante
mynaig'heaer,
herunder-,srrtfut-Ae
n.ril"ur.
tilsynsmyndigheder.
herefter som
led
i
snsket
om
ibenhed over
for
og
medinddragelse
af
befolkningen, kommunale
og
andre
myndigheder
fremlagge
dette
forslag
i
en
6ben horingsproces.
Folketinget
vil
herefter kunne
prlsenteres
for
et
s6
robust
beslutningsgrundlag
som
muligt.
Regeringen
vil
17.2.
Detailplanlegning
af
et
slutdepot
NAr der er taget endelig
stilling
til
behovet
for ny
lovgivning og
denne
i
givet
fald
er gennemfbrt,
samt
n6r de
nodvendige
sikkerheds-
og miljomrssige
principper
for
deponeringen
af
det
radioaktive
affald
er
-fastsat,
kan
detailplan6gning
af
"et
slutdepot igangsrttes.
Denne
detailplanlagning
vil
bl.a.
indebrre,
at
der udarbejdes
konkrete forslag
til
depotkoncepter
og -lokaliseringer,
som
skal
leve
op
til
de
fastlagte
principper.
I
den forbindelse
mi
der
bl.a.
tages
stilling
til,
om ult uffuld
og
anaet
materiale
fan
placeres
i
samme slutdepot,
eller om
der
vil
vare
delmrengder, som
vil
kreve
serlige
losningsmodeller, f.eks. hindteringen
uf
tuilirrg,
(knust
ekstraheret
malm fra
forsog med
uranudvinding).
Dertil
kommer,
at der
mi
foretages et
valg af
den
foretrufne
depouyp"e:
Skal
der
f.eks.
vare
tale om
et
lukket eller
et 6bent
(reversibelt)
depot.
Et lukket
depot
betyder,
at
der
er
tale om
en
utilgengelig
konstruktion
(f.eks.
ved forsegling
med beton). Hermed
oges
sikkerheden.
Et
6beni depoi
indebrrer,
at der
efter
tul"inlg
o!
""
sikring
af
depotet
fortsat
relativt
let
vil
kunne
opnis
adgang
dertil.
Man kan siledes her fortsat
bftde
placere
radioaktivt
materiale
landskabet.
deri
og {erne
det igen.
Endvidere
skal
der
ogsi
tages
stilling
til,
om
depotet
skal konstruer".
ro-
et
vandmattet
eller
vandumettet
overfladenrrt
depot.
Endelig
mi
der
foretages
en afvejning
af, om
man snsker,
at et
depot skal
vare
synligt
i
Nir
bl.a.
disse
sporgsmAl
er
afklaret,
kan der
med
udgangspunkt
i
det
valgte
depotkoncept ivrerksattes
de
nodvendige
undersogelser med
henblik
pi
at
identificere
egnede
lokaliteter
til
etableringen af slutdepotet.
Derrprimere
opgave
vil
her
v&re
at
finde
6n
eller flere
lokaliteter,
som
pi
baggrund
af det
valgte depotkoncept
opfylder fastiatte
sikkeihedsmrt.i["
krav m.v.
PA
baggrund
af
forslag
til
depotkoncept
og
lokalisering
samt
resultaterne
fra
forelobige
WM-vurdering
og
horinger
som beskrevet
ovenfor.
sikkerhedsanalyser
gennemfores
en
vil
der
skulle
Nir
lokaliseringssporgsmAlet
er
afklaret,
vil
der
vrere
behov
for
mere
detaljerede pladsundersogelser
som baggrund
for
den
konkrete detailprojektering
af
slutdepotet
og
de
nye
sikkerhedsanalyser,
som
vil
v&re
en forudsatning
for
myndighedernes
godkendelse
af igangsrtning af
byggeprojektet. Inden
depotet tages
i
brug,
vil
myndighederne
skulle
udstede en
tilladelse
til
ibrugtagning,
og
forst
i
den
forbindelse
vil
der
blive
taget
endelig
stilling
til,
hvilke
typer
affald
der
kan tillades
anbragt
i
depotet.
https:/Aruww.retsinformation.dk/print.aspx?id=
1
00413
17t20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0019.png
41312015
retsinformation.dk
-
20021
BSF
48
Bilag
A
Affaldsmrengder -
eksisterende og
produceret
ved
dekommissionering
Det
danske
radioaktive affald
stammet dels
fra 40
rirs
drift afdc
nuklearc anlag og fra forskningsprojekter
Dertil
kommer
det
affald,
som den
fremtidige nedrivning
af
anleggene
pi
R.iss
vil
afstedkomme.
pi
Riss,
dels
fra
andre danske brugere
afradioaktive
materialer.
