SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 177
Offentligt

Kammeradvokaten

22.

DECEMBER 2014

J.nr.: 7510624 SFS/JKA/JNNI

Forvaltningsretlig gennemgang af

Sundhedsstyrelsens sagsbehandling

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING, BAGGRUND OG SAMMENFATNING .............................................................................. 3

1.1

Indledning og baggrund ..................................................................................................................... 3

Præmisser ......................................................................................................................................... .4

Metode .............................................................................................................................................. .4

Afgrænsning .................. ."................................................................................................................... 5

Sammenfatning .................................................................................................................................. 5

1.2

1.3

1.4

1.5

KORT BESKRIVELSE AF SUNDHEDSSTYRELSENS SAGSBEHANDLING ......................................... 6

SAGSMODTAGELSE OG SAGSOPRETTELSE ..........................................................................................7

3.1

3.2

3.3

3.4

Sagsmodtagelse ···················································:············································································· 7

Journalisering .................................................................................................................................... 8

Sager som involverer flere sundhedspersoner ................................................................................... 9

Sagsbehandlingstid .................................. , ....................................................................................... 10

Sagsoplysning og partshøring .......................................................................................................... 11

SAGSOPLYSNING OG PARTSHØRING

................................ ..................................... .... ...................... ... .

4.1

AFGØRELSE OG EFFEKTUERING ......................................... :................................................................. 13

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5. 7

5.8

5.9

Fast praksis ...................................................................................................................................... 13

Indhentning af journaler

..................................................................................................................

Alternativ behandling ..................................................................................................... :............. ... 15

Frivillige aftaler ..........................................................................................................:····················16

Offentliggørelse.................................................................................................... :........................... 18

Autorisationsfratagelsers gennemslagskraft ..................................................................................... 19

5.6.1

Fortsat virke ................................................................................................................... 20

Genoptagelse af arbejde ..................................................................................................................21

Presseaktualitet og politisk bevågenhed .......................................................................................... 21

Autorisationsfratagelse for mangelfuldjournalføring ..................................................................... 22

Kammeradvokaten

Vester Farimagsgade 23

DK-1606 København V

Telefon +45 33 15 20 IO

Fax +45 33 15 61 15

www.kammeradvokaten.dk

9318604v2

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

5.10

5.11

Offentlig Digital Post ...................................................................................................................... 22

Sundhedsstyrelsens overvågningsprogram .................................................................................. _. ... 23

SAMARBEJDE MED ENHEDERNE ........................................................................................................... 23

6.1

Overdragelse af sager mellem enheder ..................................... :..................................................... .23

Underretning af udenlandske myndigheder .................................................................... ;................ 24

Udenlandsk autorisationsfratagelse ................................................. :.............................................:.25

Samspillet ':led straffeloven ............................................................................................................26

Sundhedsfagligt studerende .......................................................................... .-.................................. 28

Arkivering ....................................................................................................................................... 30

SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER ....................................................................................... 24

7.1

. 7.2

FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING ................................................................................................ 26

8.1

8.2

8.3

SAMLET KONKLUSION OG ANBEFALINGER .......................................................................................31

Side 2/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

INDLEDNING, BAGGRUND OG SAMMENFATNING

1.1

Indledning og baggrund

Sundhedsstyrelsen har bedt mig bistå med anbefalinger til, hvordan styrelsens sagsbehand-

ling for individtilsyn med sundhedspersoner kan kvalitetssikres og forbedres set fra et juri-

disk perspektiv.

og eventuelt effektiviseringer af

Formålet med projektet er at pege på mulige

forb~dinge

sagsbehandlingen på styrelsens

~mråde,

for at give sundhedspersonerne en serviceorienteret

sagsbehandling af højest mulige kvalitet, på en effektiv og hurtig måde, med patientsikker-

heden som ramme og fokus. Denne gennemgang og afrapportering er baseret på en under-

søgelse og en intensiv gennemgang af 39 udvalgte sager, som danner afsæt for konkrete

anbefalinger.

Baggrunden er, at Sundhedsstyrelsen har modtaget en ekstern rapport fra den Europæiske

Tilsynssammenslutning, EPSO, som har gennemgået Sundhedsstyrelsens tilsyn med sund-

hedspersoner. EPSO giver i rapporten 57 anbefalinger til, hvordan Sundhedsstyrelsen kan

forbedre det nuværende tilsyn, som betegnes som velfungerende, men ikke såkaldt "hest

practice".

Sundhedsstyrelsen vil iværksætte en handlingsplan, som skal imødekomme og tage højde

for BPSO-rapportens anbefalinger, og i den forbindelse ønsker styrelsen også et juridisk

input. Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at EPSO rapporten ikke har haft fokus på den

forvaltningsretlige behandling og tilrettelæggelse af tilsynet, og styrelsen ønsker, at også

disse dele belyses. Formålet med projektet er således ikke at gentage EPSO's undersøgelse

af kvaliteten i sagsbehandlingen, men at komme med fremadrettede anbefalinger, som sty-

relsen kan tage hensyn til i handlingsplanen.

Sundhedsstyrelsen har senest den 15. september 2014 foretaget en organisationsændring,

hvor Embedslægeinstitution Øst blev lagt sammen medEnhed for Tilsyn til Embedslægein-

stitutionen Øst og Tilsyn. Denne rapport tager afsæt i sager fra før sammenlægningen, og

rapporten vil således ikke overalt afspejle den seneste organisationsændring.

Projektet inkl. undersøgelsen skal munde ud i en rapport, der indeholder konkrete anbefa-

linger til forbedring af styrelsens tilsyn. Rapporten kan pege på fordele og styrker ved den

nuværende sagsbehandling, ligesom der kan være udfordringer, som fremhæves, for at dan-

ne afsæt til de konkrete anbefalinger. Disse anbefalinger kan bl.a. vedrøre kvalitetssikring,

anvendelse·af redskaber i sagsbehandlingen, processen, fokus på forvaltningsretlige proces-

suelle regler samt mulighederne for at prioritere tilsynsindsatsen bedre f.eks. ved risikobase-

ret tilsyn.

Side 3/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

1.2

Præmisser

Min gennemgang af sager tager som nævnt udgangspunkt i 39 udvalgte sager, som styrelsen

har udtaget i samarbejde med mig, så sagerne ud fra en kvalitativ og kvantitativ betragtning

vurderes at være dækkende for de problemstillinger, som jeg skal vurdere. Sagerne afspej-

ler derfor mere komplicerede problemstillinger i Sundhedsstyrelsens tilsynsarbejde.

De gennemgåede sager kan opdeles i 2 grupper: Egnethedstilsynssager og fagligt individtil-

synssager. 13 af de modtagne sager vedrører sundhedspersoner som har flere problematik-

ker. Den første gruppe er sager, hvor en autoriseret sundhedsperson har en egnethedspro-

blematik, som medfører, at den pågældende sundhedsperson udgør en risiko for patientsik-

kerhedtim. I alt er der modtaget 22 sådanne sager. Det drejer sig om sager, hvor sundheds-

personen har en misbrugsproblematik (15 sager) og sager hvor sundhedspersonen har en

sygdomsproblematik (5 sager) og sager hvor sundhedspersonen har både en misbrugs- og

en sygdomsproblematik (2 sager). Den anden gruppe er sager, hvor en autoriseret sund-

hedsperson har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, og på baggrund

heraf må antages at være til fare for patientsikkerheden. I alt er der modtaget 14 sådanne

sager. Det drejer sig om sager, hvor sundhedspersonen benytter sig af en behandlingsmeto-

de, som ikke er anerkendt (11 sager) og ordinationssager, hvor der ikke er en misbrugspro-

blematik (3 sager). Herudover har jeg modtaget 3 sager, som vedrører særlige problemstil-

linger, hvor det juridiske grundlag for styrelsens tilsyn er usikkert.

En liste over sagerne med det navn og nummer på sagen, som anvendes i det følgende,

fremgår af bilag l;

1.3

Metode

Som nævnt er sagerne gennemgået primært for, at jeg kan komme med fremadrettede anbe-

falinger i forhold til den forvaltningsretlige behandling og tilrettelæggelse af styrelsens in-

dividtilsynsforpligtelse. Til brug for mit arbejde har jeg ved e-mails af 5. september 2014, 9.

september 2014 og 5. november 2014 modtaget vejledninger, skabeloner og andre støttered-

skaber for styrelsens sagsbehandling indenfor områderne egnethedstilsyn og fagligt individ-

. tilsyn.

Jeg har herudover afuoldt møder med styrelsen Øen 9. og den 28. oktober 2014, hvor styrel-

sen har formuleret nogle af de konkrete problemstillinger, som styrelsen oplever i det dagli-

ge arbejde.

Ved "fremadrettede anbefalinger" forstås i denne redegørelse, at jeg på baggrund af gen-

nemgangen af de 39 personsager, og det fra styrelsen modtagne materiale, op_tiller en ræk-

ke konkrete problemstillinger i forhold til den forvaltningsretlige sagsbehandling, som jeg

herefter kommer med anbefalinger til, hvordan styrelsen håndterer og tilrettelægger fremad-

rettet, i forhold til ·at overholde individtilsynsforpligtelsen.

Side 4/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

1.4

Afgrænsning

I overensstemmelse med opgavebeskrivelsen, der fremgår af mit brev af 10. september

2014 til Sundhedsstyrelsen (bilag 3 til Handlingsplan af 15. september 2014 for Sundheds-

styrelsens Tilsynsvirksomhed), har jeg ikke foretaget en vurdering af, om de konkrete sager,

jeg har modtaget, er lovlige i forhold til, om den enkelte afgørelse har fornøden hjemmel,

om den overholder almindelige forvaltningsretlige principper, såsom ligheds- og proportio-

nalitetsprincippet, om fornødQe kriterier er inddraget, hvor afgørelsen beror på et skøn, og

om en eventuel lovpligtig afvejning er foretaget. Jeg har heller ikke undersøgt om de for-

valtningsprocessuelle regler er overholdt i forbindelse med, at afgørelsen er truffet, herun-

der bl.a. om afgørelsen lever op til begrundelseskravet, om reglerne om parthøring er over-

holdt, om adgangen til at lade sig repræsentere er respekteret, og om parten har fået adgang

til at udtale sig.

Redegørelsen indeholder efter aftale med styrelsen heller ikke en mere abstrakt gennem-

gang af det relevante regelsæt, som dog beskrives og omtales, hvor det er relevant i gen-

nemgangen af de enkelte problemstillinger. En samlet oversigt over de væsentligste regler

fremgår af bilag 2.

1.5

Sammenfatning

Efter gennemgang af sagerne er det overordnet min opfattelse, at sagsbehandlingen hos

Sundhedsstyrelsen forvaltningsretligt er af god kvalitet. Sundhedsstyrelsen har med indfø-

relsen af Task Force allerede taget et godt initiativ til at nedbringe sagsbehandlingstiden og

kvalitetssikre sagsbehandlingen. ,Denne rapport indeholder forslag til forbedringer, som

Sundhedsstyrelsen kan medinddrage i det fortsatte arbejde med at udvikle sagsbehandlin-

gen.

Det er samtidig min opfattelse, at der er punkter, hvor sagsbehandlingen, som den fremstår i

de 39 udvalgte sager, set fra et kvalitatiVt perspektiv kan forbedres, og hvor sagsbehandlin-

gen kan optimeres. Det væsentligste udestående er sagsbehandlingstiden, hvor der er fore-

kommet "døde perioder". I flere af sagerne har grundlaget for at træffe afgørelserne efter

min opfattelse været til stede på et tidligere tidspunkt. Sundhedsstyrelsen har, som led i

etableringen af Task Force, fastsat sagsbehandlings_rister, og har derfor taget effektive

skridt til at imødegå denne udfordring. Kortere frister for partshøring, eller overvejelser om

at undlade ikke-pligtmæssig partshøring, og overvejelser om at fastsætte håndfaste retnings-

linjer for overskridelser af høringsfrister, vil samlet set kunne bidrage til at nedbringe sags-

behandlingstiden.

Jeg kan herudover anbefale, at Sundhedsstyrelsen dokumenterer sin praksis på de forskelli-

ge (typiske) områder i et samlet konsolideret administrationsgrundlag, der udover en prak-

sisbeskrivelse skal indeholde de nødvendige operationelle redskaber for ekspedition af sa-

ger på de enkelte områder. Jeg henviser specifikt til

hasteg~,

sager som er presseaktuelle,

og sager som er udsat for politisk bevågenhed. Et samlet administrationsgrundlag vil med-

Side 5/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

virke til at skabe større ensartethed og effektiv administration, og kunne udgøre et kvalitets-

styringsværktøj for Sundhedsstyrelsens ledelse.

