Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 204
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed:
Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPDPT
Sags nr.: 1407030
Dok. Nr.: 1632812
Dato:
5. februar 2015
Udkast til lovforslag
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om socialtilsyn
(Øget kvalitet i alkoholbehandlingen)
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, som æn-
dret ved lov [ ], foretages følgende ændring:
1.
I
§ 141
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5.
Socialtilsynet, jf. lov om socialtilsyn, godkender og fører driftsorienteret
tilsyn med alkoholbehandlingssteder, jf. stk. 3.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan alene tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling,
jf. stk. 3, på alkoholbehandlingssteder, som er godkendt efter § 5 i lov om socialtil-
syn, jf. stk. 5.«
Stk. 5-6 bliver herefter stk. 7-8.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
§2
I lov om socialtilsyn, jf. lov nr. 608 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, 1. pkt.,
indsættes efter »lov om social service« »og kapitel 40 i sundheds-
loven«.
2.
I
§ 2, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »sociale tilbud, jf. § 4« til: »tilbud som nævnt i § 4,
stk. 1«.
3.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn
med sociale tilbud, jf. § 4, som er beliggende inden for regionen, jf. dog stk. 4« til:
»funktionen som socialtilsyn efter stk.1, jf. dog stk. 3 og 4«.
4.
§ 2, stk. 3,
affattes således:
»Stk.3. Fra reglen i stk. 2. gælder følgende undtagelser:
1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiksberg Kommu-
ne og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Hovedstaden, hvor
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Frederiksberg Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet
om køb af samtlige pladser.
2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommune og i
forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Sjælland, hvor Holbæk
Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af
samtlige pladser.
3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune og i
forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Nordjylland, hvor Hjørring
Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af
samtlige pladser.
4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommune og i
forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Midtjylland, hvor Silkeborg
Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af
samtlige pladser.
5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-Midtfyn Kom-
mune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Syddanmark,
hvor Faaborg-Midtfyn Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med
tilbuddet om køb af samtlige pladser.«
5.
I
§ 3, stk. 1, nr. 1,
ændres »eller socialfaglige« til: », socialfaglige eller sund-
hedsfaglige«.
6.
I
§ 4, stk. 1,
udgår »sociale«,
7.
I
§ 4, stk.1, nr. 3,
indsættes, som nyt nr.:
»4) alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141.«
8.
I
§ 5, stk. 1,
ændres »sociale tilbud m.v., jf. § 4« til: »tilbud som nævnt i § 4, stk.
1«.
9.
I
§ 5, stk. 2, § 7, stk. 2, nr. 3
og
§ 12, stk. 2, nr. 2,
ændres »tilbuddet« til: »tilbud
som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3«
10.
I
§ 5
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Godkendelse efter stk. 1 er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan
tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling på behandlingssteder som nævnt i § 4
stk. 1, nr. 4, jf. § 141, stk. 6 i sundhedsloven.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.
11.
I
§ 5, stk. 3,
der bliver stk. 4 og
§ 10,
indsættes efter »tilbud«: »som nævnt i §
4, stk. 1, nr. 1-3«.
12.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.
og
§ 7, stk.1, 1. pkt.,
ændres »sociale tilbud« til: »tilbud som
nævnt i § 4, stk. 1«.
13.
I
§ 7, stk. 2,
indsættes efter nr. 3, som nyt nr.:
»4) indhente oplysninger om tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, fra de kommuner,
som eventuelt har visiteret borgere til behandlingsstedet i henhold til sundhedslo-
vens § 141, stk.1.«
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
14.
I
§ 10,
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på bekymrende forhold på et be-
handlingssted som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, skal socialtilsynet underrette de kom-
muner, som eventuelt har visiteret borgere til behandlingsstedet i henhold til sund-
hedslovens § 141, stk. 1.«
15.
I
§ 12, stk. 2,
indsættes efter nr. 2, som nyt nr.:
»3) efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner der, i
henhold til sundhedslovens § 141, stk.1, eventuelt har visiteret borgere til behand-
lingsstedet.«
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
16.
I
§ 12,
indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk.
3.
Sundhedspersoner, jf. § 6 i sundhedsloven, skal efter anmodning give
socialtilsynet oplysninger om borgere i behandling på alkoholbehandlingssteder af
relevans for socialtilsynets driftsorienterede tilsyn.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
17.
I
§ 16, stk. 1
og
§ 18, stk. 1,
ændres »nr. 2 og 3« til: »nr. 2, 3 og 4«.
18.
I
§ 23, stk.3,
ændres »§ 4, stk.1, nr. 2 og 3« til: »tilbud efter § 4, stk. 1, nr. 2-4«.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2.
Socialtilsynene er ansvarlige for, at alkoholbehandlingssteder, som var op-
taget på Tilbudsportalen ved lovens ikrafttræden, skal godkendes efter reglerne i
lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2017.
Stk. 3.
Alkoholbehandlingssteder, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om soci-
altilsyn, er underlagt driftsorienteret tilsyn jf. § 7 i lov om socialtilsyn, fra lovens
ikrafttræden. Den besigtigelse, der finder sted i forbindelse med godkendelse af
behandlingssteder efter reglerne i lov om socialtilsyn i perioden fra lovens ikraft-
træden indtil den 1. januar 2017, indebærer at der ikke skal gennemføres et til-
synsbesøg i det pågældende år, jf. § 7, stk. 3 i lov om socialtilsyn.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Baggrund for lovforslaget
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.1.1. Godkendelse og tilsyn med alkoholbehandlingssteder
2.1.2. Behandling af personoplysninger
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
2.1.3. Lov om socialtilsyn
2.2. Overvejelser og forslagets indhold
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
1. Indledning
Med dette lovforslag præciseres det i sundhedsloven, at socialtilsynene fremover
skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder, samt at
kommunalbestyrelsen kun kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling på alko-
holbehandlingssteder, som er godkendt efter lov om socialtilsyn. Som følge af æn-
dringen i sundhedsloven foretages der ligeledes en ændring af lov om socialtilsyn,
idet alkoholbehandlingssteder bliver omfattet af loven.