Afald
og andet
materialeJi"a
10 drs'
driJi
afnukleare
anlceg
ogJbrskningsprojelaer
pd
Riso
Riso/DDharoplyst,ataffaldetogandetmaterialefradriftenafanlaggeneogfra|orskningsprojekterbestirafca.1.000tromlermed
tomIermedlavaktiltpresset,fastaffald,ogca.300tromleIogandreaffaldsenhedermed|uStpakketmellemaktivtog/ellerlangIivetaffatd.
undersogelserne
udfort
rsotoper.
2'000
m3
affald' De ovenn&vnte
andre
affaldsenheder
indbefatter
et
mindre
antal
rusfri
beholdere indeholdende
233 kg.
bestrdlet
tbrsogsbrandsel,
der er
en
rest
efter
pi
Risos
Hot
cells-anlueg
fra midt
i
1960'eme
til
midt
i
1980'eme,
jf.
ogsi
generelt
Bilag B. Disse 233
kg
rummer
en
reiativt
stor
mangde langlivede
Udoverdissegodt5.000tromlerogandrea|faldsenhedereksistererderetvoluminost,menmegetlavaktivtmateria[eiformafca.4.700tonsekstrakonslesto
malm fra forsog i
begyndelsen
af
1980'eme
med
udvinding
af
uran fra malm fra Gronland. i
alt
3.400
m3.
Afald
stammendefra andre brugere af radioaktivt materiale
Riso
har efter aftale med Sundhedsstyrelsen
siden midt
i
1960'eme fungeret
som modtagestation
for affald fra
andre danske
brugere
afradioaktive
stoffer (hospitaler,
forskningslaboratorierogindustri).Riss/DDharoplyst,atdetmeSteerlavaktiVtogindgArsom30-40o%afovennavnte4.000trom|ermedpresset,fastaf1ald.Heilkommeret
strzrreantalbrugteradioaktivekilderafmegetforskelligartogaktivitetsindhold.Deersamletica.20tromlerogenkeltespecialenheder,svarendetilca.
Afald
som
10m3.
folge
af
den
fremtidige dekommissionerhtg
De indre
dele
af
de
nukleare anlag pfl Riso
er
under driften blevet
mere eller
mindre aktive,
og
nedrivningen
vil
derfor
medfsre
dannelse
af lav-
og
mellemaktivt affald
hovedsagelig
i
form af aluminium,
rustfri
stil,
stal,
bty
og beton.
Mangdernessigt
vurderer
Riss/DD,
at
der
vil
vere
tale
om
ca
1.200
tons,
svarende
til
ca.
I
200
,o3,
d.tt"
dog
behaftet
med
en
betydelig usikkerhed.
Bilag
B
Det
forskningsmessige udbytte af investeringen
i de
nukleare anrag
pi
Riso
Risoblevil956oprettetmeddetformilatsikreenfredeligudnyttelseafkemekraftbaseretpienbredtfundeIetnaturidenskabe1igogteknisk-videnskabeligrshhgsindsa$.
Mensrtanfofsatforentede,atatomkaftvillebtiveindfartiDanmark,blevdenuklearearrIagideforste1015irafRisoseksistensanvendttilekspernentelforskningmed
henblik
pi,
at
Riso kunne folge
med
i
den
hurtige
udvikling
af den nukleare
teknologi
Bl.a.
sogte man
at
udvikle
og undersoge
brendselselementer
til
krafheaktorer. Man fandt
hurtigt ud
af,
at
reaktoreme
(primert DR3)
var serdeles
velegnede
til
andre
formil.
