Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1391
Offentligt
Til alle sundhedsudvalgets medlemmer
Jeg har med interesse læst det svar Nick Hækkerup den 6. maj 2015 har afgivet på spørgsmål stillet
af Liselott Brixt den 9. april 2015.
Der er et par ting, der vækker min undren. Der står bl.a.: "Indledningsvist vil Sundhedsstyrelsen
gerne henvise til tidligere afgivne bidrag til ministeriet: bidrag af 11. juli 2011".
Dvs et 4 år
gammelt bidrag.
Det harmonerer ikke med det, der senere fremføres:
"Sundhedsstyrelsen kan således konstatere, at der findes opdaterede og klare faglige retningslinjer
på området, som udtrykker en bred faglig konsensus om udredning og behandling af borreliose"
Endvidere må jeg gøre opmærksom på, at klaringsrapporterne fra 2006, 2010 og 2014 stort set er
enslydende. Jeg har derfor sendt nedenstående forespørgsel til sundhedsministeriet, men ikke fået
svar:
"Forfatterne til de klaringsrapporter, som foreskriver diagnosticering og behandling af borreliose i
Danmark er stort set de samme fra 2006, 2010 og 1014. Indholdet er også med gaske få ændringer
det samme.
Ram Dessau, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Slagelse
Jette M. Bangsborg, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Herlev Hospital
Klaus Hansen, Neurologisk afdeling, Rigshospitalet
Anne-Mette Lebeck, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
Sigurdur Skarphedinsson, Infektionsmedicinsk afdeling, afd. Q , OUH
Christian Østergaard, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital
Bliver der på finansloven bevilget forskningsmidler til disse afdelinger og i givet fald
foreligger der rapporter over resultaterne af forskningen?"
Hvad angår potentielle Interessekonflikter står der i klaringsraporten fra 2014:
Potentielle interessekonflikter:
Klaus Hansen:
Licensindtægter fra Oxoid vedrørende IDEIAtm.
Det mest positive i Nick Hækkerups svar er oplysningerne om mulighederne for behandling i
udlandet, og det vil vi nturligvis i stor udstrækning gøre brug af.
Med venlig hilsen
Aase Høg, Skovsøen 23, 2880 Bagsværd