Lovændringerne vil betyde, at socialtilsynene efter ansøgning fra alkoholbehand-
lingsstederne vil skulle træffe afgørelse om godkendelse på baggrund af en samlet
vurdering af, om tilbuddet har den fornødne kvalitet. Kvaliteten vurderes på bag-
grund af en centralt fastlagt kvalitetsmodel. Allerede eksisterende behandlingsste-
der ved lovens ikrafttrædelse skal nygodkendes inden den 1. januar 2017.
Socialtilsynene vil endvidere skulle føre driftsorienteret tilsyn med alkoholbehand-
lingsstederne for at sikre, at de fortsat har den fornødne kvalitet. Det driftsoriente-
rede tilsyn består både af en kontrol af forholdene på behandlingsstedet og en
dialog mellem socialtilsyn og behandlingssteder, som skal bidrage til at fastholde
og udvikle kvaliteten på behandlingsstedet. Socialtilsynene skal ved varetagelsen
af tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder ved at aflægge mindst ét
årligt besøg på behandlingsstedet, inddrage oplysninger fra ansatte og borgere på
behandlingsstedet samt anden relevant information.
1.1 Baggrund for lovforslaget
I henhold til sundhedslovens § 141 skal kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri
behandling til alkoholmisbrugere. Dermed følger et ansvar for, at personer med
alkoholproblemer får tilbudt en behandlingsindsats af høj kvalitet, og at de bedste
betingelser for en succesfuld behandling er til stede. Såvel ambulante som dag- og
døgnalkoholbehandlingssteder skal bidrage til at skabe en reel og positiv forskel
for de mennesker, som behandles der.
Der har imidlertid været eksempler på alkoholbehandlingssteder, hvor der kan
rejses tvivl om, hvorvidt personalet har haft de tilstrækkelige faglige kompetencer,
samt om de anvendte behandlingsmetoder har en påviselig effekt. Årsagen hertil
kan muligvis skyldes, at der ikke eksisterer bindende retningslinjer for hverken
godkendelse af eller driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder.
For godkendelsen af alkoholbehandlingssteder er der af sundhedsstyrelsen til brug
for kommunerne udarbejdet frivillige retningslinjer, mens der ingen regler er for
kommunernes driftsorienterede tilsyn med alkoholbehandlingssteder. I dag god-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5
kendes og føres der således ikke driftsorienteret tilsyn med kommunale og private
alkoholbehandlingssteder på ensartet vis på tværs af kommunerne.
En evaluering fra juni 2014 af Sundhedsstyrelsens publikation ”Retningslinjer for
kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder” viser, at kommunerne an-
vender retningslinjerne, selvom der ikke har været krav herom. Evalueringen viser
imidlertid også, at der på Tilbudsportalen findes alkoholbehandlingssteder, hvor
der kan stilles spørgsmålstegn ved kvaliteten. Evalueringen peger således på en
række relevante forhold, som kan være med til at øge kvaliteten i alkoholbehand-
lingsstederne, herunder bl.a. fokus på godkendelse af og tilsyn med alkoholbe-
handlingsstederne.
På baggrund af evalueringen aftalte regeringen (Socialdemokratiet og Radikale
Venstre), Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti i oktober 2014 som led i satspuljeaftalen for 2015-2018 at
afsætte midler til en øget kvalitet i alkoholbehandlingen. Partierne ønsker med
aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet
med alkoholbehandlingsstederne ved at inkludere alkoholbehandlingssteder under
lov om socialtilsyn, hvorefter de fem socialtilsyn vil skulle godkende og føre drifts-
orienteret tilsyn med alkoholbehandlingsstederne.
Dette lovforslag udmønter satspuljeaftalens beslutning om at afsætte midler til øget
kvalitet i alkoholbehandlingen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.1.1. Godkendelse af og tilsyn med alkoholbehandlingssteder
Der er i dag ingen lovregler om praksis for godkendelse af alkoholbehandlingsste-
der, men kun frivillige retningslinjer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen til brug for
kommunerne. Sundhedsstyrelsens retningslinjer omfatter kun godkendelse af pri-
vate behandlingssteder, men sigter ligeledes på udvikling af de kommunale be-
handlingssteder. Kommunalbestyrelsens godkendelse af behandlingssteder på
grundlag af retningslinjerne har til formål at bidrage til, at de private behandlings-
steder, der er en del af det kommunale alkoholbehandlingstilbud, har den fornødne
kvalitet i behandlingen
Det er den stedlige kommunalbestyrelse, som på grundlag af en konkret vurdering
godkender alkoholbehandlingssteder beliggende i kommunen. Såfremt der efter
godkendelse sker væsentlige ændringer i det godkendte behandlingssted, skal
behandlingsstedet på ny ansøge kommunalbestyrelsen om godkendelse.
Kommunalbestyrelsen påser i overensstemmelse med god forvaltningsskik, om
behandlingsstedet efterlever det grundlag, hvorpå en eventuel godkendelse er
sket, samt at de kommunale midler ikke misbruges. Der er således en kommunal
forpligtigelse til at sikre, at borgerne får den aftalte kvalificerede behandling.
En godkendelse af et alkoholbehandlingssted kan i dag alene bringes til ophør, når
kommunalbestyrelsen finder, at forholdene på behandlingsstedet er væsentligt
ændrede i forhold til godkendelsesgrundlaget. Der er ikke herudover fastsat nær-
mere regler om, hvordan tilsynet skal tilrettelægges, herunder om hyppigheden af
tilsynsbesøg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 6
Kommunerne vælger således selv, hvordan godkendelse og eventuelt tilsyn tilret-
telægges, men kommunerne har ifølge bekendtgørelse nr. 1558 af 19. december
2013 pligt til at indberette oplysninger til Tilbudsportalen. Den stedlige kommune
påser, at de offentliggjorte oplysninger på Tilbudsportalen er i overensstemmelse
med de faktiske forhold.