Derfor
blev driften
af
reaktoreme
ogsi
efter
Folkefingsbeslutningen
i
19g5
om ikke
at
indfsre atomkraft i Danmark fortsat,
si
lenge
de
udgiorde
et
aktiv
for
forskningen
pA
Riso (DR2 blev dog
allerede
tukket
ned
i
1975).
Materialeforskning
Iser
DR3-reaktoren
har
veret
meget velegnet
til
dette
formal. Fra slutringen
af
1
960'eme
var forskningen
pi
dette omrAde etableret
blandt
den forende
i verden. I
perioden
I
960-2000
har ca.
I
.500
udenlandske forskere siledes
deltaget
i projekter
ved
DR3.
via
en
vedvarende
udvikling
og forbedring af insbumenteringen
ornking
reaktoren
var
det
muligt
at
fastholde
DR3
som en
facilitet,
der
var konkunencedygtig
med
dyreregenerationafreaktorer,opfortiUSAogFrankrigislutningenafl960'emespecielttitanvendelseafneutronertilmaterialeundersogelser.Defeblevmifbsteret'da
en
ny, langt
Risos DR3 reaktor
i
2000.
Brendsekelementer
i
arligtkomtilRisoiperioder|raenugetilenm6'nedforatudforeeksperimentervedDR3.RisosforendepositionpidetteomrideblevsAledesfastholdt,ligetilDR3
1992
blev udvalgt til
en
sikaldt
"Large
Scale
Facility"
med stotte fra
EU til
et
gesteforskerprogram. Det medforte,
at
omkring
90
udenlandske
forskere
Programmettiludviklingafbrandselselementertilsivelforsogsreaktorersomkrafreaktorerblevstartetil963isamarbejdemedHelsingorSkibsvarft.Dethavdetil
sikre
know-how
pA et
omrAde
afvital
betydning
i
forbindelse med driften af
atomreaktorer og
for
at
skabe
baggrund
for
en dansk
produktion af
brandselselementer
til
danske
ogudenlandskereaktorer.Programmetomfattedeb6deudviklingafproduktionsteknologi,bestr6IingsforsogiDR3-reaktorenogefterfolgendeundersogelseri
nodvendige
ekspertise
blev udviklet, og
der
blev
etableret en
produktion afbrandselselementer
til DR2
og
DR3. I
lobet
af
1980'eme blev
der
udviklet
en
ny
type
lavt-beriget
brandselselement
til
DR3.
Da
det nationale marked
udeblev,
resulterede arbejdet med
kaftreaktorbrandsel
aldrig i
en
storskala-produktion,
men undersogelsesprogrammet
omfattede
en
rrekke
intemationale projekter, hvor Riso
havde en ledende
rolle.
Afslutningen
af
dette
program
i
begyndelsen
af
1990'eme
medforte
ogsi
en
nedlukning
af
Hot
Cells
Ratlioalrtive isotoper og bestrdling
aJ
silicium
Produktionen afradioaktive isotoper blev
pibegyndt
allerede med
idriftsettelsen afDR2-reaktoren
i
1958.
Der
var tale om
kortlivede isotoper
til
danske
kunder
til
brug
i
medicin og industri, hvor halveringstiden var for
korl til,
at
isotopeme kunne
kobes
i
udlandet.
Risos isotoper blev fra
starten strerkt
eferspurgt
og
ved udgangen
af
196g, da
Riso
havde leveret
isotoper
i
I
0
5r,
var
det
blevet til
mere end
6.000
bestrAlinger.
Ved nedlukringen
af
DR2
i
I
975
blev produktionen
overfsrt
til DR3-reaktoren,
hvor
den
fbrsatte
pA
kommerciel
basis
indtil
2000.
EnaktiVitetafStorindustrielbetydningoga|okonomiskbetydningforRisovarbesti|ingafsiliciumtilhalvlederindustrien.Risobegyndtei1974denneaktivitetsaenmed
frmaet
Topsil.
Pi
baggrund afvoksende eftersporgsel blev produktionskapaciteten flere
gange oger.
