SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1389
Offentligt

ORT

RAPP

ÅRS

2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

PORT

RAP

ÅRS

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte er talerør for socialt udsatte mennesker. Her

tænkes især på hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, men-

nesker med sindslidelse, mennesker i prostitution, mennesker ramt

af fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der

er forbundet med eller kan føre til social udsathed.

Rådets opgaver er:

• At være i dialog med socialt udsatte mennesker

• At indsamle og formidle viden på området

• At udarbejde en årlig rapport om socialt udsattes situation og i

den forbindelse komme med forslag til forbedrede indsatser

• At følge indsatserne for socialt udsatte, herunder i forhold til

regeringens sociale 2020-mål og andre initiativer over for mål-

gruppen

Læs mere om Rådets opgaver i kommissoriet bagerst i årsrapporten.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Rådet for Socialt Udsatte består af:

Jann Sjursen (formand)

Generalsekretær for Caritas Danmark

E-mail: [email protected]

Nina Brünés

Socialsygeplejerske, faglig konsulent,

Region Hovedstaden

E-mail: [email protected]

Cliff Kaltoft

Sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder

(LVS)

E-mail: [email protected]

Hanne Thomsen

Formand for WeShelter,

sekretariatsleder for Sekstanten,

Det Boligsociale Fællessekretariat i Slagelse

E-mail: [email protected]

Henrik Thiesen

Hjemløselæge i Københavns Kommune

E-mail: [email protected]

Karl Bach Jensen

Konsulent i Landsforeningen af

nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP)

E-mail: [email protected]

Flora Ghosh

Centerchef i Center LivaRehab

E-mail: [email protected]

Ole Skou

Hjemløsejurist tilknyttet SAND og

næstformand i Hus Forbi

E-mail: [email protected]

Mille Schiermacher

Projektleder i Det Grønlandske Hus i København

E-mail: [email protected]

Robert Olsen

Forstander på Kofoeds Skole og

formand for Socialpolitisk Forening

E-mail: [email protected]

Knud Kristensen

Formand for SIND

– Landsforeningen for mental sundhed

E-mail: [email protected]

Anja Plesner Bloch

Formand for og medstifter af Brugernes Akademi

E-mail: [email protected]

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Indhold

Forord......................................................................................................................................................................................... 8

1. Socialt udsattes situation ....................................................................................................................................11

2. En møllesten om halsen – socialt udsatte og gæld ...........................................................................24

3. Livet på hjemløseboformer ...............................................................................................................................28

4. Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen ..........................................................................34

5. Ligebehandling i retspsykiatrien ....................................................................................................................42

6. Unge på kanten ........................................................................................................................................................48

7. En investering som betaler sig .......................................................................................................................54

8. Oversigt over forslag ..............................................................................................................................................56

9. Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2014 ....................................................................................60

10. English summary......................................................................................................................................................68

11. Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte .........................................................................................78

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Forord

Der er her i valgåret 2015 megen poli-

tisk opmærksomhed på de alt for mange

mennesker i den arbejdsdygtige alder, der

hverken er i uddannelse eller job. De er uden

for fællesskabet, siges det. Hvad kan vi gøre

for at få dem med i fællesskabet? Svaret er

enkelt: Vi skal holde op med at tale men-

nesker ud af fællesskabet. Det kan vi kun,

hvis vi begynder at tale om fællesskabet

som andet og mere end blot uddannelse og

arbejde. Hvis fællesskabet bliver mere end et

job på et arbejdsmarked, hvor konkurrencen

bliver hårdere og hårdere, og hvor pladsen

til de mennesker, der skiller sig lidt ud, blive

mindre og mindre, så bliver det også muligt

at inkludere flere og flere i fællesskabet.

Carsten Koch-udvalget har i den seneste

rapport ”Nye veje mod job – for borgere

i udkanten af arbejdsmarkedet” fra marts

2015 gjort rede for, at i Danmark og vores

fem nærmeste nabolande er tæt på 20

procent af befolkningen i den arbejdsdyg-

tige alder uden for arbejdsmarkedet over en

lang tidsperiode. Det opfattes politisk som

et stigende problem set fra et økonomisk,

arbejdsudbuds- og personligt perspektiv.

I Danmark er der ifølge rapporten 550.000

personer i alderen 18–64 i udkanten af

arbejdsmarkedet – kontanthjælp, uddan-

nelseshjælp, sygedagpenge, revalidering mv.

Udvalget medregner i den sammenhæng

i øvrigt også de 56.600 i fleksjob, hvilket

virker lidt besynderligt, for de er jo i job i

det omfang, som de kan bestride. Udvalget

stiller 28 konkrete forslag, der skal hjælpe

nogle af de 550.000 personer væk fra kanten

af arbejdsmarkedet, men undlader at skønne

over hvilken effekt gennemførelse af forsla-

gene vil have!

Sandheden er formentlig, at de 28 forslag

vil have meget ringe effekt. Jobbene er der

ikke. Og hvis eller når de kommer, så vil de

kun i ringe grad gå til nogle af de 550.000

personer, for mennesker med sindslidelse,

sygdomme, handicaps eller skader fra et

udsat liv er ofte ikke konkurrencedygtige på

normale vilkår.

At denne gruppe borgere ikke er i job

har meget lidt at gøre med, at de ikke vil

bidrage, eller, at det ikke kan betale sig at

arbejde, som ellers er en af de mest frem-

herskende årsagsforklaringer. Derfor vil

en genindførelse af fattigdomsydelserne

heller ikke være en løsning – det vil først og

fremmest give flere fattige og skubbe store

grupper endnu længere ud i håbløsheden.

Men motivation betyder naturligvis noget.

Carsten Koch-udvalget peger på, at gælds-

fælden får udsatte til at sidde fast i kontant-

hjælpssystemet. Dér kunne man starte med

at gøre noget politisk for at gøre det mere

attraktivt at arbejde, men den politiske tavs-

hed omkring netop dét forslag er nærmest

rungende.

Der skal handles for at få alle med i fælles-

skabet, men fællesskabet er meget mere end

job. Noget af det vigtigste er, som nævnt,

at holde op med at tale mennesker ud af

fællesskabet, men i stedet gå ud fra, at alle

gerne vil bidrage med så meget, de kan, og i

det omfang, som de får mulighed for. Mange

får aldrig en chance for at bidrage. Derfor en

opfordring: Hvorfor ikke udnytte situationen

til at åbne fællesskabet op? Hvorfor ikke

arbejde innovativt med at udvikle modeller,

der gør det muligt for flere mennesker, der

ikke kan arbejde i fuldt omfang, at bidrage

med dét, de kan?

Man har det med at tro, at enhver given

historisk kontekst er unik. Men i Danmark har

vi før stået med store grupper af arbejdsløse

og klynger af ungdomsårgange, der havde

svært ved at få fodfæste i samfundet. Vi har

før afhjulpet problemerne ved målrettet at

sørge for enten inklusion på arbejdsmarke-

det eller ved at sørge for, at der er miljøer,

hvor socialt udsatte kan finde ståsteder i

livet, hvor de ikke hele tiden vælter. Det

handler i det hele taget om social bæredyg-

tighed – om at det ikke er tilfredsstillende,

hverken samfundsmæssigt eller individuelt,

at stå udenfor fællesskabet.

Man kunne for eksempel tage nogle gamle

velprøvede ordninger som orlovsordnin-

gerne fra 90´erne og modernisere dem.

Her fik mange børnefamilier et pusterum

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

ved, at forældre fik tid til deres børn – i dag

ville det ikke kun kunne lette hverdagen for

forældre til småbørn, men også lette trykket

på daginstitutionerne og pædagogerne. Ud-

dannelsesorlov gav mulighed for, at medar-

bejdere kunne opkvalificere sig. Sabbatorlov

gav muligheder for den enkelte, men også

med sigte på fællesskabet. Livslang læring og

dannelse på for eksempel højskole var en reel

mulighed for mange flere, end det er i dag.

Lad os udfordre de folkelige bevægelser, ja

hele Danmark, på, hvordan vi åbner samfun-

det og giver alle mulighed for at bidrage. Lad

os udfordre fagbevægelsen på, hvordan ar-

bejdet kan deles gennem skraldemandsord-

ninger og give civilsamfundet et løft til også

at kunne skabe nyt sammen med kommuner

og virksomheder. Lad os sætte skub i opstar-

ten af socialøkonomiske virksomheder og

gøre alvor af forestillingen om det rumme-

lige arbejdsmarked. Lad os grundlæggende

konkurrere på, hvordan vi kan skabe plads til

alle og gøre brug af alle de gode kræfter, der

findes i Danmark.

Og sidst men ikke mindst: Der skal arbejdes

meget mere med dén politiske retorik, der

taler mennesker ind i fællesskabet, frem for

at tale grupper ud af fællesskabet.

Årsrapport 2015 fra Rådet for Socialt Udsatte

kommer noget tidligere på året, end sæd-

vanen foreskriver. Årsrapporten har tradi-

tion for at stille en række forslag indenfor

de forskellige områder, som Rådet mener,

kunne løfte den sociale indsats indenfor de

respektive områder. Når årsrapporten er ryk-

ket frem i kalenderen i år (og årene fremover)

er det fordi, Rådet vil give politikerne og mi-

nisterierne bedre mulighed for at inddrage

vores forslag i processen med tilrettelæggel-

sen af den kommende satspulje og finanslov.

Det er derfor også en lidt kortere årsrapport,

da den dækker Rådets aktiviteter i de otte

måneder, der er gået, siden Årsrapport 2014

udkom.