Kommunalbestyrelsen finansierer på baggrund af allerede bevilligede offentlige
midler anvendelsen af den frivillige godkendelsesordning. Hvis kommunen påser,
om alkoholbehandlingssteder lever op til betingelserne for godkendelsen, afholder
kommunalbestyrelsen selv udgifterne hertil. Kommunalbestyrelsen afholder ligele-
des udgifterne forbundet med at påse, at de offentliggjorte oplysninger på Tilbuds-
portalen er i overensstemmelse med de faktiske forhold.
På alkoholbehandlingssteder foregår der forskellige former for sundhedsfaglig virk-
somhed. Noget af denne virksomhed er det forbeholdt læger at udføre, herunder
bl.a. ordination af medicin. Sundhedsstyrelsen fører ifølge § 215, stk. 1 i sundheds-
loven tilsyn med sundhedsfaglig virksomhed, der udføres af autoriserede sund-
hedspersoner og personer, der handler på disses ansvar. Sundhedsstyrelsen kan
iværksætte skærpet tilsyn med den i stk. 1 nævnte personkreds, såfremt styrelsen
har en begrundet formodning om, at den pågældende sundhedspersons virksom-
hedsudøvelse vil udgøre en forringet sikkerhed for patienter, jf. § 215, stk. 2, 1. pkt.
Sundhedsstyrelsen fører også tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om de
virksomhedsansvarlige læger.
I de tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsen i sit tilsyn bliver opmærksom på forhold, der
efter styrelsens opfattelse er kritisable, kan Sundhedsstyrelsen efter regler herom i
kapitel 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (lovbe-
kendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 som ændret ved lov nr. 743 af 25. juni
2014) indbringe en sag for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Sundhedsstyrelsen fører ligeledes tilsyn med anvendelsen af receptpligtige læge-
midler, herunder ordination og nedtrapning, uanset om opgaven varetages af auto-
riserede sundhedspersoner eller personale, der ikke er sundhedsfagligt uddannet.
Anonymitet i alkoholbehandlingen kan derfor ikke gøres gældende i forbindelse
med ordination af receptpligtige lægemidler. Det skyldes, at anvendelsen af re-
ceptpligtige lægemidler er lægeforbeholdt virksomhed, jf. autorisationslovens § 74.
Sundhedsstyrelsen kan endvidere ifølge § 4 i bekendtgørelse nr. 1219 af 11. de-
cember 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp også
udstede påbud og forbud over for selve behandlingsstedet, hvis ledelsen på be-
handlingsstedet ikke har sikret en faglig forsvarlig tilrettelæggelse af den delegere-
de sundhedsfaglige virksomhed (medicinhåndteringen), som tilgodeser patientsik-
kerheden.
Udover ovenstående tilsyn med sundhedsfaglig virksomhed fører Sundhedsstyrel-
sen ifølge § 215a i sundhedsloven tilsyn med private sygehuse, klinikker og prak-
sis. Tilsynene skal øge patientsikkerheden ved, at embedslægerne hvert tredje år
aflægger tilsynsbesøg på behandlingsstedet. Hvis embedslægen ved et tilsynsbe-
søg finder væsentlige problemer med patientsikkerheden på et behandlingssted, vil
behandlingsstedet blive bedt om at rette fejl og mangler, og embedslægen kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 7
vælge at aflægge behandlingsstedet genbesøg, indtil patientsikkerheden er bragt i
orden. Der er udarbejdet specifikke målepunkter for tilsyn med alkoholbehand-
lingssteder.
Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed er finansieret dels ved en nettobevilling,
dels ved gebyrindtægter. Gebyrindtægterne dækker udgifterne til registrering af og
tilsyn med private behandlingssteder efter § 215a i sundhedsloven.
2.1.2. Behandling af personoplysninger
Efter sundhedslovens § 43, stk. 1 kan sundhedspersoner ansat på alkoholbehand-
lingssteder med patientens samtykke til andre formål end behandling videregive
oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre
fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private
personer m.fl. Derudover kan videregivelse ifølge § 43, stk. 2, ske uden patientens
samtykke, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplys-
ningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning
for den modtagende myndigheds sagsbehandling (nr. 1), eller videregivelsen er
nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væ-
sentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre (nr. 2) eller videregi-
velsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopga-
ver (nr. 3).
Personale på alkoholbehandlingsstederne, der ikke er sundhedspersoner, er ikke
omfattet af reglerne i sundhedslovens kap. 9, herunder § 43, idet de ikke er autori-
serede sundhedspersoner. For disse personalegrupper er der i dag i persondatalo-
vens §§ 5-7 hjemmel til, at der kan videregives oplysninger til myndigheder vedrø-
rende rent private forhold om en eller flere identificerbare fysiske personer, som
behandles på behandlingsstedet.
Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder de generelle betingelser for, hvornår be-
handling, herunder videregivelse af ikke-følsomme personoplysninger må finde
sted. Af bestemmelsen følger, at behandling af personoplysninger kun må finde
sted, hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt, herunder at den registre-
rede har givet sit samtykke, at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen
af en opgave i samfundets interesse, eller at behandlingen er nødvendig af hensyn
til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives,
har fået pålagt.
Behandling af følsomme personoplysninger og oplysninger om andre rent private
forhold er reguleret af persondatalovens §§ 7 og 8. Efter persondatalovens § 7, stk.
1, må der ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, poli-
tisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og
oplysninger om samt helbredsmæssige og seksuelle forhold. Efter § 7, stk. 2, nr. 1,
finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse, hvis den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke til en sådan behandling. Bestemmelsen i § 7, stk. 1, finder
endvidere ikke anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. stk. 2, nr. 4. Det kan bl.a. være
tilfældet med hensyn til offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led
i myndighedsudøvelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 8
For den offentlige forvaltning må der efter persondatalovens § 8, stk. 1 ikke be-
handles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre
rent private forhold en dem, der er nævnt i persondatalovens § 7, stk. 1, medmin-
dre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter § 8, stk. 2,
må de i stk. 1 nævnte oplysninger ikke videregives, medmindre den registrerede
har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen (nr. 1), hvis videregivelsen
sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensy-
net til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den
oplysningen angår (nr. 2), eller hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af
en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden
skal træffe (nr. 3) eller videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons
eller virksomheds opgaver for det offentlige (nr. 4).
Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opga-
ver inden for det sociale område, kun videregive oplysninger omfattet af § 8, stk. 1,
og § 7, stk. 1, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1 eller 2 er opfyldt, eller hvis vide-
regivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en
myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.
Derudover skal al behandling af personoplysninger efter persondataloven ske i
overensstemmelse med persondatalovens § 5, hvori der fastsættes en række ge-
nerelle principper for behandling af personoplysninger, herunder at behandling af
personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf.
§ 5, stk. 1. Lovens § 5, stk. 2 og stk. 3, fastsætter bl.a., at indsamling af oplysnin-
ger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, at senere behandling ikke
må være uforenelig med disse formål, og at oplysninger, som behandles, skal væ-
re relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyl-
delse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysnin-
gerne senere behandles. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 4 og 5, at
oplysninger skal ajourføres, og at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på
en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tids-
rum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne be-
handles.
Efter lov om socialtilsyns § 12, stk. 1 skal tilbud til brug for vurderingen af ansøg-
ning om godkendelse give socialtilsynet de faglige, organisatoriske og økonomiske
oplysninger om tilbuddet, som socialtilsynet anmoder om. I § 12, stk. 2, pkt. 3.
fremhæves det endvidere, at godkendte tilbud efter anmodning skal give socialtil-
synet de oplysninger, som er nødvendige for, at socialtilsynet kan udføre det drifts-
orienterede tilsyn. Af § 20 i lov om socialtilsyn fremgår det, at videregivelse af op-
lysninger fra et tilbud til socialtilsynet kan ske uden samtykke fra borgeren, når
videregivelsen er nødvendig for udførelsen af det driftsorienterede tilsyn.
De oplysninger, der efter § 20 vil kunne videregive fra det enkelte tilbud til socialtil-
synet, kan vedrøre rent private forhold om en eller flere identificerbare personer,
som bor i tilbuddet. Hvis dette er tilfældet, vil behandlingen af sådanne oplysninger
i forbindelse med tilbuddets videregivelse af oplysninger til socialtilsynet, være
omfattet af persondatalovens databehandlingsregler i §§ 5-7. I det omfang videre-
givelse af oplysninger indeholder oplysninger om borgerens rent private forhold, er
videregivelsen omfattet af videregivelsesreglerne i persondatalovens § 8, stk. 3, i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 9
det omfang videregivelsen af oplysningerne er nødvendige for, at socialtilsynet kan
udøve det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.
Socialtilsynet har i kraft af sine forpligtigelser efter serviceloven adgang til at be-
handle disse oplysninger, jf. persondatalovens § 8, stk. 1.
2.1.3. Lov om socialtilsyn
Der blev med lov om socialtilsyn (lov nr. 608 af 12. juni 2013) etableret fem nye
socialtilsyn drevet af en kommunalbestyrelse inden for hver af regionerne, jf. § 2 i
lov om socialtilsyn.
Socialtilsynene har efter lovens ikrafttræden 1. januar 2014 ansvaret for at god-
kende og føre driftsorienteret tilsyn med såvel kommunale og regionale som priva-
te sociale tilbud, herunder den sociale stofmisbrugsbehandling efter § 101 i lov om
social service, jf. § 4 i lov om socialtilsyn.
Socialtilsynene træffer efter ansøgning fra tilbuddene afgørelse om godkendelse
som generelt egnet på baggrund af en samlet vurdering af om tilbuddet har den
fornødne kvalitet, jf. § 5, stk.1, jf.§ 6 og §§12-18 i lov om socialtilsyn. Kvaliteten
vurderes på baggrund af en centralt fastsat kvalitetsmodel inden for temaerne ud-
dannelse og beskæftigelse, selvstændighed og relationer, målgrupper, metoder og
resultater, organisation og ledelse, kompetencer, økonomi og fysiske rammer.
Allerede godkendte tilbud ved lovens ikrafttræden skal godkendes igen inden ud-
gangen af 2016. Godkendelse er en betingelse for, at tilbuddet kan indgå i den
kommunale forsyning, jf. § 4, stk. 3, i lov om social service og optages på Tilbuds-
portalen efter § 22 i lov om socialtilsyn.
Socialtilsynene fører driftsorienteret tilsyn med de godkendte tilbud for at sikre, at
de fortsat har den fornødne kvalitet, jf. § 7 i lov om socialtilsyn. Det driftsorientere-
de tilsyn består både af en kontrol af forholdene i tilbuddet og en dialog mellem
socialtilsyn og tilbud, som skal bidrage til at fastholde og udvikle kvalitet i tilbudde-
ne. Socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant infor-
mation, herunder ved at aflægge mindst ét årligt besøg i tilbuddet, inddrage oplys-
ninger fra ansatte og borgere i tilbuddet samt andre relevante personer og udveks-
le oplysninger med de kommuner, som har ansvaret for de enkelte borgeres op-
hold i tilbuddet i henhold til §§ 9-9b i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Socialtilsynene skal, hvis forholdene i det enkelte tilbud tilsiger det, træffe afgørel-
se om skærpet tilsyn og samtidig udstede et påbud med henblik på, at tilbuddet for
en fortsat godkendelse inden for en tre måneders frist skal rette op på de omfatte-
de forhold, jf. § 8 i lov om socialtilsyn. Endelig kan socialtilsynet træffe afgørelse
om ophør af godkendelse, hvis tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet, jf.
§ 5, stk. 5, jf. § 6 i lov om socialtilsyn.
Socialtilsynets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 19 i lov om social
service.
2.2. Overvejelser og lovforslag
Med lovforslaget ønskes der at stille langt højere krav til den faglige kvalitet på de
behandlingssteder, som behandler personer med alkoholproblemer. Fokus på kva-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 10
litet skal medvirke til, at kun behandlingssteder med en høj kvalitet godkendes og
anvendes som led i kommunalbestyrelsens tilbud om alkoholbehandling.