Aktiviteten blev
ogsi
en
kommerciel
succes, der gav
Riso
en
indtagt
pA
l5
-
20
mio.
kr.
om
Sret
i
1990'erne
og
denned
et
rimcligt
bidrag
til
driftsudgifterne
ved DR3-reaktorcn.
Indirehe
udbyue
MangeafRisossfrkeomraderidagkanforestilbagctildenforskning,derblevetableretidefsrstel0
https:/Arww.retsinformation.dk/print
aspx?id=
1
0@13
l5arafRisoseksistensmedanvendelsenafdenuklcareanhs
F.eks.
18t20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0020.png
U3120'15
udspringer Risos
ekspertise p6
blevet
et
globaltvidencenter
rebinformation.dk - 20021
BSF
48
vin
inden
et
afbehovet for meteorologiske
og har
bidragetvrsentligt til
un
dansk
oaktiv skys
udbredelse
i
atnosferen.
Med
dette
udgangspunkt
er
Riso
ucces.
Risosforskningvedrorendeenergimaterialerogpolymermaterialerkanendviderefzresti1bagetiludnyttelsenafreaktormesneutonertilundersogelseafbflers
p6atomartniveau.Forskningenpidetteomrideopnaedeenintemationaltforendepositionogspi1ledeerrafgorenderol1eiforbindelsemedetableringenafforskningso6det
faststoflsik
i Danmark i begyndelsen
af
1960'eme.
En
vasentlig
del
afRisos forskning
vedrorende system-
og
teknologianalyse
baserer
sig
desuden
pi
analyser
af
samspillet
mellem
mennesker og
maskiner. Risos
ekspertise
blev udviklet
i
forbindelse
med
studier
afkontolrumsfunktionen for
nukleare
reaktorer.
Ekspertisen
benyttes
til
nu
at
fremme sikkerheden
i luftfart
og
skibsfht.
Endeligkannevnes,atRisosplanteforskning,deridagerbaseretp6modernebioteknologiskemetoder,harsitudspringistudierafsti1ingsp6virkningafplantersegenskab
og
har
fort til udvikling afnye
planteforedlings-teknologier.
ationalt
niveau
i
og
DR3-reaktoren,
at
investeringen
uddannelsesbidrag og
netvark.
ing for
n
ofthe
ivet
en
det
res
stor
I
starten
gjorde
denne
investering
det
mutgt
at
bringe
i Danmark.
Pi
sigt gjorde anlaggenes
generelle
Risos forskning vendte
sig
mod
mest
er
gennemfort
i
l99i
og200l
at
the
laboratories,,.
Riss
selv
el som
intemational forskning
i form
afresultater,
kompetencer og
kvalitet
sart
g.
dni"g
for
et
Bitag
C
Oversigt over
b
aggru
n
ds
materiale
L
Vejledning Nr.
9 om
Affildsdeponering,Miljostyrelsen,
1997.
2.
Decommissioning of
the
Nuclear Facilities
at Riso
National
Laboratory
-
Descriptions
and
Cost
Assessment,Nso,Februm
2001.
3.
Dekommissionering
af
Risos
nulcleare
anleg
-
wrdering
af opgaver og omkostninger
(dansk
sammenfatning),Nsa,Marts
2001.
4.
Alternativer til delammissionering
af
Risos
nuileare anleg,
Riss, Oktober
2001
5.
Revised
cost
6.
Estimatefor
the
Decommissioning of
the
Reactor
DR3,
Risa, Novernber 2001.
Riso,
Debatopleg
-
Dekommissionering af
de
nuHeare anleg
pd
HUR,
Januar
2002.
7. Teoretiskudredning
afde
tekniske
lvav til
et
dansk
slutdepotfor radioahivt
8.
Analyse
afald,DD,
Januar
2002.
af
del<ommissioneringsbudgettet,
DD
og
Lichtenberg
&
parfirers,
rev.
Februar
2002.
9'
Miliomessigeforskelle
mellem tidsmassige
scenarier
for
delammissionering af
d.e
nukleare anleg pd Riso-omrdd.et,Risa,
April
2002.
