PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 237
Offentligt

PLAN OG MILJØVURDERING FOR ETABLERING AF

SLUTDEPOT FOR DANSK LAV- OG MELLEMAKTIVT

AFFALD

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Baggrund ............................................................................................................2

1.1.

Planens formål og indhold .....................................................................2

1.2.

Miljøvurderingsproces ............................................................................3

1.2.1.

Scopingfase ........................................................................................3

1.2.2.

Den udarbejdede miljørapport ............................................................4

1.2.3.

Sammenfattende redegørelse ............................................................4

1.2.4.

Sideløbende processer .......................................................................5

1.2.5.

Efterfølgende faser .............................................................................5

2. Integrering af miljøhensyn ..................................................................................6

3. Offentlighedsfasen .............................................................................................6

3.1.

Indkomne høringssvar............................................................................7

3.1.6.

Danske høringssvar ............................................................................7

3.1.7.

Internationale høringssvar – Espoo ....................................................8

3.1.1.

Behandling af høringssvar ..................................................................8

3.2.

Overordnede temaer ..............................................................................9

3.2.1.

Ministeriets håndtering af processen ..................................................9

3.2.2.

Beskrivelse af affaldstyper ............................................................... 11

3.2.3.

Beskrivelse af depotet ...................................................................... 12

3.2.4.

Placering af depotet ......................................................................... 13

3.2.5.

Håndtering af affald .......................................................................... 14

3.2.6.

Detaljeringsgrad af plan og miljøvurdering ...................................... 15

3.2.7.

Socioøkonomiske konsekvenser ..................................................... 16

3.2.8.

Vurdering af seismisk aktivitet ......................................................... 20

3.2.9.

Afværgeforanstaltninger ................................................................... 21

3.2.10. Miljøvurdering af planens retningslinjer ........................................... 21

3.3.

Områdespecifikke høringssvar ........................................................... 26

3.3.1.

Bornholm .......................................................................................... 26

3.3.2.

Rødbyhavn ....................................................................................... 30

3.3.3.

Kertinge Mark ................................................................................... 33

3.3.4.

Thyholm ........................................................................................... 35

3.3.5.

Skive Vest og Thise ......................................................................... 36

3.3.6.

Risø .................................................................................................. 38

4. Alternativer ...................................................................................................... 41

4.1.

Seks alternative områder .................................................................... 41

4.2.

0-alternativ .......................................................................................... 41

4.3.

Valg af alternativ ................................................................................. 42

5. Overvågning .................................................................................................... 42

5.1.

Generelt .............................................................................................. 42

5.2.

Befolkning og sundhed ....................................................................... 42

Bilag 1 Oversigt over danske høringssvar

Bilag 2 Danske høringssvar

Bilag 3 Besvarelse af spørgsmål vedrørende transport- Bornholm

Bilag 4 Oversigt over Espoo-høringssvar

Bilag 5 Espoo-høringssvar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Baggrund

En tværministeriel arbejdsgruppe har haft i opdrag at undersøge tre mulige løsnin-

ger vedr. håndtering af det danske lav- og mellemaktive affald. En løsning med

slutdeponering af affaldet i Danmark, en løsning med etablering af et mellemlager i

Danmark og en løsning med eksport af alt affaldet.

Den 13. marts 2003 besluttede Folketinget, at afviklingen af de nukleare anlæg på

Forskningscenter Risø skulle fremmes hurtigst muligt. Folketinget besluttede sam-

tidig, at regeringen sideløbende med afviklingen skulle påbegynde udarbejdelsen

af et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald.

Forskningscenter Risø har, siden oprettelsen, fungeret som central opsamlingssta-

tion for alt radioaktivt affald i Danmark. Affaldet stammer fra forskningsaktiviteter på

Risø, sundhedssektoren og industrien. Det var hensigten med beslutningen i 2003,

at der sideløbende med afviklingen af de nukleare anlæg etableres et slutdepot,

der kan rumme affaldet fra afviklingen, det oplagrede radioaktive affald på Risø

samt det affald samfundet producerer i en årrække frem.

Beslutningsgrundlaget for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald beskri-

ver affaldstyper og mængder, de overordnede principper for beskyttelse af menne-

sker og miljøet, herunder sikkerhedskriterier og sikkerhedsanalyser, de overordne-

de principper for pladsvalg og depotudformning samt den videre proces. Beslut-

ningsgrundlaget blev afgivet til Folketinget i januar 2009 (Redegørelse nr. R 4).

Beslutningsgrundlaget ligger til grund for udarbejdelsen af plan for etablering af et

slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald..

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har som led i arbejdet i regi af den tvær-

ministerielle arbejdsgruppe sendt forslag til

”Plan og miljøvurdering for etablering af

slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald”

i offentlig høring, jf. § 8 i miljøvurde-

ringsloven. Miljøvurderingen har været fremlagt for offentligheden fra den 2. okto-

ber til den 5. december 2014.

1.1.

Planens formål og indhold

Planen omhandler alene den ene af de tre undersøgte muligheder nemlig et slut-

depot i Danmark for det danske lav- og mellemaktive affald.

Planen har til formål at fastlægge de overordnede rammer for placering og etable-

ring af et slutdepot, der skal rumme det danske lav- og mellemaktive affald. Planen

indeholder seks alternative placeringsmuligheder samt et 0-alternativ, som består

af en fortsat lagerløsning på Risø.

De seks mulige områder er:

1. Østermarie-Paradisbakkerne, Bornholms Regionskommune;

2. Rødbyhavn, Lolland Kommune;

3. Kertinge Mark, Kerteminde Kommune;

4. Hvidbjerg, Thyholm, Struer Kommune;

5. Thise, Salling, Skive Kommune og

6. Skive Vest, Skive Kommune.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Områdeafgrænsningen for alle lokaliteter er større end det areal, der er brug for til

et slutdepot (anslået 150 m x 150 m), og langt størstedelen af områderne skal så-

ledes ikke anvendes.

1.2.

Miljøvurderingsproces

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 939

af 03/07/2013, skal offentlige myndigheders planer og programmer, der fastlægger

rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, miljøvurderes, når myndighe-

den vurderer, at planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I

overensstemmelse hermed skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse som

formand for den tværministerielle arbejdsgruppe tilvejebringe en miljøvurdering af

planen.

De forskellige trin i miljøvurderingsprocessen for planen for et slutdepot gennem-

gås kort i det følgende.

1.2.1.

Scopingfase

I forbindelse med den indledende scoping af miljøvurderingen er de væsentligste

og overordnede miljøpåvirkninger valgt ud til nærmere behandling. Ifølge lovens §

4, stk. 3, skal berørte myndigheder høres, inden der træffes endelig afgørelse om

at gennemføre en miljøvurdering. Berørte myndigheder skal ligeledes, jf. lovens §

7, stk. 4, høres, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplys-

ninger, der skal indgå i miljørapporten.

På baggrund heraf blev berørte myndigheder m.fl. inviteret til at deltage i høringen

af scopingen, og havde i den forbindelse mulighed for at komme med forslag til

hvilke særlige forhold, der bør indgå i den efterfølgende miljørapport.

Desuden blev de tyske, polske og svenske myndigheder orienteret om planen, jf.

Espoo-konventionen i relation til eventuelle grænseoverskridende effekter, og fik

således også mulighed for at indsende bemærkninger til scopingen.

I forbindelse med høringen af scopingrapporten indkom 36 høringssvar fra følgen-

de myndigheder m.fl.:

Uddannelses- og Forskningsministeriet; Forsvarsministeriet; Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter; Kirkeministeriet; Økonomi- og Indenrigsministeriet; Kultur-

ministeriet; Beredskabsstyrelsen; Energistyrelsen; Kulturstyrelsen; Bornholms Mu-

seum; Holstebro Museum; Museum Lolland-Falster; Museum Salling; Østfyns Mu-

seer; Københavns Stift; Lolland-Falster Stift; Fyns Stift; Viborg Stift;

Brøndum-Hvidbjerg Menighedsråd (Skive Vest); Ibsker Menighedsråd; Bornholms

Provsti; Region Syddanmark; Region Hovedstaden; Struer Kommune; Skive

Kommune; Kerteminde Kommune; Lolland Kommune; Bornholm Kommune; Ros-

kilde Kommune; MORADS; BOMA; Lolland mod Atomaffald; Atom; Affaldsgruppen

i Kerteminde; Danmarks Naturfredningsforening; Danmarks Naturfredningsforening

– Lolland afdeling og Foreningen af Vandværker i Danmark.

Derudover kom der via Espoo høringen 5 svar fra følgende lande:

Finland, Litauen, Sverige, Tyskland og Polen.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

Høringssvarene blev behandlet i et høringsnotat, der kan findes på ministeriets

hjemmeside .

1.2.2.

Den udarbejdede miljørapport

Planen for slutdepotet fastlægger en række helt overordnede rammer for etablering

af et slutdepot inden for nogle relativt store områder, der i det følgende kaldes

”planområder”. Miljørapporten indeholder en beskrivelse og vurdering af planens

sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, hvis planen gennemføres.

Kravet til kvaliteten og omfanget af oplysninger i miljørapporten skal ses i lyset af,

hvad der med rimelighed kan forlanges ud fra den aktuelle viden og brug af gæng-

se vurderingsmetoder, samt planens detaljeringsniveau.

Formålet med planen har været at sætte de overordnede rammer for etablering af

et slutdepot i Danmark. Planen fastlægger derfor de overordnede rammebetingel-

ser for realisering af et fremtidigt projekt. Der er derfor ikke grundlag for at gennem-

føre en meget detaljeret miljøvurdering med præcise beregninger af de forventede

påvirkninger. Der er således et tæt samspil mellem planens detaljeringsniveau og

indholdet af miljøvurderingen og dennes detaljeringsniveau.

Det har været hensigten at samle de oplysninger, der er tilvejebragt i bl.a. forun-

dersøgelserne og gennem miljøvurderingen at identificere potentielle miljøpåvirk-

ninger, der kan reduceres ved at fastsætte supplerende retningslinjer i planen.

Planen er udarbejdet på et tidligt stadie i den samlede proces. Fortsætter den vide-

re planlægning for et slutdepot, skal det sikres, at alle efterfølgende planer er i

overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer i planen. Dette kræver, som det

også er pointeret i planen, at der udarbejdes et konkret projektforslag og mere

detaljerede miljøundersøgelser.

I miljørapporten er miljøstatus og de overordnede påvirkninger på de miljøforhold,

der er udvalgt i scopingfasen, beskrevet. Desuden er der givet forslag til afværge-

foranstaltninger, der kan reducere eller helt afværge påvirkningerne, ligesom der er

udarbejdet forslag til et overvågningsprogram.

1.2.3.

Sammenfattende redegørelse

I forbindelse med den endelige udstedelse af planen skal der foreligge en sam-

menfattende redegørelse i henhold til § 9, stk. 2, i miljøvurderingsloven. Der skal

redegøres for følgende:



Hvordan miljøforhold er integreret i planen (se afsnit 2).

Hvordan miljørapport og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning

(se afsnit 3.)

Hvorfor planen er valgt på baggrund af de opstillede alternativer (se afsnit 4).

Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger af pla-

nens gennemførelse (se afsnit 5).

Miljøvurdering af plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald,

Høringsnotat – scoping:

http://www.sum.dk/Temaer/~/media/Filer%20-

%20dokumenter/Slutdepot-H-oktober-2014/Hoeringsnotat-scoping.ashx

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

1.2.4.

Sideløbende processer

Sideløbende med planlægningen af et slutdepot undersøges de to andre løsninger

for håndtering af affaldet, henholdsvis mellemlager og eksport. Nedenfor ses pro-

cessen skitseret:

Figur 1 Skitsering af de tre forskellige løsningsforslag.

1.2.5.

Efterfølgende faser

Miljøvurdering af planer og programmer foregår på niveauet før projektniveauet og

dermed før en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), og dermed også på et

tidligere tidspunkt i beslutningsprocessen. En VVM-undersøgelse bliver foretaget

på særlige anlægsprojekter, inden bygherren får tilladelse til at gå i gang med pro-

jektet og vil blive udført for to projekter, hvis det besluttes at fortsætte undersøgel-

serne af et slutdepot.

Figur 2 Miljøvurdering af planer og programmer og VVM af projekter.

Miljøvurderingen træder således ikke i stedet for en VVM-undersøgelse af et kon-

kret anlæg, jf. miljøvurderingslovens § 11. I en eventuel senere VVM-undersøgelse

skal alle miljøfaktorer derfor behandles igen på et mere detaljeret niveau. I en så-

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

dan VVM-fase vil det altså være muligt mere detaljeret at behandle miljøpåvirknin-

gerne af et konkret projekt og på en konkret lokalitet via supplerende feltundersø-

gelser, beregninger mm.

Hvis det besluttes at fortsætte med slutdepotprocessen, vil der på grundlag af det

tidligere udarbejdede materiale, herunder miljørapporten, blive udarbejdet forslag

til projekteringslov. I projekteringsloven reserveres områderne, og der gives hjem-

mel til projektering, grundige udredninger, inkl. VVM, offentlig høringsfase m.v.

På grundlag af et arbejde under projekteringslovens rammer, vil der ultimo 2017

kunne træffes politisk beslutning om anlæggets endelige udformning, placering

osv., og derefter udarbejdes forslag til anlægslov, som vil være grundlag for, at det

egentlige anlægsarbejde med depotet kan sættes i gang.

Integrering af miljøhensyn

I dette afsnit redegøres for, hvordan miljøhensyn er integreret i ”Plan og miljøvur-

dering for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald”, jf. miljøvur-

deringslovens § 9, stk. 2, punkt 1.

Miljørapporten er udarbejdet sideløbende med planforslaget og de væsentligste og

overordnede afværgeforanstaltninger er i den forbindelse indarbejdet i planens

retningslinjer. Retningslinjerne gennemgås i Tabel 1 i afsnit 3.2.10, og det beskri-

ves, om der er indarbejdet afværgeforanstaltninger for hver enkelt retningslinje.