Denne årsrapport opsummerer, hvad Rådets

arbejde i overskrifter har bestået i over de

sidste otte måneder. Fra den velbesøgte

Brugernes Bazar i august (i 2014 var der 1400

deltagere - flere besøgende end nogensinde

før) over Rådets store gældskonference i

oktober med lanceringen af anbefalingerne

til indsatsen mod gældsproblemer for socialt

udsatte (og offentliggørelsen af rapporten

udarbejdet af advokaterne Foldschack og

Forchhammer) til Rådets roadtrip i februar

2015 i forbindelse med lanceringen af den

nye undersøgelse om livet på hjemløsebo-

former, hvor vi besøgte herberg og forsorgs-

hjem i København, Odense og Aarhus for

at drøfte undersøgelsens resultater. Udover

disse tre hovedpunkter har der naturligvis

været mange andre opgaver, som man

kan orientere sig om i kapitlet om Rå-

dets udadrettede aktiviteter.

Til sidst vil jeg gerne rette en tak til Rådets

medlemmer for deres store indsats i den

forløbne periode. Det har været en periode,

der i det daglige har mindet os om, at der

til stadighed er brug for en stærk og ved-

holdende stemme, der taler socialt udsattes

sag. Afslutningsvis skal lyde en særlig tak til

sekretariatet for god og effektiv betjening.

Og endelig en stor tak til alle Rådets mange

samarbejdspartnere.

God læselyst!

Jann Sjursen

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 1:

Socialt udsattes situation

I efteråret 2013 annoncerede regeringen

de sociale 2020-mål. Der skulle som for

økonomien, miljøet, energiforsyningen, ud-

dannelsesområdet og mange andre vigtige

politikområder også være sigtepunkter for

indsatsen for socialt udsatte. Rådet gik posi-

tivt ind i diskussionen og hilste det velkom-

ment, at regeringen også har ambitioner for

indsatsen for samfundets marginaliserede

mennesker, men var sammen med mange

andre socialt engagerede organisationer

og personer samtidig kritisk over for de

konkrete mål. Er de valgte mål egnede som

strategiske sigtepunkter for indsatsen i den

forstand, at hvis målene nås, så vil den sam-

lede indsats for socialt udsatte være blevet

bedre og ikke bare være isolerede nålestiks-

forbedringer? Er de konkrete mål ambitiøse

nok, så de kan trække den samlede indsats

i en positiv retning? Det blev diskuteret og

Rådet konkluderede:

– de udvalgte områder er relevante, men

bekæmpelse af fattigdom mangler som

selvstændig målsætning,

– på områder med konkrete mål er ambi-

tionsniveauet lavt eller for lavt, og der

manglede konkrete målsætning på ind-

satsen for alkoholmisbrug og indsatsen

på prostitutionsområdet.

– realiseringen af målene vil kræve en

investering i form af ekstra midler, og

det er derfor kritisabelt, at regeringen i

programmet nærmest afskriver behovet

for flere ressourcer til området.

Med hensyn til ekstra ressourcer er der med

satspuljeaftalen for 2015 afsat 2,2 mia. kr. til

psykiatriområdet, så viljen til at investere i

realiseringen af målene er til stede, men man

er langtfra i mål, hverken på psykiatriområ-

det eller i forhold til de øvre målsætninger.

I løbet af 2014 blev de sociale 2020-mål

”sendt i arbejdsgrupper” for med konsulent-

bistand at udvikle forandringsteorien for

de forskellige områder og udpege konkrete

forslag til, hvad der kan gøres for at realisere

målsætningerne. Rådet har erfaret, at arbej-

det med målene på børneområdet og hjem-

løseområdet skulle være færdigt, og arbejdet

med målsætningerne for stofmisbrugsområ-

det er gået i gang med workshops. Men der

er endnu ikke lagt noget frem om, hvordan

målene konkret skal forfølges eller nogen

status på arbejdet med målene indtil nu.

Desuden er der fortsat ikke fremlagt mål på

hverken prostitutionsområdet eller området

for alkoholmisbrugsbehandling.

De sociale 2020-mål har derfor endnu ikke

bidraget til en bedre indsats, som socialt

udsatte har kunnet mærke.

Rådet vil kraftigt opfordre regeringen – på

denne eller den anden side af 2015-valget

– til at gøre status over de sociale 2020-mål.

Hvor langt er vi nået, og hvad er der sat i

værk for at nå målene? Kun på den måde bli-

ver de til strategiske mål, der reelt forbedrer

indsatsen for socialt udsatte mennesker.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

Årsrapportens indhold og struktur

Hvad er det så for en situation, der skal

forbedres? Det handler denne årsrapport

2015 om. Dette indledende kapitel beskriver

i hovedtræk udviklingen på hele området for

socialt udsatte – belyst med centrale tal, hvor

det er muligt. Da årsrapporten 2015 skrives

i marts og april 2015, er der mange statistik-

ker, der endnu ikke er opdateret med nye

tal i forhold til årsrapport 2014. Dog er der

i forhold til sidste år tilføjet oplysninger om

kønsfordelingen af brugere. Herefter kom-

mer selvstændige, uddybende kapitler om

de emner, som Rådet i særlig grad har arbej-

det med siden sommeren 2014: hjemløse og

brugere af boformer for hjemløse, gæld og

manglende muligheder for gældssanering

for socialt udsatte, stofmisbrug og bruger-

tilfredshed med substitutionsbehandling,

retspsykiatri og senest socialt udsatte unge.

Der er i disse kapitler en række forslag til

forbedringer af indsatsen på de pågældende

områder. Afslutningsvis er der i kapitel 7 en

omtale af samfundsøkonomiske analyser på

udsatteområdet.

Der er fortsat fattigdomsproblemer

i Danmark

Økonomisk fattigdom er et problem i Dan-

mark, og antallet af økonomisk fattige i Dan-

mark er steget over en periode på 10-15 år.

Kurven knækkede dog i 2012 ifølge regerin-

gens første fattigdomsredegørelse, som blev

præsenteret i foråret 2014. Den viser, at der

fra 2011 til 2012 er sket et fald på cirka 3.000

personer i antallet af langvarigt fattige – det

vil sige mennesker, som lever i fattigdom i

mere end tre år. Faldet kan i stort omfang

tilskrives afskaffelsen af fattigdomsydelserne

(starthjælp, kontanthjælpsloftet og time-

reglen) samt loftet på børnefamilieydelsen. I

fattigdomsredegørelsen skønnes den fulde

effekt af de to ændringer at reducere antallet

af fattige med 7.000 personer. Det er positivt,

men det ændrer ikke på, at fattigdom stadig

er et problem i Danmark. Desuden må man

ikke glemme de mere end 100.000 menne-

sker, som lever i fattigdom i mindre end tre år.

Mænd er overrepræsenterede blandt langva-

rigt fattige. De udgør 62 procent af personer

over 17 år i langvarig fattigdom.

Når man kigger fremad, så tegner der sig et

bekymrende billede. I fattigdomsredegørel-

sen beregner Økonomi- og Indenrigsministe-

riet, at regeringens skattereform, førtids- og

fleksjobreform og kontanthjælpsreform, når

de er fuldt indfaset, tilsammen risikerer at øge

antallet af fattige med op til 10.000 personer.

Hvis man lægger til det, at der er meget stær-

ke politiske kræfter, der arbejder for at gen-

indføre fattigdomsydelserne - i moderniseret

men ikke specificeret form - så er risikoen for,

at knækket på fattigdomskurven bliver vendt

til en fornyet stigning, meget stor.

Tabel 1.1 Antal økonomisk fattige

Antal økonomisk fattige

I alt

Børn (2-17 år)

1999

16.200

3.700

2011

42.200

10.700

2012

39.200

7.900

Reformerne

– er incitamenter hele svaret?

Samfundet står i dag med en meget stor op-

gave i forhold til at skabe forståelse, respekt

og plads til de mange mennesker, som ikke

eller kun i begrænset omfang kan arbejde.

Regeringen har gennemført en række refor-

mer i de seneste år. Men hvor meget løser

reformerne?

Kilde: "Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter”, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014 og ”En

dansk fattigdomsgrænse", Ekspertudvalget om Fattigdom, 2013

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Førtidspensionsreformen, der virker fra 2013,

er beregnet til at øge arbejdsudbuddet med

2.300 personer i ustøttet beskæftigelse i år

2020 og cirka 5.000 i støttet beskæftigelse.

Det skal sammenholdes med, at der før

reformen blev nytilkendt førtidspension til

cirka 15.000 personer årligt, hvilket svarer til

100.000 personer, hvis man regner frem til

2020. På trods af en meget gennemgribende

reform, så er det alt andet lige begrænsede

effekter på arbejdsudbuddet.

Kontanthjælpsreformen skulle ifølge bereg-

ninger i aftaleteksten udvide arbejdsudbud-

det med 4.500 personer i 2020 og få 4.400

flere i uddannelse. Sammenholdt med en

bruttogruppe på over 200.000 personer, så

er det også en begrænset positiv effekt i for-

hold til, at flere kommer i job og uddannelse.

Ekspertgruppen om udredning af den aktive

beskæftigelsesindsats – det såkaldte Car-

sten Koch-udvalg – behandler i rapporten

”Nye vej mod job – for borgere i udkanten af

arbejdsmarkedet” fra marts 2015 den aktive

beskæftigelsesindsats over for de borgere,

som er længst væk fra arbejdsmarkedet.

Samlet opgøres gruppen til 550.000 per-

soner – kontanthjælpsmodtagere, uddan-

nelseshjælpsmodtagere, førtidspensionister,

fleksjobbere, sygedagpengemodtagere mv.

Ekspertgruppen stiller 28 forslag til forbed-

ringer af indsatsen, men afstår fra at beregne

effekten på beskæftigelsen af de konkrete

forslag: I stedet nøjes udvalget med at illu-

strere effekterne, hvis én, to eller tre procent

overgår til fuld beskæftigelse. Det skyldes

blandt andet, at der ikke er evidens at basere

skøn på, men vel også en forventning om, at

kun få kan hjælpes i fuld beskæftigelse.

