Til Sundhedsminister Nic Hækkerup og Sarah Bang Refberg i Sundhedsstyrelsen
!
Whiplashforeningen har deltaget i udarbejdelsen af det materiale, som 13 foreninger har formuleret
omkring deres lidelser og erfaringer med egen fysiske lidelse samt med funktionel lidelse.
Sundhedsudvalget har bedt Sundhedsstyrelsen kommentere på foreningernes materiale i spørgsmål
337. Vi tillader os i dette brev at kommentere Sundhedsstyrelsens svar på spørgsmålet.
Svaret nævner kun ganske kort indledningsvist de 13 foreningers forskellige lidelser og erfaringer.
Ellers handler det hovedsageligt om funktionelle lidelser generelt.
Whiplash er en anerkendt lidelse rubriceret i WHO´s internationale diagnoseklassifikationssystem
ICD-10 som S13.4. Funktionel lidelse er i modsætning hertil ikke anerkendt eller godkendt i ICD-10.
Som en patientforening, der repræsenterer whiplahsskadede, betragter vi naturligvis whiplash som
en fysisk skade og ikke som en psykiatrisk lidelse. Der lægges i Danmark til stadighed større vægt på
psykiske aspekter til trods for, at mange forud for ”diagnosen” funktionel lidelse er erklæret psykisk
raske. Det er vanskeligt at forstå, at fysisk syge i dag kan få en psykiatrisk diagnose, uden at have
psykiatriske symptomer. Det er ligeledes vanskeligt at forstå, at de biologiske aspekter tilsyneladende
ikke vægtlægges, når Sundhedsstyrelsen taler om en bio-psyko-social sygdomsforståelse.
Ca. 15.000 danskere pådrager sig årligt en whiplashskade. Skaden har ofte alvorlige konsekvenser for
den tilskadekomne. Ca. 10 % får symptomer i en så alvorlig grad, at deres erhvervsevne påvirkes.
Tilstanden kaldes da kronisk whiplash. Problemet er, at der ofte ikke umiddelbart kan identificeres
vævsskader, som kan forklare de mange symptomer, der kan opstå efter en whiplashskade. Derfor vil
man tilsyneladende gerne vælge en løsning, hvor whiplashskadede får en ”udelukkelsesdiagnose”
eller en ”fællesbetegnelse” som funktionel lidelse. Vi mener, at man i stedet bør kigge ud over
landets grænser og se, hvad der tilbydes whiplashskadede andre steder, således at muligheden for at
få samfundsduelige borgere i den sidste ende øges.
Vi oplever, at vores medlemmer generelt ikke hverken får det bedre eller bliver mere raske af
psykiatriske behandlingstilbud så som psykofarmaka og terapi; men vi har erfaret, at mange får det
bedre med en tværfaglig indsats f.eks. på en tværfaglig smerteklinik. At forbedre tilstanden hos en
whiplashskadet kræver en længerevarende indsats. På Universitetshospitalet i Lund i Sverige lykkes
de med at få whiplashskadede i arbejde indenfor fem år efter skaden, ligeledes ved hjælp af
tværfaglig behandling. I nogle lande diagnosticeres nakkeskader ved hjælp af funktionel scanning
eller Upright scan under belastning og bevægelse af nakken – f.eks. i Finland, Tyskland og USA. Det er
den eneste måde, hvorpå skader i den denne del af nakken kan påvises. En del danskere har allerede
fået påvist skader på f.eks. ledbånd mellem 1. og 2. nakkehvirvel ved sådanne selvbetalte
undersøgelser. I nogle lande opereres whiplashskadede på forskellige måder med god effekt - f.eks. i
Sverige, USA og i Spanien. Her udføres f.eks. fiksering af 1. og 2. nakkehvirvel ved ledbåndsskader, og
indeklemte nerver fritlægges med et godt resultat til følge.
Kiropraktor, lektor og ph.d. Lars Uhrenholt, som både forsker i og arbejder med whiplashskadede i
praksis, har selv forsket i, men også gennemgået forskningsresultatet på afdøde efter trafikulykker.
Megen forskning viser, at de afdøde har skader, der ikke kan påvises med de undersøgelsesmetoder,
Whiplashforeningen - Præstevænget 30 – Falsled - 5642 Millinge - Tlf. 45 83 99 04