Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 25
Offentligt
Det er på tide at stofskiftepatienter bliver hørt
Derfor har jeg sammenfattet denne skrivelse, som jeg vil adressere til:
Sundhed.dk
Direktionen i Sundhedsstyrelsen; Else Smith og Jacob Cold
Formand for Dansk Thyroidea Selskab; DTS; Endokrinolog Laszlo Hegedüs
Klinisk Lektor; Steen Joop Bonnema
Speciallægeforeningens formand; Carl Johan F. Erichsen
Formand for praktiserende læger; Mads Henrik Koch
De 5 regionsformænd: Sophie Hæstorp Andersen, Ulla Astman, Bent Hansen, Carl Holst, Jens Stenbæk.
Sundhedsminister Nick Hækkerup
Sundhedspolitikernes ordførere – Kontorfuldmægtig Hanne Schmidt
Min stofskifteblog
Vedrørende orientering på sundhed.dk´s hjemmeside (23. oktober 2013), omkring behandling af lavt
stofskifte med T3, som man her på siden direkte fraråder:
Se kilde nederst i dokumentet (1).
Sundhed.dk skriver i orienteringen på deres hjemmeside;
Der har været debatteret om ”naturlige stofskiftehormoner” er bedre. Disse er ekstakter af svine-
skjoldbrugskirtler.
(Jeg undrer mig over at denne tekst, indeholder så amatøragtige fejl som at ordene
ekstrakter og skjoldbruskkirtel er stavet forkert).
Hvis det er specialister der har udtalt sig om den naturlige stofskiftemedicin, der er fremstillet af tørrede
skjoldbruskkirtler fra grise, så er det mere end tydeligt at de ikke ved nok om medicinen. Naturlige
stofskiftehormoner fra grise har eksisteret og har været anvendt uproblematisk til stor glæde for
stofskiftepatienter i mere end 100 år.
Sundhed.dk skriver også således om naturlige stofskifte hormoner i orienteringen;
De indeholder en for mennesket uhensigtsmæssig høj koncentration af T3 i forhold til T4. Det skal i den
forbindelse understreges at præparaterne Eltroxin og Euthyrox er fuldstændig identiske med den
menneskelige skjoldbrugskirtels eget hormon.
Det er ikke korrekt at præparaterne Eltroxin og Euthyrox, er fuldstændig identiske med den menneskelige
skjoldbruskkirtels eget hormon. For at kunne patentere de to omtalte præparater, er man nødt til at tilføre
hormonet en ekstra ”streng” og så kan man ikke længere kalde det ”identisk med menneskets eget hormon”.
Se kemikaliekodeforklaring nederst i dokumentet (2).
Det beskrives også i artiklen på sundhed.dk at:
Man får således automatisk tilført T3, når der behandles med T4.
Det er ikke korrekt at generalisere på den måde. For det forudsætter at kroppen kan konvertere/omdanne
prohormonet T4 til det aktive hormon T3. Postulatet gælder således kun for de patienter der ingen
konverteringsproblemer har (altså de der kan omdanne prohormonet T4 til det aktive hormon T3). Dette
postulat giver således et forvrænget billede af virkeligheden til de stofskiftepatienter, der søger hjælp til
deres stofskiftesygdom via jeres hjemmeside.
Vi lever i det 21. århundrede med veluddannede patienter, som ønsker at tage et medansvar for deres
helbred. Patienter ønsker at lægerne tager dem alvorligt og forventer at lægerne er lydhør overfor de
utallige, ulidelige og invaliderende symptomer, hos de af os der af en eller anden årsag ikke tåler den
gængse syntetiske medicin.
De fleste mennesker kender til begrebet hormonforstyrrende stoffer. I de senere år er myndigheder og
befolkningen blevet meget opmærksomme på at menneskekroppens stofskiftebalance, kan forstyrres af
syntetiske hormonforstyrrende stoffer i mad, husholdning og f.eks produkter til personlig pleje. Alligevel