På baggrund af den gennemførte høring er der desuden foretaget en rettelse af

retningslinje nr. 14, så det står mere klart, at denne også omfatter radioaktivt affald

og beskyttelsen miljøet bredt forstået, herunder også jord:

Oprindelig retningslinje:

Nr. 14. Sikring mod udsivning af andre miljøskadelige stoffer:

En del af

det radioaktive affald vil også af andre grunde være miljøskadelige, fx inde-

holder det farligt affald i form af tungmetaller. Dette skal der tages hensyn til

ved konstruktion og drift af depotet.

Ny retningslinje:

Nr. 14. Sikring mod udsivning af radioaktive andre miljøskadelige stof-

fer:

En del af det radioaktive affald vil også af andre grunde være miljøska-

delige, fx indeholder det farligt affald i form af tungmetaller. Et kommende

anlæg skal designes på basis af specifikke sikkerhedsanalyser, således at

det er sandsynliggjort, at alle grænseværdier for påvirkning af mennesker og

miljø, herunder jord, både med hensyn til radioaktive og andre farlige stoffer

til enhver tid overholdes.

Offentlighedsfasen

I dette afsnit redegøres for, hvordan høringssvarene i forbindelse med offentlig-

hedsfasen er behandlet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, jf. miljøvurde-

ringslovens § 9, stk. 2, punkt 1.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

3.1.

3.1.6.

Indkomne høringssvar

Danske høringssvar

I offentlighedsfasen er der indkommet 41 danske høringssvar til planen og den

tilhørende miljørapport fra:

A. Ministerier:

1. Kirkeministeriet

2. Økonomi- og Indenrigsministeriet

B. Styrelser:

1. Beredskabsstyrelsen

2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

3. Vejdirektoratet

C. Statsanerkendte museer:

1. Holstebro Museum

2. Museum Lolland-Falster (to høringssvar er modtaget)

3. Roskilde Museum

4. Østfyns Museer – Vikingemuseet Ladby

D. Stiftsøvrigheder og menighedsråd:

1. Københavns Stift

2. Lolland-Falster Stift

3. Fyns Stift

E. Regioner:

1. Region Hovedstaden

F. Kommuner:

1. Struer Kommune

2. Skive Kommune

3. Kerteminde Kommune

4. Lolland Kommune

5. Bornholms Regionskommune

6. Roskilde Kommune

G. Øvrige

1. Borgergruppen mod atomaffald på Thyholm

2. MORADS

3. BOMA

4. Lolland mod Atomaffald

5. Borgergruppen mod atomaffald i Kerteminde Kommune

6. Danmarks Naturfredningsforening

7. Foreningen af Vandværker i Danmark

8. NOAH - Vedvarende Energi

9. Det Danske Center for Miljøvurdering, Institut for Samfundsudvikling og

Planlægning, Aalborg Universitet

10.Ren Energi Oplysning

11.Kirsten Vestergaard Andersen, Aalborg

12.Lalandia

13.Kaj Jensen, Thyholm

14.Knuthenborg Safaripark

15.Foreningen NÆRSAMFUND

16.Grundejerforeningen Østersøbadet

17.Femern Belt Development

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

18.Foreningen af Fritidshusejere i Lolland Kommune

19.Jørgen C. Marcussen

20.Anne Marie Marcussen

21.John Clausen

3.1.7.

Internationale høringssvar – Espoo

Espoo-protokollen (”Protokollen om strategisk miljøvurdering til konventionen om

vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne”), er en protokol

under FN Konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af lande-

grænserne, populært kaldet ”Espoo-Konventionen”. Protokollen forpligter parterne

til at foretage en miljøvurdering af visse planer og programmer, som kan få væ-

sentlige virkninger på miljøet, herunder på sundheden samt at informere de rele-

vante nabolande hvis det må antages, at planen eller programmet kan få væsentlig

grænseoverskridende virkninger på miljøet.

I miljørapporten er det beskrevet, at der ikke er konstateret væsentlige grænse-

overskridende påvirkninger. Det skal i de efterfølgende planlægnings- og projekte-

ringsfaser sikres, at også det konkrete projekt ikke medfører risiko for væsentlige

grænseoverskridende effekter.

Miljørapporten har været i høring i Tyskland, Sverige og Polen. Høringssvarene er

kort resumeret i Bilag 4, hvor de er inddelt i følgende grupper:

H. Tyskland

(141 høringssvar)

I. Sverige

(6 høringssvar)

J. Polen

(1 høringssvar)

3.1.1.

Behandling af høringssvar

Alle høringssvarene er gennemgået og vil indgå i den efterfølgende beslutnings-

proces. I Bilag 1 gives et kort resumé af fokusemnerne i hvert af de danske hø-

ringssvar, mens de internationale høringssvar er resumeret i Bilag 4.

Nogle af høringssvarene indeholder forslag til andre aktiviteter, projektudformnin-

ger eller undersøgelser. Disse forskellige synspunkter er noteret og kan indgå i

overvejelserne om et eventuelt fremtidigt slutdepot.

For at give en overskuelig besvarelse af høringssvarene er besvarelserne indled-

ningsvist inddelt i overordnede temaer, da en række emner går igen i flere af hø-

ringssvarene, se afsnit 3.2. For hvert overordnet tema præsenteres en kort op-

summering af indholdet i de høringssvar, der omhandler det pågældende tema,

hvorefter der gives en samlet besvarelse.

Ud over de generelle temaer er der en række høringssvar, der fokuserer på lokale

forhold. Disse gennemgås oversigtligt i afsnit 3.3.

De komplette høringssvar kan ses i Bilag 2 (danske) og Bilag 5 (Internationale).

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

3.2.

Overordnede temaer

Høringssvarene indeholder både områdespecifikke bemærkninger og en række

kommentarer af mere generel karakter, der går igen i mange af høringssvarene.

De generelle bemærkninger er grupperet efter overordnet tema og besvares sam-

let indledningsvist. Dernæst behandles de områdespecifikke bemærkninger.

Generelt bliver der i hovedparten af høringssvarene givet udtryk for en modstand

mod etablering af et slutdepot inden for hvert af de seks potentielle områder, med

afsæt i en række argumenter, som både gennemgås i de generelle emner neden-

for og efterfølgende for hvert område.

3.2.1.

Ministeriets håndtering af processen

Opsummering af høringssvar

Proces

Flere af høringssvarene giver udtryk for utilfredshed med statens håndtering af

processen og mener, at staten ikke har levet op til forventningerne i forhold til at

belyse og gennemskueliggøre processen, hvilket medfører mistillid til det udarbej-

dede materiale.

Processen anses derfor ikke for at være uvildig eller fyldestgørende. På den bag-

grund anbefales det, at hele processen stoppes, idet planen er udarbejdet på for-

kerte forudsætninger. Det anbefales i stedet at der sammensættes en bredere

kommission med repræsentanter fra en langt bredere gruppe bestående af natio-

nale og internationale parter. Der henvises bl.a. til erfaringer fra Sverige, USA,

Storbritannien og Tyskland.

Der er i en stor del af høringssvarene fokus på at alle tre spor (slutdepot, mellem-

lager og eksport), burde være behandlet på samme niveau. Mellemlagerløsning og

udlandseksport burde således have været beskrevet som alternativ til et slutdepot,

for at miljøvurderingen kan leve op til § 7 i miljøvurderingsloven. Der udtrykkes

derved kritik af, at mellemlagerløsningen eller eksportløsningen ikke er behandlet

sideløbende med slutdepotet. Der stilles forslag om at eksportere en mindre del af

det radioaktive affald.

Involvering af nabolande

I en række af de tyske høringssvar gives der udtryk for, at den danske miljørapport

ikke overholder de gældende forskrifter i Espoo-protokollen og, at den tyske offent-

lighed er blevet frataget deres juridiske ret til at deltage i den danske proces. Des-

uden påpeger nogle, at den tyske offentlighed ikke er givet nogen mulighed for at

deltage i scopingen (afgrænsning af rapporten) eller for at deltage borgermøder.

Der gives generelt udtryk for, at det danske sundhedsministerium har undladt at

overveje krav i henhold til Espoo-konventionen og Espoo-protokollen på et tidligt

tidspunkt i processen.

Formidling

I flere af de internationale høringssvar er der kritik af, at referencerne primært er på

dansk, og at hele miljørapporten kun er oversat til engelsk. Det gør det svært for

borgerne at få tilstrækkelig information.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

Frivillighedsprincip

Det påpeges at den danske proces ikke bygger på frivillighedsprincippet.

Svar

Proces

Processen er på nuværende tidspunkt på plan- og ikke projektniveau. Offentlighe-

den er således blevet inddraget på et tidspunkt i processen, hvor det stadig er mu-

ligt at justere eller ændre i planen eller forkaste planen. Høringsprocessen og mil-

jøvurderingen medvirker til at beslutningen om at vedtage planen eller ej kan tages

på et oplyst grundlag. Hvis man vælger at gå videre med planforslaget, vil der blive

endnu en høringsproces i forbindelse med VVM-undersøgelsen af det konkrete

projekt.

Det er flere gange præciseret over for kommuner m.v. at der vil blive inddraget et

uafhængigt internationalt ekspertpanel for at granske processen og de tekniske

forhold omkring etablering af et slutdepot, herunder sikkerhedsanalyser mv. Ek-

spertpanelet vil - hvis man vælger at gå videre med slutdepotsporet – blive inddra-

get i projekteringsfasen, når der foreligger et konkret projekt og en konkret place-

ring at vurdere.

Miljøvurderingsloven stiller krav til, at myndigheden skal fastlægge, beskrive og

vurdere ”rimelige alternativer”. I denne forbindelse behandles de seks potentielle

områder som ligeværdige alternativer. Ud over rimelige alternativer, skal det så-

kaldte 0-alternativ beskrives og vurderes. Det vil sige den situation, hvor planen

ikke gennemføres, og der ikke foretages andre tiltag. 0-alternativet udgør derved et

sammenligningsgrundlag i miljøvurderingen, som den potentielle påvirkning ved

hver alternative placering vægtes imod. 0-alternativet er således et redskab, der

anvendes i en miljørapport, og er derfor ikke et udtryk for, at fortsat oplag på Risø

vælges som løsning, i det tilfælde at planen om et slutdepot ikke realiseres.

Det politiske oplæg til miljøvurderingen er beslutningen fra 2003 og 2009 om etab-

lering af et slutdepot. En mellemlagerløsning eller eksport af alt eller dele af affal-

det er ikke et rimeligt alternativ, når opgaven er en plan for et slutdepot og en mil-

jøvurdering af mulige placeringer af et slutdepot. Både mellemlagerløsningen og

muligheden for eksport af dele af affaldet behandles i en sideløbende proces af

ministeriet og vil således være en del af det samlede beslutningsgrundlag, inden

der træffes afgørelse om, hvilket spor man vil arbejde videre med, jf. beskrivelsen i

afsnit 1.2.4.

Involvering af nabolande

De internationale parter er blevet hørt inden vedtagelsen af planen og er således

blevet inddraget på et tidligt stadie i processen i overensstemmelse med Espoo-

protokollen og EU SMV-direktivet. De internationale parter er blevet hørt samtidigt

med den nationale høring af planen i Danmark og har herved fået lejlighed til at

udtale sig. Det bemærkes, at processen endnu er på planstadiet og, at der hverken

er truffet afgørelse om en specifik placering eller udformning af et eventuelt af-

faldsdepot.

Formidling

Der er ikke i Espoo-protokollen eller SMV-direktivet fastsat regler om sprogkrav.

Det ”Ikke tekniske resumé” er oversat til engelsk, tysk og polsk til de respektive

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

befolkninger. Den tekniske del (miljørapporten) er oversat fra dansk til engelsk som

internationalt arbejdssprog.

I miljørapporten er det vurderet, at planen ikke vil medføre væsentlige grænse-

overskridende miljøpåvirkninger. Denne konklusion er resumeret i det ”Ikke tekni-

ske resumé”, som nævnt, er oversat til engelsk, tysk og polsk. I selve miljørappor-

ten er der mere uddybende information om baggrunden for denne vurdering og

miljøvurderingerne generelt. Hele miljørapporten foreligger på engelsk.

Frivillighedsprincip

Det er korrekt, at de seks behandlede lokaliteter ikke er valgt med udgangspunkt i

frivillighedsprincippet. De er derimod udvalgt på grund af de fysiske forhold, hvor

særligt de geologiske forhold har været en afgørende faktor.

Det ville være meget ønskeligt, hvis den endelige placering kunne vælges i enig-

hed og forståelse med et lokalområde og vedkommende kommune, men hvis det

ikke er muligt, kan det være nødvendigt, at Folketinget må træffe en beslutning

imod lokale ønsker.

3.2.2.

Beskrivelse af affaldstyper

Opsummering af høringssvar

Klassificering

I flere af høringssvarene stilles der spørgsmål til mængden af nuværende affald,

klassifikation og mængden af fremtidig affald. Det bemærkes, at klassificeringen af

affaldet er mangelfuld og ikke restriktiv nok, jf. fx de svenske regler. Der skelnes

således ikke imellem kort- og langlivet affald fra DD’s side.

Det pointeres endvidere, at klassificering af affaldet skal være på plads inden der

vælges en lokalitet – og at klassificeringen bør sammenholdes med de svenske

metoder.

Giftige stoffer

Bly, cadmium, beryllium og uran udgør en stor miljø- og sundhedsmæssig risiko i

mange generationer frem. Derfor bør man gøre brug af forsigtighedsprincippet og i

stedet gå videre med mellemlagerløsningen.

Svar

Klassificering

I Danmark følges IAEA’s retningslinjer for klassificering af affaldet. Klassificering af

affaldet definerer ikke hvordan affaldet deponeres. Før et depot kan blive en reali-

tet, skal der laves sikkerhedsvurderinger som kan dokumentere, om depotet lever

op til de til en hver tid gældende referencedoser (under drift og efter lukning), samt

øvrige gældende miljøregler. Sikkerhedsanalyserne fra Forstudierne var baseret

på generelle data om geologi samt tænkte udformninger og placeringer af et depot,

og de på tidspunktet estimerede aktiviteter i affaldet. Forstudierne viste, at miljø-

regler og referencedoser kunne overholdes indenfor modellens rammer.