I årene forud for førtidspensionsreformen lå

antallet af nytilkendelser på omkring 15.000

personer, se tabel 1.2. I 2013 faldt antallet

af nytilkendelser til 5.743, hvor der ifølge

reformen var ventet cirka 8.000 i 2013 og

cirka 10.800 i 2014. Vurderingen var sidste

år, at kommunerne havde brug for længere

tid til at få indkørt reformen, og at det derfor

kunne tilskrives begyndervanskeligheder, at

antallet af nytilkendelser var så lavt. Tallene

for 2014 viser dog, at kommunerne fortsat

anvender mere restriktive tilkendelseskrite-

rier, end der lå bag den politiske aftale.

Niveauet for nye fleksjob lå før reformen på

omkring 12.000 nye årligt. Det niveau blev

fastholdt i 2013 og allerede i de tre første

kvartaler af 2014 har kommunerne nået

årsniveauet fra de tidligere år, så der er en

reel stigning i antallet af nye fleksjobbere.

Der er også sket en lille stigning i antallet af

personer på ledighedsydelse.

Tabel 1.2 Antal ny-tilkendelser af førtidspension og personer, der begynder i ressourceforløb og fleksjob

Nytilkendelser af førtidspension

Ressourceforløb

Fleksjob

2010

17.151

12.292

2011

15.969

12.021

2012

14.621

13.334

2013

5.743

2.159

12.139

2014

5.682

7.389

Note: Tallene er for „Personer påbegyndt forløb” i perioden. Kilde: www.jobindsats.dk og Ankestyrelsen, ast.dk, for førtidspension

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

De traditionelle rehabiliterende indsatser

som revalidering og forrevalidering bliver

brugt mindre og mindre. Tallene tyder på,

at kommunerne de facto er i gang med at

afvikle de to ordninger. Det er en udvikling,

som Rådet vil følge tæt den kommende tid.

De unge i kontanthjælpssystemet

Der er meget stor politisk og samfunds-

mæssig opmærksomhed på socialt udsatte

unge. Reformerne af førtidspension og

kontanthjælp har haft et særligt fokus på at

hjælpe unge i uddannelse og job. Førtids-

pensionsreformen indførte det princip, at

som udgangspunkt, kan personer under 40

år ikke tilkendes førtidspension, med mindre

det er dokumenteret eller helt åbenbart, at

arbejdsevnen ikke kan forbedres. I stedet

skal målgruppen i ressourceforløb med

henblik på at få udviklet arbejdsevnen med

hel eller delvis selvforsørgelse – for eksempel

i form af fleksjob – som mål.

Kontanthjælpsreformen indebærer, at unge

under 30 år skal visiteres til uddannelses-

hjælp (den lave kontanthjælpsydelse), hvis

de ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse. Modtagere af uddannelses-

hjælp visiteres i tre kategorier:

•

Åbenlyst uddannelsesparate – unge,

der vurderes til ikke at have barrierer i

forhold til at starte på og gennemføre en

ordinær uddannelse.

Uddannelsesparate – unge, der vurderes

til med den rette støtte at kunne starte

på ordinær uddannelse inden for 1 år -

og gennemføre uddannelsen.

Aktivitetsparate – unge, der vurderes til

at skulle have støtte i længere tid end ét

år for at kunne starte på og gennemføre

en ordinær uddannelse.

•

Figur 1.1 Modtagere under 30 år efter visitationskategori

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

•

Fleksjob og ledighedsydelse

Ressourceforløb

Jobparate

Åbenlyst uddannelsesparate

Uddannelsesparate

Aktivitetsparate

Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

Ja r 2

nu 01

ar 3

ua 4

M 201

ts 4

Ap 014

ril

M 14

Ju 14

Ju 4

li 2

Ok er 2

to 01

be 4

ce r 20

be 4

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Unge med en uddannelse visiteres til kon-

tanthjælp, om end satserne, de modtager

svarer til de satser unge på uddannelses-

hjælp modtager. De visiteres som enten

jobparate, der vurderes at kunne komme i

job i løbet af kort tid, eller aktivitetsparate,

der skal have et længere forløb, inden de kan

komme i job.

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1.

januar 2014. Samlet faldt antallet af unge på

kontanthjælp eller uddannelseshjælp med

cirka 3.000 i perioden fra december 2013 til

januar 2014. Det er ikke et mønster, der kan

genfindes fra de to foregående årsskifter, så

der kan være tale om en selvstændig effekt

af revisitationen efter de nye regler. Figuren

viser, at den største gruppe er aktivitetspa-

rate – enten på uddannelseshjælp eller kon-

tanthjælp. Gruppen udgør 26.700 personer i

januar 2014 og er svagt stigende til 29.800 i

december 2014.

Gruppen af uddannelsesparate udgør 17.000

i januar 2014. Antallet ligger nogenlunde

konstant på det tal frem til juli og august,

hvor den falder til 13.600 for at stige svagt

frem til december 2014. Gruppen af åben-

lyst uddannelsesparate udgør 5.100 i januar

2014. Antallet falder stærkt i forbindelse med

det nye studieårs start efter sommerferien

og i december 2014 er der 3.200 personer i

kategorien.

De jobparate udgør en lille gruppe på 2.300

personer i januar 2014. Antallet faldt til 1.800

i december. Samlet var der 51.200 personer

under 30 år, som modtog kontanthjælp eller

uddannelseshjælp i januar 2014. Det steg

til 54.300 i juni måned for derefter at falde

til 49.000 i december 2014. Antallet af unge

længst væk fra uddannelse eller job (de akti-

vitetsparate) steg i perioden med over 3.000

personer og udgør med udgangen af 2014

næsten 30.000 unge.

I forhold til de ydelser, der skal erstatte

førtidspension, så er der bevilget forsvin-

dende få, se figur 1.1. I december 2014 var

der således kun 1.500 unge i ressourceforløb.

Antallet har været jævnt stigende over året.

Antallet af unge i fleksjob eller på ledigheds-

ydelse har ligget konstant på omkring 2.500.

Antallet af nytilkendelser af førtidspension

til unge under 30 år lå før reformen på cirka

1.900 årligt. I 2013 blev der tilkendt 700 til

førtidspensioner til de unge, hvilket efterla-

der en forskel på cirka 1.200 personer, som

burde få ressourceforløb eller fleksjob. Meget

tyder på, at niveauet i 2014 for tilkendelser

af førtidspension er på 2013-niveau, hvilket

ville betyde et yderligere behov for mindst

1.200 ressourceforløb eller fleksjob til helt

unge. Med kun 1.500 ressourceforløb er der

grund til at betvivle, at unge, der tidligere

fik tilkendt førtidspension, får de tilbud, der

politisk var tiltænkt dem med reformen.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

Stadigt stort behov for

hjemløseboformer

Antallet af hjemløse har ifølge SFIs hjemlø-

setællinger været stigende siden 2009. Der

har især været meget fokus på, at antallet af

unge hjemløse er steget markant de senere

år. Det har til dels overskygget, at der faktisk

er en anden også meget bekymrende udvik-

ling at spore i tallene: En stigning i antallet

af hjemløse, som står i nogle af de allermest

prækære situationer – nemlig dem, som

sover på gaden og natvarmestuer. Næsten

1.000 mennesker sov i 2013 på gaden eller i

en natvarmestue i optællingsugen. Mange

af dem, der sover på gaden, er også brugere

af hjemløseboformer, og man kan godt

undre sig over, at så mange sover på gaden,

når man sammenligner med de langt bedre

forhold, der er på landets hjemløseboformer

efter servicelovens § 110 (også kendt som

herberger og forsorgshjem). Rådet har fået

SFI til at lave en brugerundersøgelse på

udvalgte hjemløseboformer. Den viser, at

mange brugere har oplevet at blive afvist fra

en boform, og dette kan være én af flere for-

klaringer på, at antallet af hjemløse på gaden

og i natvarmestuer er stigende. Du kan læse

mere om brugerundersøgelsen i kapitel 3.

Antallet af brugere af hjemløseboformer lig-

ger nogenlunde konstant, som det fremgår

af tabel 1.4. En væsentlig del af forklaringen

er, at belægningsprocenten på mange her-

berger er 100 procent. Antallet af brugere,

der opholder sig længere tid på boformerne,

er dog i stigning.

Hjemløshed rammer flest mænd. Ifølge SFI’s

tælling udgør kvinder godt 20 procent af de

hjemløse. Tallet er nogenlunde konstant over

årene.

Analyser fra SFI har peget på, at op mod hver

fjerde af de lejere, der sættes ud af deres

boliger, stadig er hjemløse et år efter. Det

er derfor glædeligt, at det er lykkedes at

knække kurven over antallet af udsættelser,

sådan at det i 2014 faldt for tredje år i træk. I

2014 blev 3.184 familier sat ud af lejeboliger

med fogedens hjælp. Det er cirka 1.200 færre

udsættelser end i 2011, hvor 4.405 familier

blev sat ud. Forhåbentlig vil det også vise sig

som et fald i antallet af hjemløse i den kom-

mende tælling fra SFI, som offentliggøres i

anden halvdel af 2015.

Tabel 1.3 Antal hjemløse

2007

SFI´s hjemløsetælling (uge 6)

– heraf overnatter på gaden eller lign.