10. Task
2
'
Assessment
of decommissioning assignments
-
Technical
report
-
Decommissioning of
the nuclear
facilities
at
Risoe
Natbnal Laboratory,
CO.yg4,-
konsortiet. Juni 2002.
11. Task 3
-
Assessment
ofJinancial
risks
-
Technical
report
-
Decommissioning of
the nuclear
facilities
at
Risoe
National
Laboratory,COWl-konsortiel
Jwi2002.
12'
Task 4 -
Evaluation
of
permanent repository of radioactive
waste
- Technical
report
-
Decommissioning of
the nuclear
focilities
COWl-konsortiet,
Juni 2002.
at
Risoe
National
Laboratary,
13.Task2-Vurderingafmulighederneforudforelseafdekommissioneringsarbejdet-dansksammenfatning,COWl-konsortiet,
14. Task 3
Jum2002.
-
Vurdering af
olanomisk
usiklrerhed
-
dansk
sammenfaning,
COWl-konsortie!
Juni 2002.
15'
Task 4
Juni 2002.
-
Vurdering
afrapportert
>Teoretiskudredning
afde
tekniske
lvav til
et
dansk
slutdepotfor
radioaktivt
afald<
-
dansk sammenfatn
plg,
COWl-konsortie!
16.
Task
6.1 -
Konsolidering
af
Task
2,
i
og
4
- Overordnet sammenfatning,
COWl-konsortie!
Juni 2002.
2001
17.
Forslag
til
Regionplantilleg
til Regionplan
anleg,
HUP., August 2002.
for
Hovedstadsregionm
-
Retningslinier
og
WM-Redegorebe vedrorende delqtmmissionering
af
Risos
nuHeare
18.
Comparison of
Cost
Estimates,
CoWI-konsortie!
August 2002.
19.
Postponed
Decommissioning, Riso,
September
2002.
20.
Forslag
til
stralegifor
dekommissionering
afde
nukleare anleg
pd
Riso-omrddet,
DD,
September
2002.
DD's
strategi,
DD,
September
2002.
21.
Forslag til baggrundsrapport
til
22.
Arbejdspapir
om
Project Design
Base
(PDB)
-
Projelagrundlagfor
gennemforelse
afdekommissioneringsprojektet,DD,
September
2002.
23.
Final
Comments to the
report >NSOE
-
Poslponed Decommissioning<,
COWl-konsortie!
September
2002.
24.
Endelige
benrerlvtinger
til strategiplan,
COWl-konsortie!
September
2002.
25,
Arbeidspapir
om
Proiehgrundlagfor
gennemforelse af delommissioneringsprojeld.
Lovgivningsmessigerammer,COWl-konsortiet,
September
2002.
26.
Beslvivelse
af
de
retlige rammer
m.v.
for
den
umiddelbare
hd.ndtering
af affald under afviklingen af
de nulcleare
anleg
pd
Riso -
redegorelsefra
det
tvetministerielle udvalg,Indenigs-
og Sundhedsministerie!
Miljaministeriet
og
Ministeriet
for
Videnskab, Teknologi
og
Udvikling,
Oktober 2002.
https://www.retsinformation.dldpri
nt.aspx?id=
0@'1
3
1
19t20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503611_0021.png
4t3t2015
rebinformation.dk - 20021
BSF
48
Bilag D
Oversigt
over
hidtidige foreleggelser
for
Folketinget
l'
Ministerbrev af
25.maj2000 til
Milja-
og
Planlagningsudvalget -
oversendelse af
sauridspapir
vedr.
spm.
BV
(Alrn.
del
-
bilag
1l9l).
2.
Ministerbrev
af
18.
maj 2000
til
Miijo-
og Planlagningsudvalget -
oversendelse
af
svar
pi
spm
nr. sll-533
(AIrn.
del
-
bilag l
lgg).
bilag
1191).
3' Ministerbrev
af 28'
juni
2000
til
Miljo-
og
Planlagningsudvalget -
oversendelse af svm
pi
spm,
sdllet af
Lis
Greibe,
MF,
u:rder
samridet vedr.
spm.