Det er ikke klassificeringen i sig selv, men data om de radioaktive isotoper (halve-

ringstider, aktivitet mv. (dvs. tal)), sammen med data om de menneskeskabte og

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

naturlige barrierer mv., der er udslagsgivende for resultatet af sikkerhedsvurderin-

gerne, og dermed om en bestemt deponeringsløsning kan godkendes.

Giftige stoffer

Giftige stoffer indgår i sikkerhedsanalyserne på lige fod med radioaktive stoffer.

3.2.3.

Beskrivelse af depotet

Opsummering af høringssvar

Levetid

Planen og miljørapporten giver ikke overbevisende svar på, hvorvidt depotet kan

indkapsle de deponerede stoffer i hele perioden, hvor stofferne kan være skadelige

og der ønskes en beskrivelse af holdbarheden af depotet efter en længere årrække

end de 300 år, der er beskrevet i planen. Finder ikke, at depottyperne giver mulig-

hed for tilstrækkelig dyb placering af affaldet, og mangler input fra udenlandske

eksperter.

Depotdybde

Der udtrykkes desuden at der er uklarhed omkring affaldets farlighed. Herunder om

der i begrebet "dyb geologisk deponering" menes 30, 50 eller 100 m. Det ønsker

derudover, at der i højere grad skelnes imellem de forskellige depottyper i vurde-

ringen af påvirkninger. Der bør endvidere anvendes et depot der er 3-500 meter

dybt.

Klimasikring

Det beskrives i retningslinjen vedr. klima, at et kommende anlæg skal være udfor-

met på en sådan måde, at der tages hensyn til fremtidige klimaændringer frem til

år 2100. Det ønskes, at der risikovurderes for et længere tidsperspektiv, når det

vurderes, at stofferne kan påvirke det omkringgivende miljø over en længere peri-

ode.

Overvågning

Det bemærkes i den forbindelse også, at det i miljørapporten beskrives, at en sik-

ring i visse tilfælde medfører, at man pålægger fremtidige generationer at sikre

anlægget, hvilket ikke harmonerer med mantraet i beslutningen fra 2003: ”hver

generation rydder op efter sig selv”.

Arealinddragelse

Der er usikkerhed om størrelsen på det areal som depotet kan optage, og om hele

planområdet bliver inddraget.

Svar

Levetid

Formålet med et depot er at ”forhindre, forsinke og hæmme” udslip fra depotet.

Det er kombinationen af at ”forhindre, forsinke og hæmme” samt det faktum, at

affaldet henfalder, der er ideen bag et slutdepot. I forstudierne står der en passen-

de periode på mindst 300 år. Sikkerhedsanalyserne skal sandsynliggøre at depotet

sikkert i al fremtid,

dvs. ingen doser udover de tilladte i al fremtid og ikke kun i

depotets såkaldte levetid. Der er ikke sket internationalt review af forstudierne,

men

Studsvik

har bidraget til selve arbejdet.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

Depotdybde

Der tales kun om terrænnært og om mellemdybt depot i forstudierne. Derudover

evt. et dybere borehul. Sikkerhedsanalyser og -vurderinger skal vise, om en valgt

dybde er sikker på en valgt lokalitet.

Klimasikring

Det internationale klimapanel IPCC har opstillet modeller for klimaudviklingen på

globalt plan til år 2100. DMI har beregnet og forudsagt klimaudviklingen i Danmark

på basis af IPCC´s modeller ligeledes frem til år 2100 bl.a. med beregning af æn-

dringer af temperatur, nedbør, vind, stormforhold og havstigning. IPCC har ikke

foretager fremskrivninger længere frem i tid, men mener at der vil ske en tempera-

turstigning og havstigning ud over år 2100, men størrelsen vil helt afhænge af

fremtidige udledninger af CO

til atmosfæren. Der vil blive udført EU stresstest, når

der foreligger et projektforslag, som netop vurderer robusthed af et anlæg også i

relation til klimasikring.

Overvågning

Det er korrekt, at det er beskrevet i miljørapporten, at perioden efter lukning omfat-

ter en første moniteringsfase (overvågning). Derefter skal det besluttes, hvor læn-

ge depotet aktivt skal kontrolleres af tilsynsmyndighederne. Der er derfor ikke tale

om at fremtidige generationer skal rydde op efter os, men der kan være et krav om

overvågning, hvilket hænger naturligt sammen med krav om at anlægget skal være

sikkert i fremtiden, som beskrevet ovenfor.

Arealinddragelse

Der vil være behov for et areal på ca. 150*150 meter til etablering af et slutdepot,

og det er således kun en mindre del af de udpegede planområder, der kan blive

anvendt. Den endelige afgræsning og placering af det konkrete projektområde

afventer de efterfølgende planlægnings- og projekteringsfaser.

3.2.4.

Placering af depotet

Opsummering af høringssvar

Valg af lokalitet

I flere af høringssvarene stilles der spørgsmål til valget af områder, og hvorfor der

ikke er valgt områder, der ligger på Sjælland, nærmere hovedstaden eller tættere

på større byer.

Kystnær placering

Der er kritik af den kystnære placering og den forøgede risiko for oversvømmelse,

udsivning til overfladevand og til havet og den følgende risiko for grænseoverskri-

dende påvirkning.

Svar

Valg af lokalitet

Områderne er fundet ved en geologisk screening af landet ud fra kriterier i Beslut-

ningsgrundlaget (fx tykke lav-permeable lerlag med stor horisontal udbredelse) og

ved at se bort fra følgende områder: Områder med særlige drikkevandsinteresser

(OSD-områder) og NATURA 2000 områder, i begge tilfælde drejer det sig om vigti-

ge områder for drikkevand og natur. Disse områder dækker det meste af Sjælland.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

Desuden er der set bort fra de fire største byer: København, Århus, Odense og

Ålborg pga. koncentration af store befolkningsgrupper. Ud fra screeningen blev der

peget på 22 områder, som blev anbefalet til det videre arbejde. Endelig blev der

udpeget 6 områder, som blev anset bedre end de øvrige 16 ud fra følgende kriteri-

er: Tykkelse af moræneler (istidslag)(så tynde som muligt), tykkelse af ældre lav-

permeable lerlag (så tykke som mulig), forstyrrelser i istidslagene (så få som mu-

ligt), forstyrrelser i de ældre lag (så få som muligt), Områder med drikkevandsinte-

resser (så få interesser som muligt) og regionale grundvandforekomster (så få som

muligt).

Kystnær placering

Et evt. kommende projekt skal gennemgå en række sikkerhedsanalyser, der skal

kunne dokumentere, at der sikres et acceptabelt beskyttelsesniveau for mennesker

og miljø og at det i den operative periode og efter lukning til en hver tid er muligt at

demonstrere overholdelse af de fastsatte referencedoser, som beskrevet i planens

retningslinje nr. 6 vedrørende strålebeskyttelse. Det gælder også i forhold til risiko

for udsivning til havet ved fx havniveaustigninger eller uheld.

Planens retningslinje 6. Strålebeskyttelse:

Etablering af et slutdepot for radioaktivt affald i Danmark skal foregå i overensstemmelse

med Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæg-

gende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for

ioniserende stråling. Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en

fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radio-

aktivt affald, samt IAEAs ”Fundamental Safety Principles” og relaterede guider og standar-

der, og øvrig relevant dansk lovgivning. Direktiverne sikrer bl.a., at radioaktivt affald håndte-

res således, at der sikres et acceptabelt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø, samt

at fremtidige generationer beskyttes imod unødige byrder jf. i øvrigt ”Beslutningsgrundlaget

for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald”. Disse og øvrige relevante hensyn

(bl.a. muligheden for grænseoverskridende påvirkning) sikres ved, at et evt. kommende

anlæg skal udformes og drives således, at det i den operative periode og efter lukning til en

hver tid er muligt at demonstrere overholdelse af de fastsatte referencedoser for disse

perioder såvel som potentielle hændelser (uheldsscenarier). Dokumentationen herfor leve-

res i form af sikkerhedsvurderinger for anlægget og den tilknyttede brug.

3.2.5.

Håndtering af affald

Opsummering af høringssvar

Beskrivelsen af forpligtigelserne i affaldskonventionen og affaldsdirektivet er man-

gelfuld, idet en væsentlig del af erklæringen om håndtering af radioaktivt affald i

konventionen er udeladt. Det lader til, at det er citeret i miljørapporten som begrun-

delse for ikke at medtage de to andre spor.

Svar

Med vedtagelsen af folketingsbeslutning B48 blev rammerne for håndteringen af

det radioaktive affald fra afviklingen af de nukleare anlæg på Risø fastlagt med

beslutningen om at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for etablering af et slutde-

pot for lav og mellemaktivt affald i Danmark, for ad denne vej at sikre fremtidige

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

generationer imod unødige byrder. For det ”særlige affald” skulle muligheden for

en international løsning i overensstemmelse med gældende internationale aftaler

og forpligtelser undersøges.

Vedtagelsen af RÅDETS DIREKTIV 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fast-

sættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nu-

kleart brændsel og radioaktivt affald har ikke ændret ved disse beslutninger.

Høringssvarets referencer til ”transboundary movement” og overførsel med henblik

på bearbejdning eller oparbejdning vedrører processer, hvor det radioaktive affald

transporteres imellem lande samt returneres til oprindelseslandet efter endt pro-

cessering. Disse referencer adresserer således ikke spørgsmålet om deponering.

3.2.6.

Detaljeringsgrad af plan og miljøvurdering

Opsummering af høringssvar

I flere høringssvar er der kritik af niveauet af vurderingerne og af selve planen i

relation til detaljering, tilpasning til det konkrete område og anvendelse af erfarin-

ger fra lignende projekter.

Det beskrives eksempelvis, at miljørapporten fremstår overfladisk, da den er udar-

bejdet på det eksisterende datagrundlag og at for mange detaljerede beskrivelser

er udskudt til en eventuel efterfølgende VVM-fase.

Det er ikke muligt at vurdere påvirkningen på eksempelvis naturforhold, når der

ikke er en konkret placering. Derfor undrer det, at det kan konkluderes, at der ikke

er påvirkninger på naturforhold.

Flere af emnerne (kommuneplan, nationalparker, befolkning, erhverv, turisme,

rekreative områder, sundhed og strålebeskyttelse, socioøkonomi, overfladevand

og jord) er så enslydende, at det ikke er muligt at skelne imellem dem.

Svar

Det er korrekt, at miljørapporten primært bygger på eksisterende viden og under-

søgelser, samt at miljørapporten har en overordnet karakter i både kortlægning og

vurdering. Årsagen hertil er, at planens overordnede karakter ikke giver grundlag

for at udføre mere detaljerede undersøgelser i form af fx feltarbejde, boringer eller

interessentanalyser (interviews mv.). Denne form for detaljerede undersøgelser

kræver, efter ministeriet vurdering, en mere detaljeret plan eller et konkret projekt

inden for et mindre areal end de bruttoområder, der foreligger i dag.

Formålet med at udføre en miljøvurdering, på trods af dens overordnede karakter,

har været dels at identificere hvilke væsentlige påvirkninger, der kan forventes ved

realisering af planen, dels at sammenfatte eksisterende data og input fra borger-

møder og dels at klarlægge, om nogle af områderne, ud fra de kortlagte temaer,

vurderes at være bedre egnet til lokalisering af et eventuelt kommende slutdepot.

Påvirkningerne på naturforhold kan ikke, som pointeret i et høringssvar, blive be-

handlet detaljeret på dette niveau, da den endelige placering inden for bruttoområ-

derne ikke er kendt. Alligevel indgår natur i miljørapporten. Årsagen til dette er, at

det med planens retningslinjer ønskes at sikre, at der ikke forekommer påvirkninger

af Natura 2000 områder, dvs. at, et eventuelt kommende depot skal kunne leve op

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16

til denne forudsætning. Dernæst har retningslinjen om natur til hensigt at minimere

påvirkningen på sammenhængende naturområder. Når det endelige projekt fore-

ligger, skal der, jf. gældende lovgivning, tages hensyn til beskyttede naturområder

og beskyttede arter, og en eventuel konflikt med disse beskyttelsesinteresser. Pla-

nen tilsidesætter således ikke gældende lovgivning.

På dette stadie vurderes de overordnede retningslinjer i planen for et slutdepot, for

at kunne sætte fokus på potentielle konflikter, inden der træffes afgørelse om at gå

videre med slutdepotet som en løsning. Den endelige placering, detaljer i udform-

ningen af anlægget, valg af depottype, anlægsmetoder og materialevalg og -

forbrug mv. vil have betydning for graden af påvirkning. I miljørapporten henvises

der derfor til en eventuel efterfølgende VVM-fase, hvor der kan foretages en mere

detaljeret vurdering af påvirkningerne fra et konkret projekt.

Som det beskrives i høringssvarene adskiller en række af miljøpåvirkningerne sig

ikke markant fra hinanden, når der ses på områderne som helhed. Dette er dog

ikke ensbetydende med, at der ikke er lokale forskelle inden for områdernes af-

grænsning eller i den potentielle påvirkning. Det er derimod udtryk for, at forskelle-

ne ikke har en karakter, der vil være afgørende for en prioritering.

3.2.7.

Socioøkonomiske konsekvenser

Opsummering af høringssvar

Vurderingen af de socioøkonomiske påvirkninger er generel for de seks områder

og kan ikke bidrage til at danne baggrund for valg af lokalitet, idet en nærmere

undersøgelse skydes til VVM-fasen. Der er ikke taget konkret stilling til konsekven-

serne, men i stedet præsenteres borgernes bekymringer. I flere af høringssvarene

gives der således udtryk for, at beskrivelsen af de socioøkonomiske forhold ikke er

fyldestgørende og dybdegående nok. Der lægges især vægt på påvirkningen af

turisme, fiskeri, landbrug og fødevareerhverv.

Interessenterne udtrykker i høringssvar tilfredshed med analysen af interessenter-

nes bekymring vedrørende de negative sociale konsekvenser et eventuelt slutde-

pot kan have for området.