– heraf natvarmestuer

– heraf herberg, forsorgshjem

– heraf kvinder (procent af alle)

5.253

552

2009

4.998

506

355

1.952

2011

5.290

426

283

1.874

2013

5.801

595

349

2.015

Kilde: „Hjemløshed i Danmark, National kortlægning”, i årene 2007, 2009, 2011, 2013, SFI

– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Tabel 1.4 Antallet af brugere og deres samlede ophold på 110-former efter

opholds varighed

2009

I alt

– heraf 120 dage-1 år

– heraf kvinder (procent af i alt)

6.258

1.652

2010

6.274

1.659

2011

6.219

1.670

2012

6.199

1.734

2013

6.118

1.857

Note: Antallet af brugere for 2013 (6.118) er i alt, men ikke sorteret efter varighed

Kilde: Ankestyrelsens databank og „Brugere af botilbud efter servicelovens § 110”, årsstatistik for 2013, Ankestyrelsen

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Figur 1.2 Antal huslejesager med effektiv udsættelse af lejere 2007-2014

5000

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

Skuffede forventninger for

stofmisbrugere

Sundhedsstyrelsens seneste skøn over antal-

let af stofmisbrugere i Danmark er fra 2009

og anslår, at der er 33.000 personer i Dan-

mark med et stofmisbrug. Det er en stigning

på cirka 5.000 personer i forhold til skønnet

fra 2005. Cirka 13.000 personer vurderes at

være aktive injektionsmisbrugere.

Antallet af personer i behandling for deres

stofmisbrug har også været stigende fra

2009 til 2011, hvor cirka 16.000 personer var

i stofmisbrugsbehandling. Af de cirka 13.000

aktive injektionsmisbrugere, der er målgrup-

pen for substitutionsbehandling, var cirka

7.600 i behandling.

Socialstyrelsen har ikke offentliggjort tal for

indsatsen i 2012 og 2013. De tal forventes

først offentliggjort sammen med tal for 2014.

I årsrapporten for 2014 blev det rost, at

satspuljeaftalen på sundhedsområdet inde-

holdt en politisk enighed om en ret til at få

en lægesamtale inden for de første tre dage

efter, at en stofmisbruger har henvendt sig

til kommunen for at få lægelig eller social

stofmisbrugsbehandling. Der er også indført

en ret til at få en behandlingsplan senest 14

dage efter henvendelsen. Samtidig kommer

det frie valg, som før kun gjaldt den sociale

stofmisbrugsindsats, også til at omfatte den

lægelige behandling. Omtalen i årsrappor-

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: „Statistik for fogedsager - udsættelsessager for privat bolig 2007 - 2014”, Domstolsstyrelsen

Tabel 1.5 Antal stofmisbrugere i behandling

2009

Stofmisbrugere i behandling

– heraf substitution

– heraf kvinder (i procent af alle)

Kilde: „Narkotikasituationen i Danmark 2012”, Sundhedsstyrelsen

2010

14.600

7.850

2011

16.200

7.600

2012

13.700

7.750

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

ten havde ikke taget højde for forhandlin-

gerne med KL om økonomien. De medførte,

at retten til en lægesamtale blev ændret

til 14 dage og ikke tre dage. Det er stærkt

beklageligt og ødelæggende for effekten,

da mange misbrugere mister motivationen,

når de skal vente 14 dage på at komme i

behandling.

Et andet positivt element på stofmisbrugs-

området, som blev omtalt i sidste årsrapport,

var et lovforslag, som forpligter kommu-

nerne til at tilbyde anonym stofmisbrugsbe-

handling til personer, der har et behandlings-

krævende misbrug, men som ikke har øvrige

sociale problemer. Det indgik i lovforslaget,

at lederen af det anonyme tilbud skulle

forestå visitationen på linje med den model,

der er på områderne for hjemløseboformer

og for kvindekrisecentre. Lovforslaget havde

været i høring og i øvrigt modtaget positive

ord - også fra KL. Men visitationskompeten-

cen blev i økonomiforhandlingerne med KL

flyttet fra lederen af det anonyme tilbud til

kommunen. Den, der ønsker anonym be-

handling, skal nu møde op til en visitations-

samtale med en kommunal embedsmand fra

den pågældendes egen kommune og vise sit

sygesikringsbevis med mulighed for at holde

tommelfingeren hen over navn og CPR-

nummer! Det var en væsentlig forringelse

af lovforslaget – en forringelse, som tilmed

krævede en yderligere bevilling på tre mio.

kr. permanent af satspuljen til kommunal

administration.

Man kan se en positiv udvikling på området

for stofmisbrug i forhold til narkorelaterede

dødsfald. Narkorelaterede dødsfald har læn-

ge ligget meget højt i Danmark, men i 2012

faldt antallet endelig til 210. I 2013 var der

213 narkorelaterede dødsfald. 2020-målet på

narkodødsfald – 200 – er tæt på at være nået,

selv om ingen 2020-initiativer er taget i den

anledning. Rådet opfordrede sidste år til et

mål om højst 100 dødsfald – for at sætte et

ambitiøst mål.

Rådet for Socialt Udsatte har løbende delta-

get i debatten om skadesreducerende tiltag

for stofmisbrugere. Seneste har Rådet fået

Center for Rusmiddelforskning og KABS-

Viden til at gennemføre en lille brugerun-

dersøgelse blandt personer i substitutions-

behandling, der er et centralt element i den

skadesreducerende indsats. Undersøgelsen

viser, at langt de fleste i behandling generelt

er tilfredse med behandlingen. Der er dog

også muligheder for forbedringer, blandt an-

det i forhold til hjælp til stoffri behandling for

nogle og mere hjælp til blandt andet sociale

problemer for andre. Der er også tegn på,

at en mindre andel af behandlingsstederne

fungerer relativt dårligt set ud fra brugernes

vurderinger.

Figur 1.3 Antal narkorelaterede dødsfald

300

250

200

150

100

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: „Narkotikasituationen i Danmark 2014”, Sundhedsstyrelsen

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Et andet vigtigt element i den skadesre-

ducerende indsats er udlevering af sterilt

injektionsudstyr. Gadejuristen offentliggjorte

i efteråret 2014 rapporten ”Intravenøse

stofbrugeres adgang til sterilt Injektionsud-

styr i Danmark”. Undersøgelsen viser, at 34

af landets 98 kommuner ikke har sprøjteud-

levering. Blandt de kommuner, der har en

udleveringsordning, er der samtidig meget

ringe oplysning om, hvor og hvornår der

kan afhentes injektionsudstyr. Samlet tegner

rapporten et billede af mange kommuner,

der ikke har taget ansvaret for området til sig

endnu. Ser man på billedet i landets fængs-

ler, tegner der sig en endnu mere dyster

situation for stofmisbrugere: der uddeles

ingen værktøj til stofindtag som følge af

nul-tolerance politikken i Kriminalforsor-

gen. Derfor er der for de indsatte, der har et

injektionsmisbrug, en stor risiko for at blive

smittet med forskellige sygdomme, bl.a. på

grund af urene værktøjer.

Satspuljeaftalen for 2015 indeholdt en aftale

om at nedsætte en tværministeriel arbejds-

gruppe med den opgave at lave en samlet

kortlægning af indsatsen på narkopolitikken

indenfor fire indsatsområder: forebyggelse,

behandling, skadesreduktion og kontrol

(politiindsats).

Stadig ingen 2020-mål på området

for alkoholmisbrug

Som nævnt ovenfor har regeringen ikke

formuleret sociale 2020-mål i forhold til

alkoholmisbrug. Det var heller ikke tilfældet,

da Rådet udkom med sin seneste årsrapport.

Begrundelsen er, at de eksisterende data for

alkoholbehandlingen er så ringe, at der ikke

kan opstilles et socialt 2020-mål. Den lovede

dataudredning frem mod 2020 på området

kan ikke i sig selv erstatte et egentlig mål.

Rådet finder det for uambitiøst, men er enig

i, at der mangler god statistik for kommuner-

nes indsats på området.

I et forsøg på at få mere systematisk viden

om kommunernes indsats på området, har

Rådet iværksat en undersøgelse, der dels

skal give et overblik over tilbud om alkohol-

behandling til socialt udsatte borgere, samt

en analyse af mulige barrierer, som borgerne

oplever i forhold til at få et relevant behand-

lingstilbud. Rapporten forventes af at være

færdig i slutningen af 2015.

Exitprogram favner kun få

Ligesom indenfor alkoholbehandlingen

gælder det også for prostitutionsområdet,

at Rådet savner nogle konkrete 2020-mål for

området.

Satspuljeprojektet Exit Prostitution er blevet

midtvejsevalueret, og de foreløbige resulta-

ter viser, at de fire projektkommuner Køben-

havn, Odense, Aarhus og Aalborg tilsammen

har haft 71 brugere i forløb ved udgangen

af september 2014, hvoraf 13 brugere havde

afsluttet deres CTI-forløb. Midtvejsevaluerin-

gen viser dermed med al tydelighed, at det i

projektets første halvdel har været særdeles

vanskeligt at rekruttere borgere til projektet,

hvilket er tankevækkende.

I 2015 evalueres Exit Prostitution i sin fulde

længde, og Rådet ser frem til opsamlingen af

de erfaringer og den viden, som regeringens

eneste satsning på området kan tilvejebrin-

ge. Rådet hilser det særligt velkomment, at

der i den endelige evaluering af Exit Prosti-

tution vil indgå kvalitativ empiri bestående

af blandt andet interviews med brugerne fra

projektet. Dette kan være med til at belyse

brugernes oplevelse med CTI-forløbet gene-

relt og samarbejdet med CTI-medarbejderen

i særdeleshed - herunder om det har været

muligt at finde de tilbud og aktiviteter, som

imødekommer brugernes behov. Det gælder

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

både de brugere, der har haft et ønske om

at forlade prostitution, og de brugere, der

har haft et ønske om at få forbedret deres

sociale situation. Forhåbentlig vil den ende-

lige evaluering også kaste lys over, hvorfor

cirka halvdelen af borgerne siger fra over for

metoden, og hvordan samarbejdet med de

frivillige organisationer fungerer.

