Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 215
Offentligt
1496959_0001.png
Behandling
Kognitiv adfærdsterapi har større e ekt på
OCD-ramte børn og unge end tidligere kendt
De første resultater fra stort nordisk OCD-behandlingsstudie viser, at omkring halvdelen
af alle OCD-ramte børn og unge vil kunne blive næsten symptomfri udelukkende ved an-
vendelse af kognitiv adfærdsterapi.
Af Per Hove Thomsen, professor, over-
læge og Katja Hybel cand.psych., spe-
cialist i klinisk børneneuropsykologi,
ph.d.-studerende
I 2007 startede et samarbejde mel-
lem Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Center Risskov, OCD-klinikken, og
centre i Norge og Sverige om et stort
behandlingsstudie for OCD-ramte
børn og unge i alderen 7-17 år.
De første resultater af studiet,
NordLOTS (The Nordic long-term
OCD treatment study), foreligger
nu, og den overordnede konklusion
er klar: Resultaterne af kognitiv
adfærdsterapi er bedre, end man har
fundet i tilsvarende studier i USA.
Det kan skyldes, at vi i behand-
lingsforløbet har brugt en højere
grad af forældreinvolvering, og at vi
i dette studie har været bedre til at
fastholde børnene og deres forældre.
Behandling i to steps
Behandlingen af de 269 deltagende
børn og unge var delt op i to steps.
I Step 1 fik alle tilbudt behandling
med kognitiv adfærdsterapi, i alt 14
sessioner. De patienter, som ikke fik
tilstrækkelig udbytte af kognitiv ad-
færdsterapi Step 1, fik tilbud om at
gå videre i Step 2, hvor man ved et
lodtrækningsforsøg blev fordelt til
enten fortsat kognitiv adfærdsterapi
eller behandling med medicin (SSRI
præparat).
Behandlingen blev gennemført
ifølge en behandlingsmanual, som
er blevet til i et samarbejde mellem
klinikere og forskere fra Danmark,
Sverige og Norge. Udgangspunk-
tet var en engelsksproget manual
udarbejdet af en gruppe forskere
ved universitetet i Pensylvania, USA
(March et al 2000).
Denne blev udvidet med en
række familieindragelseselementer
inspireret af en forskergruppe ved
universitetet i Californien, Los
Vi har i behandlingsforløbet brugt en
højere grad af forældreinvolvering.
Per Hove Thomsen, professor,
og Katja Hybel, cand.psych.
behandlingen. Endvidere fandtes, at
gruppen af børn (7 - 13 år) respon-
derede bedre på behandling generelt
end gruppen af unge (14 - 17 år).
Udover at påvirke tvangssymp-
tomerne blev også livskvaliteten for
såvel børn som familie forbedret
som resultat af behandlingen.
Ingen forskel mellem kognitiv ad-
færdsterapi og medicin i Step 2
Af de patienter som ikke havde
tilstrækkelig effekt af behandling-
en i Step 1 gik 50 børn og unge
videre i Step 2 og fik enten kognitiv
adfærdsterapi eller behandling med
medicin.
Det fandtes i denne del af under-
søgelsen, at begge grupper ved fort-
sat behandling i Step 2 fik det bedre
(ca. 50 % kom under en CY-BOCS
score på 16).
Når man sammenlignede effekten
af de to behandlingsformer fandtes
Angeles, USA (Piacentini et al 2007)
og tilpasset nordisk sprog og kultur.
Stor effekt af kognitiv adfærds-
terapi i Step 1
Omkring 73 % af alle de børn og
unge, som indgik i Step 1, havde
et godt udbytte af behandlingen.
De kom alle under en score på 16
på CY-BOCS-skalaen, som er det
skæringspunkt, man normalt an-
vender for effekt i undersøgelser af
OCD. Knap 50 % blev næsten helt
symptomfrie (en CY-BOCS under
10).
Behandling med kognitiv adfærds-
terapi hjalp på alle typer af børn og
unge med alle former for OCD-
symptomer. Dog fandtes en tendens
til, at børn, som oveni deres OCD
havde depression eller angst, eller
som havde en svær påvirkning
af deres OCD-symptomer, gene-
relt set havde mindre udbytte af
Per Hove Thomsen, professor, overlæge, og Katja Hybel cand.psych., specialist i
klinisk børneneuropsykologi, ph.d.-studerende, præsenterede de første resultater
fra det store NordLOTS-studie på et velbesøgt arrangement på Aarhus Univer-
sitetshospital, Risskov, den 20. november.
Foto: Stig Andersen
6
OCD-nyt 1-15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1496959_0002.png
Behandling
Referencer
March, Mulle, Foa, Kozak (2000):
Treatment of pediatric obsessive com-
pulsive disorder cognitive behavior
therapy treatment manual
Piacentini, Langley & Roblek (2007):
Cognitive behavioral treatment of
childhood OCD: It’s only a false alarm:
Therapist guide. New York, NY: Ox-
ford University Press.
Skarphedinsson, G., Weidle, B.,
Thomsen, P H., Dahl, K., Torp, N. C.,
.
Nissen, J. B., ... & Ivarsson, T. (2014).