Interessenterne oplever imidlertid, at miljørapporten tilskriver den skabte utryghed

og mistro i forbindelse med etablering og drift af et slutdepot for radioaktivt affald

uvidenhed blandt interessenterne, og at løsningen kun er et spørgsmål om øget

information og tættere dialog med borgerne. Borgerne har undersøgt de potentielle

risici, og det er derfor, der er en bekymring.

Interessenterne giver desuden udtryk for et behov for væsentlig større åbenhed om

processen omkring de parallelle spor og svar på, hvorfor der konsekvent svares

undvigende på spørgsmålet om mellemlagerløsningen.

Der er ikke anvendt sammenlignelige undersøgelser af socioøkonomiske forhold,

der kan belyse effekten af at placere et slutdepot. I stedet beskrives og konklude-

res det ifølge interessenterne, at de berørte kommuners og interessenters egen

italesættelse af utryghed og bekymring vil skabe grobund for og forstærke de ne-

gative sociale virkninger.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17

Svar

De socioøkonomiske påvirkninger er, som bemærket i flere af høringssvarene,

ligeledes udført på overordnet niveau og tager primært udgangspunkt i de afholdte

borgermøder og henvendelser fra interessenter i forbindelse med høringsproces-

sen.

Der er ikke udført en tilbundsgående analyse og vurdering af socioøkonomiske

påvirkninger, men miljørapporten peger på, at der, uanset valg af endelig place-

ring, er risiko for væsentlige påvirkninger på socioøkonomiske forhold. Dette kan

komme til udtryk i fald i eksport af fødevarer (fiskeri- og landbrugsproduktion), om-

sætning generelt, turisme, tilflytning mv..

Det vurderes ikke, at der på dette grundlag kan foretages en udvælgelse blandt de

seks områder, hvis der alene ses på socioøkonomiske forhold. Derimod anvendes

disse overordnede analyser til at fremhæve, at de socioøkonomiske forhold tillæg-

ges stor betydning i alle seks områder, og at emnet skal have stor vægt i den efter-

følgende proces.

Miljørapporten fremhæver vidensbehovet blandt interessenterne, og understreger

den centrale betydning, dette kan få for virkningerne på sociale forhold, hvis et

slutdepot etableres. Dette baserer sig på en analyse af referater fra de gennemfør-

te borgermøder samt høringssvar indgivet af interessenterne. I alt fremsætter inte-

ressenterne 731 udsagn, som peger på udækkede vidensbehov. Vidensbehovene

er ikke koncentreret om få afgrænsede temaer, men er derimod rettet mod hele 35

forskellige identificerbare temaer:

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18



Vurdering af affaldets radioaktivitet.

Forskelle mellem mellemlager og slutdepot.

Beslutningsprocessen bag et slutdepot vs.

andre løsninger.

Den udefinerede affaldsmængde.

Håndtering af nyt radioaktivt affald efter

depotets lukning om 30 år.

Påfyldningsprocessen; hyppighed af påfyld-

ning, fragtmetoder/transport, transportom-

kostninger, risiko for at andet affald placeres

i depotet af bekvemmelighedsårsager.



Integration af slutdepot i omgivelserne.

Klimatilpasning af depotet.

Succesraten for slutdepoter/erfaringer fra

andre steder med slutdepoter.

Risøs manglende egnethed som lokation

Inddæmning af materialet i et slutdepot

Risiko for udsivning fra slutdepot

Usikkerhed om proceduren ved udsivning

Risiko for udslip under transport

Strålingsfare fra et evt. slutdepot

Mulighed for overholdelse af sprængnings-

regler ved sprængning af granit på Born-

holm



Risici for grundvandsforurening.

Manglende brug af udenlandske og inden-

landske eksperter – mangler second opini-

on.



Rådighed af relevant personale til betje-

ning af et slutdepot

Evakueringsplaner ved udslip/uheld

Bekymring for jordskælvsfare

Påvirkning nærmiljø - herunder bygninger i

nærmiljøet

Depotets reversibilitet

Sikring mod uautoriseret adgang eller

forvoldelse af skade o.lign.

Påvirkning på drikkevandsmuligheder i

fremtiden

Den del af affaldet som ikke henfalder men

forbliver giftigt

Kontrol af nedgravet affald

Viden om undersøgelserne af eksportløs-

ningen



Metoden om nedgravning af affaldet versus

overfladedepoter.

Ikke tilstrækkelig belysning af mellem-lager

løsningen og bekymring for agenda om at

gennemtvinge slutdepotløsning peger på

behov for viden/informering om den fremad-

rettede proces.



Påvirkninger på miljøet – herunder flora og

fauna.

Håndtering af højradioaktivt affald.

Procedure for håndtering af radioaktivt

affald i fx Sverige.

Kriterier for udvælgelse af den endelige

lokation.

Metoden bag et slutdepot.

På denne baggrund konkluderer miljørapporten, at vidensbehovene er brede og

diffuse i deres art - i modsætning til fokuserede på få bestemte emner, ligesom det

noteres, at de er bredt forankret blandt interessenterne. Analysen viser således, at

en stor del af interessenterne har givet udtryk for, at de har en utilstrækkelig viden

om projektet og dets mulige virkninger, og at de derfor efterspørger øget informati-

on og dialog.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19

Desuden viser analysen af referater fra borgermøder og høringssvar fra interes-

senterne, at 722 udsagn indeholder tilkendegivelse af bekymringer. Disse bekym-

ringer fordeler sig på 53 emner:



Vurdering af affaldets radioaktivitet.

Frygter at blive ignoreret og ført bag lyset af

ministeriet.

Beslutningsprocessen bag et slutdepot.

Troværdighed om udmelding om maksimalt

30 års åbningstid.

Håndtering af nyt radioaktivt affald efter

depotets lukning om 30 år.

Påfyldningsprocessen; hyppighed af påfyld-

ning, fragtmetoder/transport, transportom-

kostninger, risiko for at andet affald placeres

i depotet af bekvemmelighedsårsager.



Risici for grundvandsforurening.

Metoden om nedgravning af affaldet versus

overfladedepoter.

Bekymring for manglende folketingsdebat.

For sen inddragelse af udenlandske eksper-

ter.

Ikke tilstrækkelig belysning af mellem-lager

løsningen – og for skjult agenda om at gen-

nemtvinge slutdepotløsning.



Begrænsning af tilflytning og øget affolk-

ning.

Påvirkning af turisme.

Påvirkning på infrastruktur.

Påvirkning på landbruget.

Påvirkning på fiskeriet.

Påvirkning af miljøet – herunder flora og

fauna.

Håndtering af højradioaktivt affald.

Kriterier for udvælgelse af den endelige

lokation – og om de er rimelige.

Integration af slutdepot i omgivelserne.

Klimatilpasning af depotet.

Succesraten for slutdepoter/erfaringer fra

andre steder med slutdepoter – at dette ikke

anvendes eller haves.



Dumping i udkantsdanmark.

Inddæmning af materialet i et slutdepot.

Modeller som beregningsgrundlag.

Risiko for udsivning fra slutdepot.

Usikkerhed om proceduren ved udsivning.



Påvirkning på erhvervslivet og afsætningen

af varer – herunder også turismeerhvervet.

Påvirkning på sociale forhold.

Påvirkning af områdets brand.

Risiko for udslip under transport.

Strålingsfare fra et evt. slutdepot.

Mulighed for overholdelse af sprængnings-

regler ved sprængning af granit på Born-

holm.

Rådighed af relevant personale til betje-

ning af et slutdepot.

Evakueringsplaner ved udslip/uheld.

Sænkede investeringer til lokalområdet.

Påvirkning af lokale udviklingsaktiviteter.

Påvirkning på ejendomspriser.

Bekymring for jordskælvsfare.

Påvirkning nærmiljø - herunder bygninger i

nærmiljøet og fredede fortidsminder mv.

Påvirkning af fredede områder.

Den udefinerede affaldsmængde.

Depotets reversibilitet.

Sikring mod uautoriseret adgang eller

forvoldelse af skade, terror o.lign.

Slutdepotets grænseoverskridende natur –

berører også nabolande.

Påvirkning på drikkevandsforsyning i frem-

tiden.

Den del af affaldet som ikke henfalder men

forbliver giftigt.

Miljørapportens mulighed for at blive fyl-

destgørende.

Påvirkning af lejeindtægter fra ferieboliger.

Om lokalområdet må ses i en mere regio-

nal sammenhæng fx på Bornholm, hvor

hele øens brand og erhvervsliv kan blive

ramt.

Manglende dansk erfaringsgrundlag for

håndtering af radioaktivt affald.

Kontrol af nedgravet affald.

Om eksportløsningen undersøges tilstræk-

keligt.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20

Miljørapporten konkluderer på denne baggrund, at bekymringsbilledet er udtalt,

bredt forankret blandt interessenterne og bredt frem for koncentreret om få emner.

Miljørapporten understreger på ovenstående baggrund behovet for en fremadrettet

åben og dialogbaseret inddragelse af interessenterne, således at både interessen-

ternes vidensbehov og deres bekymringer kan adresseres og tages med i betragt-

ningen i det videre arbejde med valg af placering og udfærdigelse af en eventuelt

konkret slutdepotløsning. En sådan inddragende proces med interessenterne vil

bidrage til en modvirkning af de negative sociale konsekvenser. Spørgsmålet om

inddragelse af interessenterne vil indgå i overvejelserne om den videre proces,

hvis det besluttes at gå videre med slutdepotsporet.

Ud over de ovenfor behandlede overordnede emner fremhæver interessenterne i

høringssvarene et konkret behov for en åbenhed vedrørende beslutningsproces-

sen omkring valg mellem de parallelle spor: slutdepotløsningen, mellemlagerløs-

ningen og eksportløsningen. De forskellige trin i den fortsatte proces er gennem-

gået i den procesplan, som kan ses på ministeriets hjemmeside, jf.

http://www.sum.dk/Temaer/Slutdepot/Procesplan.aspx.

Som det fremgår at planen

forventes der politisk stillingtagen til valg af spor primo 2015.

Interessenterne peger desuden på, at der i udarbejdelsen af miljørapporten ikke er

anvendt erfaringer fra sammenlignelige løsninger. Det har ikke været en del af

miljørapportens intention at afdække internationale erfaringer med slutdepotløsnin-

ger. En sådan erfaringsindsamling kræver såvel et egentlig litteraturreview som en

mere kvalitativt orienteret afdækning og indsamling af erfaringer med udgangs-

punkt i videnspersoner og organisationer eller myndigheder med lignende erfarin-

ger. Det bemærkes imidlertid, at internationale erfaringer er inddraget i forbindelse

med forstudierne af depotkoncept m.v.

3.2.8.

Vurdering af seismisk aktivitet

Opsummering af høringssvar

I flere af høringssvarene bemærkes det, at emnet seismisk aktivitet ikke er indar-

bejdet i miljørapporten, selvom det blev foreslået i forbindelse med scopingfasen.

Svar

Danmark og især de danske farvande rammes jævnligt af meget små jordskælv.

De færreste af disse jordskælv er kraftige nok til at mennesker kan opfange de

svage rystelser. Det hænder dog, at de danske jordskælv er kraftige nok til at også

mennesker lægger mærke til rystelserne, men egentlige bygningsskader forårsa-

gede af rystelser fra jordskælv er meget sjældne. Der har dog været enkelte histo-

riske eksempler på mindre skader.

Seismisiteten i hele Danmark er meget lav, herunder områderne på Bornholm,

Lolland, og Fyn, men en lille smule højere i det nordvestlige Jylland, hvor områder-

ne på Thyholm og Salling ligger, end i resten af landet. Langt de fleste ligger med

en styrke på under 4 på Richter-skalaen.

Risikoen for jordskælv behandles under de risiko- og sikkerhedsanalyser, som skal

udføres ved de detaljerede studier, der udføres når to områder i givet fald er ud-

valgt, og derfor indgår det ikke i miljøvurderingen.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 21

3.2.9.

Afværgeforanstaltninger

Opsummering af høringssvar

I flere af høringssvarene beskrives det, at der ikke er konkrete afværgeforanstalt-

ninger til de socioøkonomiske påvirkninger og man stiller sig derfor kritisk overfor

muligheden for at afværge eksempelvis fald i fødevareeksport alene via informati-

on.

Svar

Miljøvurderingsloven indeholder krav om beskrivelse af:

”

Planlagte foranstaltninger

for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig nega-

tiv indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse”.

Det har ikke været hensigten at signalere, at de socioøkonomiske effekter kan

afværges alene igennem information. Imødegåelse af de socioøkonomiske risici vil

kræve, at der fremadrettet arbejdes åbent, såvel vidensfagligt som kommunikati-

onsfagligt, dybdegående undersøgende og i tæt samarbejde og dialog med de

berørte interessenter, som beskrevet i svaret til punkt 3.2.7.

Spørgsmålet om inddragelse af interessenterne vil indgå i overvejelserne om den

videre proces, hvis det besluttes at gå videre med slutdepotsporet og i den forbin-

delse kan der udarbejdes forslag til afværgeforanstaltninger koblet til det konkrete

projekt.

3.2.10.

Miljøvurdering af planens retningslinjer

Opsummering af høringssvar

Det påpeges, at miljørapporten alene omfatter udpegninger og ikke direkte vurde-

rer retningslinjerne angivet i planen. Det vurderes at være en mangel i miljørappor-

ten, da det i høj grad er retningslinjerne, der fastlægger rammer for fremtidige an-

lægstilladelser. Der savnes desuden en beskrivelse af om miljøkonsekvenserne

kan reduceres gennem afbødende tiltag, og om disse kan medføre en tilpasning af

retningslinjerne.

