Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1410
Offentligt
1532897_0001.png
   
 
 
 
Kort  om  stomi-­‐området  i  Danmark  
Omkring  15.000  danskere  har  en  stomi  -­‐  lige  så  mange  mænd  som  kvinder.  Den  mest  almindelige  årsag  
til  at  få  anlagt  en  kolostomi  er,  ifølge  stomiforeningen  COPA,  kræft  i  tyktarmen.  Det  kan  også  skyldes  
udposninger  (divertikler)  på  tarmen,  stråleskader,  betændelsestilstande  eller  medfødte  misdannelser.  
De  hyppigste  årsager  til  at  få  anlagt  en  ileostomi  er  tarmsygdommene  Colitis  Ulcerosa  og  Morbus  
Chrohn.  Familiær  polypose,  der  giver  utallige  polypper,  hyppigst  i  tyktarm  og  endetarm,  kan  også  være  
grunden  til,  at  man  får  en  ileostomi.  Urostomi  skyldes  oftest  kræft  i  blæren,  men  stråleskader  og  
medfødte  misdannelser  kan  også  være  årsag.  
Udviklingen  på  stomi-­‐området  i  2015  
Generelt  er  der  gennem  de  sidste  10  år  kommet  et  større  udvalg  af  produkter  på  markedet  samt  og  
generelt  mere  viden  om,  hvad  man  kan  gøre  som  stomi-­‐patient  for  at  leve  et  almindeliget  liv.    
Men  kommunernes  håndtering  af  udbud  på  stomi-­‐området  varierer  meget,  og  der  er  enorm  fokus  på  
pris  –  ikke  service.  Konkret  har  det  i  2014  og  2015  været  tendensen,  at  tilbudsgivere  i  tilbudsskemaer  
indføjer  forældede  produkter,  dvs.  produkter  som  aldrig  eller  kun  i  yderst  begrænset  omfang  anvendes  
af  brugerne.  Da  disse  produkter  ofte  (blandt  andet  på  grund  af  deres  kvalitet)  har  en  væsentligt  lavere  
pris  end  de  reelt  anvendte  produkter,  kan  en  tilbudsgiver  ved  at  indføre  disse  produkter  i  sine  
tilbudsskemaer  få  lagt  en  urealistisk  lav  tilbudspris  til  grund  for  evalueringen  i  henhold  til  prisen  –  og  
derved  vinde  udbuddet.  Efterfølgende  konverterer  kommunerne  så  brugerne  ind  på  disse  billige  
produkter  på  udbudslisten,  hvilket  indebærer,  at  det  bliver  dyrere  for  bevillingshavere  at  købe  de  
produkter,  de  reelt  anvender.  Det  er  blandt  andet  sket  i  en  række  udbud  i  2014,  og  flere  kommuner  
kopierer  nu  denne  fremgangsmåde  med  fokus  udelukkende  på  pris  og  ikke  service,  for  at  spare  penge  
på  den  korte  bane.    
Konsekvenserne  for  patienterne    
Mange  patienter  udtrykker  både  utryghed  og  bekymring  ved  denne  udvikling  i  kommunerne.  For  nu  
bliver  patienterne  tvunget  til  at  bruge  nogle  produkter,  der  er  uhyre  gammeldags  og  medfører  en  
række  gener  for  dem,  hvad  enten  det  er  i  form  af  udslæt,  utætheder  eller  lugtgener.  Det  medfører  
derfor  ofte  også  en  stor  nedgang  i  deres  livskvalitet,  da  mange  ikke  har  lyst  til  at  forlade  hjemmet,  når  
de  har  det  sådan.  Derudover  er  størstedelen  af  brugerne  ældre,  og  de  har  ofte  ikke  energi  til  at  kæmpe  
med  kommunen  om  at  få  det  produkt,  de  kender,  og  kan  leve  godt  med.  ”Lovforslag  om  nye  principper  
for  tildeling  af  serviceydelser  til  voksne”,  der  blev  sendt  i  høring  og  havde  frist  i  januar  2015  risikerer  
ifølge  såvel  stomi-­‐patientforeningen  COPA  samt  en  lang  række  stomi-­‐sygeplejesker,  at  sætte  
udviklingen  og  patienternes  vilkår  indenfor  stomi-­‐pleje  langt  tilbage  grundet  den  ensidige  fokus  på  pris  
og  ikke  service.  Forslaget  blev  dog  senere  i  foråret  2015  trukket  tilbage  af  Socialminister  Manu  Sareen,  
men  ministeriet  ventes  at  arbejde  videre  med  forslaget  i  næste  folketingssamling.      
 