Endelig er det min vurdering, at Sundhedsstyrelsens praksis med brug af frivillige aftaler, er

vanskeligt foreneligt med ufravigelige retsregler om, at forvaltningen udfører sin virksom-

hed i form af afgørelser. Når alle betingelser for at træffe en afgørelse er opfyldt, og parten

dermed befinder sig i en situation, hvor .der er behov for at give vedkommende den proces-

suelle beskyttelse og de partsrettigheder, som vil følge af en anvendelse af forvaltningslo-

vens bestemmelser, og disse bestemmelser vil være egnede til at give parten den ønskede

beskyttelse, er det min opfattelse, at der bør træffes en afgørelse, og ikke indg- en frivillig

ås

aftale med sundhedspersonen.

Herudover har jeg en række mere detaljerede anbefaJinger i det følgende afsnit.

KORT BESKRIVELSE AF SUNDHEDSSTYRELSENS SAGSBEHANDLING

En sag mod en sundhedsperson kan indledes på forskellige måder, men alle sager starter

som udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner, hvor sagerne. oprettes og

oplyses.

I en faglig tilsynssag kan sundhedspersonen blive anmodet om at fremlægge en redegørelse.

Sundhedspersonen kan om nødvendigt indkaldes til tilsynssamtale i Embedslægeinstitutio-

nen, hvor problemstillingerne afdækkes. Hvis sundhedspersonen oplyser, at denne ikke

længere vil arbejde (eller evt. ikke længere vil arbejde i Danmark), som autoriseret sund-

hedsperson med patientkontakt eller vil gå på pension, kan sagsbehandleren afslutte sagen.

Vurderer embedslægen, at der ikke er behov for yderligere tilsynstiltag/handlinger, afsluttes

sagen.

Hvis embedslægerne vurderer, at sagen ikke kan lukkes, forelægger embedslægerne sagen

for Task Force. Hvis embedslægen vurderer, at sundhedspersonen har egnethedsproblemer

forelægges sagen ligeledes for Task Force, der fastlægger en plan for håndteringen og sæt-

ter en tidsfrist. Der iværksættes evt. sanktioner i form af skærpet tilsyn, fagligt påbud, virk-

somhedsindskrænkning eller midlertidig autorisationsfratagelse.

En henvendelse om, at en sundhedsperson har et egnethedsproblem, kan give begrundet

mistanke om, at sundhedspersonen ·i sit faglige virke kan være til fare for patienterne på

grund af fysisk tilstand, sygdom eller misbrug. Embedslægerne forestår oplysningen af sa-

gen og udredningen af mistanken om egnethedsproblemets omfang. Embedslægerne fast-

lægger herudover med sundhedspersonerne forløbet af et evt. tilsyns- og kontrolforløb. Så-

fremt der er anledning til sanktioner i form af påbud om tilsyn og kontrol og midlertidig

autorisationsfratagelse, bistås embedslægen af en jurist fra Embedslægeinstitutionen Øst og

Tilsyn

. l

Side 6/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

I alle sager bliver der i Task Force opsat kvalitetsmål for sagsbehandlingen og lagt en hand-

lings- og tidsplan, som skal overholdes.

SAGSMODTAGELSE OG SAGSOPRETTELSE

Sagsmodtagelse

3.1

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af perso-

ner inden for sundhedsvæsenet. Grundlaget for at indlede en sag mod en sundhedsperson er

ikke formaliseret.

Det fremgår af det materiale, som jeg har modtaget, at sager kan starte på baggrund af fx

kritiske afgørelser fra Patientombuddet (POB), retslægelige ligsyn, henvendelser fra regio-

nerne og kommunerne, henvendelser fra politi, Enhed for Uddannelse og Autorisation

(EfUA), pressen, patienter/borgere, sundhedspersoner, arbejdsgivere, apotekere, P4-

lægemiddelovervågningssystemet eller andre landes sundhedsmyndigheder.

En egnethedssag vil ofte blive oprettet på baggrund af en henvendelse til Embedslægerne

fra f.eks. en arbejdsgiver, en behandlende læge eller en kollega til en sundhedsperson, som

formodes at have et egnethedsproblem, men der er ingen krav til, eller begrænsninger for,

hvorledes mistanken kommer til Sundhedsstyrelsens kendskab.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens sagsbehandlervejledning for sager om risikopersoner, at

når der oprettes sager om sundhedspersoners faglige virke, tjekkes sundhedspersonens auto-

risationsstatus indledningsvis i autorisationsregisteret, ligesom det tjekkes, om der er andre

sager på vedkommende.

Når Sundhedsstyrelsen modtager en indberetning vedrørende en sundhedspersons faglige

virke, opstår en problematik, når det . i praksis viser sig, at sagen er et spørgsmål om, at

sundhedspersonen har et egnethedsproblem.

Sag nr. l og 23 illustrerer sagsmodtagelsen og de indledende sagsbehandlingsskridt Sund-

hedsstyrelsen har oplyst, at gældende praksis er, at der bliver foretaget en risikovurdering af

den pågældende sundhedsperson, hver gang Sundhedsstyrelsen modtager en indberetning.

Et tungtvejende element ved stillingtagen til de enkelte sagsbehandlingsskridt er sundheds-

personens retssikkerhed i forhold til, at styrelsen har adgang til at foretage indgribende

sanktioner. Sundhedsstyrelsen har imidlertid pligt til at gribe ind, når styrelsen vurderer, at

en sundhedspersons virke er til fare for patientsikkerheden, jf. sundhedslovens § 215 og

autorisationslovens §§ 6-8.

Side 7/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

Jeg anbefaler:

l) At Sundhedsstyrelsen beskriver gældende kriterier for, hvornår en sag åbnes.

2) At Sundhedsstyrelsen foretager en indledende screening af sagerne ved modtage!- .

sen,' for at vurdere om der alene er tale om en faglig problematik, en egnethedspro-

blematik eller flere problematikker.

3) At Sundhedsstyrelsen beskriver, hvilke kriterier der bliver lagt vægt på, i forbindel-

se med risikovurderingen af en sundhedsperson, og de indledende sagsbehandlings-

skridt, der bør foretages i forbindelse hermed.

4) At Sundhedsstyrelsen formulerer og_beskriver, hvilken procedure der gælder for

håndteringen af hastesager.

5) At Sundhedsstyrelsen udarbejder en håndfaste retningslinjer for håndtering af ha-

stesager, og i den forbindelse overvejer muligheden for at være mindre imøde-

kommende i forhold til partshøfing. Styrende for disse overvejelser bør være afvej-

ningen af sundhedspersonens retssikkerhed i forhold til den præsumptivt overhæn-

gende fare for patientsikkerheden.

3.2

Journalisering

En sag vedrørende en sundhedsperson kan omhandle både egnetheds- og faglige problema-

tikker. Sundhedsstyrelsens journalsystem følger et enkeltsagsprincip, hvorefter sagerne bli-

ver oprettet efter sagstype, som

faglig tilsynssag eller egnethedssag. Dette medfører, at

der ofte oprettes flere sager på den samme sundhedsperson.

Jeg har modtaget en række sager, som illustrerer komplekse forløb, hvor der er tale om en

blandet egnetheds- og faglig problematik.

langvarige forløb og illustrerer, at samarbejdet

Sagerne nr. 9 og 24 har gennemgående

h~ft

med sundhedspersoner kan være vanskeligt, især på grund af egnethedsproblematikkeL

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at den nuværende journaliseringspraksis har medført prakti-

ske problemer med at bevare overblikket over denne type sager.

Sundhedsstyrelsens beslutning om at omlægge tilsynet til et proaktivt risikobaseret tilsyn,

betyder for gennemførelsen af individtilsynet, at der sker en ændring i forhold til fremadret-

tet at vurdere om den pågældende sundhedsperson er en risikoperson. Denne ændring er

imidlertid ikke understøttet af den nugældende journalplan.

Journaliseringen skal understøtte en effektiv sagsbehandling og varetage identifikationshen-

syn, offentligbedshensyn i forhold til aktindsigt, kontrolhensyn, bevis- og dokumentations-

hensyn samt arkivmæssige (bevaringsmæssige) hensyn, jf. betænkning nr. 1510 fra 2009

om offentlighedsloven s. 865 ff.

Side 8/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

Statslige forvaltningsmyndigheder har pligt tiljournalisering efter offentlighedslovens§ 15.

Efter § 15, stk. 3, skal journalsystemet indrettes således, at det indeholder oplysninger om

dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse, samt en kort, tematisk angivelse af do-

kumentets indhold. Bestemmelsen fastsætter ikke nærmere krav til, hvordan myndighedens

journal skal føres, eller den nærmere indretning af journalsystemet Arkivloven stiller krav

om systematisk arkivering og dokumentation af arkivalier før aflevering til Statens Arkiver,

men stiller heller ikke krav til opbygningen af journalsystemet · Krav til journalsystemet

-følger herudover af princippet om god forvaltningsskik og ombudsmandspraksis. Efter om-

budsmandspraksis har myndigheden pligt til at foretage en korrekt og systematisk journali-

sering af sagsakter. Søgemulighederne i journalsystemet bør understøtte myndighedernes

pligt til at overholde det forvaltningsretlige lighedsprincip, hvilket forudsætter, at myndig-

heden har et tilstrækkeligt sikkert overblik over sin egen praksis. Ombudsmanden har desu-

den udtalt, at indretningen af journalsystemet bør understøtte muligheden for, at den aktind-

sigtsanmodende kan kontrollere,_at han har fået alle de dokumenter han har søgt aktindsigt

Et enkeltsagsprincip har de fordele, at sagerne er mere håndterbare, det giver et bedre over-

blik over sagerne og aktindsigtsanmodninger kan behandles mere effektivt. Enkeltsagsprin-

cippet giver desuden mulighed for at søge information om, hvor mange sager af en bestemt

type, der arbejdes med på et givent tidspunkt, hvad sagsbehandlingstiden er for en bestemt

sagstype og information om opfyldelse af servicemål og overholdelse af tidsfrister.

På baggrund af ovenstående anbefaler jeg:

6) At sager oprettes som overordnede sager på sundhedspersoner, med efterfølgende

oprettelse af underordnede sager, som opdeles efter enkeltsagsprincippet, således

som det sker efter den nuværende journalpraksis. Dette henset til, at egnethedssager

og faglige tilsynssager følger forskellige forløb og behandles forskelligt efter auto-

risationsloven og persondataloven.

7) At Sundhedsstyrelsen opdaterer vejledninger i forhold til behandlingen af aktind-

sigtsanmodninger efter omlægningen af journa:lplanen.

Sager som involverer flere sundhedspersoner

3.3

Sundhedsstyrelsen har fremsendt en sag, som omhandler den ene af to læger, hvor sagerne i

den indledende fase blev håndteret i et samtidigt forløb.

Det fremgår af de oplysninger, som jeg har modtaget, at de to læger blev indkaldt til den

samme opklarende samtale. Denne fremgangsmåde medfører, at der foreligger en risiko for,

at der ved samtalen sker en unødig videregiveise af personfølsomme oplysninger mellem

sundhedspersonerne, som kræver særlig hjemmel efter persondataloven. Der kan være gode

grunde til at holde samtalen med begge læger sammen, da lægerne indgår i samme praksis,

men det bør overvejes på forhånd, om der foreligger en risiko for, at der i løbet af samtalen

Side 9/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

vil komme oplysninger frem, som kun vedkommer den ene af lægerne, og i så fald bør den

pågældende del af samtalerne ikke gennemføres sammen. Fælles samtaler bør forudsætte, at

det er relevant at gennemføre samtalen-med lægerne sammen om de emner, der føres fælles

samtale om, og det bør være nødvendigt, at begge læger er til stede samtidig. Såfremt begge

disse betingelser ikke er opfyldt, bør samtalerne afholdes med lægerne enkeltvis. Det kan

ikke anbefales, at lægerne kan samtykke til at afholde samtalerne sammen, da lægerne ikke

kan overskue konsekvenserne af et sådant samtykke.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen aldrig har flere sundhedspersoner til den samme

individ-. eller egnethedssamtale. På baggrund af denne oplysning, har jeg ingen anbefalinger

vedrørende denne problemstilling.

3.4

Sagsbehandlingstid

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner med det formål at sikre,

at sundhedspersonerne ikke udgør en risiko for patientsikkerheden. Det kan derfor være

afgørende, at styrelsen har en hurtig og effektiv sagsbehandling. Sundhedsstyrelsen har bedt

om anbefalinger i forhold til, om styrelsens tilsyn er for langmodigt, og om styrelsen burde,

og i givet fald har lovhjemmel til, at skride ind med sanktioner tidligere i forløbet.