Figur 1.4 Antal foranstaltningsdomme fordelt på køn

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Fokus på sindslidendes

retssikkerhed

I mange år har der været en stigning i antal-

let af foranstaltningsdomme. Fra 2000 frem

til 2011 steg antallet af domme fra 421 til

915 domme, se figur 1.4. Siden er der sket et

lille fald i antallet af domme, men det ligger

stadig på cirka dobbelt så mange domme

som i 2000.

Stigningen var anledningen til, at Rådet fik

Justitsministeriets forskningskontor til at

lave en analyse af registerdata for dommene.

Analysen blev offentliggjort sidste år. Den vi-

ste blandt andet, at en stor del af dommene

for vold eller trusler om vold var for hændel-

ser, som skete, mens den dømte var indlagt

eller i behandling af psykiatrien. Efter analy-

sen blev det i forbindelse med satspuljepar-

tiernes psykiatriaftale fra juni 2014 aftalt, at

der skulle nedsættes en ekspertgruppe til at

undersøge, hvad der ligger bag udviklingen.

Rådet har hilst nedsættelsen af ekspertgrup-

pen velkommen.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, STRAF40

Antallet af lokale udsatteråd

stiger fortsat

De nye udsatteråd, som blev etableret efter

kommunalvalget i 2013, har nu haft deres

virke i mere end et år. Og meldingerne fra

rundt omkring i landet er, at det generelt går

godt med udsatterådene, som spiller en vig-

tig rolle som lokale talerør for udsatte i kom-

munerne. Også i år afholder Rådet for Socialt

Udsatte et dialogmøde for alle de lokale

udsatteråd i starten af juni 2015 i Odense.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

Mænd

Kvinder

Det er desværre stadig frivilligt for kommu-

nerne, om de vil oprette et udsatteråd. Det er

derfor glædeligt, at antallet af lokale udsatte-

råd fortsat stiger støt år for år. Der findes nu

31 kommuner, som har nedsat et udsatteråd

eller er i gang med at oprette ét, og 17 kom-

muner, som har formuleret en udsattepolitik.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Kommuner med

lokale udsatteråd

Esbjerg

Faxe

Fredericia

Frederiksberg

Haderslev

Helsingør

Herning

Holstebro

Horsens

Høje-Taastrup

Kolding

København

Køge

Langeland

Nyborg

Næstved

Odense

Odsherred

Randers

Roskilde

Silkeborg

Skive

Slagelse

Svendborg

Sønderborg

Thisted

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Aalborg

Aarhus

Kommuner med

vedtaget udsattepolitik

Fredericia

Frederiksberg

Guldborgsund

Haderslev

Herning

Holbæk

Kolding

Lyngby-Taarbæk

Nyborg

Odense

Randers

Slagelse

Struer

Svendborg

Sønderborg

Thisted

Vejle

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 2 • En møllesten om halsen – socialt udsatte og gæld

KAPITEL 2:

En møllesten om halsen – socialt udsatte og gæld

Socialt udsattes gæld er et

samfundsmæssigt problem

Gæld blandt socialt udsatte er et sam-

fundsmæssigt problem på lige fod med for

eksempel misbrug af alkohol eller stoffer.

Alligevel er gældsproblemer ikke på samme

måde politisk anerkendt som et problem for

samfundet.

Der er behov for en langt bredere politisk

anerkendelse af, at socialt udsattes gæld

koster dyrt for både den enkelte og for fæl-

lesskabet. Senest har for eksempel regerin-

gens ekspertgruppe om udredningen af den

aktive beskæftigelsesindsats (Carsten Koch-

udvalget) i marts 2015 peget på netop gæld

som en helt central barriere for, at kontant-

hjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse.

Alligevel er hjælpen til socialt udsatte med

gæld i dag mangelfuld og utilstrækkelig.

Gælden bliver ofte en møllesten om halsen

på socialt udsatte, som er med til at for-

hindre, at der tages hånd om andre sociale

problemer. En uoverskuelig gældsbyrde

kan være én af de afgørende faktorer, som

frarøver den enkelte et realistisk håb om, at

skuden kan rettes op igen. Samtidig er gæl-

den ofte forbundet med skam og stigmatise-

ring. Langt de fleste er opdraget til, at ”betale

enhver sit”, og det kan derfor være en hård

pille at sluge, at man har mistet overblikket

over sin økonomi, og at gældsposterne er

vokset ud af kontrol.

Gælden har mange årsager

Der er mange årsager til, at en del socialt

udsatte efter et måske årelangt liv på kanten

af samfundet har oparbejdet gældsbyrder

i større eller mindre grad. Én slags gæld

kan være gæld til det offentlige i form af

for eksempel restskat, ubetalte bøder eller

sagsomkostninger, hvis man har begået en

forbrydelse. En anden slags gæld kan være

privat gæld, for eksempel fra en kassekredit

Rådet sætter fokus på gæld og socialt udsatte

Rådet for Socialt Udsatte fik i 2014 advokat Line Barfoed fra Advokaterne Foldschack

og Forchhammer til at udarbejde en rapport, som giver et juridisk overblik over gælds-

udfordringer for socialt udsatte og mulighederne for gældsrådgivning, gældssanering

mv. Rapporten har titlen ”Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte”

og blev lanceret i oktober 2014.

Rapporten peger på store udfordringer for samfundet og for den enkelte gældsramte

udsatte borger.

Bagerst i rapporten findes forfatternes anbefalinger til tiltag, som skal afhjælpe proble-

mer med gæld blandt socialt udsatte. Rapporten kan findes på www.udsatte.dk

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

i banken, fra kontokort eller de såkaldte

kviklån eller sms-lån – hvor sidstnævnte

kan have en effektiv årlig rente på op til 700

procent, og derfor hurtigt kan vokse ud af

kontrol. Man kan også have lånt penge af

éns familie eller venner og på den måde

være i risiko for, at man mister eller skader sit

sociale netværk, hvis man ikke kan afdrage

på gælden.

En stor gældspost for socialt udsatte starter

ofte som følge af en uventet regning fx for en

tandbehandling, en efterregning for varme,

gas, el mv. eller et køleskab, der bryder sam-

men. Afhængighed af alkohol eller stoffer er

bekosteligt og kan få én til at miste overblik-

ket og kontrollen over økonomien. Der er

også nogle former for psykiske lidelser, som

kan medføre en risiko for gældsætning, for

eksempel hvis man er manisk i en periode.

Danmark sakker bagud i forhold til

adgang til gratis gældsrådgivning

I blandt andet vores nordiske nabolande

Sverige, Norge og Finland har borgere

adgang til permanent offentligt finansieret,

gratis gældrådgivning. Sådan er det ikke i

Danmark, hvor gratis gældsrådgivning er

finansieret af midlertidige satspuljemidler

og har projektkarakter. Men en permanent

gældsrådgivning er nødvendig og vil være

en god samfundsmæssig investering. Gælds-

rådgivningen bør være en civilsamfundsba-

seret, fortrolig, uvildig og gratis rådgivning til

socialt udsatte borgere, som har til formål at

afhjælpe gældsproblemer og hjælpe med at

få styr på privatøkonomien. Det er samtidig

vigtigt, at der er midler til at sikre en tilstræk-

kelig uddannelse af rådgiverne og dermed

en kvalitetssikring af gældsrådgivningen.

”

FAKTA

Borgere uden betalings-

evne som skylder til SKAT

Blandt de borgere, som i dag skylder

penge til SKAT, er 250.000 borgere

med en samlet gæld på 21,4 milliar-

der kr. vurderet til at være helt uden

betalingsevne.

Kilde: Oplæg v. direktør for Inddrivelsen Jens

Sørensen fra SKAT i forbindelse med Rådet for

Socialt Udsatte konference om socialt udsattes

gæld 30. oktober 2014. Slides kan findes på dette

link: http://www.udsatte.dk/aktuelt/aktuelt/

ny-rapport-gaeldsproblemer-fastholder-socialt-

udsatte-i-fattigdom

Jeg anede ikke mine levende

råd. Når man bor i en camping-

vogn og er på dagpenge, så er

der ikke meget, der er positivt.

Man føler ikke, man kan bruges

til noget. Jeg er fra Jylland. Der

er man opdraget til at betale

sin gæld, Det kunne jeg ikke, og

det var grænseoverskridende.

Jeg havde brug for hjælp.

...

Gældsrådgivningen gav mig

troen på livet tilbage igen.”

– Kvinde, 36 år

Kilde: ”Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for so-

cialt udsatte”, Rådet for Socialt Udsatte og Advokaterne

Foldschack og Forchhammer, 2014

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 2 • En møllesten om halsen – socialt udsatte og gæld

Ringe muligheder for

gældssanering midt i kaos

Gældssanering indebærer ikke, som mange

tror, at man får eftergivet al sin gæld. Deri-

mod indebærer en gældssanering, at man får

skabt et overblik over sin økonomi og sine

forskellige gældsposter og indgår en aftale

med kreditorerne om, at man over for ek-

sempel over en femårig periode afdrager lige

præcis dét, man realistisk kan. Herefter er

man gældfri. En gældssaneringsordning gi-

ver den enkelte et realistisk håb om, at man

kan starte på en frisk indenfor en årrække.

Men langt de fleste socialt udsatte med gæld

kommer aldrig i nærheden af en gælds-

sanering. Det kan være svært for de fleste

at forstå, men med de gældende regler kan

man typisk først komme i betragtning til en

gældssaneringsordning, når man har fået

løst sine problemer, fået en stabil indkomst

i form af fast arbejde eller pension, fået en

bolig osv., og der er gået flere år, uden at

man har stiftet ny gæld. Er man derimod for

eksempel kontanthjælpsmodtager afvises

man oftest per automatik – hvis man da

overhovedet har kræfterne til at ansøge om

gældssanering.