Der er på alkoholområdet god evidens for, hvilke behandlingsformer der virker. Der
bør således kunne stilles krav om, at behandlingsstederne har en professionel
tilgang, og at de medvirker til, at borgeren reducerer eller stopper sit skadelige
forbrug af alkohol. Det er vigtigt, at samme krav til f.eks. faglighed skal gælde for
alle behandlingssteder, så borgeren kan føle sig tryg ved at vælge behandlings-
sted, hvad enten der er tale om et offentligt eller privat. Borgerne bør således altid
opleve, at der stilles samme høje krav til kvaliteten.
Der findes mange gode alkoholbehandlingssteder i Danmark, som leverer kvalifice-
ret behandling til personer med alkoholproblemer, og med lovforslaget ønskes at
skabe de bedst mulige rammer for, at disse behandlingssteder kan udvikles til at
blive endnu bedre. Samtidig skal det sikres, at de behandlingssteder, som ikke er
gode nok, lukkes. Kvaliteten skal højnes ved at stille krav til behandlingsstederne
og gøre det klart, hvad der forventes af dem.
Ligeledes har det været et hensyn, at den sociale stofmisbrugsbehandling allerede
er inkluderet under lov om socialtilsyn. Mange behandlingssteder tilbyder således
såvel stofmisbrugs- som alkoholmisbrugsbehandling og behandlingen deler mange
karakteristika, men socialtilsynet skal i dag kun godkende og føre driftsorienteret
tilsyn med behandlingsstedets sociale stofmisbrugsbehandling og ikke alkoholmis-
brugsbehandlingen.
Det foreslås således med lovforslaget, at alkoholbehandlingssteder, jf. § 141, stk.
3, i sundhedsloven, bliver omfattet af socialtilsynenes godkendelses- og tilsyns-
kompetence, jf. lov om socialtilsyn. Det betyder, at alkoholbehandlingssteder skal
godkendes af socialtilsynet som generelt egnede for, at kommunalbestyrelsen kan
anvende behandlingsstedet til at tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling, jf. den
foreslåede bestemmelse § 141, stk. 6, i sundhedsloven, og at de vil blive underlagt
driftsorienteret tilsyn fra socialtilsynet.
Godkendelse og driftsorienteret tilsyn foretages på baggrund af centralt fastlagte
retningslinjer om bl.a. kvalitet, økonomi og organisation. Opgaven består i at kon-
trollere, at borgerne får en tilfredsstillende behandling, og at de offentlige midler
kun anvendes til alkoholbehandling på behandlingssteder med en påviselig god
kvalitet.
Formålet med forslaget er at forbedre kvaliteten i alkoholbehandlingsstederne ved
at indføre en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent godkendelses- og
tilsynsproces. Forslaget indebærer, at godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med
alkoholbehandlingssteder samles i socialtilsynene, hvilket giver mulighed for at
oppebære de nødvendige alkoholbehandlingsfaglige, økonomiske og juridiske
kompetencer til opgaven. Det betyder ligeledes, at der ikke vil være forskel på de
krav, som stilles til behandlingsstederne og dermed til den behandling, som bor-
gerne tilbydes. Herved stilles der samme krav til såvel offentlige som private alko-
holbehandlingssteder.
Med forslaget vil alkoholbehandlingssteder kunne klage til Ankestyrelsen over so-
cialtilsynets afgørelser efter lov om socialtilsyn.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 11
Forslaget indebærer endvidere, at alkoholbehandlingssteder omfattes af den kvali-
tetsmodel, som er en del af lov om socialtilsyn. Der er tale om en generisk model,
som skal anvendes i vurderingen af alle tilbud omfattet af loven. Ikke alle kvali-
tetsmodellens aspekter er imidlertid lige relevante for alle tilbud, ligesom kriterierne
kan få forskellig karakter i forhold til forskellige typer af tilbud.
I henhold til lov om socialtilsyn, jf. § 6, stk.3, kan ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om vurderingen af tilbud-
denes kvalitet, herunder i form af opstilling af en kvalitetsmodel med en række
overordnede temaer med underliggende kriterier og indikatorer. Kvalitetsmodellen
vil blive tilpasset i forhold til godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med alkohol-
behandlingssteder.
Desuden kan vejledninger og retningslinjer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen be-
nyttes af socialtilsynene som redskaber til godkendelse af og driftsorienteret tilsyn
med alkoholbehandlingsstederne. De af Sundhedsstyrelsen udarbejdede vejled-
ninger og retningslinjer kan være med til at pege på specielle opmærksomheds-
punkter af relevans for godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med alkoholbe-
handlingssteder.
Finansieringen af socialtilsynets opgave med at godkende og føre driftsorienteret
tilsyn med alkoholbehandlingsstederne vil blive takstfinansieret. Taksten skal såle-
des opkræves hos de omfattede behandlingssteder, som kan indregne omkostnin-
gen til tilsynet i den takst, som behandlingsstederne opkræver hos kommunerne
både ved og uden visitering.
Der ændres med lovforslaget ikke ved Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige tilsyn.
Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed supplerer det driftsorienterede tilsyn, som
udføres af de fem socialtilsyn. Hvert tilsyn har sine specielle opgaver og særlige
kompetencer. Socialtilsynets tilsyn skal tilrettelægges, så det så vidt muligt ikke
overlapper med andre tilsyn.
Det følger af god forvaltningsskik, at socialtilsynet skal gøre rette myndighed op-
mærksom på uhensigtsmæssige forhold, hvis socialtilsynet kommer i besiddelse af
informationer af betydning for denne myndigheds tilsyn. Hvis socialtilsynet således
bliver opmærksom på forhold, som falder uden for tilsynets kompetence, eksem-
pelvis uforsvarlig medicinhåndtering, skal socialtilsynet efter omstændighederne
orientere Sundhedsstyrelsen med henblik på varetagelse af patientsikkerheden.
Socialtilsynene er afhængige af, at de kan få relevante oplysninger fra behand-
lingssteder med henblik på at kunne godkende og føre driftsorienteret tilsyn med
behandlingsstederne, hvorfor alkoholbehandlingssteder med forslaget skal afgive
relevante oplysninger om behandlingsstedet, som socialtilsynet anmoder om til
brug for vurdering af ansøgningen og til brug for det driftsorienterede tilsyn. Det er
socialtilsynet, der konkret tager stilling til, hvilke oplysninger der er relevante. Des-
uden skal behandlingsstedet udarbejde en årlig rapport om behandlingsstedets
virksomhed.