Jeg har modtaget en række egnetheds- og faglige tilsynssager med langvarige forløb. Eg-

nethedsforløbene bærer generelt præg af, at der indgås mange frivillige aftaler, og der er

tale om langvarige, komplicerede forløb, hvor det er svært at få personen til at medvirke, og

hvor det er svært for personen at komme ud af sit misbrug. I de faglige tilsynssager medfø-

rer et konstaterbart manglende ønske fra sundhedspersonens side om at ændre sin praksis

ofte, at sagernt:: bliver langvarige.

Det er mit indtryk efter en gennemgang af praksis, at det nødvendige grundlag for at træffe

afgørelser i sagerne retrospektivt har været til stede tidligere i forløbene. Der er således rum

for at føre en strammere praksis. På baggrund af en gennemgang af sagerne, er det min vur-

dering, at det inden for lovgivningens rammer generelt er muligt at give kortere høringsfri-

ster og reagere mere håndfast på manglende overholdelse af frister, hvilket vil medføre en

kortere sagsbehandlingstid.

Sundhedsstyrelsen har med indførelsen af T ask Force i august 201

indført mål for sagsbe-

handlingstiden for sager inddelt i tre kategorier:

Relativt enkle sager, hvor der på baggrund af en henvendelse fra Disciplinærnævnet

rejses mistanke om, at en læge er en risikoperson. 80

af sagerne skal være afslut-

tet inden for 30 dage, og samtlige sager skal være afsluttet inden for 60 dage.

Mere komplekse sager, hvor en sundhedsperson gentagne gange har fået kritik for

sit faglige virke eller har fået kritik med en indskærpelse, og hvor Sundhedsstyrel-

Side 10/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

sen beder lægen om at redegøre for sit fremtidige faglige virke. 80 % af sagerne skal

være afsluttet inden for 90 dage og

samtlige sager skal være afsluttet inden for 135

dage.

Sager af meget kompleks og alvorlig karakter, og hvor udredningen af sagen kræver

et virksomhedsbesøg, en samtale eller en nærmere indhentelse af oplysninger i form

af f.eks. journaler, og hvor det overvejes at iværksætte en faglig sanktion. I hoved-

parten af kategori 3-sagerne skal der være truffet beslutning om, hvorvidt der skal

iværksættes en faglig sanktion inden for 150 dage.

Med ovennævnte tiltag er Sundhedsstyrelsen nået langt i forhold til at tage hånd om de

langvarige sagsforløb, som ovennævnte sager er eksempler på.

Sundhedsstyrelsens sagsbehandlingsskridt skal varetage hensynet til sundhedspersonens

retssikkerhed overfor risikoen for patientsikkerheden. Såfremt Sundhedsstyrelsen i en sag

vurderer, at der er overhængende fare for patientsikkerheden, må dette være det centrale i

vurderingen af, om der skal tildeles sanktioner og hvornår. Sundhedsstyrelsen har som til-

synsmyndighed lovbestemte sanktionsmuligheder overfor sundhedspersoner som pga. eg-

netheds- eiler faglige problemer udgør en risiko for patientsikkerheden. Det er min opfattel-

se, at det bør indgå i den konkrete afvejning, hvilken type sanktioner, der er tale om. Milde-

re sanktioner· i form af skærpet tilsyn, påbud og evt. virksomheds- og ordinationsind-

skrænkning vil ikke i samme grad som en autorisationsfratagelse, true sundhedspersonen

dennes indtægtsgrundlag. Det kan ligeledes indgå i vurderingen, at påbud i egnethedssager

om tilsyns- og kontrolforanstaltninger ikke offentliggøres, og ikke meddeles andre end de

embedslæger, som behandler sagen. Det er samlet min vurdering, at Sundhedsstyrelsen in-

den for lovgivningens rammer har mulighed for at skærpe praksis, hvis det bedømmes som

hensigtsmæssigt.

På den baggrund anbefaler jeg:

8) At Sundhedsstyrelsen fastsætter klare retningslinjer for mere håndfaste reaktioner

på overskridelser af høringsfrister.

9) At Sundhedsstyrelsen generelt fastsætter kortere høringsfrister.

SAGSOPLYSNING OG P ARTSHØRING

4.1

Sagsoplysning og partshøring

Det følger af det uskrevne forvaltningsretlige officialprincip, at det er Sundhedsstyrelsen,

som er ansvarlig for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger for den enkelte sags afgø-

relse. Det er i praksis embedslægerne, der står for at oplyse den enkelte sag. Gennemgangen

af de modtagne sager har vist, at styrelsen generelt oplyser sagerne, så de lever op til offici-

alprincippet

Side 11/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

Oplysningspligten opfyldes typisk ved, at embedslægeinstitutionerne indhenter en udtalelse

fra den sundhedsperson, som forholdet vedrører og fra andre, der væsentligt kan bidrage

med oplysninger til vurdering af sagen. Embedslægeinstitutionerne skal endvidere indhente

alt relevant materiale, herunder kopi af journal, røntgenbilleder mv. Embedslægeinstitutio-

nen belyser sagen, inden der kan træffes afgørelse om sagen kan

beh~ndls

og afsluttes de-

centralt, eller om der er grundlag for at overdrage sagen til behandling i den centrale del af

Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår af det tilsendte materiale at Sundhedsstyrelsen uden undtagelse foretager parts-

høring inden der træffes afgørelse om skærpet tilsyn (skabelon 9), partshøring over fagligt

påbud (skabelon 11), partshøring over midlertidig virksomhedsindskrænkning (skabelon

13 ), partshøring over midlertidig autorisationsfratagelse ·som følge af manglende medvirken

til tilsyn (skabelon 15), partshøring over midlertidig autorisationsfratagelse efter fareindika-

tion (skabelon 17). Det fremgår ikke af det fremsendte, at der skal foretages en partshøring

inden der træffes afgørelse om et påbud om medvirken til tilsyn og kontrol, men det kan

konstateres, at der i praksis også altid bliver hørt over dette.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at en sag kan ligge stille i længere perioder på grund af parts-

høring, og har bedt om mine anbefalinger i den anledning.

Efter forvaltningslovens

19, stk. l, skal der ske partshøring, hvis parten ikke kan antages

at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af oplysninger om eri sags faktiske

grundlag, som er til ugunst for parten, og som er af væsentlig betydning for sagens afgørel-

se. Myndigheden må derfor ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt

med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Partshø-

ringspligten skal medvirke til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst inden myndigheden

træffer afgørelse, jf. FOB 2000.320.

Efter

19, stk. 2, nr. l, kan partshøring undlades, hvis det efter oplysningernes eller vurde-

ringernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i

sagen på det foreliggende grundlag. Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at

den navnlig tager sigte på tilfælde, hvor der ikke er rimelig grund til at tro, at de yderligere

oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagens behandling, vil kunne korrigeres

eller suppleres af den pågældende part, og det heller ikke i øvrigt, som følge af sagens ka-

rakter, kan anses for påkrævet at gennemføre en høring. Videre fremgår det af lovbemærk-

ningerne, at der ved vurderingen kan lægges vægt på, om parten kan antages at have mulig-

hed for ved tilvejebringelse af yderligere oplysninger· at afsvække den pågældende oplys- .

nings betydning for sagens afgørelse, jf. i samme retning FOB 2008.483 og FOB 2001.189.

I Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, pkt. 105 fremgår det, at partshøring

også bør foretages i tilfælde, hvor parten skønnes at kunne have en interesse. i at få mulig-

Side 12/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

hed for at se og kommentere afgørelsesgrundlaget, medmindre hensynet til offentlige eller

andres private interesser taler imod det. Denne såkaldte ulovbestemte udvidede høringspligt

gælder opsigelse og anvendelse af sanktioner overfor offentligt ansat personale. Hans

Gammeltoft-Hansen m.fl. argumenterer for, at den udvidede høringspligt også gælder for

afgørelser om inddragelse af næringsretlige ·tilladelser, med henvisning til Højesterets

domme trykt i UfR 1977 side 495 og UfR 1997 side 889, som svagt antyder en forudsæt-

ning om,

der skete en udvidet høring i sagerne. Det er min vurdering, at der ikke gælder

en egentlig udvidet høringspligt i de afgørelser, som Sundhedsstyrelsen træffer overfor au-

toriserede sundhedspersoner.

Hvis myndigheden har haft pligt til at partshøre vil undladelse af partshøring efter omstæn-

dighederne føre til, at afgørelsen i sagen·bliver ugyldig. Dette må i hvert fald normalt gælde

med hensyn til bebyrdende afgørelser, hvis der senere på partens initiativ fremkommer nye

oplysninger, som er af betydning for sagens afgørelse, jf. Justitsministeriets vejledning til

forvaltningsloven, pkt. 121, og Østre Landsrets dom trykt i UfR 1998 side 1438. Ved afgø-

relsen af gyldighedsspørgsmålet foretager både ombudsmanden og domstolene en konkret

væsentlighedsvurdering, hvorefter myndigheden skal sandsynliggøre, at partshøringen ikke

ville have haft indflydelse på sagens afgørelse. Dette medfører, at afgørelsen kan blive op-

retholdt som gyldig, på trods af manglende partshøring i sager, hvor der var pligt til at

partshøre, jf. Højesterets domme trykt

UfR 2007 side 225/2 og UfR 1999 side 581 og i

samme retning FOB 1998.125.

Indenfor disse rammer er det en institutionspolitisk beslutning, i hvilket omfang Sundheds-

styrelsen ønsker at partshøre.

På den baggrund anbefaler jeg:

l O) At Sundhedsstyrelsen fastlægger klare retningslinjer for, i hvilke situationer, og i

hvilket omfang, styrelsen efter afvejning af hensynet til sundhedspersonen og pati-

entsikkerheden og til sagsbehandlingstiderne, finder det påkrævet at partshøre.

AFGØRELSE OG EFFEKTUERING

5.1

Fast praksis

Sundhedsstyrelsen har anmodet om, at det bliver belyst, om det er muligt at formalisere

·retningslinjer for, hvornår Sundhedsstyrelsen bør reagere i individtilsynssager.

En fast administrativ praksis må ikke støtte sig på usaglige kriterier, og må ikke være i strid

· med hjemmelsgrundlaget ved, at den indsnævrer det lovpligtige skøn. En fast praksis får

desuden en normerende virkning, således at en fravigelse af praksis i konkrete tilfælde kan

blive anset for

forskelb~handig

På nogle områder kan der være store styringsmæssige og

ressourcernæssige fordele knyttet til at følge en bestemt praksis, se hertil Højesterets dom-

Side 13/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

me trykt

UtR 1990 side 170, UtR 1990 side 297 og UtR 1993 side 307. En fast praksis

betyder omvendt, at myndigheden ikke lovligt vil kunne inddrage kriterier, der ligger uden

for praksis, da dette vil være et udtryk for usaglig forskelsbehandling, se også FOB

1998.524, FOB 1999.130 og FOB 2000.439. Myndigheden kan heller ikke fravige praksis i

enkeltstående tilfælde, da dette vil være i strid med retsgrundlaget, og vil blive anset for en

krænkelse af den almindelige lighedsgrundsætning, medmindre der foreligger en tungtve-

jende saglig grund til fravigelsen.

Interne regler eller fast praksisdannelse, som opregner de kriterier, der skal lægges til grund

for en afgørelse, gør det lettere at træffe afgørelser på grundlag af regler end at skønne indi-

viduelt. Regler kan imødekomme behovet for forudsigelighed og mindsker risikoen for

usaglig forskelsbehandling. Omvendt kan en for firkantet praksis betyde, at lovlige kriterier

udelukkes fra at komme i betragtning, eller at skønnet bliver.sat under regel. Om reglen er

lovlig afhænger af reglens udformning og baggrund, behovet for en fast praksis på området

og afgørelsens art. En fast praksis, som i nogen grad åbner for individuel stillingtagen, som

giver praktiske fordele og sikrer ligelighed, vil være lovlig. Olovbestemte prioriteringsreg-

ler vil som udgangspun.k t være lovlige, medmindre de udvikler sig til ufravigelige regler, se

hertil Hans Gammeltoft-Hansen m.fl. Forvaltningsret, 2. udgave, side 340-368.

Et samlet administrationsgrundlag med udgangspunkt i en praksisbeskrivelse vil - udover at

medvirke til at undgå fejl, skabe ensartethed og en effektiv administration - efter min me-

ning også kunne udgøre et centralt kvalitetsstyringsværktøj for Sundhedsstyrelsens ledelse,

og det kan bidrage til at tilpasse processerne.