Svar

Det er korrekt, at der ikke findes en systematisk gennemgang af hver enkelt ret-

ningslinje i miljørapporten. Hver retningslinje fastlægger henholdsvis hvor et slut-

depot kan placeres, hvilken type og mængde affald der kan deponeres, hvilken

type depot der kan etableres og specifikke krav til beskyttelse af udvalgte miljøfor-

hold mv. Der er taget stilling til konsekvenserne af retningslinjerne løbende i miljø-

rapporten i forhold til arealoptag, direkte og afledte miljøpåvirkninger som følge af

transport og deponering af affaldet.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 22

Retningslinjerne fremgår i selve planen og i miljørapportens kapitel 3.2. I Tabel 1

gennemgås kort hvordan retningslinjerne er inddraget i miljørapporten:

Tabel 1 Gennemgang af hvordan retningslinjerne er behandlet i miljørapporten.

Behandling i miljørapporten

Beskrivelsen af hvilke typer

affald der kan deponeres dan-

ner grundlag for en lang række

vurderinger, idet det har betyd-

ning for bl.a. depotets holdbar-

hed, risiko for udsivning, konse-

kvenser ved transport og uheld

mv..

De typer affald der er beskrevet

i retningslinjen indgår desuden i

de foreliggende baggrundsrap-

porter, herunder sikkerhedsana-

lyserne.

De tre depottyper, der kan

etableres, har særligt betydning

for vurderingen af påvirkninger

på vand og anvendes eksem-

pelvis i de sammenfattende

skemaer i afsnittene vedr. på-

virkninger på vand, fx tabel 8.11

i afsnit 8.6.

Retningslinjer i planen

1. Affaldstyper:

Depotet skal kunne rumme alt dansk lav- og

mellemaktivt, kort- og langlivet radioaktivt affald fra driften,

forskningsaktiviteterne og dekommisionering af Risø forsøgs-

anlægget, herunder også det særlige affald – bl.a. bestrålet

forsøgsbrændsel – såfremt der ikke findes en anden løsning

herfor. Ligeledes skal depotet kunne rumme affaldskategorien

”tailings og kontamineret beton” såfremt der ikke findes en an-

den løsning for dette materiale samt affald fra eksterne bruge-

re, fx hospitaler og universiteter. Potentielt affald, fx produktio-

nen af radioaktivt affald fra hospitaler, industri mv. skal endvi-

dere kunne modtages og deponeres, såfremt det besluttes at

lade depotet være åbent i en årrække, jf. også ”Beslutnings-

grundlaget for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt af-

fald”.

Depottyper:

Følgende depottyper kan etableres efter nærme-

re undersøgelser i en efterfølgende projekteringsfase:

Terrænnært depot (på overfladen og ned til maks.

30 m under terræn).

Terrænnært depot i kombination med et borehul til

visse dele af det langlivede affald.

Mellemdybt depot (30 – 100 m under terræn).

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 23

Behandling i miljørapporten

De fastsatte krav til de geologi-

ske forhold anvendes primært i

vurderingen af påvirkninger på

vand, se eksempelvis tabel 8.11

i afsnit 8.6.

De geologiske forhold er løben-

de blevet vurderet i forhold til

grundvandsforholdene og over-

fladevandet i forbindelse med at

plan og miljørapport er udarbej-

det og miljøpåvirkningerne er

blevet identificeret. Afværgende

tiltag er indarbejdet i retningslin-

jen, for at sikre minimal påvirk-

ning på grundvand og overfla-

devand, og dermed også på

eksempelvis jord, befolkning og

sundhed.

Retningslinjer i planen

Krav til geologiske forhold:

Terrænet inden for det endeligt udvalgte depotom-

råde skal overvejende være plant, horisontalt og

stabilt.

Aflejringerne fra jordoverfladen og ned til så stor

dybde som muligt skal være homogene og lav-

permeable. I overfladen skal moræneler dominere,

men dette dækkende morænelerslag skal være så

tyndt som muligt i det meste af et område. Aflejrin-

gerne skal kunne omslutte eller være underlag for

et depot, hvilket bedst sker ved tilstedeværelse af

tykke, lav-permeable lag, med stor tykkelse og stor

horisontal udbredelse inden for områderne.

Et terrænnært depotkoncept (0-30 m under terræn)

kan være en kombination med moræneler øverst og

mere lav-permeable lag umiddelbart under. Målet

er, at der så hurtigt som muligt kan nås ned i de

særligt lav-permeable lag. Placeres depotet på ter-

ræn, skal moræneleret være så tyndt som muligt.

Det mellemdybe depotkoncept (30–100 m under

terræn) skal altid ligge i de lav-permeable lag.

Ved at placere en del af affaldet i en boring, vil det

altid befinde sig i de lav-permeable lag. Borehullets

dybde afhænger af de geologiske lags dybde og

udstrækning.

Arealbehovet er en grundlæg-

gende basisoplysning som

løbende anvendes i vurderin-

gerne af påvirkningernes geo-

grafiske omfang, eksempelvis i

vurderingen af om det er muligt

at undgå en påvirkning af et

givent miljøforhold, alene ved

endelig valg af placering inden

for bruttoområdet.

Områdeafgrænsningen er lige-

som arealbehovet en grund-

læggende basisoplysning, som

anvendes løbende i miljørappor-

ten. Områderne behandles som

ligeværdige alternativer i miljø-

rapporten.

Arealbehov:

Der vil være behov for et areal i størrelsesorde-

nen 2 – 3 ha (20.000 – 30.000 m

). Det kommende anlæg vil

således optage et areal på ca. 150*150 meter, eller et tilsva-

rende samlet areal inden for de udpegede meget større brut-

toområder.

Placering:

Slutdepotet skal placeres inden for ét af de 6

udvalgte områder: 1) Østermarie-Paradisbakkerne, Born-

holms Regionskommune; 2) Rødbyhavn, Lolland Kommune;

3) Kertinge Mark, Kerteminde Kommune; 4) Hvidbjerg, Thy-

holm, Struer Kommune; 5) Thise, Salling, Skive Kommune og

6) Skive Vest, Skive Kommune.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 24

Behandling i miljørapporten

Retningslinjen danner derfor

grundlag for vurdering af på-

virkning på befolkning og sund-

hed hvor det forudsætter, at et

depot ikke må etableres, hvis

det ikke kan dokumenteres, at

det lever op til de gældende

miljøkravstrålebeskyttelseskrav.

Retningslinjer i planen

Strålebeskyttelse:

Etablering af et slutdepot for radioaktivt

affald i Danmark skal foregå i overensstemmelse med Rådets

direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæg-

gelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod

de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende

stråling. Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om

fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker

håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald,

samt IAEAs ”Fundamental Safety Principles” og relaterede

guider og standarder, og øvrig relevant dansk lovgivning. Di-

rektiverne sikrer bl.a., at radioaktivt affald håndteres således,

at der sikres et acceptabelt beskyttelsesniveau for mennesker

og miljø, samt at fremtidige generationer beskyttes imod unø-

dige byrder jf. i øvrigt ”Beslutningsgrundlaget for et dansk

slutdepot for lav- og mellemaktivt affald”. Disse og øvrige re-

levante hensyn (bl.a. muligheden for grænseoverskridende

påvirkning) sikres ved, at et evt. kommende anlæg skal ud-

formes og drives således, at det i den operative periode og ef-

ter lukning til en hver tid er muligt at demonstrere overholdel-

se af de fastsatte referencedoser for disse perioder såvel som

potentielle hændelser (uheldsscenarier). Dokumentationen

herfor leveres i form af sikkerhedsvurderinger for anlægget og

den tilknyttede brug.

Det forudsættes i miljørappor-

ten, at der ikke vil være væsent-

lige påvirkninger af Natura 2000

områder som følge af planen.

Desuden vurderes påvirkninger

på øvrig beskyttet eller udpeget

natur at være mindre. Retnings-

linjen medfører ikke at der ingen

påvirkning er på naturforhold,

og den endelige påvirkning er

således afhængig af placerin-

gen af det endelige projekt.

Der henvises til retningslinjen i

afsnittene vedr. påvirkninger på

kulturarv. Påvirkningsgraden

afspejler således, at der i pla-

nen er indarbejdet hensyn til

kulturarv.

Retningslinjen betyder, at der

ikke vil være konflikter med

strandbeskyttelseslinjen og at

konflikter med øvrige beskyttel-

seslinjer er begrænset – dette

anvendes derfor i vurderingen

af biologisk mangfoldighed og

kulturarv.

Natur:

Det kommende anlæg kan ikke placeres inden for

Natura 2000-områder. Planen må desuden ikke medføre væ-

sentlige påvirkninger af tilgrænsende Natura 2000-områder.

Ved placering af anlægget tages så vidt muligt hensyn til

sammenhængende udpegede naturområder, spredningskorri-

dorer eller lignende, som er udpeget i de respektive kommu-

neplaner.

Kulturarv:

Ved placering af anlægget skal der tages hensyn

til fredede områder og fredede fortidsminder. Anlægget skal

derfor så vidt muligt placeres uden for fredede områder og

uden konflikt med fredede fortidsminder. I anlægsfasen er

museumslovens bestemmelser gældende, hvilket bl.a. sikrer

hensyn til eventuelle fund af genstande af kulturhistorisk vær-

di.

Bygge- og beskyttelseslinjer:

Det forudsættes, at anlægget

ikke placeres inden for strandbeskyttelseslinjen og at det i vi-

dest muligt omfang ikke placeres inden for bygge- og beskyt-

telseslinjer for kirke, fortidsminder, skove, søer og åer.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 25

Behandling i miljørapporten

Der henvises til retningslinjen i

vurderingen af påvirkninger på

grundvand. Retningslinjen

betyder, at der ikke kan place-

res et depot inden for OSD-

områder og at der skal tages

hensyn til væsentlige grund-

vands- og drikkevandsinteres-

ser.

Retningslinjen sikrer, at der i

udformning af depotet skal

tages hensyn til klimasikring.

Dette forhold er en vigtig faktor i

vurderingen af risiko for konflik-

ter med havniveaustigninger, og

medfører endvidere anbefalin-

ger i miljørapporten om ikke at

placere depotet på lavtliggende

arealer.

Denne retningslinje er tæt kob-

let til retningslinje nr. 11, idet

den også er medvirkende til at

reducere risiko for oversvøm-

melse af depotet.

Retningslinjen har til formål at

sikre, at der i anlæggets design

og brug tages højde for risiko

for indbrud, hærværk mm. Dette

punkt er indarbejdet i planen på

baggrund af en række henven-

delser fra interessenter vedr.

sikring af anlægget, risiko for

terror mv.

Denne retningslinje er indarbej-

det i planen fordi der har været

fokus på at en del af det radio-

aktive affald også af andre

grunde er miljøfarligt affald i

form af fx tungmetaller. (Ret-

ningslinjen er endvidere supple-

ret som følge af den offentlige

høring, se afsnit 2).

Retningslinjer i planen

10. Grundvand:

Anlægget må ikke placeres i et OSD område

(Områder med særlige drikkevandsinteresser). Anlægget skal

placeres, så det tager hensyn til væsentlige grundvands- og

drikkevandsinteresser inden for OD områder (Områder med

drikkevandsinteresser). I det tilfælde, at der skal foretages

grundvandssænkning, skal der tages hensyn til vandstanden

og vandkvaliteten i nærliggende vandløb og søer.

11. Klima:

Det kommende anlæg skal være udformet på en

sådan måde, at der tages hensyn til forventelige fremtidige

klimaændringer frem til år 2100. Der tages udgangspunkt i

DMI’s beregninger af fremtidsscenarier med følgende resulta-

ter: Stigning på 1,2

C plus-minus 0,2

C ved år 2050 og en

stigning på 2,9

C plus-minus 0,3

C ved år 2100 samt tempe-

raturstigning, øget nedbør om vinteren og flere ekstreme situ-

ationer med nedbør og storme. Desuden skal der tages hen-

syn til en mulig havstigning på max 1,5 meter over dagligt

vande frem til år 2100, og de forhold som kan opstå med

oversvømmelser under ekstremstorme.

12. Lavbundsarealer og potentielle vådområder:

Det forudsæt-

tes, at anlægget ikke placeres inden for udpegede lavbunds-

arealer og potentielle vådområder bl.a. af hensyn til klimasik-

ring af anlægget.

13. Sikring:

Det kommende anlæg skal i kraft af design og brug

hindre uautoriseret adgang til de deponerede radioaktive ma-

terialer, herunder hindre forvoldelse af skade, tab, tyveri eller

overførsel af radioaktivt materiale.

14. Sikring mod udsivning af andre miljøskadelige stoffer:

del af det radioaktive affald vil også af andre grunde være mil-

jøskadelige, fx indeholder det farligt affald i form af tungmetal-

ler. Dette skal der tages hensyn til ved konstruktion og drift af

depotet.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 26

3.3.

3.3.1.

Områdespecifikke høringssvar

Bornholm

Der er indkommet fire danske høringssvar (D1, E1, F5 og G3) samt høringssvar fra

Tyskland og Polen, der specifikt handler om forhold på Bornholm. De generelle

bemærkninger i høringssvarene er behandlet i afsnit 3.2.

Biologisk mangfoldighed

Opsummering af høringssvar

Natur

Det kommenteres, at der er mangel på detaljerede retningslinjer i forhold til hen-

synstagen til Natura 2000 områder, spredningskorridorer og sammenhængende

naturområder, der er udpeget i kommuneplanerne. Naturen er levende og dyna-

misk, og det bemærkes, at det ikke bør være kommunerne, der er ansvarlige for at

sikre beskyttelsesinteresserne.

Det pointeres, at der burde være udarbejdet en væsentlighedsvurdering i relation til

påvirkning af Natura 2000-områderne. Natura 2000 området Randkløve står ikke

beskrevet.

Havmiljø

Det er bekymring for forurening af Østersøen med radioaktive stoffer og den deraf

negative påvirkning på fiskeri. Østersøen har allerede et højt niveau af radioaktiv

forurening.