Continued cognitive-behavior therapy
versus sertraline for children and ado-
lescents with obsessive–compulsive
disorder that were non-responders to
cognitive-behavior therapy: a ran-
domized controlled trial. European
child & adolescent psychiatry, 1-12.
Thomsen, P H., Torp, N. C., Dahl, K.,
.
Christensen, K., Englyst, I., Melin,
K. H., ... & Ivarsson, T. (2013). The
Nordic long-term OCD treatment
study (NordLOTS): rationale, design,
and methods. Child and adolescent
psychiatry and mental health, 7(1), 41.
Torp, N. C., Dahl, K., Skarphedinsson,
G., Thomsen, P H., Valderhaug, R.,
.
Weidle, B., ... & Ivarsson, T. (2014).
Effectiveness of cognitive behavior
treatment for pediatric Obsessive-
Compulsive Disorder: Acute outcomes
from the Nordic long-term OCD treat-
ment study (NordLOTS). Behaviour
research and therapy.
Behandlingsforløbet i det store nordiske OCD-behandlingsstudie NordLOTS. I
Step 1 fik alle deltagere kognitiv adfærdsterapi (CBT). I Step 2 fik de patienter,
der ikke havde tilstrækkelig effekt af behandlingen i Step 1, enten kognitiv
adfærdsterapi eller medicin (SSRI præparat). Step 3 blev ikke systematisk
gennemført, da der var for få patienter, som gik videre hertil.
ingen statistisk forskel, bortset fra
den gruppe af børn som havde OCD
og Tourettes syndrom/tics. Til denne
gruppe af patienter var behandling
med medicin bedre end kognitiv
adfærdsterapi i Step 2.
Arbejdet fortsættes
Vi undersøger fortsat børnene, som
indgik i studiet, 1, 2 og 3 år efter
behandlingsafslutningen for at vur-
dere langtidseffekten af den kogni-
tive adfærdsterapi. Endvidere er
der studier i gang, som undersøger
symptom-mønstre, neuropsykolo-
giske aspekter og genetiske forhold.
Fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Center, Risskov, skal der lyde en tak
til alle de børn, unge og familier,
som har indgået i studiet og dermed
bidraget til, at vi i dag ved mere om
behandlingseffekt, og hvad som kan
hjælpe børn og unge med OCD.
Projektet har modtaget støtte fra
TrygFonden og Statens Sundheds-
videnskabelige Forskningsråd samt
Region Midtjylland
Behandlingsmanualen i NordLOTS
Behandlingsmanualen, der blev anvendt i NordLOTS,
bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi, hvor der
fokuseres på (1) psykoedukation, dvs. at bibringe barnet/
den unge og forældrene grundlæggende viden om OCD og
OCD-behandling, (2) teknikker til at blive opmærksom
på og ændre uhensigstmæssig tænkning, følelsesmæssige
reaktioner og handlemønstre hos barnet/den unge, og (3)
belønning, fx ros og opmuntring. En helt central ingrediens
i behandlingen er eksponering og responshindring, hvor
barnet/den unge gradvist introduceres til at arbejde med
at udholde ubehag og modgå OCD’ens tanker og ritualer.
Der arbejdes med øvelser i sessionen og hjemme mellem
besøgene.
I forberedelsen til dette indgår arbejde med eksternalise-
ring, dvs. at barnet/den unge lærer at se OCD som noget
adskilt fra sig selv, samt kortlægning og symptomregistre-
ring, hvor barnet/den unge hjælpes til at lægge mærke til,
kortlægge og blive klogere på egne symptomer. I behand-
lingen fokuseres endvidere på at opbygge individuelle stra-
tegier til at modgå OCD-symptomerne samt hensigtsmæs-
sig forældrestøtte afhængigt af barnets/den unges alder og
symptombillede.
I slutningen af forløbet arbejdes der med tilbagefaldsfore-
byggelse, med fokus på, hvordan barnet/den unge og foræl-
OCD-nyt 1-15
drene kan forholde sig, hvis der senere opstår tilbagefald.
Behandlingsmanualen er opbygget med 14 ugentlige ses-
sioner á 75 minutters varighed. Forældre deltager fuldt
ud i de første sessioner med fokus på psykoedukation,
igen midtvejs og i slutningen af forløbet. I de resterende
sessioner deltager forældre i den afsluttende del. Her gives
information om barnets eksponeringsarbejde og det aftales,
hvordan barnet bedst støttes i det videre arbejde hermed.
Desuden arbejdes der med problemstillinger, som måtte
være relevante for den enkelte familie, herunder fx foræl-
dres rolle og involvering i OCD, at adskille OCD fra andre
problemstillinger i barnets og familiens liv, mv. Behandling-
en tilpasses individuelt til barn/ung og familie, hvorfor
forløbet af forældreinddragelse kan forme sig forskelligt
afhængigt af barnet/den unges udviklingsniveau, graden af
forældreinvolvering, mv.
For de – heldigvis relativt få - børn og unge, som ikke har
tilstrækkelig effekt efter det 14-ugers forløb lægger manu-
alen op til en grundig evaluering af de mulige årsager hertil
efterfulgt af fornyet behandlingsplanlægning med hensyn-
tagen til familiens præferencer.
Manualen, som er henvendt til behandlere, udgives af Hans
Reitzels forlag i foråret 2015.
7