På baggrund af ovenstående anbefaler jeg:

Il) At Sundhedsstyrelsen dokumenterer sin praksis på de

f~rskelig

(typiske) sagsom-

råder i et samlet konsolideret administrationsgrundlag, der udover en praksisbe-

skrivelse skal ·indeholde de nødvendige operationelle redskaber for ekspedition af

sager på de enkelte områder.

5.2

Indhentning af journaler

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der kan opstå problemer i forbindelse med, at journaler

skal indhentes hos 'læger, der fortsat er autoriserede og har ydernummer, men ikke praktise-

rer i en længere periode.

Jeg har modtaget en sag, som illustrerer, hvordan patienterne kan komme i klemme i et

langvarigt sygdomsforløb. Der er tale om en speciel situation og i den konkrete sag var der

flere specifikke problemstillinger, som komplicerede sagen yderligere.

I tilfælde af praksisophør er det Regionens ansvar at indhente journaler, men indtil praksis

ophører, har Regionen ingen beføjelser i forhold til journaloverdragelse. Sundhedsstyrelsen

Side 14/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

har hjemmel til at fastsætte regler om opbevaring og overdragelse af journaler, jf. Autorisa-

tionslovens § 25, og kan i henhold til bestemmelsen fastsætte regler om overdragelse og

opbevaring af patientjournaler i forbindelse med, at en autoriseret sundhedsperson ophører

med eller overdrager sin virksomhed. Sl:lndhedsstyrelsen kan fastsætte regler, der fraviger

de almindelige bestemmelser om indhentelse af patienters samtykke til videregiveise af

helbredsoplysninger. Sundhedsstyrelsen har fastsat regler i journalføringsbekendtgørelsen,

hvoraf det i

19 fremgår, at patientjournalerne skal videregives til

embdslægin~tuo

i regionen til fortsat opbevaring inden for opbevaringsperioden, medmindre journalerne kan

overdrages til patientens nye praktiserende læge. Manglende overholdelse af denne pligt er

strafsanktioneret med bøde efter § 29.

Jeg anbefaler: '

12) At Sundhedsstyrelsen undersøger, om der er behov for en ændring af de gældende

regler om Sundhedsstyrelsens adgang til at indhente journaler, når sundhedsperso-

nen udviser manglende samarbejdsvilje.

5.3

Alternativ behandling

Sundhedsstyrelsen har .oplyst, at tilsynet med autoriserede sundhedspersoners ageren som

alternative behandlere bliver vanskeliggjort af, at der er metodefrihed for læger i Danmark.

Jeg har modtaget en række sager, som illustrerer vanskelighederne med at føre tilsyn med

sundhedspersoner, som benytter sig af alternative behandlingsmetoder og alternative læge-

midler.

Der er krav om særlig patientinformation ved behandling med ikke-anerkendte og ikke-

gennemprøvede behandlingsmetoder, og denne information skal indføres i patientjournalen.

Patien~ourl

skal af hensyn til patientsikkerheden danne grundlag for information og

behandling af patienten og dokumentere den udførte behandling, jf. journalføringsbekendt-

gørelsens

2, stk. 4.

En konkret vejledning om, hvad Sundhedsstyrelsen kræver i forhold til autoriserede sund-

hedspersoners anvendelse af alternativ behandlingsmetoder og alternative lægemidler, vil

kunne danne grundlag for en mere håndfast praksis i forhold til tilsynet og sanktioner ud-

stedt i forbindelse med manglende efterlevelse.

Jeg anbefaler; at Sundhedsstyrelsen:

13) Udarbejder retningslinjer for, hvilken information Sundhedsstyrelsen forventer, den

autoriserede sundhedsperson giver til patienterne i forbindelse med alternativ be-

handling, samt hvad der konkret skal indføres i patientjournalen.

Side 15/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

5.4

Frivillige aftaler

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det kan være problematisk at gennemføre kontrol og tilsyn

af sundhedspersoner, der har et kendt misbrug, evt. i kombination med behandlingskræven-

de sygdom.

Følgende fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om det videre kontrol og tilsynsforløb:

"Opfølgning pa diverse vilkår aftalt med Embedslægerne foretages i den regionale

embedslægeinstitution, der enten selv foretager urinkontrol og kontrol for alkohol-

indtagelse eller foranlediger kontrollen foretaget af andre på institutionens vegne

og efter dennes instruktioner.

Hvis forløbet viser, at sundhedspersonen ikke efterlever aftalen om vilkårene på til-

fredsstillende vis, sendes sagen til Tilsyn med henblik på, at der udstedes påbud om

at medvirke.

De gennemgåede sager viser derimod, at den gennemgående praksis er, at embedslægen og

sundhedspersonerne indgår frivillige aftaler.

I egnethedstilsyn indgås der aftaler om varslede/uvarslede kontroller, et behandlingsforløb

. med udveksling af oplysninger med behandlingsstedet og arbejdsstop evt. i form af en sy-

gemelding.

Frivillige aftaler vedrørende et fagligt tilsyn angår som udgangspunkt den konkrete faglige

problematik.

Jeg har modtaget et antal. sager, som illustrerer, at selvom sundhedspersonen viser samar-

bejdsvillighed, er det ofte vanskeligt for en sundhedsperson med en

misbrugpole~atk

overholde frivillige aftaler.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om autorisations- og ordinationsfratagelse, at

hvis et tilsyn ikke forløber tilfredsstillende, vil der sædvanligvis først blive udstedt et påbud,

og hvis påbuddet ikke efterleves, bliver der udstedt en midlertidig autorisationsfratagelse

efter autorisationslovens

8, stk. 3. Frivillig autorisationsfraskrivelse kan foretages af

sundhedspersonen som alten1ativ til, at der indledes en autorisationsfratagelsessag.

Forvaltningens adgang til at administrere ved aftaler med borgerne er begrænset ved ufravi-

gelige retsregler om, at forvaltningen udfører sin virksomhed i form af ensidige retsakter,

herunder afgørelser, jf. FOB 1998. 491 og Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret,

31.

Side 16/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

Det har betydning for adgangen til at administrere ved aftale, om parten befinder sig i en

situation, hvor der er behov for at give vedkommende den processuelle beskyttelse og de

partsrettigheder, som vil følge af en anvendelse af forvaltningslovens bestemmelser, og om

disse bestemmelser vil være egnede til at give parten den ønskede beskyttelse, jf. fx FOB

1987.36, FOB 1992.141, FOB 1992.296, FOB 1998.139, FOB 2001.147 og FOB 2001.290.

Såfremt alle betingelser for at træffe afgørelse er opfyldt, bør man, når der er tale om så

indgribende afgørelser, som der typisk er tale om her, efter min opfattelse træffe afgørelse

og ikke søge at opnå samme resultat ved at indgå frivillig aftale med sundhedspersonen .

. Dette forhindrer ikke sundhedsperso';len i af egen drift, at fraskrive sig sin autorisation, men

det er min vurdering, at der ikke lovligt kan indgås en aftale med sundhedspersonen orn

fraskrivelse som erstatning for, at Sundhedsstyrelsen træffer en egentlig afgørelse om auto-

risationsfratagelse.

I den afklarende fase, hvor det undersøges om f.eks. en misbrugsmistanke er begrundet eller

ej, kan der opstå situationer, hvor der er mistanke om risiko for patientsikkerheden, men

endnu ikke er tilstrækkeligt grundlag for at træffe en afgørelse. I denne fase kan det være

ønskeligt, at sundhedspersonen indstiller den adfærd, som giver anledning til mistanken.

Dette bør Sundhedsstyrelsen ikke opnå ved at indgå "frivillige aftaler" med sundhedsperso-

nen. I .stedet bør Sundhedsstyrelsen meddele sundhedspersonen, at Sundhedsstyrelsen vil

indstille sagsbehandlingen på vilkår, at den pågældende adfærd indstilles og at dette kan

dokumenteres. Denne afgørelse skal leve op til sædvanlige saglighedskrav ..Sundhedsstyrel-

sen skal formulere vilkår, som vil kunne indgå som lovlige hensyn for at træffe afgørelse, .

hvis sundhedspersonen overtræder vilkårene. I en egnethedssag kan der f.eks. meddeles

vilkår oin overholdelse af urinkontrol, alkometertest, indstilling af arbejde eller andet. I en

faglig tilsynssag kan der f.eks. meddeles vilkår om deltagelse i et konkret, fagligt kursus,

suspendering af en ·bestemt behandling eller andet. Betingelsen for formuleringen af vilkå-

rene er, at det kan konstateres konkret, hvis vilkårene bliver overtrådt og, at manglende

overholdelse af vilkårene vil føre til genoptagelse af egnethedssagen eller den faglige til-

synssag. Denne praksis vil være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens egne vejled-

ninger, som .citeret ovenfor.

En sådan praksis forhindrer ikke, at en sundhedsperson får mulighed for at indstille en kriti-

sabel adfærd, inden afgørelse træffes. Hvis sundhedspersonen indstiller den kritisable ad-

færd, inden sagsbehandleren når frem til at etablere grundlag for en afgørelse, kan sagsbe-

. handlingen indstilles.

Det er min vurdering at Sundhedsstyrelsen i de situationer, hvor styrelsen i dag indgår fri-

villige aftaler med sundhedspersoner, i stedet bør træffe afgørelse med vilkår. Dette vil

medvirke til at sikre sundhedspersonernes retssikkerhed, idet det bliver klart, at der er tale

Side 17/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

om en saglig hjemlet afgørelse, hvad grundlaget for afgørelsen er, og at den kan anfægtes af

sundhedspersonen.

På den baggrund anbefaler jeg:

14) At Sundhedsstyrelsen ikke indgår frivillige aftaler med sundhedspersoner om at af-

stå fra en bestemt adfærd, men i stedet træffer afgørelse om at indstille en sag om

f.eks. autorisationsfratagelse på vilkår, at adfærden indstilles.

15) At Sundhedsstyrelsen formulerer håndfaste retningslinjer for konsekvenser af vil-

kårsovertrædelser.

16) At Sundhedsstyrelsen træffer afgørelser, når alle betingelser er til stede for at træffe

en sådan, i stedet for at indgå frivillige aftaler med henblik på at nå samme resultat.

5.5

Offentliggørelse

Sundhedsstyrelsen ønsker belyst, om autorisationsfratagelser og frivillige aftaler om virk-

somhedsindskrænkning bØr offentliggøres i videre omfang, for at sikre at offentligheden får

kendskab til .afgørelsen.

Sundhedsstyrelsen offentliggør afgørelser om midlertidig eller endelig fratagelse af autori-

sation eller indskrænkning af virksomhedsområdet og om fratagelse eller indskrænkning af

ordinationsretten, jf. Autorisationsloven

§ 13, stk.

I bekendtgørelse nr. 1445 af 15. de-

cember 201 O om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsom-

rådet,

13 fremgår det, at offentliggørelsen finder sted på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

www.sundhedsstyrelsen.dk og sundhed.dk. Frivillige virksomhedsindskrænkninger samt

fraskrivelse af autorisation skal også offentliggøres i medfør af autorisationslovens § 13,

stk. l, men ikke på internettet. Frivillige fraskrivelser offentliggøres derfor i Statstidende.

Det vil desuden fremgå af autorisationsregisteret, at en sundhedsperson har mistet eller fået

indskrænket sin autorisation.

Sagerne nr. 21 og 36, illustrerer Sundhedsstyrelsens praksis om at acceptere mere lempelige

løsninger stillet overfor pressens krav om udstilling af enkeltpersoner.

Det er min vurdering, at en frivillig virksomhedsindskrænkning eller fraskrivelse bør offent-

liggøres i samme omfang som en afgørelse om virksomhedsindskrænkning eller midlertidig

autorisationsfratagelse. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at Sundhedsministeriet er undervejs

med en bekendtgørelse, som betyder, at fraskrivelser fremover skal offentliggøres efter

samme procedure som fratagelser. Jeg har derfor ingen anbefalinger vedrørende denne pro-

blemstilling.

Lov nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-

hed.

Side 18/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

5.6

Autorisationsfratagelsers gennemslagskraft

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det er en generel udfordring at sikre, at en autorisationsfra-

tagelse får gennemslagskraft.

Sundhedsstyrelsen offentliggør afgørelser om midle'rtidig eller endelig fratagelse af autori-

sation eller indskrænkning af virksomhedsområdet og om fratagelse eller indskrænkning af

ordinationsretten i henhold til autorisationslovens § 13, stk.

Det samme gør sig gældende

for administrative tilbagetrækninger af autorisationen i medfør af autorisationslovens

12.

