Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 145
Offentligt
1435297_0001.png
1
Spørgeundersøgelse om anvendelsen af kliniske retningslinjer i de lægelige
specialer foretaget af LVS, Lægevidenskabelige Selskaber, oktober 2014
Kliniske retningslinjer
er blevet rutine
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1435297_0002.png
2
Kliniske retningslinjer er blevet rutine
Det gjorde vi:
Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, gennemførte i løbet af oktober måned 2014 et rundspørge blandt organisationens 38
specialebærende selskaber om omfanget og anvendelsen af kliniske retningslinjer i specialerne. Vi har fået tilbagemelding fra
alle større selskaber og i alt 32 selskaber.
Vi har spurgt om:
Hvor mange retningslinjer har jeres selskab pr. 1. oktober 2014?
Hvor mange er der pr. 1. oktober 2014 undervejs
Hvor mange produceres der på årsbasis
Er der faste procedurer for opdatering af retningslinjerne, og hvor tit opdateres de?
Sundhedsstyrelsen anvender GRADE-systemet i udarbejdelsen af NKR. Hvilket system/metodik anvender jeres selskab.
Desuden har vi stillet nogle spørgsmål til brug for LVS’ interne arbejde.
En grov sammentælling viser, at:
Specialerne har i dag ca. 640 kliniske retningslinjer, der anvendes i det daglige arbejde i patientbehandlingen.
Der er yderligere omkring 90 retningslinjer på vej, og
vurderingen af den årlige produktion af retningslinjer ligger på omkring 80.
Bag denne noget uvidenskabelige formulering ligger, at der er meget store forskelle i selskabernes arbejde med retningslinjer
og i omfanget og kvaliteten af de kliniske retningslinjer, der findes og produceres. Det skyldes først og fremmest, at:
Retningslinjerne laves i fritiden, så der er næsten udelukkende tale om frivilligt arbejde
Det er i høj grad ildsjæle, der driver værket
Der er store udsving i den evidens, som selskaberne kan bygge deres retningslinjer på
Det giver næsten per definition de store specialer et fortrin, både når det gælder udarbejdelsen af kliniske retningslinjer og i
arbejdet med at holde dem opdaterede.
LVS’ undersøgelser viser dog også, at en del specialer ”låner” fra andre for
at være dækket ind. Der er et ukendt antal af guidelines eller lignende, der
anvendes i specialer, der ikke har angivet at have udarbejdet egne ret-
ningslinjer, men indgår i en form for samarbejde om faglige anbefalinger.
Det vil derfor være rimeligt at konkludere, at kortlægningen af de kliniske
retningslinjer i specialerne i det danske sundhedsvæsen oktober 2014 helt
overvejende viser, at anvendelsen af kliniske retningslinjer, internationale,
nationale eller ej, i dag indgår rutinemæssigt i patientbehandlingen.
”Selskabets retningslinjer fungerer. Forløbet er smidigt og
præget af en vis rutine. National behandlingsvejledning er
udformet af den højeste faglige ekspertise
(arbejdsgrupperne) med det formål at levere et hurtigt
opslagsværk, der også kan benyttes i akut behandling. Ind-
holdet er baseret på internationale guidelines, der først er
bedømt og godkendt af selskabets medlemmer.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1435297_0003.png
3
Kliniske retningslinjer er blevet rutine
Gynækologien er det område, der i dag har suverænt flest nationale vejlednin-
ger. DSOG, Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik, rapporterer om i alt
207 nationale kliniske retningslinjer, omkring 20 undervejs og en årlig produk-
tion på 17-20 nye retningslinjer.
De er fulgt af et andet stort speciale: hjertelægerne. Dansk Cardiologisk Sel-
skab har udarbejdet en NBV, en National Behandlingsvejledning, med 39 ka-
pitler, der hver især repræsenterer en vejledning. Enkelte kapitler er så om-
fattende, at de kan siges at udgøre adskillige retningslinjer. Alle er under en
revision, der er startet 1. oktober 2014.
Andre specialer, som fx Dansk Lungemedicinsk Selskab, har 48 kliniske ret-
ningslinjer og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin har 46 kliniske retningslinjer og guidelines.
Det er et stort spænd til små selskaber som Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og Dansk Selskab for Geriatri, der ingen
retningslinjer har og heller ikke har nogen undervejs.
Når det gælder opdatering, så viser kortlægningen, at:
Opdatering hvert tredje år opfattes som minimum.
Hvis retningslinjerne skal være anvendelige i klinikken, og altså skal være udtryk for den bedste og nyeste viden, så
skal de opdateres hvert andet-tredje år.
