Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 234
Offentligt
Glostrup d. 29/1-2015
Att. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut
Jeg henvender mig til jer, på vegne af gruppen B.A.V. (Børn med aluminiumsallergi som vaccinationsskade).
Som det fremgår af navnet på gruppen, repræsenterer jeg til d.d. 408 personer, som enten er forældre til et
eller flere aluminiumsallergiske børn, eller som på anden måde er pårørende eller bekendt med et barn,
som har udviklet aluminiumsallergi.
I gruppen går nogle spørgsmål igen, som vi nu mener må være på tide at få gjort rede for. Det håber jeg I vil
være behjælpelige med, i forhold til, at forældrene i gruppen kan få viden til, at træffe de beslutninger der
er rigtige for deres barn. I gruppen søger vi svar på følgende:
1. I B.A.V. repræsenterer vi som tidligere nævnt en stor gruppe forældre til aluminiumsallergiske børn. I
gruppen kan de sparre med hinanden og udveksle erfaringer. Mange er glade for dette. Men det betyder
også, at vi oplever hvor forskelligt aluminiumsallergikere bliver rådgivet, vejledt og behandlet. F.eks.
oplever vi hvordan nogle forældre bliver frarådet at lade deres børn fortsætte vaccinationsprogrammet,
mens andre tilskyndes at fortsætte vaccinationsprogrammet som hidtil. Hvordan skelner SSI mellem hvem
der skal fortsætte programmet og hvem der ikke skal, når der i alle tilfælde er tale om
aluminiumsallergikere med daglige gener?
2. Eksponering for aluminium eller ej? Det betragtes som en almen vedtaget kendsgerning, at man ved en
given allergi må forsøge at minimere eksponering af allergenet, for ikke at forværre allergien. Dette gælder
pollenallergier, men også kontaktallergener som nikkel, parfumer m.fl. Når aluminiumsallergi
diagnosticeres, sker det ud fra, om den pågældende person reagerer med udslæt ved kontakt med
aluminium. Således er der tale om en kontaktallergi, hvorfor vi undrer os over, at flere forældre er blevet
rådgivet til, fortsat at lade barnet blive eksponeret for aluminium. Med hvilken begrundelse gør man dette?
Hos SSI’s egen hjemmeside fraråder man fortsatte vaccinationer, såfremt man er allergisk over for et af
indholdsstofferne. Hos Miljøstyrelsen fraråder man fortsat eksponering af allergener, hvis man har
kontaktallergi, eller for den sags skyld andre former for allergi. Hos Astma og Allergiforbundet finder vi
samme rådgivning om at minimere eksponering. Det undrer B.A.V.s medlemmer, at denne retningslinje
ikke gør sig gældende for aluminiumsallergi, som også netop klassificeres som kontaktallergi i forbindelse
med MELISA-testen og det er svært at forstå, at aluminium som tilsyneladende eneste allergen er undtaget
almindelige retningslinjer.
3. De 408 medlemmer af B.A.V. savner i høj grad stadigvæk, at aluminiumsallergi medtages i
Sundhedsstyrelsens hæfte om børnevaccinationsprogrammet, som udleveres til alle nybagte forældre, idet
vi mener, at denne oplysning, ville skåne mange børn og forældre for urimeligt lange udredningsforløb, som
kan tage op til flere år. Flere gange er der tale om forløb hvor børneleukæmi, helt uden grund, kommer på
tale, fordi sundhedspersonalet ikke har tilstrækkelig viden om aluminiumsallergi. Det er ikke alene uhyre
angstprovokerende for familierne, de lange udredningsforløb tager også ressourcer tidsmæssigt, som
samfundsøkonomiske. Hvad er årsagen til, at man vælger ikke at oplyse om aluminiumsallergi, når man har
en klar formodning om, at allergien er svært underdiagnosticeret? I B.A.V. mener vi, at åbenhed om
eksistensen af aluminiumsallergi, ville være med til at genoprette tilliden til børnevaccinationsprogrammet.
En tillid der hos de aluminiumsallergiske familier, desværre, på nuværende tidspunkt er meget lille hvorfor