Offentliggørelsen finder sted på Sundhedsstyrelsens hjemmeside? Frivillige virksomheds-

indskrænkninger samt fraskrivelse af autorisation skal også offentliggøres i medfør af auto-

risationslovens

13, stk. l, men ikke på internettet. Frivillige fraskrivelser offentliggøres

derfor i Statstidende. Det samme er tilfældet, såfremt en autoriseret sundhedsperson i med-

før af straffelovens § 79, stk. l, frakendes retten til at udøve sundhedsfaglig virksomhed. I

disse situationer er anklagemyndigheden

medfør af autorisationslovens § 13, stk. 3, for-

pligtet til at give meddelelse herom til Sundhedsstyrelsen, som herefter forestår offentliggø-

relsen i Statstidende. Det vil desuden fremgå af autorisationsregisteret, at en sundhedsper-

son har mistet eller fået indskrænket sin autorisation. Generhverveiser af autorisation bliver

'offentliggjort i Statstidende og autorisationsregisteret tilrettes.

Sundhedsstyrelsen giver besked til alle embedslægeinstitutionerne, landets apotekere, de

øvrige nordiske landes sundhedsmyndigheder samt de relevante faglige organisationer om

relevante autorisationsfratagelser, autorisationsfraskrivelser, virksomhedsindskrænkninger

og generhvervelser.

Sundhedsstyrelsen ikke har yderligere sariktionsmuligheder, når styrelsen har frataget en

autorisation. Når Sundhedsstyrelsen har underrettet region, apoteker m.v. om en autorisati-

onsfratagelse, er det som udgangspunkt ikke styrelsens ansvar, hvis det ikke efterfølgende

fremgår i alle systemer, at den pågældende ikke må praktisere, eller informationen ikke

nyttiggøres.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at de tidligere problemer i forhold til offentliggørelsen er

udbedret og opdateringen af autorisationsregisteret er forbedret. Sundhedsstyrelsen har op-

lyst, at styrelsen er.opmærksom på løbende at forbedre kommunikationen og fortsat arbejde

på operative løsninger. På baggrund af det oplyste har jeg ingen yderligere anbefalinger

vedrørende denne problemstilling.

Jf. bekendtgørelse nr. 1445 af 15. december 2010 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og

tilsynssager på sundhedsområdet,§ 13

Side 19/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

5.6.1

Fortsat virke

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det forekommer, at sundhedspersoner ikke respekterer sty-

relsens afgørelser, men fortsætter deres virke, efter de har mistet retten til det.

Følgende fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om stillingtagen til fortsat virke samt

betingelserne herfor:

"Der tages ved mødet stilling til, om vedkommende må fortsætte i arbejde eller ej.

Såfremt vedkommende ikke må arbejde, er det op til pågældende selv, om vedkom-

mende vil sygemelde sig eller indstille sin faglige virk_somhed på anden vis. (. ..)

Hvis embedslægen vurderer, at sundhedspersonen vil være til nærliggende fare for

patienterne i sit fortsatte virke (f.eks. hvis vedkommende er blevet konstateret ikke-

ubetydeligt påvirket i forbindelse med sin faglige virksomheds udførelse) skal dette

indstilles. Dette kan ske

eks. i form df sygemelding. Hvis sundhedspersonen ikke vil

indstille sin faglige virksomhed sendes sagen til Tilsyn med indstilling om midlerti-

dig autorisationsfratagelse i medfør af autorisationslovens § 8. (. ..)

Ved mødet tager embedslægen stilling til, om de samlede oplysninger, der foreligger

om sundhedspersonens misbrug/sygdom, er

en sådan karakter og sværhedsgrad,

at der skal stilles restriktioner eller vilkår for vedkommendes faglige virksomhed,

indtil sagen er nærmere belyst. Ved mødet aftales det videre forløb, herunder om

vedkommende skal begynde i behandling eller kontrol umiddelbart eller dette bør

afvente yderligere oplysning af sagen. Det aftales altid, at sundhedspersonen skal

holde embedslægeinstitutionen orienteret om ansættelsessted. (. ..)

Når sagen er udredt, tager embedslægen stilling til, om de samlede oplysninger, der

foreligger om sundhedspersonens misbrug/sygdom, er af en sådan karakter og

sværhedsgrad, at der ændres på det ved mødet aftalte eller, om der skal opstilles

yderligere restriktioner eller vilkår for vedkommendes faglige virke.

Følgende sager er eksempler på sundhedspersoner, som har fortsat det faglige virke, efter de

har mistet retten hertil.

Sag nr. 19 og nr. 26 illustrerer en type sager, hvor det ofte sker, at sundhedspersonen fort-

sætter sine udskrivninger af afhængighedsskabende lægemidler, hvilket Sundhedsstyrelsen

opdager gennem. styrelsens overvågningsprogram. Landets apoteker modtager en opdateret

liste, når denne ændrer sig, men det er ikke altid, at dette får gennemslagskraft.

Når Sundhedsstyrelsen har frataget en sundhedsperson sin autorisation, har styrelsen mulig-

hed for at politianmelde sundhedspersonen, såfremt denne fortsætter sit faglige virke. Her-

Side 20/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

efter er det politiet/anklagemyndighedens ansvar at retsforfølge sundhedspersonen, og

Sundhedsstyrelsen har således ikke mulighed for at foretage flere tiltag.

Om denne problemstilling henviser jeg til mine anbefalinger i afsnit 8, l om samspillet med

straffeloven.

5. 7

Genoptagelse af arbejde

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der kan opstå problemer i relation til, om det er accepta-

belt, at en sundhedsperson genoptager sundhedsfagligt arbejde, indtil vedkommendes sag er

belyst.

For Sundhedsstyrelsens vejledning på området henvises til forrige afsnit.

Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at en sundhedspersonen kan være til fare for patientsik-

kerheden, og derfor ikke bør arbejde før sagen er yderligere belyst, har Sundhedsstyrelsen

som tilsynsmyndighed pligt til at gribe ind heroverfor.

Jeg anbefaler:

17) At Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinjer for, under hvilke betingelser. en

sundhedsperson, af hensyn til patientsikkerheden, ikke bør optage sundhedsfagligt

arbejde og hvordan dette håndhæves.

Presseaktualitet og politisk bevågenhed

Sundhedsstyrelsen har fremsendt et antal sager, som har været presseaktuelle, og har i den

forbindelse bedt mig om at komme med anbefalinger i forhold til håndteringen af disse sa-

ger.

Sagerne nr. 21 og 36 illustrerer det arbejde, der bliver genereret af, at en sag bliver presse-

aktuel og/eller får politisk bevågenhed.

En sag, som er presseaktuel eller årsag til politisk bevågenhed, skal i henhold til den for-

valtningsretlige lighedsgrundsætning materielt behandles på samme måde som andre sager.

Det er således ikke lovligt at anlægge hverken en strengere, eller en mildere praksis af hen-

syn til sundhedspersonen på den ene side, eller af hensyn til

den offentlige opinion på

anden side. Jeg henviser endvidere til afsnit 5.1 om fast praksis.

Ombudsmanden har eksempelvis i sager om aktindsigt udtalt, at det ikke er et sagligt krite-

rium, at en person kan risikere at blive udstillet i pressen. Dette gælder også i relation til, at

der består en risiko for den pågældendes udøvelse af sit erhverv.

På den'baggrund anbefaler jeg:

5.8

Side 21137

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

18) At Sundhedsstyrelsen overvejer at udarbejde retningslinjer for håndteringen af sa-

ger, som er presseaktuelle, der tager hensyn til, at sagerne materielt skal behandles

på samme måde som andre sager, og som tager hensyn til, at afvejningen mellem

hensynet til sundhedsperson og patientsikkerheden ikke påvirkes af pressedæknin-

gen.

19) At Sundhedsstyrelsen overvejer at udarbejde retningslinjer i forhold til håndterin-

gen af sager som er udsat for politisk bevågenhed, som tager hensyn til at sagerne

materielt skal behandles på samme måde som andre sager, og som tager hensyn til,

at afvejningen mellem hensynet til sundhedspersonen og patientsikkerheden ikke

påvirkes af den politiske bevågenhed.

5.9

Autorisationsfratagelse for mangelfuld journalføring

En læge som udfører alternativ behandling, skal informere patienterne om, at der er tale om

en alternativ behandling. Hvis lægen som udgangspunkt informerer· korrekt, men ikke ind-

fører dette i journalerne, kan Sundhedsstyrelsen udstede et fagligt påbud om korrekt jour-

nalføring efter autorisationslovens § 7, stk. 2, l. pkt. Såfremt lægen overtræder dette påbud,

kan Sundhedsstyrelsen fratage autorisationen efter autorisationslovens § 7, stk. 4.

Patientjournalerne skal af hensyn til patientsikkerheden danne grundlag for information og

behandling af patienten, dokumentere den udførte behandling og danne grundlag for tilsyn,

jf. Journalføringsbekendtgørelsens

2, stk. 4. En korrekt journalføring er derfor påkrævet af

hensyn til patientsikkerheden, som Sundhedsstyrelsen har pligt til at varetage.

På baggrund af dette er det min vurdering:

20) At Sundhedsstyrelsen med hjemmel i autorisationslovens

7, stk. 4, kan fratage

sundhedspersonen autorisationen for manglende journalføring, med henvisning til

overtrædelse af et fagligt påbud herom givet med hjemmel i autorisationslovens §

7, stk. 2, l. pkt.

5.10 Offentlig Digital Post

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det har været problematisk at sikre, at afgørelser er be-

kendtgjort korrekt, og at det kan senere give anledning til problemer, når en sag skal fore-

lægges for domstolene.

Sag nr. 34 illustrerer problemerne med at fastholde kommunikationen med sundhedsperso-

ner i tilsyn, samt de praktiske problemer i forbindelse med formidlingen af afgørelser.

Det fremgår af

3 i lov om offentlig digital post, at alle fysiske personer over 15 år, som

har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Offentlig Digital Post. Af lovens § 7

fremgår det, at offentlige afsendere kan anvende Digital Post til afsendelse af alle dokumen-

ter, meddelelser m.v., herunder afgørelser, til fysiske personer. Meddelelser, der sendes

under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor

Side 22/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

meddelelsen er tilgængelig for adressaten, og anses for at være afsendt af den angivne af-

sender, jf. lov om offentlig digital post, § l O.

Jeg kan derfor anbefale:

21) At Sundhedsstyrelsen fremadrettet fremsender breve, afgørelser mv. til den digitale

postkasse.

5.11 Sundhedsstyrelsens overvågningsprogram

Landets apoteker modtager en opdateret liste når listen over ordinationsbegrænsninger æn-

drer sig, men 'det er ikke altid, at dette får gennemslagskraft.

Sag nr. 7, 17 og 26 illustrerer, at Sundhedsstyrelsens overvågningsprogram for lægers ordi-

nation af afhængighedsskabende lægemidler kan anvendes til afdækning af faglige proble-

mer. Eksemplerne viser, at overvågningsprogrammet er særdeles effektivt i forhold til at

føre tilsyn med lægers ordination af lægemidler og overtrædelser af ordinationsindskrænk-

mnger.

SAMARBEJDE MED ENHEDERNE

6.1

Overdragelse af sager mellem enheder

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af sager om tilsyn med sund-

hedspersoners faglige virksomhed, at Sundhedsstyrelsens tilsyn blev varetaget af e!1 central

enhed samt af fem decentrale enheder i form af de regionale embedslægeinstitutioneL Sager

blev oftest indledt i embedslægeinstitutionerne. Embedslægeinstitutionen oplyste sagen, og

træffede herefter beslutning om sagen kunne behandles og afsluttes decentralt, eller om

sagen skulle overdrages til behandling i den centrale del af Sundhedsstyrelsen. Behandling,

afgørelse og opfølgning af bagatelagtige sager foregik decentralt, mens konkrete ikke-

bagatelagtige sager, og sager af principiel og offentlig interesse, blev behandlet centralt.

Baggrunden for dette var, at sager af principiel og offentlig interesse skulle tage hensyn til

generelle patientsikkerhedsmæssige problemstillinger, og skulle derfor juridisk kvalitetssik-

res. Desuden skulle det sikres, at sagsbehandlingen i disse sager var ensartet. Dette blev

sikret ved den centrale del af tilsynet.

De sager, jeg har modtaget, illustrerer en praksis, hvor manglende retningslinjer for rolle-

fordelingen mellem den centrale enhed i Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionerne

medførte, at der ofte opstod problemer i forbindelse med overdragelsen af sagerne mellem

enhederne, da den centrale enhed ikke nødvendigvis gik ind i sagen med det samme efter

overdragelsen. Det samme gør sig gældende i forhold til, at der blev foretaget en ny sund-

hedsfaglig vurdering ved overdragelse af sagerne fra embedslægeinstitutionen til den cen-

trale enhed.

Side 23/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at den sundhedsfaglige vurdering nu udelukkende foretages i

embedslægeinstitutionerne og med juridisk bistand fra Embedslægeinstitutionen Øst og

Tilsyn, og jeg har derfor ingen anbefalinger vedrørende denne problemstilling.

