Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 185
Offentligt
1487821_0001.png
Ministeriet for sundhed og forebyggelse
E-mail: [email protected]
Forslag til sundhedsudspillet
Albertslund 19.1.2015
Kære Nick Hækkerup
Diabetiske fodsår har en højere 5-års dødelighed end brystkræft, og danske
mænd har OECD-rekord i amputationer. Det er den alvorlige baggrund for
vores henvendelse.
Regeringen inviterede med sundhedsudspillet i august 2014 til et bredt
samarbejde om hvordan vi kan komme uligheden i sundhed til livs. Et af de
store fokuspunkter i regeringens sundhedsstrategi er diabetes, og det
finder vi både glædeligt og særdeles relevant.
Desværre var vi ikke inviteret med til dialogmødet med dig i december.
Fodterapeuter er en oplagt samarbejdspartner for sundhedsstrategiens
målsætning om at nedbringe antallet af akut- og genindlæggelser med 20
procent. Vi kan i tråd med princippet om laveste effektive
omkostningsniveau sikre den bedste forebyggelse af diabetisk fodsår.
De danske fodterapeuter er også den behandlergruppe i
sundhedsvæsenet, der ser diabetikerne hyppigst og i længst tid ad gangen.
Vi har derfor flere bud på, hvordan de svageste patienter kan hjælpes.
Diabetisk fodsår
er den alvorligste og mest omkostningstunge senfølge ved
diabetes, fordi det heler dårligt og kan føre til amputation og senere død.
Fodsår kan imidlertid forebygges ved årlig risikovurdering og behandling
hos en statsaut. fodterapeut. Alligevel får mindre end en tredjedel (84.000)
den anbefalede og tilskudsberettigede risikovurdering af deres fødder.
15 procent af diabetikere vil udvikle fodsår, og 70 procent recidiverer inden
der er gået fem år. Hvert fjerde diabetiske fodsår ender med en
amputation på underben eller lår, som koster ca. 1 mio. kr. pr. amputation.
Efter fem år er halvdelen af amputerede diabetikere døde.
Vi vedlægger fem konkrete forslag, som vi gerne uddyber ved lejlighed.
Kopi
af brevet er sendt til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg.
Med venlig hilsen
Danske
Fodterapeuter
Holsbjergvej 29
2620 Albertslund
Tlf.: 4320 5120
[email protected]
fodterapeut.dk
Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487821_0002.png
Forslag fra Danske Fodterapeuter
1.
Forløbsplan for diabetikere med fokus på fødder:
Den anbefalede
årlige screening (fodstatus) af diabetikeres fødder ved en statsaut.
fodterapeut skal være en fast bestanddel af den kommende
forløbsplan for patienterne. Det vil være i tråd med både nationale
og internationale anbefalinger.
2.
Almen praksis skal følge op på henvisning til fodterapeut:
En
fodstatus udført hos en statsaut. fodterapeut er mere omfattende
end hos lægen og er desuden påkrævet for at kunne opnå
tilskudsberettiget fodbehandling i praksissektoren. Opfølgning kan
afdække, om der mangler henvisning eller aktivering af
henvisningen.
3.
Vederlagsfri årlig screening (fodstatus):
Diabetes er en sygdom
med kraftig social slagside, og mange fravælger sandsynligvis den
årlige risikovurdering hos statsaut. fodterapeut på grund af
egenbetalingen.
4.
Fodterapeuter som compliance-hjælpere:
Udsatte
diabetespatienter har brug for hjælp til at sikre en god fodsundhed
og til at acceptere behovet for livsstilsændringer på grund af deres
diagnose. Fodterapeuter er oplagte til opgaven, fordi de ofte har et
tæt forhold til deres patienter og har dem i behandlerstolen i
længere tid end andre sundhedspersoner.
5.
Hospitalshenvisning til vederlagsfri sårbehandling:
Udsatte
diabetiske sårpatienter, der henvises til beskæring af den hårde hud
omkring såret hos statsaut. fodterapeut inden næste kontrol på
hospitalet, fravælger ifølge hospitalslæger denne vigtige
behandling. Det forværrer deres sår og rehabiliteringsmuligheder.
Uddybning
FORSLAG 1: Forløbsplan for diabetikere med fokus på fødder
Forløbsplanen bør have et særligt fokus på fødder hos diabetikere, fordi
det i øjeblikket er mindre end en tredjedel af diabetikerne, der får en årlig
fodstatus hos en statsaut. fodterapeut. Det skyldes sandsynligvis flere
forhold, herunder manglende henvisninger fra lægen, eller manglende
brug af henvisningen fra patientens side kombineret med fravær af
umiddelbar motivation hos patienten.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487821_0003.png
Den årlige fodstatus hos en statsautoriseret fodterapeut er meget grundig
(30-60 minutter afhængig af kompleksitet) og giver værdifulde oplysninger
om patientens risiko for at udvikle fodsår på baggrund af en række
målinger og fodterapeutiske undersøgelser. Patienten bliver på baggrund
af resultaterne fra fodstatus placeret i risikogruppe 1-4 efter behovet for
fodterapi – alt sammen for at forebygge og behandle fodsår.
International Working Group on the Diabetic Foot anbefaler i deres
guideline “Management and prevention” (2011), at alle mennesker
med diabetes mindst en gang årligt bør få undersøgt, om de har
potentielle fodproblemer.
Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af
diabetiske fodsår (2013) forudsætter en årlig fodundersøgelse jf.
gældende vejledninger. Vejledningen til almen praksis om type 2-
diabetes (DSAM 2012): ”Fodundersøgelse bør foretages mindst en
gang årligt, som udgangspunkt ved en statsautoriseret fodterapeut i
form af en systematisk fodstatus og forebyggende vejledning om
egenomsorg og fodtøj.”