Med forslaget vil alkoholbehandlingssteder, jf. § 20 i lov om socialtilsyn, endvidere
skulle videregive oplysninger om borgere i behandling på behandlingsstedet til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 12
socialtilsynet uden samtykke fra borgeren, når videregivelsen er nødvendig for
udførelsen af det driftsorienterede tilsyn. Myndigheder og personer, der udøver
opgaver efter lov om socialtilsyn, samt enhver der i øvrigt yder bistand hertil, er
underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 f. Som for
øvrige offentligt ansatte, må de nævnte personer ikke videregive eller udnytte for-
trolige oplysninger, som de som led i deres arbejde er eller bliver bekendt med.
Der undtages dog for oplysninger, som myndigheden er forpligtet til at videregive
efter lov om socialtilsyn § 10.
Der er allerede i dag i sundhedslovens § 43, stk. 2, hjemmel til, at autoriserede
sundhedspersoner kan videregive oplysninger om rent private forhold uden sam-
tykke fra patienten. Med lovforslaget gøres det imidlertid lovpligtigt for sundheds-
personer at videregive oplysninger om patientens rent private forhold, hvis videre-
givelsen er nødvendig for, at socialtilsynet kan gennemføre tilsyns- og kontrolop-
gaver. Med lovforslaget indføres således under § 12 i lov om socialtilsyn et nyt stk.
3, hvorefter sundhedspersoner, jf. § 6 i sundhedsloven, efter anmodning skal give
socialtilsynet oplysninger af relevans for socialtilsynets driftsorienterede tilsyn.
Det følger af sundhedslovens § 13, at reglerne i afsnit III, herunder § 43, gælder for
patienter, der inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres
sundhedsfaglig virksomhed, modtager eller har modtaget behandling af sundheds-
personer, medmindre andet særligt er fastlagt i lovgivningen. Med lovforslaget
fastlægges det specifikt i lov om socialtilsyn, at sundhedspersoner, jf. § 6 i sund-
hedsloven, efter anmodning skal give socialtilsynene relevante oplysninger, hvorfor
lovændringen betyder, at bestemmelserne i § 43 i sundhedsloven om autoriserede
sundhedspersoners videregivelse af oplysninger ikke finder anvendelse ved vide-
regivelse af oplysninger til socialtilsynene.
For andre personalegrupper på alkoholbehandlingsstederne er der i dag i person-
dataloven allerede hjemmel til, at der kan videregives oplysninger om rent private
forhold uden samtykke fra patienten. Med lovforslaget gøres det lovpligtigt for disse
personalegrupper at videregive oplysninger om patientens rent private forhold, hvis
videregivelsen er nødvendig for, at socialtilsynet kan gennemføre tilsyns- og kon-
trolopgaver. Med lovforslaget omfattes disse personalegrupper af oplysningspligten
i § 12 i lov om socialtilsyn.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Der er i forbindelse med satspuljeaftalen for 2015-2018 mellem regeringen (Soci-
aldemokratiet og Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti afsat en økonomisk ramme.
Udgifterne til dette lovforslag fordeler sig med 6,9 mio. kr. i 2015, 8,6 mio. kr. i
2016, 6 mio. kr. i 2017 og frem.
Midlerne afsættes til kommunernes merudgifter i forbindelse med socialtilsynenes
opgaver, herunder godkendelse af alle alkoholbehandlingssteder, mulighed for
anonym henvendelse til socialtilsynet, flere oplysninger på Tilbudsportalen m.v.
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.
4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494187_0013.png
Side 13
5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:
10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
Kommunale udgifter på 6,9
mio. kr. i 2015, 8,6 mio. kr.
i 2016 og 6 mio. kr. i 2017
og frem.
Dele af de økonomiske
konsekvenser vil vedrøre
administration.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med forslaget om indsættelse af nye
stk. 5
og
6
i § 141 i sundhedsloven bliver
godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder omfattet af
socialtilsynenes godkendelses- og tilsynskompetence, jf. lov om socialtilsyn. God-
kendelse vil være en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan anvende behand-
lingsstedet i dens tilbud om alkoholbehandling. Dette vil sige, at kommunalbesty-
relsen ikke skal betale for alkoholbehandling på kommunale, regionale eller private
behandlingssteder, hvis de ikke er godkendte af socialtilsynet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 14
Borgerne vil fortsat frit kunne vælge, hvilket ambulant behandlingssted de vil be-
handles på, men det vil med lovens ikrafttræden være et krav, at behandlingsste-
det er godkendt af socialtilsynet. Borgere, der er visiteret til dag- eller døgnbehand-
ling vil ligeledes inden for rammerne af visitationen fortsat frit kunne vælge, hvilket
dag- eller døgnbehandlingssted, de vil behandles på, men også her vil det efter
lovens ikrafttræden være et krav, at behandlingsstedet er godkendt af socialtilsy-
net.
Med indførelsen af en ensartet godkendelsesproces får kommunerne bedre mulig-
hed for at tilbyde borgerne en mere kvalificeret alkoholbehandling, idet alle be-
handlingssteder skal leve op til samme krav.
Med lovens ikrafttræden vil der gennem kravet om driftsorienteret tilsyn med alko-
holbehandlingssteder løbende ske en opfølgning på, hvorvidt alkoholbehandlings-
stederne opdaterer deres viden og udvikler deres kompetencer, så de mest effekti-
ve behandlingsmetoder anvendes til de forskellige målgrupper for alkoholbehand-
lingen.
Til § 2
Til nr. 1
Som en konsekvens af forslagets § 2, nr. 7 foreslås formålet med lov om socialtil-
syn udvidet, således at det bidrager til, at sikre, at borgere gives en indsats, der er i
overensstemmelse med formålet med offentlige og private behandlingssteder efter
kapitel 40 i sundhedsloven.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 7.