Problemstillingerne

forhold til overdragelsen mellem enhederne har Sundhedsstyrelsen

taget hånd om med oprettelsen afTask Force. Task Force skal placere ansvaret og fastsætte

en tidsfrist for behandlingen af sager omhandlende risikopersoner. Det fremgår af den eva-

lueringsrapport jeg har modtaget, .at T ask Force er velfungerende, og at Sundhedsstyrelsen

vil videreudvikle :rask Force, hvor der måtte opstå et behov for yderligere justeringer. Jeg

har derfor ingen anbefalinger vedrørende problemstillingerne omkring overdragelse af sager

mellem enhederne.

SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER

7.1

Underretning af udenlandske myndigheder

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ofte opstår særlige problemstillinger i relation til uden-

landsk uddannede sundhedspersoner. Det drejer sig om sager, hvor udenlandske sundheds-

personer arbejder i Danmark, og hvor de har mulighed for at rejse ud af Danmark, hvis sty-

relsen indleder en sag.

Sundhedsstyrelsen har ikke hjemmel til at forhindre en udenlandsk uddannet sundhedsper-

son i at udrejse af Danmark, når der indledes en tilsynssag. I disse situationer må det anta-

ges, at den pågældende ikke længere arbejder i Danmark, og dermed ikke udgør en fare for

patientsikkerheden i Danmark, men spørgsmålet er om Sundhedsstyrelsen i så fald har

pligt/hjemmel til at underrette de pågældende udenlandske myndigheder. Sundhedsstyrelsen

har i forlængelse heraf anmodet om en vurdering af, i hvilket omfang styrelsen bør under-

rette udenlandske myndigheder udover de situationer, hvor styrelsen er forpligtet til at un-

derrette.

I medfør af den nordiske overenskqmst, artikel 18, skal Sundhedsstyrelsen orientere om

rettighedsfortabelser. Sundhedsstyrelsen er derimod ikke forpligtet til at orientere om afgø-

relser fra Patientombuddet, eller hvis der ikke bliver foretaget videre i en sag, medmindre ·

Sundhedsstyrelsen i en sag konkret finder at der foreligger særlige grunde til at underrette.

Der kan fx være tale om situationer, hvor Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at en sund-

hedsperson, som har autorisation og arbejder i et andet nordisk land, har problemer med at

overholde et tilsyn i Danmark, hvor der (endnu) ikke er grundlag for autorisationsfratagelse.

Der er tale om en videregiveise af oplysninger, som er omfattet af persondatalovens be-

stemmelser. Persondataloven gælder for videregiveise af oplysninger, hvis den dataansvar-

lige myndighed er etableret i Danmark, og databehandlingen foregår inden for EU/EØS. En

underretning af udenlandske myndigheder skal derfor have hjemmel i persondataloven.

Videregivelse af oplysninger til tredjelande skal ske med hjemmel i persondatalovens

27 .

Side 24/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

efter en konkret vurdering. Oplysninger om, at en sundhedsperson er syg er omfattet af per-

sondatalovens § 6, og kan videregives efter denne bestemmelse. Oplysninger om hvad en

sundhedsperson fej ler i tilfælde af sygdom, er derimod personfølsomme oplysninger, som

skal behandles efter persondatalovens § 7.

Oplysninger om, at en sundhedsperson vurderes at være til fare for patientsikkerheden, kan

videregives uden samtykke og uden anmodning med henvisning til persondatalovens § 7,

stk. 2, nr. 4. Sundhedsstyrelsen bør som udgangspunkt anmode om samtykke fra den på-

gældende sundhedsperson til, at de.r sker en underretning af de udenlandske myndigheder.

Desuden henvises til § 13 i bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udø-

velse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson udstedt i medfør af autorisationslovens

§ 3, hvorefter:

"Sundhedsstyrelsen kan af den kompetente myndighed i et EUIEØS-land m.v., for

hver udførelse

sundhedstjenesteydelser anmode om nødvendige oplysninger om

vedkommende sundhedspersons lovlige etablering, redelige adfærd og eventuelle

faglige disciplinære eller strafferetlige sanktioner, jf direktivets artikel 8.

Stk. 2 Sundhedsstyrelsen meddeler på begæring af en kompetent myndighed i et

EUIEØS-land m. v. tilsvarende oplysninger om en dansk sundhedsperson, som udfø-

rer sundhedstjenesteydelser i vedkommende land

Jeg anbefaler:

22) At Sundhedsstyrelsen overvejer at udarbejde en kort retningslinje for underretning

af udenlandske myndigheder, der sammenfatter styrelsens administration af de

nævnte regler.

Udenlandsk autorisationsfratagelse

7.2

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed vurderer, at en

sundhedsperson skal fratages sin autorisation, kræver det en særskilt dansk vurdering af

sagen, når sundhedspersonen er uddannet i Danmark.

Sag nr. 39 illustrerer den situation, som opstår som følge af en forskellig lovgivning de nor-

diske lande imellem. Norge er kendt for at tage autorisationen i væsentligt flere tilfælde end

Danmark, hvor der skal mere til, for at en læge mister sin autorisation. Sundhedsstyrelsen

ønsker belyst om en sådan situation giver anledning til problemstillinger i forhold til Sund-

hedsstyrelsens tilsynsarbejde.

Jeg henviser til afsnit 3.4, hvor jeg anfører, at såfremt Sundhedsstyrelsen ønsker at anlægge

en strengere praksis, er det min vurdering, at der er rum hertil inden for lovgivningen, men

Side 25/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

at det må bero på overvejelser om, hvordan Sundhedsstyrelsen ønsker at fastlægge

forhold til det danske lovgrundlag for tilsynet.

praksi~

FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING

8.1

Samspillet med straffeloven

I forhold til samspillet med straffeloven, kan der opstå problemstillinger i relation til ud-

veksling af oplysninger, og spørgsmål om, hvorvidt Sundhedsstyrelsen har pligt eller ret til

at anmelde strafbare forhold.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af sager om tilsyn med sund-

hedspersoners faglige virksomhed, pkt. 8, at tilsynssager, hvor politiet inddrages, kan be-

gynde ved, at politiet henvender sig til den lokale embedslægeinstitution, hvis de -har mis-

tanke om en grovere eller gentagen overtrædelse af autorisationsloven eller ved, at en em-

bedslægeinstitution rar mistanke om, at der kan blive tale om tiltalerejsning efter et retslæ-

geligt ligsyn.

En embedslægeinstitution kan også under behandlingen af en tilsynssag finde, at der er en

begrundet mistanke om, at en sundhedsperson har gjort sig skyldig i grovere eller gentagen

forsømmelse eller skødesløshed .

. I enkelte tilfælde vil en sag begynde i Embedslægeinstitutionen Øst og Tilsyn, som så vil

forestå sagsoplysnin- en.

Når en embedslægeinstitution finder, at der kan blive tale om tiltalerejsning, jf. autorisati-

onsloven, skal embedslægeinstitutionen overdrage sagen til Enhed for Tilsyn, som vurderer,

om sagen skal sendes til politiet med henblik på stillingtagen til eventuel politimæssig efter-

forskning .. Anmodningen om politimæssig efterforskning er bl.a. begrundet i sikring af

sundhedspersonens retssikkerhed, herunder afhøring med en sigtets rettigheder mv., i tilfæl-

de af, at der skulle blive rejst en straffesag i anledning afhændelsen.

Når Embedslægeinstitution Øst og Tilsyn rar en sag overdraget, vil sagen blive vurderet

juridisk, og af en eller flere sagkyndige rådgivere. Hvis der findes grundlag for, at der vil

kunne blive tale om tiltalerejsning, bliver sagen sendt til politiet.

Politiet tager ind i mellem, af egen drift, sager op vedrørende sundhedsfaglig virksomhed,

udøvet af personer inden for sundhedsvæsenet. Politiet indhenter i den forbindelse sund-

hedsfaglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. I disse tilfælde overdrages sagen til Embeds.:

lægeinstitutionen Øst og Tilsyn med henblik på besvarelse. Politiet har forpligtelse til at

underrette Sundhedsstyrelsen om en straffesags udfald.

Side 26/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

Embedslægeinstitutionerne modtager af og til henvendelser om overtrædels_ af straffelo-

vens bestemmelser begået af en sundhedsperson i forbindelse med sundhedsfaglig virksom-

hed. Afgørelsen af, om mistanke eller påstande om straffelovsovertrædelser er egnet til

rets~

forfølgelse eller ej, foretages af politiet/anklagemyndigheden og hører således ikke under

Sundhedsstyrelsens område. Sundhedsstyrelsen kan dog være indgangsport for sager, hvor

der kan vise sig at være baggrund for tiltale efter straffeloven. Efter en eventuel videresen-

.deJse vil politiet behandle sagen, og kan i den forbindelse bede Sundhedsstyrelsen om en

vurdering af sagens sundhedsfaglige eller juridiske forhold.

Sag nr. 6 og 1

illus.trerer de situationer, som opstår i forbindelse med, at sundhedspersoner

begår strafbare forhold. Sundhedspersoner har en særlig let adgang til lægemidler· i medi-

cinskabe eller hos patienter, og Sundhedsstyrelsen arbejder derfor ofte i samspil med eller

parallelt med politiets arbejde inden for straffeloven.

Spørgsmålet om, hvorvidt der består en særlig pligt for offentlige myndigheder til at anmel- .

de lovovertrædelser, er ikke lovreguleret Det følger af betænkning nr. 98111983 om hånd-

hævelse af bygge- og miljølovgivningen, side 162, at der ikke findes en almindelig regel

om, at en forvaltningsmyndighed har pligt til at indgive politianmeldelse i anledning af kon-

staterede lovovertrædelser, og at der efter gældende ret næppe er andre regler for forvalt-

ningsmyndighedernes beslutning om eventuel politianmeldelse end det almindelige uskrev-

ne lighedsprincip.

Justitsministeriet antager med henvisning til ovennævnte betænkning, side 162, at forvalt-

ningsmyndigheder, der har til opgave at føre tilsyn med, at borgerne overholder lovgivnin-

gen, efter omstændighederne har pligt til at indgive politianmeldelse i anledning af konsta-

terede lovovertrædelser. Uden for sådanne tilfælde kan der formentlig opstilles den hoved-

regel, at forvaltningsmyndigheder er berettiget, men ikke forpligtet, til at indgive politian-

meldelse i anledning af formodet strafbart forhold begået af private, jf. justitsministerens

svar af 6. april 1996 på spørgsmål nr. S 1597 fra Anne Baastrup (SF), Folketingstidende

1995-96, Forhandlingerne, side 5726.

Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/2005 om håndhævelse af miljøbeskyttelses-

loven, side 32-52, at der påhviler en tilsynsmyndighed en særlig forpligtelse til at overveje

politianmeldelse, når der konstateres en overtrædelse af miljølovgivningen, ligesom det

fremgår, at tilsynsmyndigheden kan have pligt til at politianmelde grove lovovertrædelser.

Det fremgår i øvrigt af vejledningen side 33, at tilsynsmyndigheden ud fra en lighedsbe-

tragtning bør følge en konsekvent linje i håndhævelsen af overtrædelser.

Jeg bemærker, at en myndigheds indgivelse af politianmeldelse ifølge Folketingets om-

budsmands praksis kan udgøre en forvaltningsafgørelse og dermed udløse partsrettigheder

efter reglerne i forvaltningsloven, se hertil FOB 1992.296 og FOB 1999.693. Ombudsman-

Side 27/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

den fandt dog i sidstnævnte udtalelse ikke anledning til at tage endelig stilling til, om politi-

anmeldelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, ·idet han fandt, at det under alle

omstændigheder vil være "bedst stemmende med god forvaltningsskik", at borgeren i for-

bindelse med politianmeldelse høres, og bliver meddelt en begrundelse.

På baggrund af dette . er det min vurdering, at Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt har

pligt til at' anmelde konstaterede lovovertrædelser af 9en lovgivning, som styrelsen fører

tilsyn med, da det er det, der ligge.r i tilsynsopgaven. Hvornår der er pligt til at foretage an-

formu-

meldelse beror dog i grænsetilfælde på et skøn. Jeg anbefaler, at

Sundh~styrel

lerer kriterier for politianmeldelse efter principperne for tiltalefrafald og påtaleopgivelse i

retsplejelovens §§ 721 og 722. Anklagemyndigheden kan frafalde tiltale, hvis et strafbart

forhold er af ringe strafværdighed, eller der foreligger særlig formildende omstændigheder,

og påtale ikke er påkrævet af almene hensyn. Tiltale kan også frafaldes, hvis der ikke er et

rimeligt forhold mellem de ressourcer, der skal anvendes på sagen, og den sanktion, der kan

ventes idømt. Påtale kan endvidere opgives, ·hvis anklagemyndigheden ikke mener, at der er

tilstrækkeligt bevis til, at den sigtede kan blive dømt.