Et kvalitativt studie af patienter med diabetisk fodsår tyder på, at
diabetiske fodsår generelt er undervurderede af patienter
(”Sygdom, normalitet og egenomsorg: Diabetiske fodsår og
valgfrihedens logik” af Signe Lindgård Andersen & Vibeke Steffen,
Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund nr. 19 side 121-140,
2013).
FORSLAG 2: Almen praksis skal følge op på henvisning til fodterapeut
Ved årskontrollen hos de praktiserende læger bør lægen fremover sikre sig,
at der er modtaget resultater fra den gennemførte fodstatus hos en
statsautoriseret fodterapeut. Hvis resultaterne af fodstatus ikke foreligger,
skal lægen følge op og tage en dialog med patienten om baggrunden for
dette. Samtidig kan lægen eventuelt udlevere patientinformation om
diabetes og fødder.
Muligheden for fodundersøgelse hos lægen selv bør kun anvendes, hvis
besøg hos en statsaut. fodterapeut ikke er en reel mulighed. En fodstatus
hos en fodterapeut er mere omfattende end lægens undersøgelse,
repræsenterer et lavere effektivt omkostningsniveau og er en
forudsætning for tilskudsberettiget fodbehandling i praksissektoren.
Datafangst-modulet for diabetes kan for eksempel udbygges under
fodstatus, så der kommer et felt til afkrydsning vedr. henholdsvis
henvisning til fodterapeut og aktivering af denne henvisning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487821_0004.png
Det vil være et administrativt og økonomisk let tiltag, der kan minde
patienter – og evt. læge – om, at alle diabetikere bør få en risikovurdering
hos en fodterapeut med henblik på at forebygge og behandle
fodproblemer.
Inden længe vil der være en fodstatus-database, hvor risikovurderingen /
stratificeringen af patientens fødder bliver registreret, og som
sundhedspersoner i patientforløbet vil kunne tilgå. Det vil for eksempel
hjælpe den svage borger, der får besøg af hjemmesygeplejersken og har
mistet kopien.
FORSLAG 3: Vederlagsfri årlig screening (fodstatus)
Forsøg med vederlagsfri risikovurdering hos en statsautoriseret
fodterapeut kan vise, om der er patienter, der undlader at gå til
fodterapeut af økonomiske årsager. Diabetikere uden en
kompetencegivende uddannelse har en signifikant overdødelighed i
forhold til den generelle dødelighed for alle diabetikere.
Personer med diabetes får efter lægehenvisning 50 procent tilskud
til behandling, der er fastlagt i aftalen mellem regionerne og Danske
Fodterapeuter (Bekendtgørelse om tilskud til fodbehandling i
praksissektoren § 4, stk. 1, jfr. § 1, nr. 1). Dette tilskud omfatter
både den årlige screening (fodstatus) og evt. efterfølgende
behandlinger.
FORSLAG 4: Fodterapeuter som compliance-hjælpere
Fodterapeuter er tidsmæssigt unikke, da de i modsætning til andre
autoriserede sundhedspersoner typisk har patienterne i stolen 45-60
minutter. Derfor opstår der ofte et meget personligt bånd mellem
behandler og patient, som giver gode muligheder for at tage de gode
snakke med patienten om livstilsændringer. Mange praktiserende
fodterapeuter fortæller, at de allerede i dag hjælper patienter med at
acceptere konsekvenserne af den diagnose, som lægen har givet dem. Det
kræver dog mere formelle værktøjer/guides, hvis fodterapeuten skal virke
som egentlig compliance-hjælper.
Næsten hver fjerde patient har spørgsmål eller bekymringer, som
de ikke får talt med sundhedspersonalet om ("Patienters
oplevede
barrierer i kommunikationen med personalet",
Dansk Selskab for
Patientsikkerhed og Trygfonden, december 2014).
Der er i den seneste aftale om fodterapi fra 2014 mellem Danske
Fodterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstudvalg taget
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487821_0005.png
initiativ til en kvalitets- og efteruddannelsesfond for fodterapi, som
eventuelt ville kunne bidrage til formålet (§32).
FORSLAG 5: Hospitalshenvisning til vederlagsfri sårbehandling
Patienter, der bliver behandlet for diabetisk fodsår på hospitalet, bliver
sideløbende henvist til beskæring af den hårde hud hos fodterapeuter i
praksissektoren.
Sår heler langsomt, hvis den hårde hud omkring såret ikke bliver fjernet
med jævne mellemrum. Alligevel fravælger patienten ofte beskæring hos
fodterapeut og får kun behandling hos hjemmesygeplejersken eller
sårsygeplejersken, hvor behandlingen er gratis. De beskærer ofte ikke den
hårde hud (så tæt som fodterapeuter), hvilket giver en forlænget sårheling.
Flere ortopædkirurger har gjort opmærksom på uhensigtsmæssigheden i,
at der er egenbetaling for denne beskæringsydelse, fordi diabetikernes
sårhelingsproces er en meget kompliceret proces, som kræver kontinuerlig
beskæring og compliance i forhold til intervallet for disse beskæringer. Når
denne sårbare patientgruppe undlader at gå til fodterapeut for at få
beskåret deres hårde hud, kan det resultere i en forværring af såret.
Behandlingsforløbet tager alt for lang tid, koster for mange penge og
medfører øget risiko for amputation.
*
Kontaktpersoner i Danske Fodterapeuter
Tina Christensen,
formand:
[email protected]
mob. 61 28 60 82
Kristian Lysholt Mathiasen,
sekretariatschef:
[email protected]
mob. 29 86 52 48
Susanne Holmgaard Hansen,
seniorkonsulent:
[email protected]
mob. 42 43 34 31