Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 27
Offentligt
Vedr. DanThyr’s (Den Danske Jod- og Stofskifteundersøgelse)
foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg den 21. oktober 2014, kl.
15.00-15.15.
Deltagere til mødet fra DanThyr:
Torben Jørgensen, professor, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region
Hovedstaden
Hans Perrild, Klinikchef, Bispebjerg Hospital
Lone Banke Rasmussen, Seniorforsker, Fødevareinstituttet
Baggrund
Frem til 2000 hørte Danmark til et af de områder i verden, som havde jodmangel,
hvilket gav anledning til sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Jylland var hårdere ramt end
Østdanmark
Sundhedsmyndighederne besluttede at berige bordsalt og salt til bagværk med jod i
sommeren 2000
DanThyr gruppen blev nedsat i 1997 for at monitorere effekten efter de kriterier, som
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) havde udstukket. Monitorering er nødvendigt,
da en fødevareberigelsen med jod skal holde sig inden for snævre rammer for ikke at
skade mere end den gavner.
Her 14 år efter berigelsen er status som følger:
o
Forekomsten af forstørret skjoldbruskkirtel er faldet
o
Den generelle sygelighed af skjoldbruskkirtelsygdomme er faldet og der er sket
en udligning mellem Vest- og Østdanmark, men sygeligheden er fortsat for høj.
o
Efter en initial stigning i andelen med højt stofskifte, er denne sygdom på retur,
men langt fra nok endnu (se figur).
o
Umiddelbart efter berigelsen nåede befolkningen tæt på det niveau for
jodindtagelse, som WHO anbefaler, men inden for de seneste år er niveauet
faldet igen, så hele landet nu har mild jodmangel. Dette fald var ikke forventet
og kan skyldes en række faktorer, som har medført mindre jod i forskellige
fødevarer.
DanThyr gruppen foreslår således en øgning af jodberigelsen
o
Inden dette kan ske skal vi færdiggøre undersøgelse af sårbare grupper –
gravide og børn. Dette pågår.
Forespørgsel
På grund af øgningen af jodberigelsen og det faktum, at de positive virkninger af berigelsen er
ved at gå i stå foreslår DanThyr gruppen, at monitoreringen fortsætter i endnu en fire års
periode.