 
 
 
 SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1410: Henvendelse af 22/5-15 fra Kirstine Hardam A/S vedr. stomi-området
1532897_0002.png
   
 
 
Økonomien  i  regionerne  og  kommunerne  belastes  
Håndteringen  af  stomi-­‐udbud  i  kommunerne  vil  samtidig  mod  forventning  medføre  større  
omkostninger  for  såvel  regioner  som  for  kommuner.  For  regionerne  vil  opleve,  at  patienter,  der  nu  
tvinges  til  at  bruge  de  billigste  produkter,  oftere  vil  få  gener  og  bivirkninger  (eks.  lækager  og  
hudproblemer),  hvilket  medfører  hyppigere  besøg  på  ambulatorierne.  Samtidig  betyder  dette  også  
øgede  udgifter  til  administration.  Regionerne  har  derved  langt  større  udgifter  end  kommunerne  sparer.  
For  kommunerne  vil  der  dog  ligeledes  være  anseelige  omkostninger,  såfremt  en  borger  ikke  kan  gå  på  
arbejde,  hvilket  derved  kan  betyde  tabt  skatteprovenue  og  at  borgeren  –  permanent  eller  midlertidigt  –  
vil  være  nødt  til  at  modtage  offentlige  ydelser.  Det  forventes  derfor  af  bl.a.  patientforeningen  COPA,  at  
de  kommuner,  der  konverterer  borgere  over  på  billige  produkter,  efterfølgende  vil  blive  ramt  af  
betydelige  ekstraomkostninger  ved  at  håndtere  udbuddene  på  denne  måde.    
Egenbetaling  
Som  på  mange  andre  områder  er  der  også  for  stomi-­‐patienter  en  egenbetaling.  Men  kommunernes  
håndtering  af  udbud  har  de  sidste  ca  2  år,  medført  en  markant  højere  egenbetaling  for  patienterne.    
Kommunernes  håndtering  af  udbud  medfører  således,  at  de  ofte  får  tilbud  på  mange  billige  produkter,  
der  ikke  anvendes  i  praksis.  Det  sker,  da  kommunerne  i  udbudsmaterialerne  ikke  må  efterspørge  direkte  
på  konkrete  varenumre,  da  dette  ikke  er  lovligt.  
Konsekvensen  er  herved,  at  når  kommunerne  får  tilbud  ind  med  produkter,  der  ikke  anvendes  i  praksis,  
er  det  ikke  muligt  at  prissammenligne.  De  billige  produkter,  der  bydes  ind,  er  der  ikke  forbrug  på  blandt  
patienterne,  da  kvaliteten  er  tvivlsom.  Produkter  af  god  kvalitet,  som  patienterne  ofte  gerne  vil  
anvende,  kan  koste  2-­‐3  gange  så  meget.  Derved  kan  der  være  en  egenbetaling  for  patienten  på  mellem  
10.000-­‐50.000  kr  årligt.  Hvis  en  patient  eksempelvis  vælger  en  meget  billig  stomi-­‐pose,  skal  der  ofte  
anvendes  et  større  antal  dagligt,  hvorimod  det  dyrere  kvalitetsprodukt  måske  kun  kræver  1  stk  hver  dag.  
Patienten  skal  dog  alligevel  betale  forskellen  i  forhold:  1:1,  så  selvom  de  dyrere  produkter  eksempelvis  er  
billigst  samlet  set,  kommer  patienten  stadig  til  at  betale  en  forskel  1:1.    
Håndtering  af  stomi-­‐udbud  i  andre  lande    
I  Norge  og  Sverige  har  man  et  system,  hvor  der  gives  et  fast  tilskud  per  produktkategori.  Det  betyder  at  
patienter,  efter  en  mindre  brugerbetaling,  selv  kan  vælge  produkt  og  leverandør  og  sygesikringen  har  
en  fast  pris.    
I  Tyskland  og  Schweiz  er  man  gået  et  skridt  videre  med  et  fast  bevillingsbeløb  per  patientgruppe  (colo,  
ileo  eller  urostomi),  hvor  leverandøren  forpligtiger  sig  til  at  levere  de  produkter  og  service,  som  
patienterne  har  behov  for.  Fordelen  ved  dette  er,  at  kommunerne  har  et  fast  beløb  at  budgettere  med,  
patienterne  får  de  produkter  som  det  sundhedsfaglige  personale  anbefaler  og  forhandlerne  må  så  
konkurrere  om  den    bedste  service  og  prisoptimering.