PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 149
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail: [email protected]

Cc: [email protected]

20. august 2014

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien

Ved skrivelse af 11. juli 2014 er vi blevet inviteret til komme med bemærkninger til

ovennævnte udkast til lovforslag.

Vi takker for invitationen, og skal komme med følgende bemærkninger.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der

ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Til § 1, nr. 1. Mindreåriges retsstilling i forbindelse med behandling med tvang

Forslaget medvirker kun delvist til at realisere forslaget fra Regeringens Psykiatriudvalg

om at mindreåriges retsstilling præciseres i psykiatriloven, således at mindreårige er om-

fattet af psykiatrilovens bestemmelser, herunder i forhold til klageadgang mv. For det

første er der ikke taget stilling til hvordan man vil sikre mindreåriges grundlovssikrede

ret til at få prøvet en administrativ frihedsberøvelse ved domstolene; for det andet er der

ikke taget stilling til hvorledes det konkrete skøn vedrørende den mindreåriges mulighed

for at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, skal kunne prøves.

Vi ser helst, at man i loven fastslår, at magtanvendelse

aldrig

kan finde sted i forbindel-

se med behandling af mindreårige med stedfortrædende samtykke fra forældremyndig-

hedens indehaver. En praksis som eksisterede uændret, uanfægtet og uproblematisk i

psykiatrien frem til ændringen af loven i 2006.

Forslag:

SIND foreslår, at § 1, stk. 4 affattes således:

Stk. 4. Tvang foreligger også i tilfælde hvor forældremyndighedens in-

dehaver giver informeret samtykke på den mindreåriges vegne, men

hvor den mindreårige modsætter sig behandlingen.

At sætte forældrene til en mindreårig i det dilemma, at skulle vælge mellem at sige nej

til magtanvendelse (og dermed risikere barnets liv eller helbred) eller ja (og dermed på-

føre barnet den smerte som en tvangssituation er) er urimeligt byrdefuldt for såvel for-

ældrene som hele familien. Det er en opgave, som de professionelle må tage på sig.

Som et særligt punkt gør vi opmærksom på, at man som forældre ikke kan give stedfor-

trædende samtykke til behandling

med magt

i det somatiske sundhedsvæsen. Ved at

Landsforeningen

SIND

Blekinge Boulevard 2 www.sind.dk

2630 Taastrup

[email protected]

Tlf.: 35 24 07 50

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary

Landsformanden

Knud Kristensen

Stenvadet 6

8240 Risskov

Tlf.: 86 17 63 98

Mobil: 40 30 63 98

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bruge vendingen "den mindreårige modsætter sig behandlingen" indføres der lighed

mellem behandling af mindreårige i den somatiske og det psykiatriske del af sundheds-

væsenet.

Forslag:

SIND foreslår subsidiært, at forslaget suppleres/ændres som anført ne-

denfor.

Ønsker man – trods ovennævnte – at gennemføre forslaget som beskrevet,

skal

man ind-

føre en mulighed for at få efterprøvet frihedsberøvelse ved domstolene som foreskrevet i

grundlovens § 71 (se nedenfor), og man

bør

indføre en mulighed for administrativt at få

efterprøvet vurderingen af den mindreåriges modenhed.

Man bør endvidere indskærpe kravet om, at forældrene orienteres om muligheden for at

frasige sig stillingtagen til anvendelse af magt over for den mindreårige. Orienteringen

bør ske såvel mundtligt som skriftligt – og forældrene skal gives en passende betænk-

ningstid. Orienteringen og betænkningstiden skal dokumenteres i journalen. Orienterin-

gen skal indeholde oplysning om, at forældrene kan rådfører sig med en patient- / pårø-

rendeorganisation, inden de træffer beslutning.

Gennemføres forslaget som foreslået, bør der indføres en mulighed for at prøve det indi-

viduelle skøn om hvorvidt en patient ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af

sin stillingtagen.

