Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 158
Offentligt
Til politikerne i Folketingets Sundhedsudvalg
Tidligere blev ulovligheder i Folketinget fejet ind under gulvtæppet
- nu foregår det for åbent tæppe.
Jeg undrer mig i den grad over Sundhedsudvalgets beslutning om,
at bakke op om overflytningen af ulovligt indhentede patientdata til Rigsarkivet.
Flere politiske partier havde repræsentanter til Etisk Råds høring på Christiansborg d. 11.12.14
Her kunne de tilstedeværende høre tre juridiske eksperter fortælle Mads Melbye, direktør for
SSI, at indsamlingen af data var ulovlig
at de besluttende organer var inhabile, pga en meget snæver personkreds, med
sammenfaldende interesser
at overførslen til Rigsarkivet er ulovlig
Jeg protesterer hermed på det kraftigste mod at mine og mine medborgeres
sundhedsdata overgives til Rigsarkivet, i form af en kopi af lægernes database DAMD.
Statens ulovlige tapning gennem 7 år - af vores følsomme helbredsdata - uden patientsamtykke,
er et groft overgreb mod vores lovbefæstede ret til privatlivets fred.
Staten vil begå endnu et overgreb mod borgerne, hvis en kopi af DAMD pligtafleveres i
Rigsarkivet,
som hverken har lovlig beføjelse til ”at drive” en aktiv privat database med ulovlige helbredsdata,
eller er forpligtet til at beskytte borgernes ret til privatliv.
Jeg påberåber mig min retssikkerhed og lighed for loven som borger i et demokratisk samfund.
Ifølge retssikkerheden kan staten ikke med ulovlige metoder
bemægtige sig mine og mine medborgeres private helbredsdata og bruge dem til formål,
som er i konflikt med nugældende lovgivning.
Hvis I er interesseret i yderligere oplysninger:
Eminent interview hvor Jesper Tynell interviewer vicedirektør i SSI:
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/orientering-726/...
Har SSI vores DNA?
Det er ikke tilladt, men i mine øre er det hvad direktør Mads Melby siger i dette interview:
Om Danmarks Nationale Biobank i SSI, hør fra ca 26:00, om at alle PKU-prøver fra nyfødte bliver
sendt derind.