Til nr. 3
Forslaget om at ændre § 2, stk. 2, i loven er en sproglig forenkling, som henviser til
kommunernes funktion som socialtilsyn.
Til nr. 4
Med forslaget om en nyaffattelse af § 2, stk. 3, foretages en sproglig forenkling,
som henviser til kommunernes funktion som socialtilsyn.
Derudover præciseres det, at de kommuner, der varetager opgaverne som social-
tilsyn, ikke kan varetage opgaven i forhold til deres egne tilbud eller tilbud, som de
har indgået driftsaftale med, når tilbuddene er beliggende i andre kommuner i regi-
onen. Præciseringen supplerer den gældende formulering af bestemmelsen, hvor-
efter tilsynskommunerne ikke kan varetage opgaverne i forhold til tilbud beliggende
i tilsynskommunen. Formålet hermed er at sikre uvildighed i varetagelsen af opga-
ven som socialtilsyn.
Til nr. 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 15
Som en konsekvens af forslagets § 2, nr. 7 foreslås socialtilsynets mulighed for at
udbyde konsulentbistand og undervisning til en kommune, region eller et tilbud
udvidet til også at omfatte sundhedsfaglig viden.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 7.
Til nr. 7
Med forslaget om indsættelse af et nyt nr. 4 i § 4, stk. 1 i lov om socialtilsyn fore-
slås lovens anvendelsesområde udvidet, således at tilbud, socialtilsynet godkender
og fører driftsorienteret tilsyn med, udvides til at omfatte alkoholbehandlingssteder
efter sundhedslovens § 141. Alkoholbehandlingssteder bliver således et tilbud i lov
om socialtilsyns forstand.
Til nr. 8
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 7.
Til nr. 9
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 7, og angiver, at § 5, stk. 2, § 7,
stk. 2, nr. 3 og § 12, stk. 2, nr. 2 alene gælder for de tilbud, der er omfattet af lov
om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 1-3.
Til nr. 10
Med forslaget om indsættelse af nyt stk. 3 i § 5 i lov om socialtilsyn, foreslås det, at
godkendelse efter stk. 1 bliver en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan tilve-
jebringe tilbud om alkoholbehandling på behandlingssteder som nævnt i forslagets
§ 2, nr. 7. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, hvorefter det fo-
reslås, at kommunalbestyrelsen alene kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehand-
ling efter sundhedslovens § 141, stk. 3 på alkoholbehandlingssteder, som er god-
kendt efter lov om socialtilsyn.
Til nr. 11
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 7, og angiver, at § 5, stk. 3, der
bliver stk. 4 og § 10, der bliver § 10, stk. 1, alene gælder for de tilbud, der er omfat-
tet af lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 1-3.
Til nr. 12
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 7.
Til nr. 13
Som konsekvens af forslagets § 2, nr. 7 foreslås indsat et nyt nr. 4 i § 7, stk.3 i lov
om socialtilsyn, hvorefter socialtilsynet som led i varetagelsen af tilsynsopgaven
skal indhente relevant information, herunder oplysninger om tilbud som nævnt i §
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 16
4, stk. 1, nr. 4, fra de kommuner, som eventuelt har visiteret borgere til tilbuddet i
henhold til sundhedslovens § 141, stk.1.
Oplysningerne skal give socialtilsynet bedre grundlag for at vurdere, i hvilket om-
fang tilbuddet er i stand til at opnå de opstillede mål for borgerne i de konkrete
sager. Det er de visiterende kommuner nærmest til at vurdere.
Der opstilles ikke formkrav til de oplysninger, som socialtilsynet skal indhente fra
de kommuner, som har visiteret borgere til tilbuddet. Socialtilsynene kan derfor
vælge, at høringen skal ske på en bestemt måde, for eksempel ved anvendelse af
et bestemt redskab til vurderingen af målopfyldelse, en mere åben kvalitativ vurde-
ring eller andet. Socialtilsynet kan dog ikke træffe beslutning om anvendelsen af
redskaber for høringen, som er unødigt tidskrævende for den hørte kommune.
Der opstilles heller ikke krav om, at socialtilsynet skal inddrage oplysninger fra alle
kommuner, der har visiteret borgere til tilbuddet. Antallet af kommuner, som høres,
skal dog være tilstrækkeligt til at give et retvisende billede af tilbuddet, henset til
tilbuddets størrelse.
Til nr. 14
Som konsekvens af forslagets § 2, nr. 7 foreslås indført en pligt for socialtilsynene
til at underrette de kommuner, som har visiteret borgere til tilbuddet i henhold til
sundhedslovens § 141, stk. 1, hvis socialtilsynet oplever bekymrende forhold i et
tilbud, og når disse borgere kan være berørt. Det kan for eksempel være ved op-
lysninger om, at der er forhold i tilbuddet, som har medført, at socialtilsynet har
truffet afgørelse om skærpet tilsyn eller påbud i forhold til tilbuddet.
Oplysninger, som indgår i en underretning fra socialtilsynet til de kommuner, som
har visiteret borgerne til tilbuddet, vil ofte omhandle generelle forhold i tilbuddet,
men kan også være oplysninger om borgerens rent private forhold.
Kravet om, at en oplysning skal være relevant betyder, at socialtilsynet alene skal
underrette de kommuner, der har visiteret borgere til tilbuddet, og som oplysnin-
gerne er relevante for. Der kan være tale om generelle oplysninger – som for ek-
sempel at tilbuddet er sat under skærpet tilsyn – som kan være relevant for alle
kommuner, der anvender tilbuddet. Men det kan også være oplysninger, som ale-
ne er relevante for bestemte kommuner, for eksempel om problemer i en bestemt
afdeling af tilbuddet.
Det overordnede formål med bestemmelsen er således at sikre, at den viden, som
socialtilsynet har om et tilbud, tilgår de kommuner, som har visiteret borgere til
tilbuddet, så denne kommune kan tage højde for disse forhold. Oplysningerne kan
kommunen anvende til at vurdere, hvorvidt borgeren er placeret i det rette tilbud.