Svar

Natur

Natura 2000, spredningskorridorer og sammenhængende naturområder er beskre-

vet på overordnet niveau i både planen og miljørapporten. I retningslinjen står føl-

gende:

Retningslinje nr. 7 Natur:

Det kommende anlæg kan ikke placeres inden for Natura 2000-

områder. Planen må desuden ikke medføre væsentlige påvirkninger af tilgrænsende Natura

2000-områder. Ved placering af anlægget tages så vidt muligt hensyn til sammenhængen-

de udpegede naturområder, spredningskorridorer eller lignende, som er udpeget i de re-

spektive kommuneplaner

Hvis det besluttes at fortsætte planlægningen og projekteringen af et slutdepot,

skal der tages hensyn til de gældende planlægnings- og lovgivningsmæssige krav,

der er på det gældende tidspunkt. I miljørapporten er der foretaget en kortlægning

af miljøstatus i 2014, og denne kortlægning skal opdateres, hvis der skal etableres

et anlæg, så det sikres at ændrede naturforhold registreres og beskyttes.

Der er ikke foretaget en væsentlighedsvurdering, fordi der ikke er en præcis place-

ring af et anlæg og fordi der ikke er tilstrækkeligt kendskab til et evt. kommende

projekt. Derfor blev det vurderet, at der ikke var grundlag for at foretage en sådan

vurdering. Hvis et kommende anlæg ikke kan leve op til planens retningslinje om

ikke at påvirke Natura 2000-områder væsentligt, vil det ikke blive etableret. Der vil i

forbindelse med yderligere planlægning og lokalisering af slutdepotet blive foreta-

get en væsentlighedsvurdering i forhold til potentiel påvirkning af nærliggende Na-

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 27

tura 2000-områder i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Hvis

konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at projektet skader et Natura

2000-område, kan projektet ikke vedtages eller tillades.

Direktivet indeholder en fravigelsesbestemmelse, artikel 6, stk. 4. Efter fravigelses-

bestemmelsen kan et projekt, der kan skade et Natura 2000-område, alligevel

gennemføres, såfremt:

1) der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteres-

ser, herunder af social eller økonomisk art,

(2) der ikke findes en alternativ løsning med ingen eller samlet set mindre ska-

de, og

(3) der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger, som opvejer

den skade, der måtte ske på Natura 2000-netværket. Europa-Kommissionen

skal orienteres om fravigelsen i sager, der vedrører ikke-prioriterede arter.

I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttel-

sen; i så fald kræves kompenserende foranstaltninger. Såfremt der forekommer

prioriterede arter eller naturtyper skal EU-kommissionen informeres på forhånd.

Fravigelsesbestemmelsen kan dog ikke anvendes i dette tilfælde, da planens ret-

ningslinje nr. 7 beskriver, at planen ikke må medføre væsentlige påvirkninger af

tilgrænsende Natura 2000-områder.

Arbejdet med Natura 2000-konsekvensvurdering indgår almindeligvis i forbindelse

med en VVM-undersøgelse.

Natura 2000-området Randkløve er ikke beskrevet i miljørapporten på grund af

afstanden til planområdet, men det er noteret at der i en evt. senere proces også

skal tages højde for den potentielle påvirkning af dette område.

Havmiljø

Som beskrevet i afsnit 3.2.4 skal et evt. kommende projekt gennemgå en række

sikkerhedsanalyser, der skal kunne dokumentere, at der sikres et acceptabelt be-

skyttelsesniveau for mennesker og miljø, som beskrevet i planens retningslinje nr.

6 vedrørende strålebeskyttelse. Det gælder også i forhold til risiko for udsivning til

Østersøen og efterfølgende risiko for grænseoverskridende påvirkninger.

Befolkning og sundhed

Opsummering af høringssvar

Risici ved transport over vand ikke er belyst tilfredsstillende, og det bemærkes at

risici ved søtransport er højere end ved transport på vej.

Svar

I miljørapporten er det beskrevet, at Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS)

under Sundhedsstyrelsen har udført et forstudie, der ved modelberegninger opgør

potentielle strålingsdoser ved transport af det radioaktive affald fra det nuværende

opbevaringssted på Risø til et evt. fremtidigt slutdepot for lav- og mellemaktivt af-

fald.

Studiet viser at der findes forskelle i strålingsdoser som funktion af fx transportaf-

stand og transportform. De beregnede stråledoser for uheldsfri transport af det

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 28

danske radioaktive affald fra Risø til et fremtidigt slutdepot i Danmark, sætter dog

ikke begrænsninger for placeringen af et slutdepot.

Udvalgte spørgsmål vedrører grundlaget for dette forstudie, og er behandlet sepa-

rat i Bilag 3.

Landskab og geologi

Opsummering af høringssvar

Kystnærhedszonen og landskab

Der er en fejl i beskrivelsen af størrelsen af arealet der ligger inden for kystnær-

hedszonen. Der mangler beskrivelse af design og sikring i forhold til påvirkningen

af de landskabelige værdier.

Det påpeges at granitten i området er fyldt med sprækker, og at man derfor ikke

kan gardere sig imod indtrængende vand.

Sprækker

Der er endvidere henvist til høringssvar fra scopingfasen vedrørende undersøgelse

af den landskabelige påvirkning og påvirkning af Ibsker Kirke i forhold til grund-

vandssænkning.

Svar

Kystnærhedszonen og landskab

Bemærkningen vedr. kystnærhedszonen er korrekt, og det betyder, at området

uden for kystnærhedszonen derfor er mindre end beskrevet i miljørapporten. Dette

ændrer ikke på vurderingen foretaget i miljørapporten, og der vil som beskrevet

blive stillet krav om en begrundelse for en kystnær placering jf. planloven, hvis et

kommende anlæg ønskes placeret inden for kystnærhedszonen.

I miljørapporten er der foretaget en vurdering af påvirkning af kystnærhedszonen

og landskabsudpegninger. Denne vurdering skal yderligere kvalificeres i en even-

tuel VVM-fase, hvor design er fastlagt.

Den landskabelige påvirkning er beskrevet i forhold til anden planlægning i form af

udpegede værdifulde landskaber og kystnærhedszonen. I forbindelse med projek-

teringsfasen og VVM vil der bliver foretaget yderligere vurderinger, herunder fore-

taget en egentlig landskabsanalyse i forhold til det projekterede anlæg, samt fore-

taget vurdering mht. mekaniske rystelser og evt. ændret grundvandsspejl, som

oplyst i høringsnotatet til scopingrapporten.

Sprækker

Grundfjeldsbjergarterne på Bornholm er gennemsat af sprækker, men det udpege-

de område har, vurderet ud fra de eksisterende informationer, et mere begrænset

sprækkenet, hvilket også ses af, at området er udpeget som Område med be-

grænsede drikkevandsinteresser, og at vandmængderne, der pumpes op, er be-

grænsede. En gennemgang af sprækkeforhold og grundvand kan læses i Omegns-

rapporten (GEUS nr. 1, 2012), hvor forholdene bl.a. analyseres ud fra undersøgel-

ser i en række boringer. Hvis området bliver inddraget i det videre arbejde skal

forholdene behandles under de risiko- og sikkerhedsanalyser, som skal udføres.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 29

Klima

Opsummering af høringssvar

Der stilles spørgsmål til detaljeringen af vurdering af klima, og at der henvises til de

efterfølgende faser – hvorfor anvendes høringssvarene fra specielt Sverige, Tysk-

land og Polen ikke, når de stiller sig kritiske overfor bl.a. detaljeringsgrad, risiko for

spredning til naboland mm.?

Svar

Se svar i afsnit 3.2.4 vedr. klima og afsnit 3.2.6 vedr. detaljeringsgrad.

Vand

Opsummering af høringssvar

Der bør foretages beregninger over koncentrationer af de deponerede stoffer som

kan ende i havet (eller jord og luft).

Der udtrykkes bekymring for grundvandet i driftsfasen pga. sprækkesystem i un-

dergrunden, uforudsigelige strømningsveje samt indsivning af havvand.

Svar

Der foretages ikke denne type beregninger i denne indledende fase af planlægnin-

gen, men et evt. projekt skal gennemgå en række mere detaljerede undersøgelser,

herunder VVM og sikkerhedsanalyser, som også nævnt i afsnit 3.2.6,

Vedrørende bemærkninger om sprækkesystemer og strømningsveje, se svar til

bemærkningen om

Landskab og geologi

vedr.

”Sprækker”

i dette afsnit.

Jord

Opsummering af høringssvar

Der er ikke konsistens i vurderingen af udledning af forurenende stoffer til jorden,

idet der på den ene side henvises til VVM-fasen og på den anden side vurderes at

være en mindre påvirkning.

Svar

Påvirkningen af jord indgår i miljørapporten på overordnet niveau. Det forudsættes,

at der skal være en række fysiske barrierer til stede i form af geologien og selve

depotet. Det forudsættes endvidere, at depotet ikke kan etableres, hvis det kan

medføre uacceptable miljøpåvirkninger. Derfor er påvirkning på jord vurderet at

være ”mindre”. I en VVM-fase skal denne vurdering kvalificeres, så det sikres at

projektet kan realiseres inden for planens retningslinjer.

Høringssvaret har betydet, at der er suppleret i retningslinje nr. 14, således at den-

ne er blevet mere bredt dækkende, og derved også omfatter beskyttelsen af jord –

se kapitel 2.

Materielle goder

Opsummering af høringssvar

Det bemærkes, at hovedparten af området er landbrugsjord. Vurdering af afledte

effekter i forhold til nedgang af afsætning af landbrugsvarer mangler.

Svar

I miljørapporten er der i tabel 8.13 henvist til vurderingen af de socioøkonomiske

forhold, når det angår de afsætningsmæssige påvirkninger på landbruget og ikke

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 30

arealinddragelsen. I vurderingen af de socioøkonomiske effekter er det vurderet, at

der kan være påvirkninger på eksempelvis fødevareerhverv. På dette stadie af

planlægningen, er der ikke foretaget mere detaljerede undersøgelser af, hvor stor

økonomisk betydning denne effekt kan have. Se i øvrigt besvarelserne i afsnit

3.2.6 og 3.2.7.

Kulturarv

Opsummering af høringssvar

Der findes utvivlsomt kulturværdier i området, og museet skal derfor inddrages i

VVM-fasen.

Svar

Bornholms Museum vil blive kontaktet i forbindelse med en evt. VVM-fase med

henblik på udførelse af arkivalsk kontrol og nødvendige forundersøgelser.

3.3.2.

Rødbyhavn

Der er indkommet 12 høringssvar (C2, D2, F4, G4, G12, G14, G15, G16, G17,

G18, G19, G20) samt en lang række høringssvar fra Tyskland, der specifikt hand-

ler om forhold ved Rødbyhavn. De generelle bemærkninger i høringssvarene er

behandlet i afsnit 3.2.

Biologisk mangfoldighed

Opsummering af høringssvar

Det bemærkes, at miljørapporten ikke forholder sig til Femern Bælts miljøredegø-

relse, herunder planlagte områder til erstatningsnatur.

Svar

Beskrivelsen af naturforhold er foretaget ud fra gældende plan- og lovgivnings-

mæssige forhold. Hvis det besluttes at gå videre med planlægning og projektering

af et slutdepot i området, skal der foretages en opdateret og mere detaljeret kort-

lægning af naturforhold, hvilket også vil omfatte eventuelle nyetablerede naturom-

råder.

Befolkning og sundhed

Opsummering af høringssvar

Der udtrykkes bekymring for konsekvenserne for turisme og fødevareproduktion,

da området i forvejen er plaget af fraflytning. Dette gælder også turisme og erhverv

i hele Femern-regionen.

Det pointeres at afsnittet omkring turisme ved Rødby bygger på forældede oplys-

ninger, og at flere af de nævnte attraktioner ikke findes i dag, samtidig med at nye

er kommet til. Der arbejdes på at udnytte områdets særpræg og særlige placering i

forhold til naturoplevelser, fordybelse, kulturturisme, pilgrimsruter og cykelruter.

Der er bekymring for transport af radioaktivt affald igennem Tyskland.

Svar

De opdaterede oplysninger vedr. attraktioner i kommunen viser, at der fortsat er en

høj grad af aktivitet i området knyttet til turismeerhvervet. Der ændres derfor ikke

på konklusionen i miljørapporten, der bl.a. beskriver, at der kan være væsentlige

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 31

påvirkninger på socioøkonomiske forhold, herunder turismeerhvervet. Se endvide-

re afsnit 3.2.7 vedr. socioøkonomiske påvirkninger.

Bemærkninger vedrørende planen for cykelruter m.m. er indarbejdet i miljørappor-

ten.

Der vil ikke blive tale om transport af affald igennem Tyskland. Et evt. kommende

slutdepot skal kun rumme det danske radioaktive affald.

Landskab og geologi

Opsummering af høringssvar

Geologi

Der udtrykkes bekymring over den manglende viden i relation til de geologiske

forhold i planområdet. Det bemærkes, at beskrivelsen af det Palæocæne ler ikke er

korrekt, idet de står beskrevet som ”de uforstyrrede sammenhængende Palæocæ-

ne lerlag”. Der er endvidere meget begrænset viden om saltdiapirtektonikken ved

Rødbyhavn.

Landskab

Der efterspørges en landskabsanalyse af det omhandlede område ved Rødby og

Rødby Havn, som beskriver områdets særkende.

Svar

Geologi

De geologiske forhold er beskrevet i Omegnsrapporten for området (GEUS nr.2,

2012), hvor alle relevante eksisterende data, som har betydning indenfor området,

er blevet inddraget, herunder undersøgelserne i forbindelse med Femernforbindel-

sen og råstofundersøgelser i området. Desuden er saltstrukturforholdene omtalt.

Såfremt det besluttes at arbejde videre med planlægning af et slutdepot i området,

vil der blive foretaget mere detaljerede geologiske og geotekniske undersøgelser,

for at klarlægge egnetheden af de geologiske forhold.

Landskab

Den landskabelige påvirkning beskrives kun i forhold til anden planlægning i form

af udpegede værdifulde landskaber og kystnærhedszonen. I forbindelse med pro-

jekteringsfasen og VVM vil der bliver foretaget yderligere vurderinger, herunder

foretaget en egentlig landskabsanalyse i forhold til det projekterede anlæg.

Klima

Opsummering af høringssvar

Påpeger risikoen for at pålægge fremtidige generationer at forhindre oversvøm-

melser ved at forhøje diget. Hvis der sker brud på diget, vil det få uoverskuelige

konsekvenser med oversvømmelser i baglandet.

