Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 183
Offentligt
1487232_0001.png
Dato:
19. januar 2015
Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af
kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
I medfør af §§ 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1202 af 14. november 2014, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.
§ 1.
Denne bekendtgørelse omfatter maksimale ventetider for behandling af patien-
ter med kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom.
Stk. 2.
Kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, og hudkræft som
ikke er modermærkekræft, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.
Stk. 3.
Ved visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom forstås iskæmisk hjertesyg-
dom med behov for genåbning af kar (revaskulariserende indgreb) efter afsluttet
udredning, og hvor der er
1) påvist venstre hovedstammesygdom,
2) dokumenteret ustabil angina pectoris eller
3) angina pectoris smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt.
Stk. 4.
Ved behandling forstås udredning, behandling og efterbehandling, jf. kapitel
2.
Kapitel 2
Maksimale ventetider
Kræft
§ 2.
Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gæl-
der for behandling af kræftsygdomme følgende maksimale ventetider:
1) Til udredning ved mistanke om kræft: 14 kalenderdage fra den dato, hvor syge-
huset har modtaget henvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har til-
budt at påbegynde udredning
2) Til operation: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af in-
formation fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder
m.v. har givet samtykke til den konkrete operation, til den dato sygehuset har til-
budt at foretage operationen og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor syge-
huset har modtaget henvisning til behandling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487232_0002.png
Side 2
3) Til medicinsk behandling, som er initialbehandling: 14 kalenderdage fra den
dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om
diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete me-
dicinske kræftbehandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behand-
lingen, og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget
henvisning til behandling.
4) Til strålebehandling, som er initialbehandling: 14 kalenderdage fra den dato,
hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diag-
nose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete strålebe-
handling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandlingen, og senest
28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til stråle-
behandling.
5) Til medicinsk behandling eller strålebehandling efter initial behandling: 14 kalen-
derdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behand-
lende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til
den konkrete adjuverende medicinske kræftbehandling eller strålebehandling, til
den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandlingen, og senest 28 kalen-
derdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til medicinsk eller
stråle behandling efter initial behandling.
Visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom
§ 3.
Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gæl-
der for iskæmisk hjertesygdom følgende maksimale ventetider:
1) Ved påvist venstre hovedstammesygdom: 10 kalenderdage fra den dato, hvor
patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose
og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til revaskularisering og senest
14 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning med diag-
nosen venstre hovedstammesygdom stillet ved koronararteriografi, til den dato
sygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.
2) Ved dokumenteret ustabil angina pectoris: 14 kalenderdage fra den dato, hvor
patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose
og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete behandling, til
den dato sygehuset har tilbudt at gennemføre revaskulariseringen og senest i alt
21 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning efter af-
sluttet udredning, til den dato sygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.
3) Ved stabil angina pectoris indenfor 30 dage efter akut myokardieinfarkt (post-
AMI-angina): 21 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af infor-
mation fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v.
har givet informeret samtykke til den konkrete behandling, til den dato sygehuset
har tilbudt at gennemføre revaskulariseringen og senest i alt 35 kalenderdage til
revaskularisering fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning efter af-
sluttet udredning, til den dato sygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487232_0003.png
Side 3
Beregning af maksimal ventetid
§ 4.
Tidsfristen efter § 2 og § 3 er inklusiv den dag, hvor sygehuset har modtaget
henvisning, og den dag, hvor patienten giver informeret samtykke. Patientens før-
ste fremmøde på afdelingen markerer første dag i udredningsfasen.
Kapitel 3
Regionsrådenes ansvar for at sikre patienten et tilbud inden for de maksimale ven-
tetider
§ 5.
Har patienten afvist en af sygehuset tilbudt dato for behandling, som ligger
inden for de i §§ 2-3 fastsatte maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få
et nyt behandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsregionen skal
dog tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter.
§ 6.
Reglerne om bopælsregionen gælder også for opholdsregionen i forhold til
personer, der ikke har bopæl her i landet, men har ret til behandling efter §§ 9 og
10 i bekendtgørelse nr. 1661 af 27. december 2013 om ret til sygehusbehandling,
eller er omfattet af udlændingelovens § 42 a, og har opnået godkendelse af afhol-
delsen af udgifter til behandling fra Udlændingeservice.
§ 7.
Ansvaret for at tilbyde behandling inden for de fastsatte maksimale ventetider
påhviler bopælsregionen, jf. dog § 5 og §§ 8-10.
Stk. 2.
Senest 11 kalenderdage efter, at sygehuset har modtaget en henvisning af
en patient til undersøgelse for sygdom i henhold til § 1, skal sygehuset meddele
patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den fastsatte mak-
simale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som
regionsrådet har indgået aftale med. I bekræftende fald skal patienten have med-
delt en dato for forundersøgelsen.
§ 8.
Er bopælsregionen ikke i stand til at yde behandling på sine egne sygehuse
inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal regionen tilbyde patienten henvis-
ning til et andet sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde
behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.
Stk. 2.
Har bopælsregionen indgået aftale om, at patienter skal henvises til be-
handling i en anden region, har den behandlende region ansvar for at tilbyde pati-
enten behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid. Tilsvarende har bo-
pælsregionen ligeledes ansvaret for, at der foreligger aftale om, at det behandlen-
de sygehus indhenter informeret samtykke til den konkrete behandling.
§ 9.
Har en patient efter reglerne om frit sygehusvalg valgt at blive behandlet på et
sygehus uden for bopælsregionen, skal dette sygehus efter modtagelse af henvis-
ning indhente informeret samtykke til og tilbyde patienten behandling inden for den
fastsatte maksimale ventetid, medmindre sygehuset straks meddeler patienten og
den henvisende læge eller sygehusafdeling, at sygehuset ikke kan det.