Men her viser kortlægningen samme mønster med store forskelle mellem selskaberne. Flere selskaber svarer, at det sker for
sjældent eller, at det sker, når der er ny evidens på området, eller at det slet ikke finder sted.
”Der er ikke fast procedure for opdatering. Det er mest, hvis bestyrelsen eller formanden for det tidligere
udvalg husker det. Intentionen er opdatering hvert 2. år”
I kontrast til dette, så rapporterer kardiologerne eksempelvis, at de opdaterer deres retningslinjer løbende, og formelt er der
én årlig revision i forbindelse med selskabets årsmøde i maj måned.
Den største spredning i svarene viser undersøgelsen, når det gælder anvendelse af metode til udarbejdelse af klini-
ske retningslinjer, og det vil ikke være urimeligt at konkludere, at:
Der er ingen uniform metode for udarbejdelse af kliniske retningslinjer i specialerne
De svar, der er givet, viser at det strækker sig helt fra, at:
Der ikke bruges noget bestemt system for udarbejdelse af retnings-
linjer
Det er op til de enkelte grupper, der udarbejdet retningslinjer
KKR-modellen, hvis indhold modsvares i Den Danske Kvalitetsmodel
Modificerede versioner af GRADE
Man arbejder mod at anvende GRADE
”Retningslinjerne er baseret på evidens i den udstrækning, den fin-
des. Samt på bedst kvalificerede skøn i øvrigt. Hvor der ikke kan an-
befales en behandling frem for en anden, kan vælges den løsning,
som skønnes at være bedst, afhængig af lokale forhold. Som referen-
cer er i videst muligt omfang anvendt Cochrane-reviews, meta-
analyser og oversigter.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1435297_0004.png
4
Kliniske retningslinjer er blevet rutine
Der er til gengæld ret bred enighed om, at man gerne ser en national løsning om såvel metoder som organisering, og en
række selskaber peger på, at der ligger store mængder grydeklar viden, der kan indgå i et nationalt projekt. Der er ikke
mindst tilbagemelding fra en række selskaber om, at man gerne indgår i et nationalt projekt for at få indført GRADE eller
sammenlignelige metoder.
Men flere af de videnskabelige selskaber peger også på, at processen med at få løftet de eksisterende kliniske retningslinjer
op på et nationalt niveau ikke kan lade sig gøre uden betydelige ressourcer, fordi det netop indtil nu har været baseret på
frivilligt arbejde. Et tilbud om uddannelse i en bestemt metode til udarbejdelse af kliniske retningslinjer, fx GRADE, får bl.a.
dette svar :
”Ekstremt positivt, men det kræver dels, at man købes fri af afdelingen, dels at man
har tid i øvrigt … og hvem skal det være? Som sagt har vi 48 retningslinjer, og der er
forskellige arbejdsgruppe formænd på de fleste…”
Derfor gjorde vi det:
Sundhedsstyrelsen har siden 2012 været i gang med projekt NKR,
hvor der på basis af en bevilling på 80 mio. kroner bliver udarbejdet
ca. 50 tværfaglige nationale kliniske retningslinjer frem til starten af
2016, hvor bevillingen udløber. Arbejdet med NKR er meningsløst,
hvis det ikke videreføres under en eller anden form. Dels fordi NKR
skal passes og opdateres. Dels fordi NKR i Sundhedsstyrelsens regi
kun dækker en brøkdel af aktiviteten i det danske sundhedsvæsen.
Formålet med denne undersøgelse har været at vise, hvor integreret og vigtige kliniske retningslinjer er for behandlingerne i
det danske sundhedsvæsen og, hvor enorme mængder af viden, der er udviklet og samlet i de lægelige specialer. Viden, der
kan danne basis for det videre arbejde med udviklingen af nationale kliniske retningslinjer til gavn for kvaliteten og ligheden
i behandlingen af danske patienter.
December 2014, LVS, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber
Lægeforeningen fik i forbindelse med Lægemødet 2010 udarbejdet en undersøgelse, ”Sådan bruger læ-
ger kliniske retningslinjer”, baseret på svar fra 1675 læger. Konklusionen på det tidspunkt var, at lands-
dækkende kliniske retningslinjer fandtes i 10 lægelige specialer. LVS’ kortlægning 2014 viser, at dette tal
er vokset markant siden. Men allerede i 10 sagde de fleste læger, 75 procent, at de anvendte kliniske
retningslinjer i deres daglige arbejde. Det afspejler, at det er naturligt og integreret i patientbehandlin-
gen, men også, at kliniske retningslinjer er et vidt begreb.