Sundhedsstyrelsens praksis skal formuleres med respekt af, at den strafferetlige vurdering af

forholdet tilkommer anklagemyndigheden. På den baggrund vil det være hensigtsmæssigt,

at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med anklagemyndigheden fastlægger kriterierne for,

tilsynsområde.

hvornår Sundhedsstyrelsen foretager politianmeldelser på

styrel~n

På baggrund af overstående anbefaler jeg:

23) At Sundhedsstyrelsen formulerer kriterier for, under hvilke omstændigheder Sund-

hedsstyrelsen indgiver politianmeldelse for forhold, som udelukkende er strafbare

efter straffelovens bestemmelser.

24) At Sundhedsstyrelsen retter henvendelse til anklagemyndigheden med henblik på at

fastlægge kriterier for, under hvilke omstændigheder Sundhedsstyrelsen har pligt til

at indgive politianmeldelse for forhold, som er strafsanktioneret efter Autorisati-

onsloven .

. 25) At Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledning for, i hvilke tilfælde, Sundhedsstyrel-

sen indgiver politianmeldelse efter Autorisationslovens §§ 73 og 74.

8.2

Sundhedsfagligt studerende

Su- dhedsstyrelsen kan blive bekendt med, at sundhedsfagligt studerende har problemer

med misbrug af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen har ikke mulighed

for at iværksætte sanktioner over for personer, der ikke er autoriserede. Sundhedsfagligt

studerende har imidlert-d ·patientkontakt som led i deres studie, ligesom

medicinstude-

rende i vidt omfang på hospitaler i praksis virker som læger sent på studiet.

Følgende fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af sager om tilsyn med

sundhedspersoners faglige virksomhed; pkt. 6.2:

Side 28/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

"såfremt en sag vedrører- personer, der ikke er omfattet af Patientklagenævnets

kompetence, feks. studerende eller social- og sundhedshjælpere, vurderer Sund-

hedsstyrelsens centrale del i medfør af§ 215, stk. l, i Sundheds/oven, om sundheds-

personen har handlet fagligt korrekt.

Det fremgår endvidere af Sundhedsstyrelsens vejledning om ansvarsforhold ved ansættelse

l~gestudrn

i lægevikariater, at lægelovens regler for anvendelse af medhjælp, jf.

autorisationslovens

17, gælder for en lægestuderende ansat som vikar for læge. Enhver

læge med ret til selvstændigt virke, kan i medfør af autorisationslovens.

17, med enkelte

undtagelser, delegere en hvilken som helst opgave til en medhjælp, uanset medhjælpens

uddannelse og baggrund.

Den for afdelingen ansvarlige overlæge vil være forpligtet til at påse, at medhjælpen besid-

der de nødvendige faglige kvalifikationer i forhold til at udføre en given opgave. Den an-

svarlige overlæge skal instruere medhjælpen i tilstrækkeligt omfang og løbende føre tilsyn

med det arbejde, som den pågældende udfører. I forhold til ovenstående er den ansvarlige

overlæge forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationslovens

17.

Når en læge benytter medhjælp, er lægen er ansvarlig for det arbejde, som medhjælpen ud-

fører, så længe medhjælpen holder sig inden for den af lægen givne bemyndigelse.

I tilfælde af klager over patientbehandling foretaget af en lægestuderende vurderer Sund-

hedsvæsenets Disciplinæmævn, om den ansvarshavende overlæge har levet op til sin for-

pligtigelse i form af tilstrækkelig instruktion af medhjælpen. Så(remt den lægestuderende

har handlet udenfor eller i strid med bemyndigelsen, har Sundhedsstyrelsen mulighed for at

udtale kritik af vedkommende, eller der kan i meget sjældne tilfælde være tale om en over-

trædelse af lægelovens kvaksalveribestemmelser eller straffeloven.

Sag nr. l O og 18 illustrerer de problemstillinger, der opstår i forhold til sundhedsfagligt

studerende. Universitetet har ikke mulighed for at stoppe en studerende på grund af adfærd.

Det er således en tilbagevendende problematik for Sundhedsstyrelsen, hvilke muligheder

styrelsen har over for sundhedsfagligt studerende, som er til fare for deres patienter.

I tilfælde hvor Sundhedsstyrelsen bliver opmærksom på, at en sundhedsfagligt studerende

udgør en fare for patientsikkerheden, har Sundhedsstyrelsen som tilsynsmyndighed, efter

min vurdering pligt til at gribe ind. Sundhedsstyrelsen har hjemmel til at behandle sagen

efter sundhedslovens

215. Efter autorisationslovens

må en uautoriseret person be-

handle syge, men den pågældende må ikke i den forbindelse udsætte nogens .helbred for

påviselig fare. Det vil i sådanne tilfælde være berettiget, at Sundhedsstyrelsen retter hen-

vendelse til den ansvarlige myndighed/virksomhed, som beskæftiger den studerende. I den-

ne situation er det min vurdering at der er hjemmel til at videregive oplysningerne efter

Side 29/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

persondatalovens § 6, stk. l, nr. 3, 6 eller 7, afhængig af hvem modtageren af oplysningerne

er, eller persondatalovens

7, stk. 2, nr. 4.

For pligten til at politianmelde strafbare forhold henviser jeg til forrige afsnit.

Jeg anbefaler:

fastlægger kriterier for, i hvilke situationer Sundhedsstyrel-

26) At

Sundh~styrel

sen bør rette henvendelse til den ansvarlige myndighed/virksomhed, som beskæfti-

ger medicinstuderende, som udgør en fare for patientsikkerheden.

27) At Sundhedsstyrelsen fastlægger retningslinjer og kriterier for praksis for politian-

meldelse af medicinstuderende, som har begået strafbare forhold.

8.3

Arkivering

Sundhedsstyrelsen har oplyst at egnethedssager først lukkes endeligt når sundhedspersonen

dør. Ved en journalperiodes afslutning bliver en kopi af systemets indhold sendt til Statens

Arkiver, hvorefter alle sager i systemet lukkes. Sundhedsstyrelsen har imidlertid oplyst, at

egnethedssager forbliver i journalsystemet, og alle sagens dokumenter vil være synlige,

ligesom sagen. meget nemt kan genåbnes. Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst, at disse

sager ofte ikke er aktive i meget lange perioder.

Efter persondatalovens

5, stk. 2, skal en senere behandling af oplysninger ske efter de

udtrykkeligt angivne og saglige formål, hvorefter oplysninger er indsamlet. Efter stk. 5 i

samme bestemmelse, må indsamlede

oplysni~er

ikke opbevares på en måde, der giver

mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt

af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Det fremgår af kommentaren til

persondatalovens § 5, stk. 5, at det er en konkret vurdering, for hvilket tidsrum opbevaring

af identificerbare oplysninger vil kunne ske. Der skal lægges vægt på, om en fortsat opbeva-

ring af oplysningerne tjener et sagligt formål.

Det fremgår af betænkning 1345/1997, side 165, at personoplysninger i digitale sager samfi

manuelle registre er omfattet af persondatalovens § 5. Det bliver derfor forudsat, at der vil

blive etableret en praksis, som gør det muligt for forvaltningsmyndigheder at opbevare digi-

tale sagsakter samt manuelle registre, så længe der er et administrativt behov herfor. Beho-

vet for at opbevare digitale sagsakter vil variere stærkt fra sagstype til sagstype.

Bestemmelse'n i persondatalovens

5, stk. 5, indebærer ikke indskrænkninger i adgangen til

arkivmæssig behandling af oplysninger. Bestemmelsen fører heller ikke til indskrænkninger

i den dataansvarliges adgang til efter arkivlovgivningen at få stillet arkiverede oplysninger

til rådighed.

Side 30/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

Persondatalovens bestemmelser gælder parallelt med arkivlovgivningen, hvilket medfører,

at adgangen til egnethedssagerne skal have et konkret og sagligt formål.

På denne baggrund er det min vurdering, at en generel praksis, hvor der, uden undtagelse,

fortsat er direkte adgang til arkiverede egnethedssager, rejser alvorlige spørgsmål om over-

holdelsen af persondatalovens regler, og jeg anbefaler derfor følgende:

28) At Sundhedsstyrelsen sikrer, at dokumenter i alle lukkede sager, som indeholder

personoplysninger, slettes fra journalsystemet efter oversendelse til Statens Arki-

ver, med mindre der efter en konkret vurdering er et sagligt administrativt behov

for·fortsat at opbevare oplysningerne i den konkrete sag.

SAMLET KONKLUSION OG ANBEFALINGER

Efter gennemgang af sagerne er det overordnet min opfattelse, at sagsbehandlingen hos

Sundhedsstyrelsen er af god kvalitet. Sundhedsstyrelsen har med indførelsen af Task Force

taget et godt initiativ til at nedbringe sagsbehandlingstiden og kvalitetssikre sagsbehandlin-

gen. Denne rapport indeholder anbefalinger, som Sun.dhedsstyrelsen kan inddrage i det fort-

satte arbejde med at udvikle sagsbehandlingen.

Det er min opfattelse, at sagsbehandlingen set fra et kvalitativt perspektiv på en række

kan optimeres.

punkter kan forbedres, og at

sag · sbehan~lig

I de 39 sager jeg har gennemgået, er det væsentligste udestående sagsbehandlingstiden,

hvor der er forekommet "døde perioder". I flere af sagerne har grundlaget for at træffe afgø-

relserne efter min opfattelse været til stede på et tidligere tidspunkt. Sundhedsstyrelsen har,

som led i etableringen af Task Force, fastsat sagsbehandlingsfrister, og har derfor taget ef-

fektive skridt til at imødegå denne udfordring. Kortere frister for partshøring, eller overve-

jelser om at undlade ikke-pligtmæssig partshøring, og overvejelser om at fastsætte håndfa-

ste retningslinjer for overskridelser af høringsfrister, vil samlet set kunne bidrage til at ned-

bringe sagsbehandlingstiden.

Efter min opfattelse, afgøres hovedparten af de omhandlede sager ud fra et relativt frit skøn

efter de relevante lov- og bekendtgørelsesbestemmelser, og dette skøn betyder, at sagerne

reelt skal afgøres efter en administrativ praksis. For at undgå fejl og af hensyn til patientsik-

kerheden, forudsigelighed for sundhedspersonen, sundhedspersonens retssikkerhed og en

effektiv behandling af sagerne, er det vigtigt, at der er fuldstændig klarhed om den praksis,

som sagerne skal afgøres efter. Sundhedsstyrelsen har udviklet gode støtteredskaber i form

af brevskabeloner, vejledninger mv., men det er min vurdering, at der er rum for udvikling

på dette -punkt. Jeg kan derfor anbefale, at Sundhedsstyrelsen dokumenterer sin praksis på

de forskellige (typiske) områder i et samlet konsolideret administrationsgrundlag, der ud-

over en praksisbeskrivelse skal indeholde de nødvendige operationelle redskaber for ekspe-

Side 31/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

dition af sager på de enkelte områder. Jeg henviser specifikt til hastesager, sager som er

presseaktuelle, og sager som er udsat for politisk bevågenhed. Et samlet administrations-

grundlag vil medvirke til at skabe større ensartethed og effektiv administration, og kunne

udgøre et kvalitetsstyringsværktøj for Sundhedsstyrelsens ledelse.

Endelig er det min vurdering, at Sundhedsstyrelsens praksis med brug af frivillige aftaler, er

vanskeligt foreneligt med ufravigelige retsregler om, at forvaltningen udfører sin virksom-

hed i form af afgørelser. Når alle betingelser for at træffe en afgørelse er opfyldt, og parten

dermed befinder sig i en situation, hvor der er behov for at give vedkommende den proces-

suelle beskyttelse og de partsrettigheder, som vil følge af en anvendelse af forvaltningslo-

vens bestemmelser, og disse bestemmelser vil være egnede til at give parten de.n ønskede

beskyttelse, er det min opfattelse, at der bør træffes en afgørelse, og ikke indgås en frivillig

aftale med sundhedspersonen.

Herudover har jeg i ovenstående afsnit fremsat en række konkTete anbefalinger.

København, den 22. december 2014

· Side 32/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

BILAG l

j.nr.

5-4211-1115/1

Sag nr.

Egnethedssag

Sagen illustrerer sagsmodtagelsen og de indledende sagsbehandlingsskridt

Sag nr.

Egnetheds- og faglig tilsynssag

j.nr.