Det kan mest enkelt gøres ved at

samtlige

tilfælde af indgreb, som gennemføres på bag-

grund af forældremyndighedens indehavers samtykke, og hvor den mindreårige ikke

selv er enig i tiltaget (de tilfælde som – jfr. § 1, nr. 19 – skal dokumenteres i tvangspro-

tokollen), indbringes for patientklagenævnet, der skal efterprøve vurderingen af den

mindreåriges evne til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen.

Er patientklagenævnet uenig i vurderingen af den mindreåriges evne til at forstå konse-

kvenserne af sin stillingtagen, kan tiltaget kun gennemføres i overensstemmelse med

psykiatrilovens bestemmelser om tvang.

Tvangsbehandling

bør ikke kunne påbegyndes før patientklagenævnet har taget stilling.

Ønsker den mindreårige fortsat ikke at acceptere tiltaget, bør spørgsmålet om tvangsbe-

handling mm. kunne indbringes for Det Psykiatriske Ankenævn.

For så vidt angår

frihedsberøvelse

(tvangsindlæggelse, -tilbageholdelse mm.) følger det

af grundlovens § 71, stk. 6, at mindreårige patienter (fordi også mindreårige anses for

rettighedssubjekter efter grundloven), kan kræve frihedsberøvelsen indbragt for domsto-

lene. Dette følger allerede af grundloven, men bør fremhæves også i psykiatriloven, og

der bør fastsættes procedurer for prøvelsen.

Til § 1, nr. 3 Formålsbestemmelsen

SIND bifalder ideen om at udbygge psykiatriloven med en formålsbestemmelse.

Side 2 af 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålsbestemmelsen kan få stor betydning, hvis den bruges konsekvent i forbindelse

med udmøntning af lovens forskellige bestemmelser (bekendtgørelser, cirkulærer, vej-

ledninger mv.)

Konkret kunne SIND ønske sig, at der i formålsbestemmelsen (eller i bemærkningerne

til denne) blev indføjet noget om forskellen mellem substitueret beslutningstagen og

støttet beslutningstagen.

I international ret lægges der i stigende grad vægt på, at man bør undgå substitueret be-

slutningstagen (fx værgemål og tvang) til fordel for støttet beslutningstagen, hvor den

handicappede (den sindslidende) får den fornødne støtte til at træffe beslutning vedrø-

rende fx behandling.

Forslag:

SIND foreslår, at der i formålsbestemmelsen indføjes et afsnit om støt-

tet beslutningstagen.

Til § 1, nr. 4. Forhåndstilkendegivelser

Vi er meget tilfredse med, at der indføres en pligt til at indhente forhåndstilkendegivel-

ser ved indlæggelse.

Der vil formentlig være behov for en præcisering af reglerne om forhåndstilkendegivel-

ser. Vi foreslår derfor, at der indsættes en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte

nærmere regler.

Forslag:

SIND foreslår, at der i § 3 indsættes et stk. med ordlyden: Ministeren

for Sundhed og Forebyggelse fastsætter nærmere regler om indhentelse

af forhåndstilkendegivelser.

Det fremgår af forslaget, at indholdet af forhåndstilkendegivelsen "i videst muligt om-

fang" inddrages i behandlingsplanen.

SIND ser gerne, at indholdet i forhåndstilkendegivelserne bliver bindende i videst mu-

ligt omfang.

Forslag:

SIND foreslår, at § 3, stk. 5 får ordlyden:

Eventuelle forhåndstilkendegivelser fra patienter vedrørende dennes be-

handling under indlæggelsen, herunder behandling uden samtykke, skal

fremgå af patientjournalen og lægges til grund for behandlingen –

medmindre afgørende hensyn taler imod.

Hvis forhåndstilkendegivelsens indhold ikke lægges til grund, skal det-

te, sammen med en konkret begrundelse, fremgå af journalen.

Til § 1, nr. 4. Pårørendeinddragelse

Vi er meget tilfredse med, at der indføres en pligt til at tage stilling til pårørende- og

netværksinddragelse i forbindelse med indlæggelsen.