BV
(A5a.
del
-
4'
Ministerbrev
af
29
'
septetber
2000
til
videnskabsudvalget
og
om ikke
at
genstarte
DR3-reaktoren
samt
invitation
til
msde om
oen
M
gningsudvalget -
oversendelse
af orienteringsbrev om
Risos bestyrelses
beslutring
5' Ministerbrev
af
10' oktober 2000 til videnskabsudvalget
og
Miljo-
og
Planlregningsudvalget -
oversendelse af
orienteringspapir
udarbejdet
pA
baggrund
af mode
om
den
videre
proces.
6.
Ministerbrev
af
21
.
november 2000 -
oversendelse
af
svar
7.
pi
spm.
nr.
I
og
2
($
19
-
bilag
6).
Akt
58
22/112000
om
oprettelsen af
DD.
8.
Ministerbrev
af
31.
januar 2001 -
oversendelse
af
svar
pA
spm.
fra Helen Beim,
MF,
vedrorende
uran.
9.
Ministerbrev
af
2. februar 2001
til
Videnskabsudvalget
og
10.
Ministerbrev af 20. februar
2001
I 1,
Ministerbrev
af
20.
marts
2001
Miljo-
og
Planlregringsudvalget -
oversendelse
af
diverse materiale.
til
Videnskabsudvalget
og
Miljo-
og
Planlegningsudvalget -
oversendelse
af
diverse materiale.
til
Videnskabsudvalget -
oversendelse af diverse materiale.
12'
Ministerbrev
af
23. mara 2001
til
Videnskabsudvalget -
oversendelse af
samridspapir vedr.
spm.
(Alrn.
J
del
-
bilag
196).
13.
Akt
160
28/03 2001 om viderefsrelse af
smal
DD-organisation m.v.,
inkl.
orientering
om
videre
proces.
14.
Ministerbrev af 21.
maj
2001
15.
til
Miljo-
og Planlagningsudvalget -
oversendelse
af
svar
pS
spm. nr.
320-327
(Alrn.
del
- bilag
967).
Ministerbrev
af
30' maj 2001
til
Videnskabsudvalget -
oversendelse
af forelobigt program for
besog
pi
Riso.
16.
Akt274
04/09 2001 om
fremrykning
af
udgifteme
til
retumering
af
brugte brandselselementer fra DR3-reaktoren.
17.
Ministerbrev
af
4.
september
2001
1
til
Finansudvalget -
oversendelse
af
svar
pi
spm.
nr.
1
($
19
-
bilag
16).
8.
Ministerbrev
af
14. september
2001
til
Finansudvalget -
oversendelse
af
svar
pA
spm.
nr.
2
($
l9
-
bilag
l
g).
19'
Ministerbrev
af
19. september
2001
til
Folketingets
Lov-
og Parlamentssekretariat
-
oversendelse
af
svar pA
spm. 53945.
20' Ministerbrev af
8.
februar 2001
til
Videnskabsudvalget og
Miljo-
og
Planlegningsudvalget -
oversendelse af diverse
materiale samt
orientering om
status.
2l'
Ministerbrw
af
24. aptt'2002 til
Videnskabsudvalge!
Miljo-
og Plantegningsudvalget
og
Finansudvalget -
oversendelse af
orientering
ombeslutring
om
udskydelse af forelaggelse
for
Folketinget.
22' Ministerbrev
af
27.
den
videre
oroces.
jwi2002
til Videnskabsudvalget,Miljo-
og
Planlregningsudvalget
og
Finansudvalget -
oversendelse
af
diverse materiale samt
orientering om
Bitag
E
Kort
over
de
nukleare
anleg
pi
Risromridet
'/
Artikel
37
har folgende
ord$d: "Hver
medlemsstat
mhver
form,
for
luftrum
"
forslme Kommissionen
med
alle ahnindelige oplysninger
vedrorende
planer
om
bor*leafelse
af
radioahirt
spild
i
at
det derved kan
afgores' om
iv@rl<s@ttelsen
af
dmne
plan
kan antages
at medfore
m
radioalrtiv kontarninering
af
m
anden medlemsstats
vande,
jord
eller
st<al
https:/Aitrww.retsi nformation.dk/print.aspx?id=
1
0@13
NN