Hvis den visiterende kommune måtte modtage personoplysninger fra socialtilsynet
efter bestemmelsen, skal den visiterende kommune vurdere, om der er grundlag
for at orientere borgeren herom efter de almindelige regler om oplysningspligt i
persondatalovens §§ 30-31.
Til nr. 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 17
Som konsekvens af forslagets § 2, nr. 7 foreslås der i § 12, stk. 2 indsat et nyt nr.
3, hvorefter tilbud, som er godkendt efter § 5, efter anmodning skal give det social-
tilsyn, som har godkendt tilbuddet, oplysninger om, hvilke kommuner, der i henhold
til sundhedslovens § 141, stk. 1, eventuelt har visiteret borgere til tilbuddet. Oplys-
ninger skal bl.a. anvendes til, at socialtilsynet kan udføre sin pligt efter den foreslå-
ede § 10, stk. 2, om underretning af de visiterende kommuner i særlige tilfælde.
Til nr. 16
Som konsekvens af, at alkoholbehandlingssteder efter forslagets § 2, nr. 7, bliver
en del af lov om socialtilsyn, foreslås der i § 12 i lov om socialtilsyn indsat et nyt
stk. 3, hvorefter sundhedspersoner, jf. § 6 i sundhedsloven, efter anmodning skal
give socialtilsynet oplysninger om borgere i behandling på alkoholbehandlingsste-
der af relevans for socialtilsynets driftsorienterede tilsyn. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med § 20 i lov om socialtilsyn, hvorefter det enkelte tilbud, uden
borgerens samtykke, har adgang til at videregive oplysninger, som er nødvendige
for tilsynets udførelse.
For videregivelsen gælder, at der skal være proportionalitet mellem de oplysninger,
som socialtilsynet anmoder om, behovet for oplysningerne og hensynet til ikke at
bebyrde behandlingssteder eller myndigheder unødigt. Når det med det nye stk. 3
under § 12 i lov om socialtilsyn således fastlægges, at sundhedspersoner skal
videregive relevante oplysninger, betyder det, at ikke relevante oplysninger, ikke
må indhentes eller videregives.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger punkt 2.1.2, vil behandlingen af
videregivne oplysninger, der vedrører rent private forhold om en eller flere identifi-
cerbare personer være omfattet af persondatalovens §§ 5-8.
I tilfælde, hvor borgeren efter § 141, stk. 5, i sundhedsloven vælger at være ano-
nym, kan der ikke videregives personhenførbare oplysninger.
Til nr. 17
Forslagene er konsekvenser af forslagets § 2, nr. 7.
Til nr. 18
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 7.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. september 2015.
Dette indebærer, at socialtilsynene, fra denne dato får det fulde ansvar for at god-
kende og føre driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder efter sundheds-
lovens § 141, og at behandlingsstederne herefter skal opfylde de betingelser, som
er angivet i lov om socialtilsyn, jf. dog stk. 2 og 3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 18
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
stk. 2,
at alkoholbehandlingssteder, jf.
forslagets § 2, nr. 7, hvorpå kommunalbestyrelsen tilvejebragte tilbud om alkohol-
behandling ved lovens ikrafttræden, skal godkendes efter reglerne i lov om social-
tilsyn inden den 1. januar 2017. Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget
initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte tilbud. Socialtilsynene har det endelige
ansvar for, at alle behandlingssteder er godkendt inden den 1. januar 2017.
Bestemmelsen indeholder således både en frist for, hvornår socialtilsynene skal
have gennemgået alle de eksisterende alkoholbehandlingssteder, for hvornår god-
kendelser foretaget før lovens ikrafttrædelse bortfalder og for, hvornår alkoholbe-
handlingssteder skal have en godkendelse efter de nye regler som betingelse for,
at kommunalbestyrelsen kan anvendes behandlingsstedet til at tilvejebringe tilbud
om alkoholbehandling.
Alkoholbehandlingssteder, som med lovforlaget omfattes af § 4, stk. 1, nr. 4 i lov
om socialtilsyn, skal godkendes inden den 1. januar 2017. Efter denne dato vil
alkoholbehandlingssteder ikke kunne anvendes af kommunalbestyrelsen til at tilve-
jebringe tilbud om alkoholbehandling, uden en godkendelse.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses
stk. 3,
at socialtilsynets forpligtigelse
til at føre driftsorienteret tilsyn og behandlingsstedernes tilsvarende forpligtigelse
træder i kraft ved lovens ikrafttræden uanset, om det enkelte behandlingssted har
været igennem en godkendelse efter stk. 1. Det fremgår endvidere, at den besigti-
gelse, der finder sted i forbindelse med godkendelse af alkoholbehandlingssteder
efter reglerne i lov om socialtilsyn, i perioden fra lovens ikrafttræden indtil den 1.
januar 2017, opfylder kravet om mindst ét årligt tilsynsbesøg efter § 7, stk. 3 i lov
om socialtilsyn, i det pågældende år. Dette betyder, at hvis et alkoholbehandlings-
sted godkendes i februar 2016, er minimumskravet om et årligt tilsynsbesøg i peri-
oden marts 2016 til februar 2017 opfyldt.
Begrundelsen herfor er, at der ved godkendelsen foretages en indgående under-
søgelse og vurdering af alkoholbehandlingsstedet. Hvis der i løbet af perioden
indgår oplysninger til kommunen om bekymrende forhold på behandlingsstedet,
skal tilsynet altid tilrettelægge det tilsynet herefter, herunder ved besøg på behand-
lingsstedet. Tilsynet bør have fokus på at forberede alkoholbehandlingsstederne til
at kunne leve op til de nye krav til godkendelse, som behandlingsstederne skal
opfylde ved nygodkendelse inden den 1. januar 2017.
Bestemmelsen tager alene sigte på behandlingssteder, som var en del af det
kommunale tilbud om alkoholbehandling før lovens ikrafttræden. Øvrige behand-
lingssteder, som søger godkendelse efter § 5 i lov om socialtilsyn, skal godkendes
inden for den tidsramme, som socialtilsynet fastsætter for varetagelsen af socialtil-
synsopgaven.