Side 3 af 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På samme måde som ved forhåndstilkendegivelserne bør pårørende- og netværksinddra-

gelsen gøres journalpligtig – og der bør indføjes en bestemmelse om mulighed for at

ministeren kan fastsætte nærmere regler.

Forslag:

SIND foreslår, at der i § 3 indsættes et stk. med ordlyden: Ministeren

for Sundhed og Forebyggelse fastsætter nærmere regler om inddragelse

af pårørende eller andre i patientens netværk.

På samme måde som ved forhåndstilkendegivelserne ønsker vi, at patientens ønsker om

pårørendeinddragelse skal være bindende i videst muligt omfang.

Forslag:

SIND foreslår, at der i § 3 indsættes et stk. med ordlyden: Eventuelle

ønsker fra patienter vedrørende inddragelse af pårørende skal fremgå af

patientjournalen og lægges til grund – medmindre afgørende hensyn ta-

ler imod.

Hvis patientens ønsker om pårørendeinddragelse ikke lægges til grund,

skal dette, sammen med en konkret begrundelse, fremgå af journalen.

Til § 1, nr. 8. Alternative ønsker ved behandling uden patientens samtykke

Vi er meget tilfredse med, at der indføres en pligt til at overveje alternative muligheder,

hvis patienten ikke vil give samtykke til en konkret foreslået behandling.

Det følger formentlig allerede af mindste middels princip, men det er fornuftigt at præci-

sere det i lovteksten.

Vi ønsker dog, at det også præciseres, at man skal forsøge at gennemføre en fagligt for-

svarlig alternativ behandling i stedet for at gennemføre en behandling patienten ikke vil

give samtykke til.

Forslag:

SIND foreslår, at § 13, stk. 4 får følgende ordlyd:

Stk. 4. Hvis patienten ikke giver samtykke til behandling, skal der tages

stilling til, om der kan tilbydes andre tiltag som alternativ til den be-

handling, patienten ikke samtykker til, herunder f.eks. om patienten vil

give samtykke til en anden medicinsk behandling. En sådan alternativ

behandling skal, hvis den er fagligt forsvarlig, gennemføres frem for

behandling uden patientens samtykke.

Til § 1, nr. 18. Undersøgelse af post mv.

Vi anerkender behovet for at gøre mere for at holde stoffer og farlige genstande ude fra

de psykiatriske afdelinger. Vi kan i princippet tilslutte os det foreslåede.

Vi efterlyser på den anden side mulighed for sikre patienterne imod, at de her beskrevne

retsskridt benyttes imod hensigten (at sikre afdelingen imod indsmugling af stoffer og

farlige genstande).

Side 4 af 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag:

SIND foreslår, at der indføres adgang til at klage til patientklagenævnet

og videre til patientankenævnet over afgørelser vedrørende undersøgel-

se af post mv.

Til § 1, nr. 22. Tvangsfiksering udover 24 timer

SIND ser gerne, at der indføres en regel om at tvangsfikseringer ikke kan udstrækkes

udover 48 timer.

Dette ønske baserer vi bl.a. på den omfattende internationale kritik, som Danmark har

været genstand for. Bl.a. Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) kritise-

ret de langvarige bæltefikseringer. Europarådets kommissær for menneskerettigheder

siger i sin rapport fra marts 2014, at Danmark – til trods for den tidligere udtalte kritik –

stadig ikke har indført en lovgivningsmæssig øvre grænse for varigheden af bæltefikse-

ringer.

Vi er meget tilfredse med, at de skærpede regler om vurdering af tvangsfiksering ændres

fra 48 timer til 24 timer.

Vi er ikke overbeviste om, at bestemmelsen

alene

vil føre til den ønskede reduktion af

de lange tvangsfikseringer.

Den eksterne læge skal supplere sin vurdering med konkrete forslag til hvad der kan gø-

res for at bringe tvangsfikseringen til ophør. De konkrete forslag skal baseres på samta-

len med patienten og på patientens eventuelle forhåndstilkendegivelse.