For mange socialt udsatte er det desuden

uoverskueligt at skulle søge gældssanering,

og mange er utrygge ved at skulle møde i

retten. Der bør derfor med offentlige midler

støttes civilsamfundsbaserede ordninger,

som giver mulighed for dels retshjælp til at

søge gældssanering og dels bisiddere, som

kan tage med i retten.

400-kroners reglen kan få læsset til

at vælte

I Danmark har vi det grundlæggende sunde

princip, at når det offentlige inddriver gæld,

så skal den enkelte borger altid overlades

penge nok til at kunne opretholde en beske-

den tilværelse. Det er fastlagt i retsplejelo-

ven. Men i 2011 blev der indført en ny regel,

som bryder afgørende med dette princip.

Reglen findes i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige og er også kendt som 400-kro-

ners reglen eller ”særlig lønindeholdelse”.

Reglen indebærer, at det offentlige auto-

matisk kan trække 400 kroner om måneden

fra en borgers sociale ydelser til afdrag på

for eksempel ubetalte DSB-bøder, som en

del hjemløse har mange af. De 400 kroner

trækkes, selv om borgeren efter de normale

vurderinger ingen betalingsevne har.

”

Gældssaneringen har været en

god løsning for os, men det har

ikke været en dans på roser. Vi

har kun et lille rådighedsbeløb

hver måned… Det, som er for-

delen ved gældssanering, er, at

vi har fået afklaret vores øko-

nomiske situation, og at vi har

fået fred for kreditorerne. Det er

et enormt psykisk pres altid at

have kreditorerne på nakken.”

– Mand, 54 år

Kilde: ”Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for so-

cialt udsatte”, Rådet for Socialt Udsatte og Advokaterne

Foldschack og Forchhammer, 2014

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Grundlæggende er det både et konkret og

et principielt problem, at det offentlige kan

trække i sociale ydelser, uden at være sikker

på, at den enkelte ikke efterlades i yderligere

fattigdom. 400 kroner lyder måske ikke af me-

get. Men er man modtager af den lave kon-

tanthjælpsydelse til unge, er det ikke unor-

malt at have et månedligt rådighedsbeløb på

2.000 kroner, og så kan et træk på 400 kroner

mærkes. Reglen om særskilt lønindeholdelse

rammer socialt udsatte borgere på sociale

ydelser unødigt hårdt og bør afskaffes.

Forebyggelse af gæld

En sikker måde at få bugt med socialt udsat-

tes gældsproblemer på er naturligvis at sikre,

at gælden slet ikke opstår. Derfor er det

forebyggende perspektiv vigtigt. Forebyg-

gelsen kan ske på flere måder. Én vej at gå

kunne være at skærpe kravene i forhold til

for eksempel udbydere af kvik- eller sms-

lån, kontokort eller køb på afbetaling, så

udbyderen i højere grad blev forpligtet til at

rådgive den enkelte og foretage en realistisk

vurdering af den pågældendes økonomiske

situation, før at et eventuelt lån eller en afbe-

talingsordning bevilges.

Groft sagt kan man sige, at en del af de

gældsposter, som socialt udsatte kæmper

med i dag, stammer fra lån, som slet ikke

skulle være bevilget. Der bør fra politisk hold

tages initiativer, som sikrer, at der ved alle

tilbud om lån og afbetaling – også ved kvik-

og sms-lån – foretages en egentlig kreditvur-

dering. Samtidig bør der til stadighed følges

op på, at også bankerne efterlever deres

rådgivningsforpligtelse.

FORSLAG

• ådet foreslår, at der sikres finansie-

ring på finansloven til en tilstrække-

lig, permanent og civilsamfundsbase-

ret gældsrådgivning.

• ådet foreslår, at reglerne ændres,

sådan at adgangen til gældssanering

styrkes for borgere på kontanthjælp,

ressourceforløbsydelse og andre

længerevarende forsørgelsesydel-

ser – eventuelt i form af midlertidig

gældssanering.

• ådet foreslår, at der afsættes midler

til civilsamfundsbaserede retshjælp-/

bisidder-ordninger til socialt udsatte,

som ansøger om gældssanering.

Ordningerne kan være forankret hos

gældsrådgivningerne.

• ådet foreslår, at reglen om særskilt

lønindeholdelse i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige fjernes.

• ådet foreslår, at den forebyggende

indsats i forhold til socialt udsat-

tes gældsætning styrkes, herunder

i form af et øget rådgivningsansvar

for udbydere af kviklån, sms-lån,

lån i forbindelse med køb af varige

forbrugsgoder og lignende.

FAKTA

Omfanget af særskilt

lønindeholdelse

På en enkelt måned i 2014 har SKAT

inddrevet gæld ved såkaldt særskilt

lønindeholdelse hos cirka 20.000

personer på kontanthjælp eller en

lignende ydelse.

Kilde: ”Gæld, gældsrådgivning og gældssanering

for socialt udsatte”, Rådet for Socialt Udsatte og

Advokaterne Foldschack og Forchhammer, 2014

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 3 • Livet på hjemløseboformer

KAPITEL 3:

Livet på hjemløseboformer

Hvis man ikke har prøvet det på egen krop,

er det vanskeligt, for alvor at sætte sig ind i,

hvordan det føles ikke at have et hjem, man

kan være i. Men det er virkeligheden for

næsten 6.000 mennesker i Danmark, som er

hjemløse.

For hjemløse udgør hjemløseboformerne –

som mange også kender som herberger eller

forsorgshjem – helt centrale tilbud. Bofor-

merne er midlertidige botilbud til hjemløse

med sociale problemer, som kan have akut

behov for hjælp og ikke har andre steder at

gå hen. Derfor er selvmøderprincippet på

området afgørende for den sociale indsats.

Hvis ikke selvmøderprincippet bevares, vil

der være en gruppe mennesker, som ingen

steder har at henvende sig, når tilværelsen

pludselig ramler. Derfor mener Rådet, det er

helt centralt, at selvmøderprincippet opret-

holdes.

Hjemløseboformer skal være mere

end et tag over hovedet – men store

forskelle

Hjemløseboformerne skal være mere end et

tag over hovedet. Men selvom der er visse

krav, der skal opfyldes, for at man kan kalde

sig en ”§ 110-boform”, hersker der store

forskelle i standarden på boformerne landet

over. Langt de fleste steder har enkeltværel-

ser og tilknyttede tilbud om hjælp og støtte.

Men det er problematisk, hvis pladsbehovet

på hjemløseboformerne imødekommes med

natcafé-lignende tilbud og pladser, som ikke

er meget mere en madras på gulvet. Der er

behov for gode rammer for en socialpæda-

gogisk indsats, og det er derfor vigtigt, at

kommunerne hele tiden holdes op på, at en

plads på en hjemløseboform rent faktisk er

mere end en seng for natten – det er også

kvalificeret hjælp og støtte, som har til formål

at hjælpe den enkelte videre.

FAKTA

Selvmøderprincippet

På hjemløseboformer gælder et

selvmøderprincip. Det betyder, at

en person, der befinder sig i en akut

hjemløshedssituation, kan møde

op og henvende sig til stort set alle

boformer i landet, uden at henvende

sig til kommunen først. Det er lederen

af boformen, der indskriver borgeren

på boformen. Lederen skal blandt

andet vurdere, om borgeren tilhører

målgruppen for boformerne – det vil

sige hjemløse borgere med særlige

sociale problemer.

FAKTA

Hjemløseboformer efter

serviceloven

Ifølge serviceloven er kommunerne

forpligtet til at tilbyde midlertidigt

ophold til borgere, der ikke har eller

ikke kan opholde sig i egen bolig på

grund af særlige sociale problemer.

Boformerne kaldes ofte herberger,

forsorgshjem eller ”§ 110-tilbud”. En

del boformer drives direkte af kommu-

nerne, mens en del drives af sociale or-

ganisationer, typisk med en driftsover-

enskomst med den kommune, hvor

boformen ligger. Staten refunderer

halvdelen af kommunens udgifter i

forbindelse med boformerne.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Rådet: Lyt til brugerne af

boformerne

Der har længe været for lidt viden om

hjemløseboformerne set ud fra et bruger-

perspektiv. For at få mere viden om, hvordan

brugerne oplever tilbuddene, og for at få

sat fokus på vigtigheden af en høj kvalitet

i indsatserne på hjemløseboformerne, bad

Rådet for Socialt Udsatte SFI om at lave en

brugerundersøgelse på udvalgte hjemlø-

seboformer landet over. Undersøgelsen er

gennemført på 11 boformer i efteråret 2014

og blev offentliggjort i februar 2015.

Stor tilfredshed med

hjemløseboformer og personalet –

og stor efterspørgsel

Langt hovedparten af dem, som er blevet

spurgt i forbindelse med brugerundersøgel-

sen, er generelt tilfredse med boformerne

som et sted at være, jf. figur 3.1. Og der er

også stor ros til personalet: Mere end ni ud af

ti brugere oplever, at de har en god eller me-

get god relation til personalet på boformen.

Flere udtrykker stor taknemmelighed for den

måde, personalet har hjulpet dem på.

Undersøgelsen viser samtidig, at de brugere,

der udtrykker den højeste generelle tilfreds-

hed, også er dem, der har den mest positive

vurdering af deres forhold til deres kontakt-

person og til det øvrige personale. Det er

også dem, som er mest tilfredse med de fysi-

ske rammer og aktiviteterne på boformen.

Hjemløseboformerne gør altså et stort og

vigtigt stykke arbejde. Og efterspørgslen

er stor: Ifølge Ankestyrelsens årlige statistik

over brugere af hjemløseboformerne benyt-

tede cirka 6.000 borgere en hjemløsebo-

form i 2013 – og de havde i alt cirka 12.000

ophold.

