Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 247
Offentligt
Egå den 2.2. 2015
Kære Sundhedsminister Nic Hækkerup
Sidste sommer offentliggjorde dagspressen, at fem års overlevelse med kræftsygdom for mænd er 54 % i
Danmark mod 74 % i f.eks. Norge. De tilsvarende tal for kvinder er 59 % i Danmark mod 84 % i Norge. Disse
tal taler deres tydelige sprog. Min første tanke var, at en del af forklaringen kan være omfanget af brugen
af ”samle-betegnelsen” funktionel lidelse som diagnose i Danmark i forhold til de øvrige nordiske lande,
hvor ”samle-betegnelsen” ikke bruges.
At det er en ”samle-betegnelse” og ikke en diagnose fremgår af et svar fra Sundhedsstyrelsen.
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/spm/971/svar/1154512/1398278/index.htm
En ”diagnose”, der ikke er anerkendt i WHO er uden kontrol. De mennesker, der får ”diagnosen” og som
måske fejldiagnosticeres og fejlbehandles, føres der ingen statistik over, fordi diagnosen ikke er godkendt i
WHO. Det fremgår af et svar fra Sundhedsministeren selv til Sundhedsudvalget.
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/suu/spm/185/svar/1179842/1432137.pdf
Denne store gruppe
mennesker (mellem 300.000 og 800.000 mennesker) står således uden for loven og er uden rettigheder.
Den 30.01 2015 skrev Jyllandsposten, at den dårligere prognose i Danmark skyldes for sen diagnosticering.
Min mistanke til funktionel lidelse lader sig således ikke længere fornægte.
Sundhedsministeren mener – som jeg har forstået det – at løsningen bl.a. er at efteruddanne de
praktiserende læger, således at de kan lære at stille diagnosen kræft i tide.
I en del år har jeg fulgt de diagnosticerings- og behandlingsprincipper, der udgår fra Forskningsklinikken for
Funktionelle Lidelser (FFL) – i dag kaldet Funktionelle Lidelser. Disse principper er bl.a. udmøntet i Dansk
Selskab for Almen Medicins (DSAM) vejledning vedrørende funktionelle lidelser. Heri kan man læse
følgende under diagnostik: ”Man bør overveje en funktionel lidelse, når patienten præsenterer
ukarakteristiske legemlige symptomer ….”.
Videre står: ”Symptommønstret er karakteriseret ved
tilstedeværelse af
mindst 3 samtidige symptomer
……”.
http://vejledninger.dsam.dk/funktionellelidelser/?mode=visKapitel&cid=652&gotoChapter=652
Af artiklen i Jyllandsposten fremgår, at en fjerdedel af patienter med kræft har
diffuse og vage symptomer,
og et eksempel beskrives indledningsvist i artiklen: ”En
øm skulder, af og til ondt i ryggen og en lidt større
trang til at ligge på langs på sofaen”.
Disse symptomer – smerter to forskellige steder i kroppen samt
træthed - kan være tegn på kræft. Jævnfør ovenstående vejledning fra DSAM kan nøjagtig de samme
symptomer være tegn på funktionel lidelse.
FFL har i en del år haft et omfattende undervisningsprogram for praktiserende læger i brugen af TERM-
modellen. TERM står for The Extended Reattribution and Management Model. På kurset lærer de
praktiserende læger ved hjælp af skuespillere at håndtere patienter med funktionelle lidelser. De lærer at
være ”gatekeepere”, således at patienterne ikke sendes til videre udredning i sundhedsvæsenet. De lærer
at stille diagnosen ved hjælp af blodprøver, måling af blodtryk og lignende. Kun ved objektive symptomer
kan patienterne sendes videre i sundhedssystemet. De lærer også, at patienterne er psykisk og ikke fysisk