Vi foreslår, at den samme læge ikke kan foretage mere end én faglig vurdering af

spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering under den samme tvangsfiksering.

Vi er tilfredse med bemærkningen i alm. bemærkninger 3.1.3. in fine, hvor det hedder:

"Fx bør et alvorligt indgreb som tvangsfiksering i udgangspunktet ikke anvendes over

for mindreårige.”

Dette princip ser vi gerne understreget endnu tydligere. Meget gerne indføjet i selve lov-

teksten.

Til § 3. Tvungen opfølgning

SIND har med glæde konstateret, at der ikke i den gennemførte evaluering af ordningen

med tvungen opfølgning, er grundlag for at permanentgøre ordningen.

FNs Handicapkonvention forbyder særbehandling baseret på handicap. Internationalt

har der været diskussion om hvorvidt den danske psykiatrilov diskriminerer på grund af

handicap – og dermed er i strid med konventionen.

Side 5 af 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uden at tage stilling til denne diskussion, kan vi konstatere, at argumentet for, at vi ikke

diskriminerer på grund af handicap er, at kriteriet for at anvende tvang ikke relaterer sig

til et handicap (en diagnose), men til en tilstand (psykose).

I forhold til reglerne om tvungen opfølgning forholder det sig imidlertid således, at

tvangen ikke er begrundet i tilstanden (psykose), men i en formodning om at en tilstand

vil indtræde, hvis den pågældende ikke medicineres.

SIND vurderer, at dette kriterium formentlig er i strid med FNs handicapkonventions

bestemmelse om forbud mod diskrimination på grund af hendicap.

SIND ser derfor helst, at reglerne om tvungen opfølgning afskaffes.

Sker dette ikke, så kan vi leve med, at forsøgsordningen forlænges med fire år.

Evalueringen viser dog, at ordningen kun virker så længe den tvungne opfølgning er i

kraft. Når den tvungne opfølgning ophører, ophører effekten.

Forslag:

SIND foreslår, at man – hvis forsøgsordningen med tvungen opfølgning

ønskes forlænget – tilføjer et krav om, at man i perioden hvor tvungen

opfølgning er i kraft også er forpligtet til løbende og insisterende at til-

byde andet og mere end medicinsk behandling.

Mangler: Regler om erstatningsadgang

I retsplejelovens kap. 93 a findes der regler om erstatning i anledning af stafferetlig for-

følgning. Bestemmelsen sikrer mennesker ret til erstatning, hvis de har varet anholdt

eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig forfølgning, hvis påtale opgives eller

tiltalte frifindes. Efter samme regler kan erstatning tillægges en sigtet, der som led i en

strafferetlig forfølgning har været udsat for andre straffeprocessuelle indgreb.

Mennesker udsat for ulovlig tvang i psykiatrien har ret til erstatning efter de almindelige

culparegler.

Der har været en række sager hvor mennesker, der uberettiget har været udsat for tvang i

psykiatrien har fået tilkendt erstatning. De fleste sager har været afgjort ved forlig mel-

lem den enkelte og regionen.

Oftest på et niveau meget under de erstatninger, der tilkendes mennesker, der uretmæs-

sigt har været udsat for straffeprocessuelle indgreb.

Vi finder det rimeligt, at der indføjes bestemmelser for erstatning for ulovlig tvang i

psykiatrien. Dels for at tydeliggøre, at ulovlig tvang kan udløse erstatning, bl.a. for også

derved at medvirke til at reducere anvendelsen af tvang.

Side 6 af 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag:

SIND foreslår, at der i psykiatriloven indsættes bestemmelser om er-

statning.

Reglerne bør sikre mennesker en passende erstatning hvis man har væ-

ret udsat for tvang, der ved en endelig afgørelse underkendes.

Der bør tilbydes erstatning for økonomisk skade samt for lidelse, tort,

ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold (svarende

til retsplejelovens bestemmelser).

Der kunne passende udarbejdes en vejledning vedrørende fastsættelse af erstatning (vej-

ledende takster).

Med venlig hilsen

Knud Kristensen

Side 7 af 7