Svar

Vedligeholdelse at diget samt eventuelt forhøjelse af det af hensyn til fremtidige

havstigninger skal varetages løbende, uanset om der etableres et slutdepot eller

ej. Desuden skal et evt. depot være udformet således, at der er taget højde for

klimaforandringer, jf. retningslinje nr. 11, Klima.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 32

Vand

Opsummering af høringssvar

Det findes uacceptabelt, at der kan være risiko for havvandstigning, dige gennem-

brud, forurening af grundvand og overfladevand.

Svar

Der er foretaget en beskrivelse af forholdene omkring havniveauændringer, eks-

treme klimahændelser og salt grundvand i Omegnsrapporten for området (GEUS

nr. 2, 2012) baseret på eksisterende data. Disse beskrivelser ligger således også

til grund for miljørapporten.

Det påpeges blandt andet, at der skal foretages modellering af forholdene, hvis

området fortsat skal inddrages. Dette skal der derfor foretages mere detaljerede

undersøgelser af, når der foreligger et projekt. Som beskrevet i planens retningslin-

jer, er der fastsat krav til bl.a. de geologiske forhold, strålebeskyttelse, natur,

grundvand, klima og udsivning af andre miljøskadelige stoffer, og et depot kan ikke

bygges, før det er dokumenteret, at det lever op til disse overordnede miljøkrav

samt de mere specifikke krav, der stilles i forbindelse med sikkerhedsanalyserne,

miljøgodkendelse og VVM,

Jord

Ingen bemærkninger.

Materielle goder

Opsummering af høringssvar

Der udtrykkes bekymring for kommunens udvikling og fremtidsmuligheder - herun-

der tænkes særligt på udviklingsplaner og perspektiverne omkring Femern Bælt

Forbindelsen.

Svar

Bemærkningen er noteret – se endvidere svar 3.2.7 vedr. socioøkonomiske for-

hold.

Kulturarv

Opsummering af høringssvar

Der henvises bl.a. til forundersøgelserne foretaget i forbindelse med Femern Bælts

VVM-undersøgelse. Disse undersøgelser og andre kilder viser, at området er rigt

på fysisk kulturarv.

Det bekrives, at området er rigt på kulturhistoriske værdier og at det arkæologisk

set er et interessant område. Det pointeres at et evt. kommende anlægsarbejde vil

være underlagt museumslovens § 27 og at det anbefales at udføre en forundersø-

gelse inden arbejdet sættes i gang. Derudover beskrives kulturmiljøerne ved Rød-

by Fjord og omkring Lungholm herregård.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 33

Svar

I planens retningslinje vedrørende kulturarv står følgende:

Retningslinje nr. 8 Kulturarv:

Ved placering af anlægget skal der tages hensyn til fredede

områder og fredede fortidsminder. Anlægget skal derfor så vidt muligt placeres uden for

fredede områder og uden konflikt med fredede fortidsminder. I anlægsfasen er museumslo-

vens bestemmelser gældende, hvilket bl.a. sikrer hensyn til eventuelle fund af genstande af

kulturhistorisk værdi.

Realisering af planen forudsætter således, at anlægsarbejdet foregår i overens-

stemmelse med museumsloven og det forventes endvidere, at der vil blive foreta-

get en forundersøgelse, hvis der udpeges et konkret område til etablering af et

slutdepot. Når der findes et konkret projektområde kan oplysninger fra tidligere

undersøgelser, herunder Femern VVM indgå.

Miljørapporten indeholder en vurdering af den landskabelige påvirkning, foretaget

på baggrund af en vurdering af sårbarheden af landskaber, bl.a. relateret til kyst-

nærhedszonen. Den endelige visuelle påvirkning af landskaberne vil afhænge af

placeringen, depottype og design, afværgeforanstaltninger som eksempelvis ter-

rænbearbejdning og beplantning.

3.3.3.

Kertinge Mark

Der er indkommet fire danske høringssvar (C4, D3, F3, G5), der specifikt handler

om forhold ved Kertinge Mark. De generelle bemærkninger i høringssvarene er

behandlet i afsnit 3.2.

Biologisk mangfoldighed

Opsummering af høringssvar

I miljørapporten er det beskrevet, at bruttoområderne er så store, at det vurderes

muligt at placere depotet uden konflikt med § 3-områder. Det foreslås derfor, at §

3-områderne fjernes fra planområderne. Det samme gælder strandbeskyttelseslin-

jen, der også bør fjernes, så konflikten undgås.

Kertinge Nor er allerede optaget som naturvidenskabeligt referenceområde. Be-

skrivelsen af Natura 2000 er for begrænset og burde også indeholde farvandet

omkring Romsø og Hindsholms østlige kyst.

Svar

Ved realisering af et depot, skal der tages hensyn til de gældende planlægnings-

og lovgivningsmæssige bindinger, herunder strandbeskyttelseslinjen og § 3 områ-

der. Naturforholdene kan ændre sig over tid, og derfor fastholdes retningslinjen

vedr. strandbeskyttelseslinjen og § 3-områder og planområdernes afgrænsning.

Oplysningerne vedr. referenceområdet er taget til efterretning. Såfremt det beslut-

tes at arbejde videre med slutdepotet, vil der blive foretaget mere konkrete vurde-

ringer af projektets potentielle påvirkninger, idet det skal sikres, at der ikke er væ-

sentlige påvirkninger på Natura 2000-områder. I den forbindelse vil der blive set på

den reelle geografiske udbredelse af en eventuel påvirkning, og det kan således

blive nødvendigt at se på flere Natura 2000-områder, end de der er præsenteret i

miljørapporten, herunder omkring Romsø og Hindsholm.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 34

Befolkning og sundhed

Opsummering af høringssvar

Det bemærkes, at en placering på Kertinge Mark vil påvirke op mod 180.000 per-

soner. En placering af et slutdepot på Kertinge Mark vurderes derfor at være i strid

med de oprindelige retningslinjer for udvælgelse af områder, idet eksempelvis

Hindsgavl-halvøen blev fravalgt pga. befolkningstæthed.

Der stilles spørgsmålstegn ved hvorfor strålebeskyttelse ikke indgår som en faktor i

vurderingen af de forskellige områder, men at det i stedet beskrives, at der gælder

de samme forudsætninger vedr. sikkerhedsvurderinger og myndighedsgodkendel-

ser?

I høringssvarene suppleres endvidere med viden om turisme og bosætning.

Svar

De fastsatte myndighedskrav vedrørende strålebeskyttelse og sikkerhed, herunder

referencedoser, er enslydende og gælder for alle lokaliteter. Dokumentation for

overholdelse af disse krav er en nødvendig forudsætning for at et depot kan etab-

leres. Hindsgavl-halvøen blev ikke fravalgt pga. af befolkningstæthed, se svar til

3.2.4.

Den præsenterede viden om turisme og bosætning, er noteret. De supplerede

informationer gør, at vurderingen i miljørapporten fastholdes, idet der fortsat vil

være risiko for væsentlig påvirkning på de socioøkonomiske forhold.

Landskab og geologi

Ingen bemærkninger.

Klima

Ingen bemærkninger.

Vand

Opsummering af høringssvar

Grundvandsforholdene under Kertinge Mark er stærkt undervurderet, og det vurde-

res ikke at der er hjemmel i Lov om vandforsyning til at påbyde enkeltindvindere at

overgå til almen vandforsyning. Vurderer endvidere, at påvirkningen af grundvand

bør ændres til ”væsentlig”.

Svar

Grundvandsforholdene på Kertinge Mark kendes fra få boringer, og på grund af

den geologiske opbygning med fedt, lav-permeabelt ler overlejret af moræneler

(istidslag) er der ikke registreret større grundvandsmagasiner på Kertinge Mark,

mens lokal forsyning fra gravede brønde kan være grundlag for mindre forsyning.

De to nye boringer der blev udført i 2012 påviste ingen grundvandsmagasiner. Det

er påpeget i omegnsrapporten for området (GEUS nr. 3, 2012), at der skal rettes

opmærksomhed på grundvandsmagasinet til Kerteminde Vandforsyning, men dette

magasin ligger uden for området.

Jord

Ingen bemærkninger.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 35

Materielle goder

Ingen bemærkninger.

Kulturarv

Opsummering af høringssvar

Museet pointerer, at de arbejder på at få Ladbyskibet på UNESCOs verdensarvsli-

ste, og det frygtes at et slutdepot vil gøre denne satsning umulig. Der er desuden

igangværende planer om udvidelser af Vikingemuseet Ladby. Det forudsættes, at

et evt. kommende anlæg placeres uden for Ladbyskibets næromgivelser, den så-

kaldte bufferzone.

Det forudsættes, at depotet placeres uden for indsigtskiler til kirker.

Svar

Oplysningen vedr. Unesco-ansøgningen ændrer ikke på vurderingen i miljørappor-

ten af påvirkninger på de socioøkonomiske forhold, da det bl.a. er vurderet, at pla-

nen kan medføre påvirkninger på besøgstal og turisme. Det er noteret, at planen

også

kan få en effekt i forhold til Unesco-ansøgningen.

Bemærkningerne vedr. bufferzonen og udvidelsen af museet er noteret, og disse

hensyn vil indgå i den efterfølgende planlægning.

Bemærkningen vedrørende kirkeindsigtskilerne/kirkeomgivelserne er noteret. I

miljørapporten er det beskrevet, at der er risiko for påvirkning af kirkeomgivelserne

omkring Kølstrup Kirke, hvis anlægget placeres inden for det udpegede beskyttel-

sesområde. Det vil blive tilstræbt at tage hensyn til dette i den fremtidige proces.

3.3.4.

Thyholm

Der er indkommet fire danske høringssvar (C1, F1, G1, G13) og tyske høringssvar,

der specifikt handler om forhold ved Thyholm. De generelle bemærkninger i hø-

ringssvarene er behandlet i afsnit 3.2.

Biologisk mangfoldighed

Opsummering af høringssvar

(se ”vand”, hvor bekymringer om Limfjorden er beskrevet)

Befolkning og sundhed

Opsummering af høringssvar

Der fremlægges en række kritikpunkter vedr. påvirkning på befolkning og socio-

økonomi.

Svar

Der henvises her til beskrivelserne i afsnit 3.2.7.

Landskab og geologi

Ingen bemærkninger.

Klima

Ingen bemærkninger.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 36

Vand

Opsummering af høringssvar

Der udtrykkes bekymring for grundvandet på grund af de komplicerede geologiske

strukturer. Herunder risiko for udsivning til grundvandet eller Limfjorden af bl.a. bly,

cadmium og beryllium.

Der kommenteres på produktionsområderne, der omgiver Thyholm og farvandenes

dybe. Der udtrykkes bekymring for udsivning af giftige tungmetaller til grundvand

eller Limfjorden.

Svar

De nævnte stoffer vil indgå på lige fod med andre farlige stoffer i sikkerhedsanaly-

serne.

Det udpegede område indeholder ingen større grundvandsmagasiner. Området er

klassificeret som Område uden eller med begrænsede drikkevandsinteresser. Der

skal selvfølgelig tages hensyn til grundvandsmagasinet til Thyholm Private Fælles

Vandværk, som dog ligger 1,5 km syd for området. (se Omegnsrapporten GEUS

nr. 4, 2012).

Jord

Ingen bemærkninger.

Materielle goder

Ingen bemærkninger.

Kulturarv

Opsummering af høringssvar

Der er en række registrerede fortidsminder i området, og det anbefales at der udfø-

res en forundersøgelse af området.

Svar

Museet vil blive kontaktet i forbindelse med en evt. VVM-fase med henblik på udfø-

relse af arkivalsk kontrol og nødvendige forundersøgelser.

Øvrige bemærkninger

Vedr. bemærkninger om seismisk aktivitet henvises til afsnit 3.2.8.

3.3.5.

Skive Vest og Thise

De to områder i Skive Kommune behandles samlet. Der er indkommet to danske

høringssvar (F2 og G2) og tyske høringssvar, der specifikt handler om forhold ved

Skive Vest eller Thise. De generelle bemærkninger i høringssvarene er behandlet i

afsnit 3.2.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 37

Der henvises i høringssvaret G2 til en række artikler og rapporter. Nedenfor oprid-

ses kort indholdet af de pågældende artikler. Der henvises til i hvilke afsnit i den

sammenfattende redegørelse, de overordnede problemstillinger er håndteret:



http://www.information.dk/517345:

Information, Tysk atomekspert, Gerhard Schmidt,

underkender dansk slutdepot.

(Se afsnit 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.5)

http://noah.dk/oko-institut-kritiserer-plan-for-risoe-affald/oeko-instituts-working-paper-

on-the-danish-inventory-of-radioactive-waste-november-2014/:

Det tyske ”Öko-Institut”

kritiserer det danske slutdepotkoncept for lav- og mellemradioaktivt affald fra Risø. Der

foreligger et arbejdspapir fra en af Instituttets eksperter, Gerhard Schmidt. Papiret un-

derkender på næsten alle områder det danske slutdepotkoncept, særligt i forhold til

klassifikation af affaldet.

(Se afsnit 3.2.2, 3.2.3 og 3.2.5 )

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/bornholm/2014/10/22/131350:

Professor i miljøret

ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse, mener bl.a. at Sundhedsministeriets

nye miljøvurdering af et slutdepot for Risøs atomaffald er overfladisk. Miljøvurderingen

kun handler om et slutdepot - og ser ikke ser på muligheden for et mellemlager eller ek-

sport af affaldet til udlandet.

(Se afsnit 3.2.1 og 3.2.6)

http://www.dcea.dk/digitalAssets/91/91122_potentielt-depot-for-radioaktivt-affald---sp--

rgeunders--gelse-til-borgere-i-de-ber--rte-omra--der--anbefalinger-og-resultater.pdf:

DCEA, Lone Kørnøv m.fl.: Spørgeskemaundersøgelsen til borgere og politikere i de ud-

pegede lokaliteter, har til formål at indsamle viden om bl.a. borgernes opfattelse af pro-

blematikken, deres holdninger, bekymringer, informationsbehov og deltagelse i proces-

sen og oplevelsen heraf, samt input til scopingen i miljøvurderingen.