Figur 3.1 Tilfreds med boformen som et sted at være, procent

18-29 år

30-49 år

50+ år

Alle

ilfr

Til

fre

Kilde: „Livet på hjemløseboformer”, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2015

til

ikk

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 3 • Livet på hjemløseboformer

De unge føler sig mindre tilpas på

hjemløseboformer

Blandt de unge er der dog mere utilfredshed

med hjemløseboformerne. Hver fjerde af

de unge er utilfredse med boformen som et

sted at være. De unge oplever også i mindre

grad end de ældre, at der er de aktiviteter på

stedet, som de har brug for, jf. figur 3.2.

Særligt de unge brugere savner altså indhold

i hverdagen. En måde at modvirke kedsom-

hed er ifølge brugerne i undersøgelsen, at

der bliver lavet flere planlagte sociale akti-

viteter, og at der bliver større mulighed for

at få et dusørjob. Denne type af aktiviteter

ses som et væsentligt element af den sociale

indsats på boformerne, som flere ønsker

bliver styrket.

Figur 3.2 Boformen har de aktiviteter, du har brug for, procent

ikk

Sle

FAKTA

Dusørjobs

Et dusørjob kan bestå af, at man

som beboer på en hjemløseboform

arbejder på boformens café, laver

havearbejde eller arbejder på stedets

værksted og modtager en betaling

(dusør) for arbejdet.

18-29 år

30-49 år

50+ år

Alle

Kilde: „Livet på hjemløseboformer”, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2015

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

øj

ikk

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

”

Det har været dejligt at bo her.

Det har hjulpet mig meget. De

har hjulpet mig meget bare ved at

være her. Hvis de ikke var her, ville

der gå fuldstændig kaos i det sted

her. De holder ro på gemytterne.

[….] Det er jeg dem dybt taknem-

melig for.”

– Bent, bor på boform,

om personalet

”

Så går vi bare rundt og keder os,

så skrider vi ned i byen og drikker

en øl, og så går vi tilbage igen.”

– Frederik, 19 år,

bor på en boform

Det,

jeg behøver, er, at der er men-

nesker, for ellers kom jeg ikke op.

Jeg får ikke levet et normalt liv

hverken fagligt eller socialt, men

ved at være på et bosted vil jeg få

det sociale behov dækket.”

– Kim, bor på en boform

Mit formål med at opholde mig de

her steder har været bare at få no-

get ro og nogle samtaler, men det

er altså svært, når der bare er alle

mulige forskellige slags folk sam-

let på ét sted. Det kan være folk,

som er kommet ud fra psykiatrisk

afdeling, eller folk, som er stærkt

misbrugende, og det gør det svært

at være der, når det, du har brug

for, bare er et tag over hovedet og

lidt ro.”

– Henrik,

bor på en boform

Kilde: ”Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare –

Livet på hjemløseboformer. Udvalgte resultater fra bruge-

rundersøgelse af SFI”, Rådet for Socialt Udsatte og SFI, 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 3 • Livet på hjemløseboformer

Flere har dårlig eller ingen kontakt

med kommunen

En god kontakt til kommunen er vigtig. Men

desværre viser brugerundersøgelsen, at kon-

takten til kommunen kan være mangelfuld.

En tredjedel af brugerne i undersøgelsen har

ikke nogen kontakt med kommunale sagsbe-

handlere. Og en tredjedel af dem, som har

kontakt med kommunen, vurderer kontakten

som dårlig. Det er problematisk, da et hoved-

formål med opholdet på en hjemløseboform

er, at borgeren hjælpes til at komme videre i

livet i samarbejde med kommunen. Der er et

stort potentiale for forbedringer her.

Figur 3.3 Er blevet afvist på anden boform og årsag, procent

isb

Pla

Pladsmangel fører til afvisning

Kommunen skal altid tilbyde en plads på en

boform til målgruppen af hjemløse borgere

med særlige sociale problemer. Hvis der ikke

er plads, skal borgeren altid have mulighed

for at kunne overnatte på en ledig plads på

et andet tilbud.

Alligevel har en tredjedel af brugerne i under-

søgelsen oplevet at blive afvist og hovedpar-

ten af dem på grund af netop pladsmangel, jf.

figur 3.3. Hver fjerde i brugerundersøgelsen

har stået på venteliste for at blive indskrevet

på den boform, de bor på nu. Halvdelen af

denne gruppe stod på venteliste i mere end

10 dage. Det er helt uacceptabelt. Hjemløse-

boformerne skal kunne tage imod dem, som

har akut behov for hjælp.

Kilde: „Livet på hjemløseboformer”, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2015

Retssikkerheden halter på grund af

manglende klageadgang

Nogle brugere oplever altså at blive afvist på

hjemløseboformer, mens andre oplever at

blive bortvist. Uanset årsagen til afvisningen

eller bortvisningen har den pågældende,

som reglerne er i dag, dog ikke mulighed

for at klage. Det har Ankestyrelsen truffet en

principafgørelse om, hvor styrelsen fastslår,

at der ikke er hjemmel i loven til, at en borger

kan klage over lederen på en hjemløsebo-

forms afgørelse om afvisning eller bortvis-

ning. Begrundelsen fra Ankestyrelsens side

er alene, at der ikke er hjemmel til en sådan

klageadgang i serviceloven. Det er et grund-

læggende retssikkerhedsmæssigt problem,

som snarest muligt bør løses.

Drømmen om egen bolig bremses

af stigende huslejer

Langt de fleste hjemløse drømmer om at

få deres egen bolig. Det er forskelligt, om

beboerne føler sig klar til at flytte i egen bolig

– men for langt de fleste er det målet. Og for

de fleste er ønsket at få en almindelig bolig li-

gesom alle andre. Ni ud af ti brugere vil gerne

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

ikk

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

have deres egen bolig, og næsten tre ud af fire

brugere vil gerne bo i en almindelig lejlighed.

At få ”en frisk start” i egen bolig er dog

desværre lettere sagt, end gjort, for mange

hjemløse. Det skyldes blandt andet behovet

for hjælp til at administrere hverdagen, men

der er også nogle rent strukturelle barrierer

for, at hjemløse får eget hjem. Det gælder

ikke mindst manglen på billige boliger.

Landet over er boliger med en husleje på

max 3.000 kr. om måneden ved at forsvinde.

Det er blandt andet af Rigsrevisionen blevet

fremhævet som en markant barriere for, at

hjemløse kommer ud af hjemløshed – og det

er et problem, som der er akut behov for, at

der bliver taget politisk ansvar for.

FORSLAG

• ådet foreslår, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold nedsætter en task force, der får til opgave inden

udgangen af 2016 at tilvejebringe 500 boliger med en husleje

på max. 3.000 kr., der tilbydes brugere på hjemløseboformer

landet over til housing first-forløb. Task forcen udstyres med

de nødvendige redskaber til at fuldføre opgaven og afleve-

rer løbende rapport om muligheder og barrierer i forhold til

opgaven.

• ådet foreslår, at der afsættes midler til et kvalitetsløft og

udvikling af den socialpædagogiske indsats på hjemløsebo-

former efter servicelovens § 110, herunder i forhold til hjælp,

støtte og aktiviteter, som er tilpasset forskellige målgrupper,

for eksempel unge.

• ådet foreslår, at det indskærpes overfor kommunerne, at

der altid skal stilles en plads på en hjemløseboform til rådig-

hed for borgere, som tilhører målgruppen, sådan at venteli-

ster på grund af pladsmangel afskaffes.

• ådet foreslår, at der i lovgivningen på området tilvejebrin-

ges en hjemmel, som sikrer en klageadgang for borgere, som

bliver afvist på hjemløseboformer eller som bortvises.

”

For mig personligt er det meget

sådan, solen går op, solen går ned

og dagene går bare og jeg venter

bare. […] Jeg fik at vide, da jeg blev

boligindstillet, at der kunne gå op

til et år. Det er der gået nu og der er

ikke sket noget. Man bliver sådan

lidt, så er det snart jul igen, og det

er så den fjerde jul på gaden”. – Tina,

bor på en boform

Kilde: ”Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare

– Livet på hjemløseboformer. Udvalgte resultater fra

brugerundersøgelse af SFI”, Rådet for Socialt Udsatte

og SFI, 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 4 • Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen

KAPITEL 4:

Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen

På trods af, at antallet stofmisbrugere i be-

handling har været støt stigende siden Sund-

hedsstyrelsen i 1996 begyndte at registrere

stofmisbrugere indskrevet i behandling, er

cirka halvdelen af stofmisbrugere stadigvæk

ikke i behandling i Danmark. Det samlede

antal personer i substitutionsbehandling var

i 2011 cirka 7.600. Men der skønnes aktuelt

at være 13.000 aktive injektionsmisbrugere

på landsplan. Mellem halvdelen og to tredje-

dele er ikke kendt af behandlingssystemet.

Samtidig bryster det danske behandlings-

system sig af, at adgang til behandlingen er

let tilgængelig – faktisk er behandlingsga-

rantien for social stofmisbrugsbehandling

over 10 år gammel, og i dag er der også

behandlingsgaranti for den lægelige stof-

misbrugsbehandling. Men hvordan gør man

behandlingen mere attraktiv og tilgængelig,

så flere stofmisbrugere opsøger og bruger

behandlingen? Og hvordan oplever stofmis-

brugerne, som rent faktisk er i behandlingen,

den nuværende indsats?

SFI´s undersøgelse fra 2009

I 2009 gennemførte SFI en meget stor

undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbe-

handling i Danmark. Undersøgelsen belyste,

hvilke former for social behandling brugerne

modtog.

Undersøgelsen viste, at rigtig mange af

de opiatafhængige fik ganske lidt social

behandling. De modtog for eksempel kun

ad-hoc-samtaler sjældnere end hver fjor-

tende dag. 61 procent af brugerne angav,

at de havde psykiske problemer, og heraf

oplevede 47 procent, at de i mindre grad

eller slet ikke fik tilstrækkeligt hjælp til deres

problemer. Også behandlere og kommunale

myndighedspersoner (op til 70 procent af

de adspurgte) mente, at der var behov for

et kvalitetsløft for brugere i længerevarende

substitutionsbehandling.

