Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 189
Offentligt
Valby 28. dec. 2014.
Side 1.
Til:
Udvalget for Sundhed og Forebyggelse.
Karen J. Klint Formand
Nederager 27, Bredballe
7120 Vejle Øst
Fra:
Jan Ammekilde
Vestervang 4a st. tv.
2500 Valby
Emne: Lægevidenskaben har misforstået den grundlæggende hoftefunktion.
Det har alvorlige konsekvenser for alle hoftepatienter.
Jeg er en 49-årig mand, der i 7 år har sloges med alvorlige ubehandlede hofteligament/seneskader i
begge mine hofter. Fra starten har det været tydeligt for mig, at mine læger har meget lidt forståelse
for mine hofteskader. Jeg har derfor været nødt til at søge og tilegne mig viden omkring hoften og
specielt hoftefunktionen, og det er takket været min research igennem mange år, at jeg er blevet klar
over, at Lægevidenskaben har misforstået den grundlæggende hoftefunktion. Det har naturligvis
vidtrækkende konsekvenser for alle hoftepatienter.
Ifølge Lægevidenskaben så handler alle læger ud fra den simple opfattelse, at hoften er en ”krykke-
stok” funktion, hvor al vægtbæring igennem hoften bliver båret alene igennem ledbrusken på lår-
benshoved og hofteskål. Dette strider imod de relevante forsøg, der er lavet vedrørende vægtbæring
igennem hoften (note 1), som klart viser, at der i en sund og rask hofte foregår vægtbæring igen-
nem ligamenterne og senerne omkring hofteleddet, som bærer vægten uden om lårbenshoved og
hofteskål, netop for at skåne ledbrusken mest muligt. Det svarer til det, som lægevidenskaben
allerede har konstateret vedrørende kroppens øvrige led, der helt nede fra hælen og op til den sidste
nakkehvirvel i halsen er støddæmpende. Også andre fakta om hoften peger entydigt på, at sener og
ligamenter i hele benet og hoften igennem evolutionen har udviklet sig til at fungerer som én samlet
og meget effektiv vægtbærende støddæmper. -Fakta som for eksempel at mennesker kan gå, selvom
de har fået fjernet deres lårbenshoved fra hofteskålen ved en Girdlestones operation (note 2), hvilket
fysisk er muligt, fordi vægten bliver båret af senerne og ligamenterne i ben og hofte.
Se mine Youtube videoer Den sande hofte Del 1-4.(De 3 første dele er indledende videoer op til del
4, som giver et mere fuldstændigt billede af den sande hoftefunktion).
Se også min Youtube video ”Den sande hofte Del 5” der viser hvad lægernes alvorlige misforstå-
else af hoftefunktionen betyder for deres forståelse af hofteskader, og hvilken alvorlige konsekven-
ser det har for hoftepatienter generelt. Videoen afslører også, at et generelt og alvorligt adfærds-
problem blandt læger, som allerede er identificeret og påtalt af Arbejdsmedicinsk Afdeling i 2008 i
Ugeskrift for Læger (note 3), stadigvæk er et alvorligt problem, der florerer i bedste velgående
blandt læger. Videoen indeholder ligeledes min egen hofteskadehistorie, og min 7 års forgæves
kamp for at få hjælp fra Sundhedssystemet, og jeg kan dokumentere, at jeg er ikke den eneste, der
har måttet kæmpe denne kamp.