5-4211-296/1

Sagen illustrerer problemstillingerne omkring Sundhedsstyrelsens praksis med indgåelse af

frivillige aftaler.

Sag -

Egnethedssag

nr.

j.nr.

5-4211-1189/1

Sagen illustrerer et simpelt forløb i en egnethedssag ved sygdom. ·

Sag nr.

Faglig tilsynssag

j.nr.

5-4411-166111

Sagen omhandler en udenlandsk uddannet sundhedsperson og illustrerer, at der er tvivl om

fagligheden af udenlandsk uddannede læger, på trods af, at disse skal opnå godkendelse

efter Sundhedsstyrelsens velkendte uddannelses- og autorisationsprocedure.

Sag nr.

Egnethedssag

j.nr.

5-4211-219/1

Sag, som illustrerer problemstillingen omkring underretning af udenlandske myndigheder.

Sag nr.

Egnethedssag

j.nr.

5-4211-844/1

Sagen illustrerer en sag med et langvarigt forløb. Egnethedsforløbene bærer generelt præg

af, at der indgås mange frivillige aftaler, og der er tale om langvarige, komplicerede forløb, ·

hvor det er svært at få personen til at medvirke, og hvor det er svært for personen at komme

ud af sit misbrug. Sagen illustrerer desuden de situationer, som opstår i forbindelse med, at

sundhedspersoner begår strafbare forhold.

Sag nr.

Ordinationssag

j.nr.

5-1211-1404/1

Sagen omhandler den ene af to læger, hvor sagerne blev håndteret i et samtidigt forløb. Sa-

gen illustrerer, at Sundhedsstyrelsens overvågningsprogram for lægers ordination af af-

hængighedsskabende lægemidler kan anvendes til afdækning af faglige problemer.

Sag nr.

Egnetheds- og faglig tilsynssag

j.nr.

5-4211-295/1, 5-4411-1689/1

Sagen viser, at selvom sundhedspersonen viser samarbejdsvillighed, er det ofte vanskeligt

for en sundhedsperson med en misbrugsproblematik at overholde frivillige aftaler.

Sag nr.

Egnetheds- og faglig tilsynssag

j.nr.

5-4211-312/1

Sagen har gennemgående haft langvarige forløb, og samarbejdet med sundhedspersonen har

været vanskeligt, især på grund af egnethedsproblematikkeL

Sag nr.

lO-

Særlig problematik

j.nr.

5-4214-5111, 5-4214-52/1

Sagen illustrerer de situationer, som opstår i forbindelse med, at en sundhedsfaglig stude-

rende begår strafbare forhold.

Sag nr.

11-

Egnetheds- og faglig tilsynssag

j.nr.

5-4211-1110/1

m.fl.

Sagen illustrerer Sundhedsstyrelsens praksis for partshøring. Sagen illustrerer desuden pro-

blemer i forbindelse med, at journaler skal indhentes hos læger, der fortsat er autoriserede

og har ydernummer, men ikke praktiserer i en længere periode.

Sag nr.

12-

Faglig tilsynssag

j.nr.

5-4411-1666/1

m.fl.

Der er tale om flere enkeltsager med indberetninger i forbindelse ·med en sundhedsperson,

som udførte alternativ behandling. Sagskomplekset illustrerer problemer i forbindelse med

afgrænsning af behandling med lægemidler i forhold til behandling med

kost~lud.

Side 33/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

Sag nr.

13-

særlig problematik '

j.nr.

5-1211-1602/1, 5-1211-

1324/1

Der er tale om et kompliceret forløb, hvor det juridiske grundlag er usikkert. Patienten var

helbredsmæssigt svært truet, men læger med alternativ tilgang var eneste faste kontakter.

Sundhedsstyrelsens rolle var i det væsentlige en konsulentfunktion.

Sag nr.

14-

Faglig tilsynssag

j.nr.

5-4411-1171/1

Sag om en udenlandsk uddannet sundhedsperson, som arbejdede i Danmark, men rejste ud

af landet, efter Sundhedssstyrelsen indledte en sag.

Sag nr.

15-

Faglig tilsynssag

j.nr.

5-4411-881/1

Sagen er et eksempel på en sag, hvor en sundhedsperson udfører en risikabel behandling,

uden at dele Sundhedsstyrelsens opfattelse af, hvilke krav der skal stilles til stilling af diag-

nose.

Sag nr.

16-

Faglig tilsynssag

j.nr.

5-4411-58/1

Sag, som illustrerer problemstillingen omkring underretning af udenlandske myndigheder.

Sag nr.

17-

Ordinationssag

j.nr.

5-3211-33/1

Sagen illustrerer, at Sundhedsstyrelsens overvågningsprogram for lægers ordination af af-

hængighedsskabende lægemidler kan anvendes til afdækning af faglige problemer.

Sag nr.

18-

Egnethedssag +særlig problematik

j.nr.

5-4211-1122/1

Sagen illustrerer de situationer, som opstår i forbindelse med, at.Sundhedsstyrelsen vurderer

en sundhedsfaglig studerende kan være en risiko for patientsikkerheden.

Sag nr.

19-

Egnethedssag

j.nr.

5-4211-17/1

I denne type sag sker det ofte, at sundhedspersonen fortsætter sine udskrivninger af af-

hængighedsskabende lægemidler, hvilket Sundhedsstyrelsen opdager gennem styrelsens

overvågningsprogram.

Sag nr.

20-

Faglig tilsynssag

j.nr.

5-4411-16/1

Sagen illustrerer en sag med et langvarigt forløb. I de faglige tilsynssager medfører et kon-

staterbart manglende ønske fra sundhedspersonens side om at ændre sin praksis ofte,

sa-

gerne bliver langvarige.

Sag nr.

21-

Faglig tilsynssag

j.nr.

5-4411-122/1

Sagen illustrerer Sundhedsstyrelsens praksis om at acceptere mere lempelige løsninger stil-

let overfor pressens krav om udstilling af enkeltpersoner. Sagen illustrerer desuden det ar-

bejde, der bliver genereret af, at en sag bliver presseaktuel og/eller får politisk bevågenhed.

Sag nr.

22-

Særlig problematik

j.nr.

5-4211-154/1

m.fl.

Sagen illustrerer fortsat virke efter bortfald af retten til selvstændigt fagligt virke. ·

Sag nr.

23-

Egnetheds- og faglig tilsynssag

j.nr.

5-4411-1055/1

m.fl.

Sagen illustrerer sagsmodtagelsen og de indledende sagsbehandlingsskridt

Sag nr.

24-

Egnetheds- og faglig tilsynssag

j.nr.

5-4411-49/1

m.fl.

Sagen illustrerer en kompleks sag med et langvarigt forløb, og samarbejdet med sundheds-

personen har været vanskeligt, især på grund af egnethedsproblematikkeL

Sag nr.

25-

Egnetheds- og faglig tilsynssag

j.nr.

5-4411-1722/1

m.fl.

Side 34/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

Sag om en udenlandsk uddannet sundhedsperson, som arbejdede i Danmark, men rejste ud

af landet, efter Sundhedsstyrelsen indledte en sag.

Sag nr.

26-

Ordinationssag

j.nr.

5-3211-2/1

I denne type sager sker det ofte, at sundhedspersonen fortsætter sine udskrivninger af af-

hængighedsskabende lægemidler, hvilket Sundhedsstyrelsen opdager gennem styrelsens

overvågningsprogram.

Sag nr.

27-

Egnethedssag·

j.nr.

5-4211-727/1

Sagen illustrerer problemer i relation til, om det er acceptabelt, at en sundhedsperson genop-

tager sundhedsfagligt arbejde, indtil vedkommendes sag er belyst.

Sag nr.

48-

Egnethedssag

j.nr.

5-4211-18/1

Sagen illustrerer Sundhedsstyrelsens praksis· for partshøring og problemstillingen omkring

underretning af udenlandske myndigheder.

Sag nr.

29-

Egnetheds- og

ordinat~sg

j.nr.

5-4211-46/1, 5-3211-13/1

Sagen illustrerer Sundhedsstyrelsens praksis for partshøring.

Sag nr.

30-

Faglig tilsynssag

j.nr.

5-4411-547/1

Sagen illustrerer et forløb med autorisationsfratagelse først i Sverige, derefter i

Danmark. ·

Sag nr.

31 -

Egnethedssag

j.nr.

5-4211-1176/1

Sagen illustrerer et simpelt egnethedsforløb.

· Sag nr.

32-

Egnethedssag

j.nr.

5-4211-802/1

Sagen iliustrerer en sag med et langvarigt forløb. Egnethedsforløbene bærer generelt præg

af, at der indgås mange frivillige aftaler, og der er tale om langvarige, komplicerede forløb,

hvor det er svært at få personen til at medvirke, og hvor det er svært for personen at komme

ud af sit misbrug.

Sag nr.

33-

Egnetheds- og ordinationssag

j.nr.

5-4211-339/1

Sagen illustrerer en sag med et langvarigt forløb , Egnethedsforløbene bærer generelt præg

af, at der indgås mange frivillige aftaler, og der er tale om langvarige, komplicerede forløb,

hvor det er svært at få personen til at medvirke, og hvor det er svært for personen at komme

ud af sit misbrug.

Sag nr.

34-

Egnethedssag

j.nr.

5-4211-726/1

Sagen illustrerer problemerne med at fastholde kommunikationen med sundhedspersoner i

tilsyn, samt de praktiske problemer i forbindelse med formidlingen af afgørelser.

Sag· nr.

35-

Egnethedssag

j.nr.

5-4211-1089/1

Sagen illustrerer en svær grænse for, om Sundhedsstyrelsen skal· acceptere, at sundhedsper-

soner i tilsyn og kontrol kan være på arbejdsmarkedet, og om Sundhedsstyrelsen skal stille

en sundhedspersons autorisationsfratagelse i bero på, at vedkommende er i behandling.

Sag nr.

36-

Faglig tilsynssag

j.nr._5-4411-190/1

Sagen ·illustrerer Sundhedsstyrelsens praksis med indgåelse af frivillige aftaler. Sagen illu-

strerer desuden Sundhedsstyrelsens praksis om at acceptere mere lempelige løsninger stillet

overfor pressens krav om udstilling af enkeltpersoner. Sagen illustrerer desuden det arbejde,

der bliver genereret af, at en sag bliver presseaktuel og/eller får politisk bevågenhed.

Side 35/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

Sag nr. 37- Faglig tilsynssag

j.nr. 5-4411-4/1

Sagen

ilustre~

en sag med et langvarigt forløb. I de faglige tilsynssager medfører et kon-

staterbart manglende ønske fra sundhedspersonens side om at ændre sin praksis ofte, at sa-

gerne bliver langvarige. Sagen illustrerer vanskelighe<,lerne med at føre tilsyn med sund-

hedspersoner, som benytter sig af alternative behandlingsmetoder.

' Sag nr. 38- Faglig tilsynssag

j.nr. 5-4411-38/1 m.fl.

Sagen illustrerer Sundhedsstyrelsens praksis med indgåelse af frivillige aftaler og illustrerer

desuden en problemstilling omkring autorisationsfratagelse på grund af mangelfuld journal-

føring.

Sag nr. 39- Faglig tilsynssag

j.nr. 5-4211-63/1

Sagen illustrerer den situation, der opstår som følge af en forskellig lovgivning de nordiske

lande imellem.

Side 36/37

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 177: Orientering vedr. forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Kammeradvokaten

22. DECEMBER 2014

BILAG2

- Lovbekendtgørelse 2014-11-14 nr. 1202 (sundhedsloven)

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner

og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)

- Lov 2000-05,..31 nr. 429 om behandling af personoplysninger (persondataloven)

- Lovbekendtgørelse 2014-04-22 nr. 433 Forvaltningsloven

- Lovbekendtgørelse 2014-12-09 nr. 1308 Retsplejeloven

- Bekendtgørelse nr. 3 af2. januar 2013 om autoriserede sundhe8spersoners patient-

journaler Gournalføring, opbevaring, videregiveise

overdragelse m.v.) Gol!rnalfø-

ringsbekendtgørelsen)

- Bekendtgørelse nr. 1445 af 15. december 2010 om offentliggørelse af afgørelser m.v.

klage- og tilsynssager på sundhedsområdet

- Bekendtgørelse 2010-01-13 nr. 49 om EU- og BØS-statsborgeres adgang til udøvelse

af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 2005-09-07 om anerkendelse af erhvervs-

mæssige kvalifikationer (2005/36)

- Bkg. nr. 81 af 8. september 1994 af overenskomst med Finland, Island, Norge og

Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sund-

hedsvæsenet og veterinærvæsenet (den nordiske overenskomst).

- Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven (vejledning nr. 11740 af 4. decem-

ber 1986)

Side 37/37