Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1411
Offentligt
HØRING MAJ 2015
UDKAST
Bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste
I medfør af § 38, § 40 og § 72, stk. 2 og 3, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1040 af 3. september 2014, som ændret ved lov nr. 580 af 4. maj 2015,
fastsættes:
Kapitel 1
Åbningstid
§ 1.
Apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg kan holde åbent som fastsat i lov nr. 606 af
24. juni 2005 om detailsalg fra butikker m.v. med senere ændringer.
Stk. 2.
Apoteker, som er opført på bilag 1 i bekendtgørelse om beregning og betaling af afgift
og tilskud i henhold til lov om apoteksvirksomhed, skal holde åbent minimum 47 timer pr. uge
fordelt på ugedagene mandag til lørdag, hvoraf minimum 4 timer skal placeres på lørdage.
Stk. 3.
Apoteker, som ikke er opført på bilag 1 i bekendtgørelse om beregning og betaling af
afgift og tilskud i henhold til lov om apoteksvirksomhed, og apoteksfilialer, skal holde åbent mini-
mum 44,5 timer pr. uge fordelt på ugedagene mandag til lørdag, hvoraf minimum 4 timer skal
placeres på lørdage.
Stk. 4.
Apoteksudsalg skal holde åbent minimum 41 timer pr. uge.
Stk. 5.
Nytårsaftensdag skal apoteker og apoteksfilialer holde åbnet som på lørdage, jf. stk. 2
og 3.
Stk. 6.
Apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg skal skilte med den valgte faste åbningstid,
jf. stk. 1-5.
Kapitel 2
Vagttjeneste
§ 2.
Apoteker og apoteksfilialer kan varetage vagttjeneste.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen indkalder ansøgninger om varetagelse af vagttjeneste og træffer ef-
ter indstilling fra regionsrådene bestemmelse om tildeling af vagttjeneste på apoteker og apoteks-
filialer, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen kan, jf. apotekerlovens § 7, stk. 3, give en apoteker påbud om vare-
tagelse af vagttjeneste på apotek eller apoteksfilial.
Stk. 4.
Vagttjeneste, herunder påbud om vagttjeneste, tildeles for 5 år ad gangen.
Stk. 5.
Ved apoteksfilialers varetagelse af vagttjeneste skal der være en farmaceut til stede i
tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 8.30 på hverdage, på lørdage fra kl. 17.00 til kl. 8:30, samt på søn-
og helligdage.
§ 3.
Apoteker og apoteksfilialer, som varetager vagttjeneste, skal holde åbent fra kl. 06 til kl.
24 (midnat) alle årets dage.
Stk. 2.
Apoteker og apoteksfilialer skal i tidsrummet nævnt i stk. 1 lade lægemidler udbringe til
borgerne, hvor en læge tilknyttet de regionale akut- og vagtlægefunktioner ordinerer udbringning
på baggrund af borgerens behandlingsbehov eller sygdomstilstand. Læger, tilknyttet de regionale
akut- og vagtlægefunktioner, anfører ”Udbringning” på recepten, og kontakter apotek eller apo-
teksfilial, som varetager vagttjeneste med besked om ekspedition af recept og udbringning.
Stk. 3.
Apoteker og apoteksfilialer, som varetager vagttjeneste, kan med Sundhedsstyrelsens
tilladelse holde åbent i tidsrummet kl. 24 (midnat) til kl. 06. Tilladelse hertil gives ved udpegning
af apoteker og apoteksfilialer, som varetager vagttjeneste, jf. § 2, stk. 2.
§ 4.
Apoteker og apoteksfilialer, som ikke varetager vagttjeneste, skal ved indgangen være
forsynet med oplysninger om, hvor det nærmeste apotek eller apoteksfilial, der varetager vagt-
tjeneste, er beliggende.
Kapitel 3
Dispensation
§ 5.
Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra § 1, stk. 3, med baggrund i et apoteks eller en
apoteksfilials begrænsede aktivitet målt som en årlig omsætning på under 10 mio. kr. eller færre
end 50.000 receptekspeditioner det seneste regnskabsår.
SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1411: Orientering om høring over syv bekendtgørelser ad ændring af apotekerloven (modernisering af apotekersektoren), fra ministeren for sundhed og forebyggelse
Side 2
Stk. 2.
Dispensation meddeles for 2 år ad gangen.
Kapitel 4
Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 6.
Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 2-6, § 2, stk. 5, og §§ 3 og 4.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-
felovens 5. kapitel.
§ 7.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 453 af 29. april 2013 om apotekernes åbningstid og vagttjeneste
ophæves.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den xx. måned 2015
Nick Hækkerup
/ Anna Skat Nielsen