(Se afsnit 3.2.1,

3.2.6 og 3.2.7)

http://www.mkg.se/mkgs-yttrande-om-dansk-slutforvarsplan:

MKG, den svenske organi-

sation ”Miljöorganisationernas kärnavfallsgranskning”. MKG er på flere punkter meget

kritisk over for hvordan Danmark vil håndtere det radioaktive affald.

(Se afsnit 3.2.1,

3.2.2, 3.2.3 og 3.2.5)

http://www.quia.com/files/quia/users/annealbinus/Comments_Waste:

Paul H. Gudiksen,

Ph.D. Environmental Scientist (Retired) San Francisco Bay Area. Indeholder bl.a. for-

slag om at bevare affaldet på Risø i en midlertidig periode på 50-100 år.

(Se afsnit

3.2.3, 3.2.4 og 3.2.7)

http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/Showfile.asp?p=skive&id=51802:

Hø-

ringssvar fra Skive Kommune pr. 25. november 2014 (findes i bilag 2 til denne sammen-

fattende redegørelse).

(Se afsnit 3.2.1, 3.2.7 og 3.2.8)

http://noah.dk/wp-content/uploads/2014/10/etikrapport.pdf:

Atomaffaldsdeponering i

etisk perspektiv Af Niels Henrik Hooge, Anne Albinus, Bendy Poulsen og Kir-

sten Jacobsen.

Det anbefales bl.a. at vente i stedet for at haste et slutdepotkoncept

igennem. Atomaffaldet bør placeres i et mellemlager.

(Se afsnit 3.2.1, 3.2.5 og

3.2.7).



Biologisk mangfoldighed

Ingen bemærkninger.

Befolkning og sundhed

Opsummering af høringssvar

Der fremlægges en række kritikpunkter vedr. påvirkning på befolkning og socio-

økonomi.

Svar

Der henvises til beskrivelserne i afsnit 3.2.7.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 38

Landskab og geologi

Opsummering af høringssvar

Der er stor usikkerhed om udbredelsen af de forskellige forekomster i området og

de geologiske lag.

Svar

De geologiske forhold er behandlet på grundlag af eksisterende data i Omegns-

rapporterne for områderne (GEUS, nr. 5 og nr.6, 2012). Desuden er der korre-

sponderet med det lokale museum, Museum Natur, herom, hvor baggrunden for

vurderingen af de geologiske lags sammensætning, tykkelse og udbredelse er

forklaret og er beskrevet.

Hvis et eller begge af de to områder bliver udpeget til den videre proces, skal der

foretages detaljerede geologiske, geofysiske og grundvandsmæssige undersøgel-

ser for at klarlægge risiko og sikkerhedsforhold for slutdepotet.

Klima

Ingen bemærkninger.

Vand

Opsummering af høringssvar

Skive Kommune har behov for alle de grundvandsressourcer, der er i kommunen.

Svar

Det er afgørende, at Skive Kommune kan udnytte deres grundvandsressourcer.

Der er også foretaget omtale af alle kendte større grundvandsmagasiner i Om-

egnsrapporterne (GEUS nr. og nr. 2012) samt påpeget, at der findes mindre lokale

grundvandsforekomster. Desuden er forholdene til fordelingen af OSD områder og

NFI områder omtalt.

Jord

Ingen bemærkninger.

Materielle goder

Ingen bemærkninger.

Kulturarv

Ingen bemærkninger.

Øvrige bemærkninger

Vedr. bemærkninger om seismisk aktivitet henvises til afsnit 3.2.8.

3.3.6.

Risø

Der er indkommet to danske høringssvar (C3 og F2) og tyske høringssvar, der

specifikt handler om forhold ved Risø. De generelle bemærkninger i høringssvare-

ne er behandlet i afsnit 3.2.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 39

Biologisk mangfoldighed

Opsummering af høringssvar

Vurderer at der er større risiko for udsivning og frem for, at der blot står "mulig"

risiko bør det være ”sandsynlig”. Der mangler vurdering af påvirkningsgrad på Na-

tura 2000 ved havvandsstigninger og ekstremhændelser.

Svar

På det foreliggende grundlag har det ikke været muligt at foretage en mere til-

bundsgående vurdering af påvirkningsgrad, men det er vurderet, at der som følge

af havniveaustigninger og ekstremhændelser vil være risiko for udsivning fra om-

rådet ved Risø til Roskilde Fjord. Etablering af et slutdepot på Risø er ikke en mu-

lighed i den foreliggende plan. Såfremt det besluttes at opretholde det nuværende

lager på Risø, skal dette vedligeholdes, så det fortsat er sikkert. Dette gælder også

i forhold til en mulig risiko for påvirkning af Natura 2000-området Roskilde Fjord,

der i givet fald skal undersøges nærmere.

Befolkning og sundhed

Opsummering af høringssvar

Høringssvaret indeholder supplerende oplysninger om planforhold, herunder at

kommuneplanramme 7.E.2 rummer mulighed for institutioner og at der er vedtaget

en lokalplan for Forskerparken, som giver mulighed for boliger og børneinstitutio-

ner. Der ønskes desuden en vurdering af planforhold og en opgørelse over antal

indbyggere.

Svar

Oplysningerne vedr. kommuneplanramme og lokalplan er noteret. 0-alternativet

vurderes ikke at være i konflikt med disse planer, idet der ikke skal foretages nye

arealudlæg. Befolkningens sundhed overvåges løbende og de aktuelle målte vær-

dier for udledning ligger betydeligt under de fastsatte udledningsgrænser. Denne

overvågning fortsætter i hele lagerets funktionstid, og tager således hensyn til

eventuelle nye boligområder.

Befolkningstallene var ikke oplyst i miljørapporten – de ses i tabellen nedenfor:

Fordeling og antallet af indbyggere er følgende (Danmarks

Statistik 2014):

Risø Huse: (ikke oplyst I DK Statistik)

Veddelev: ca. 1.150

Store Valby: ca, 400

Roskilde by: ca. 50.000

Befolkningstallene giver et billede af nærhed til bymæssig bebyggelse, både min-

dre bebyggelser og selve Roskilde by. Der ændres ikke på miljørapportens vurde-

ringer af påvirkninger på befolkning, herunder sundhed og socioøkonomiske for-

hold, idet der er taget udgangspunkt i de aktuelle målte værdier for udledning, der

ligger betydeligt under de fastsatte udledningsgrænser.

I miljørapporten anvendes kortlægningen af de overordnede planforhold i vurderin-

gen af de specifikke miljøforhold hvor det er relevant – fx konflikter imellem socio-

økonomiske påvirkninger og kommunernes overordnede udviklingsmål for turis-

men. Derfor er der ikke et vurderingsafsnit under ”planforhold”.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 40

Landskab og geologi

Ingen bemærkninger.

Klima

Opsummering af høringssvar

Kvitterer for at klima og ekstreme hændelser er taget med i vurderingen.

Vand

Opsummering af høringssvar

Se bemærkning vedr. udsivning og påvirkning på biologisk mangfoldighed.

Jord

Ingen bemærkninger.

Materielle goder

Ingen bemærkninger.

Kulturarv

Ingen bemærkninger.

Øvrige bemærkninger

Opsummering af høringssvar

Der er registreret jordskælvsaktivitet, som muligvis kan sættes i relation til forkast-

ningszonerne i området. Det vil være problematisk sikkerhedsmæssigt ikke at tage

dette med i forhold til opfattelsen af 0-alternativet.

Roskilde Kommune har generelle spørgsmål vedr. betydningen af Risø som 0-

alternativ og pointerer, at anlægget på Risø er indrettet som en midlertidig løsning.

Svar

Det er korrekt, at der er registreret to nord-syd orienterede forkastningszoner, Risø

Forkastningen og Roskilde Forkastningen med større regional udbredelse. Risø-

området er ikke indgået i Omegnsstudierne, hvor de seks områder er blevet vurde-

ret i forhold til jordskælvsrisiko. Som beskrevet under afsnit 3.2.8 vedr. seismisk

aktivitet, er seismisiteten i hele Danmark lav og det forventes den også at være i

området omkring Risø, men der er regionale forskelle. Seismisk aktivitet og jord-

skælvsfare vil indgå i de risiko- og sikkerhedsanalyser, som skal udføres ved de

detaljerede studier, hvis det besluttes at gå videre med slutdepotløsningen.

Ministeriet fastslår, at miljøvurderingen ikke omfatter spørgsmålet om slutdepone-

ring på Risø. Miljøvurderingen for Risø vedrører alene vurderingen af 0-

alternativet, dvs. en situation, hvor den foreslåede plan ikke vedtages, og affaldet

derfor forbliver på den nuværende lokalitet, som i givet fald skal vedligeholdes,

således at det fortsat er sikkert. Det forudsættes således i 0-alternativet, at de

gældende myndighedskrav vedrørende strålebeskyttelse og sikkerhed, herunder

referencedoser, vil bestå uændret. Det er ikke hensigten, at 0-alternativet skal rea-

liseres.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 41

4.1.

Alternativer

Seks alternative områder

I miljørapporten er der behandlet seks mulige placeringer af et slutdepot, som alle

er behandlet som ligeværdige alternativer. Der er således ikke udpeget et eller

flere hovedforslag.

Figur 4-1 Oversigtskort der illustrerer placeringen af de seks potentielle områder til

etablering af et slutdepot samt 0-alternativet Risø markeret med gul.

4.2.

0-alternativ

I miljøvurderingen indgår desuden det såkaldte 0-alternativ. Det vil sige den situa-

tion, hvor planen ikke gennemføres. I denne sammenhæng defineres 0-alternativet

som en fortsat opbevaring på Risø. De seks potentielle områder og 0-alternativet

er markeret på Figur 4-1.

0-alternativet defineres som en situation, hvor det eksisterende og kommende

radioaktive affald fortsat opbevares på Risø i de bygninger og faciliteter, der findes

i dag. Det forudsættes, at de gældende myndighedskrav vedrørende strålebeskyt-

telse og sikkerhed, herunder referencedoser, vil bestå uændret også efter 2023. 0-

alternativet omfatter således ikke etablering af et slutdepot, men udgør et sammen-

ligningsgrundlag i miljøvurderingen.

Derudover er der ikke behandlet andre alternativer i miljøvurderingen, som eksem-

pelvis ændrede rammer for udnyttelsen af områderne eller alternative metoder til

opbevaring af affaldet, herunder eksempelvis en mellemlagerløsning, der behand-

les separat i en række sideløbende undersøgelser.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 42

4.3.

Valg af alternativ

Miljørapporten har påpeget, at der er lokale forskelle på miljøforhold og potentiel

påvirkning inden for hvert område og imellem de seks områder. Det er vurderet, at

der for enkelte miljøforhold er risiko for væsentlige påvirkninger ved realisering af

planen, og disse forhold skal der derfor være særligt fokus på i en eventuel efter-

følgende VVM-proces.

Det vurderes, at det ikke er muligt på baggrund af miljørapporten alene at udpege

et eller to områder, der synes bedre egnede til placering af et slutdepot. Planens

retningslinje 5 vedrørende potentielle områder ændres derfor ikke.

Overvågning

Myndigheden skal jf. miljøvurderingslovens § 9, stk. 2, punkt 3 overvåge de væ-

sentligste miljøpåvirkninger af planen. Overvågningsprogrammet fra miljørapporten

fastholdes.

Overvågningsprogrammet har til formål at kunne vurdere, om planens gennemfø-

relse vil medføre de forventede miljøeffekter, og om det er nødvendigt at afværge

påvirkninger, der ikke har været forudset. Hvor det er muligt, foreslås derfor en

overvågning af planens forventede væsentlige indvirkninger på miljøet.

Der vil desuden blive udarbejdet et overvågningsprogram for et evt. kommende

projekt, der vil blive planlagt på basis af den konkrete situation dvs. den valgte

depottype, geologien mv. i området. Det er derfor ikke fastlagt på nuværende tids-

punkt hvordan overvågning af selve projektet vil blive udført og hvad den præcis

skal omfatte.

5.1.

Generelt

Planen indeholder en række retningslinjer, som udover at danne de overordnede

rammer for etablering af et slutdepot, også har til formål at undgå eller afværge

potentielle påvirkninger på miljøet. I forbindelse med de efterfølgende planlæg-

nings- og projekteringsfaser skal det derfor sikres, at retningslinjerne overholdes.

Derudover skal det vurderes, om henholdsvis planens retningslinjer og foreslåede

afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige til at sikre, at der ikke er væsentlige miljø-

påvirkninger ved realisering af planen.

5.2.

Befolkning og sundhed

Sikkerhedskriterier og sikkerhedsanalyser

Referencedosis vil sammen med modelberegninger blive benyttet af de nukleare

tilsynsmyndigheder til at fastsætte numeriske grænser for det årlige udslip af ra-

dioaktive stoffer til luft og vand fra slutdepotet, således at den beregnede stråledo-

sis for den kritiske gruppe ikke overstiger referencedosis. Måling af de aktuelle

udslip og sammenligning af disse med de fastsatte udledningsgrænser vil udgøre

den egentlige kontrol af, at driften af slutdepotet i den operative periode efterlever

dosiskriteriet.

FEBRUAR 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 43

Perioden efter lukning omfatter en første moniteringsfase. Derefter skal det beslut-

tes, hvor længe depotet aktivt skal kontrolleres af tilsynsmyndighederne. Det vil

derfor være naturligt at fastsætte en referencedosis for udledning for den forvente-

lige udvikling af depotet, som svarer til det dosiskriterium, der i dag gælder for kon-

trol af frigivelse af materialer fra de nukleare anlæg på Risø. Frigivelse af sådanne

materialer indebærer, at de betragtes som ikke-radioaktivt materiale, der ikke læn-

gere er omfattet af de nukleare tilsynsmyndigheders kontrol. Referencedosis for

den forventelige udvikling af depotet foreslås derfor fastsat til 0,01 mSv pr. år på

linje med det i dag gældende dosiskriterie for frigivelse, der er fastsat i Ministeriet

for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 om undta-

gelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer.

FEBRUAR 2015