§ 10.
Kan bopælsregionen eller den region, bopælsregionen har indgået aftale
med, ikke tilvejebringe et behandlingstilbud på et sygehus her i landet eller et sy-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487232_0004.png
Side 4
gehus i udlandet inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal den behandlende
region straks meddele det til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker det.
Kapitel 4
Sundhedsstyrelsens forpligtelse til at henvise til behandlingstilbud
§ 11.
Efter modtagelse af meddelelse, jf. § 10, skal Sundhedsstyrelsen om muligt
henvise patienten til behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid på et
andet sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet efter reglerne fastsat i be-
kendtgørelse nr. 1661 af 27. november 2013 om ret til sygehusbehandling. Sund-
hedsstyrelsen skal hurtigst muligt meddele patienten, om der findes et relevant
behandlingstilbud inden for den maksimale ventetid, og skal i bekræftende fald
oplyse en dato for behandlingen.
§ 12.
Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud inden for den
fastsatte maksimale ventetid, skal Sundhedsstyrelsen hurtigst muligt meddele det
til patienten og oplyse om patientens ret efter stk. 2 og § 15 til selv at finde et be-
handlingstilbud. Samtidig skal Sundhedsstyrelsen så vidt muligt meddele patienten
en dato for, hvornår behandlingen så kan tilvejebringes.
Stk. 2.
Hvis patienten selv kan finde et offentligt sygehus i udlandet, der på forsvar-
lig vis er i stand til, før den i stk. 1, 2. pkt., nævnte dato, at varetage den behand-
ling, som patienten er henvist til, henviser Sundhedsstyrelsen patienten til dette
sygehus, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Forinden henvisning kan ske, skal patienten forelægge et skriftligt behand-
lingstilbud fra det pågældende offentlige sygehus for Sundhedsstyrelsen til god-
kendelse, hvori der er angivet pris for behandlingen og dato for behandlingens
påbegyndelse.
Stk. 4.
Pligten til henvisning efter stk. 2, bortfalder, hvis bopælsregionen eller
Sundhedsstyrelsen tilvejebringer et tilbud om behandling, som kan finde sted på et
tidligere tidspunkt end behandlingen på et offentligt sygehus, som patienten selv
har fundet.
§ 13.
Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der ikke på anden måde kan
tilvejebringes et behandlingstilbud, pålægge et offentligt sygehus at varetage be-
handling af patienten, hvis Sundhedsstyrelsen skønner, at sygehuset er i stand til
det uden væsentlige ulemper.
§ 14.
Pligten til at henvise patienter til behandling efter § 8, § 11 og § 12, stk. 2,
gælder ikke til sygehuse, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at behandlingstaksten
er urimelig høj, eller at udgifterne til befordring og ophold er uforholdsmæssigt hø-
je.
Kapitel 5
Refusion for behandling på privat sygehus her i landet eller i udlandet tilvejebragt
af patienten selv
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487232_0005.png
Side 5
§ 15.
Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud inden for den
fastsatte maksimale ventetid, skal bopælsregionen yde et tilskud til behandling,
hvis patienten selv kan finde et privat sygehus her i landet eller i udlandet, der på
forsvarlig vis kan varetage den behandling, som patienten er henvist til. Dog kan
der ikke ydes tilskud, hvis behandlingen på det private sygehus først kan finde sted
senere end en behandling, som Sundhedsstyrelsen har tilvejebragt og meddelt
patienten en dato for i medfør af § 12, stk. 1.
Stk. 2.
Regionsrådet refunderer et beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende
behandling koster her i landet. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for den på-
gældende behandling i bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en
anden regions sygehusvæsen, jf. bekendtgørelse nr. 1355 af 6. december 2010,
anvendes disse takster. Refusion af udgifter til sygehusbehandling kan ikke over-
stige personens faktiske udgifter.
Stk. 3.
Patienten skal forelægge et skriftligt behandlingstilbud fra det pågældende
sygehus for Sundhedsstyrelsen til godkendelse, hvori der er angivet pris for be-
handlingen og dato for behandlingens påbegyndelse.
Stk. 4.
Tilskuddet skal udbetales snarest muligt, når behandlingen har fundet sted.
§ 16.
Der kan ikke efter denne bekendtgørelse henvises til eller ydes tilskud til
alternativ behandling eller til behandling, der har forskningsmæssig eller eksperi-
mentel karakter.
§ 17.
Sundhedsstyrelsen afgør i tvivlstilfælde, om det pågældende sygehus på
forsvarlig vis kan påtage sig den behandling, som patienten er henvist til.
§ 18.
Kan eller ønsker patienten ikke selv at finde et behandlingstilbud på et offent-
ligt eller privat sygehus, skal bopælsregionen og Sundhedsstyrelsen henvise pati-
enten til behandling snarest muligt.
Kapitel 5
Øvrigt
§ 19.
Regionsrådene skal løbende orientere Sundhedsstyrelsen om behandlings-
kapaciteten på de sygehusafdelinger, der varetager behandling af kræftsygdomme
og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme, jf. § 1.
§ 20.
Bopælsregionen afholder udgifterne til behandling og tilskud til behandling
samt til befordring og ophold efter denne bekendtgørelse. Udgifterne til befordring
afholdes efter reglerne i bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørel-
se efter sundhedsloven, jf. bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014.
Stk. 2.
Bopælsregionen betaler et gebyr på 1.000 kr. til dækning af Sundhedssty-
relsens udgifter ved behandling af sager efter denne bekendtgørelse.
Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1487232_0006.png
Side 6
§ 21.
Bekendtgørelsen træder i kraft den XX. XX 2015.
Stk. 2.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006 om be-
handling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den XX. XX 2015
Nick Hækkerup