Undersøgelsen konkluderede, at der var

grund til at være opmærksom på, om der

var opstået en todeling af behandlingssy-

stemet – i én del, hvor målsætningen er at

opnå stoffrihed, og hvor brugerne modtager

behandling af en forholdsvis høj intensitet,

og i en anden del, hvor målsætningen er

skadesreduktion, og hvor stoffrihed anses

som et urealistisk mål. I den anden del mod-

tog brugere kun i begrænset omfang social

behandling, hvilket især var gældende for

brugere i langvarig substitutionsbehandling.

SFI´s undersøgelse belyste også brugernes

oplevelse af deres indflydelse på valg af be-

handling, og her mente to tredjedele blandt

brugere i substitutionsbehandling, at de

ikke fik mulighed for at vælge mellem stoffri

behandling og substitutionsbehandling.

Siden SFI´s undersøgelse i 2009 er antallet

af misbrugere, der kommer i stoffri døgnbe-

handling, halveret.

Rådets undersøgelse af brugernes

oplevelse af kvaliteten i

substitutionsbehandlingen

Hvordan er det så gået med kvaliteten i sub-

stitutionsbehandlingen fem år efter? – Rådet

har valgt at spørge brugerne selv.

Rådet fik i efteråret 2014 Center for Rusmid-

delforskning og KABS-viden til at gennem-

føre en undersøgelse af brugeroplevelser af

kvaliteten i substitutionsbehandlingen på

udvalgte behandlingsinstitutioner, geogra-

fisk fordelt over hele landet.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Formålet har været at få en opdateret status

på brugernes oplevelser af kvaliteten af

substitutionsbehandling og en diskussion af

behov og mulighed for forbedringer af kvali-

teten i indsatsen overfor målgruppen.

En forskelligartet brugergruppe

– og dog belastet på mange

parametre

Undersøgelsen peger på, at borgere i substi-

tutionsbehandling ikke udgør en homogen

gruppe, men kan have få eller mange og

komplekse problemer. De har forskellige res-

sourcer, udfordringer og ønsker til behand-

lingen.

Brugerne blev spurgt om funktionsniveau

inden for fem livsområder: arbejde, eget

hjem, fritidsaktiviteter med andre menne-

sker og alene samt nære relationer. Næsten

halvdelen af brugerne oplever sig så bela-

stede af deres problemer, at de slet ikke kan

arbejde, og kun 9 procent oplever, at deres

funktionsevne i forhold til arbejde slet ikke

er påvirket. Næsten halvdelen af brugerne

oplever, at deres funktionsevne i forhold til

sociale aktiviteter er væsentligt eller alvor-

ligt belastet, og 35-40 procent er væsentligt

eller alvorligt belastede i forhold til at klare

eget hjem, fritidsaktiviteter alene og dét at

fungere i familie og nære forhold.

Blandt brugerne er der også en gruppe med

god funktionsevne. Omkring en tredjedel

oplevede, at de slet ikke eller i mindre grad

var belastede i forhold til de fem livsområder

– udover evnen til at varetage et arbejde.

Endelig er der cirka ti procent, som er i ar-

bejde eller uddannelse, og som må formodes

at fungere rimeligt godt i forhold til de fem

livsområder.

Brugerne i Rådets undersøgelse af

substitutionsbehandlingen

I alt har 220 brugere udfyldt spørgeskemaer fra 16 forskellige behandlingssteder for-

delt over ti kommuner. Derudover er der foretaget fem fokusgruppeinterview med 27

forskellige brugere. Mange har været i substitutionsbehandling i mange år (gennem-

snitligt 15,2 år), og de fleste har været indskrevet på mellem 1 og 5 forskellige steder.

I alt var 85 procent af brugerne på overførselsindkomst, 11 procent var under

uddannelse/i arbejde. 81 procent boede i egen bolig. 53 procent af deltagerne har et

forbrug af enten alkohol, illegale stoffer eller medicin, der ikke er ordineret til dem.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 4 • Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen

Behov for mere hjælp til at

afhjælpe barrierer

Cirka 80 procent af brugerne gav udtryk

for helt overordnet at være tilfredse med

behandlingen. 75 procent af brugerne

oplever, at de får god eller meget god hjælp

til abstinensbehandling. Omkring 60 procent

oplever god eller meget god hjælp til sund-

hedsrelaterede problemer. Men der er også

mellem 30 og 40 procent, der oplever, at de

slet ikke eller i mindre grad får hjælp til at

blive stoffrie, få det psykisk bedre, få hjælp til

økonomi, få et bedre helbred eller få forbed-

ret boligsituationen mm.

Tallene i brugerundersøgelsen giver på

lange stræk det samme indtryk, som SFI’ s

undersøgelse: Mange personer i substituti-

onsbehandling er egentlig glade og tilfredse,

selv om mange får en meget sporadisk hjælp

eller ikke får den hjælp, de gerne ville have.

Den helhedsorienterede behandling, som

beskæftiger sig med alle stofmisbrugerens

bagvedliggende problemer, mangler ofte.

Stor forskel på behandlingsstederne

Undersøgelsen viste også, at der var signi-

fikant forskel mellem behandlingsstederne

i forhold til borgernes tilfredshed med be-

handling. I tabel 4.1 er brugernes besvarelser

vist på en række spørgsmål om tilfredshed

på de to behandlingssteder, hvor brugerne

var mindst tilfredse, og på de to steder, hvor

brugerne var mest tilfredse. På de behand-

lingssteder, der fungerer bedst, er brugerne

stort set alle tilfredse eller meget tilfredse

i forhold til alle spørgsmål. I den anden

gruppe er omkring halvdelen meget utilfred-

se eller utilfredse. Det gælder både i forhold

til kvaliteten af behandlingen, omfanget af

behandlingen samt generel tilfredshed mv.

Kun på et spørgsmål er der flere tilfredse

end utilfredse, nemlig på spørgsmålet om,

hvorvidt brugerne ville komme tilbage til det

samme behandlingssted igen. Denne dishar-

moni i svarene kan skyldes, at der for nogle

brugere ikke findes alternative behandlings-

steder i nærheden.

”

Jeg synes ikke, det her er be-

handling. Jeg synes, det er

vedligeholdelse (...). Jeg vil

gerne sige, at de lovede sådan

lige mere guld og grønne skove,

da vi kom her” [i tilbud for folk

på længerevarende substituti-

onsbehandling], uhu det var så

godt. Men da vi så kom hertil,

så gik det ned af bakke med

alle de tilbud, som vi blev lovet,

inden vi startede”

– Mand, start 50’erne

Noget snak med rådgivere er

der, men jeg har prøvet at have

flere forskellige rådgivere, som

jeg aldrig har nået at snakke

med, før man får en ny. Der er

stor udskiftning ind imellem,

og jeg har det sådan, at jeg

gider fandme ikke at sidde og

fortælle det samme hver gang.

Det er først, når man er helt ude

og skide, så be’r man om noget

hjælp, ellers prøver man at klare

det selv. Rådgiverne er det al-

ler-, allersidste”

– Mand, start-50’erne

Kilde: ”Brugernes tilfredshed med substitutionsbehand-

lingen”, Center for Rusmiddelforskning og KABS-viden,

2015

Kilde: ”Brugernes tilfredshed med substitutionsbehand-

lingen”, Center for Rusmiddelforskning og KABS-viden,

2015

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Tabel 4.1 Tilfredshed med substitutionsbehandling – stedafhængig

Tal i procent

To klinikker med laveste tilfredshed

(n=16)(16 besvarelser)

Lav/meget lav

Hvordan ville du vurdere kvaliteten

af den behandling, du har modtaget?

Fik du den slags service/tilbud, som du

ville have?

I hvilket omfang har behandlingen mødt

dine behov?

Hvis en ven havde samme behov for

hjælp, ville du så anbefale dette sted?

Hvor tilfreds er du med hvor meget hjælp

du har fået?

Har den behandling du har fået hjulpet

dig til at klare dine problemer mere ef-

fektivt?

Helt overordnet, hvor tilfreds er du med

den behandling, du har modtaget?

Hvis du skulle søge hjælp igen, ville du så

komme tilbage til dette sted?

Høj/meget høj

To klinikker med højeste tilfredshed

(n=34) (34 besvarelser)

Lav/meget lav

Høj/meget høj

100

Kilde: Særkørsel fra ”Brugernes tilfredshed med substitutionsbehandling”, Center for Rusmiddelforskning og KABS-viden, 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 4 • Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen

Der kan være mange forklaringer på, at

enkelte behandlingssteder har så mange

utilfredse brugere, men det er under alle

omstændigheder uacceptabelt, at så mange

brugere er utilfredse med behandlingen. Det

kalder på politisk og ledelsesmæssig ansvar-

lighed. Kommuner, forvaltninger, ledelser og

personale på de enkelte behandlingstilbud

bør reflektere over egen praksis og under-

søge, om de har mange utilfredse brugere.

Det sociale tilsyn kunne også tage sagen op.

Problemet for tilsynet kan være, at brugernes

oplevelser har en meget underordnet plads i

den kvalitetsmodel, som tilsynet skal bruge –

så det er tvivlsomt, om tilsynet overhovedet

vil opdage en udbredt utilfredshed blandt

brugerne.

uigennemsigtige – og dermed uigennem-

skuelige – formål, rammer og regler, eller

på grund af tidligere eller aktuelle dårlige

erfaringer. Blandt andet oplever flere bru-

gere, at de føler sig nødsaget til at ”beskytte”

deres dosis og dermed undgå kontakt med

lægen af frygt for, at behandlerne eller lægen

nedjusterer dosis.

”

Efterspørgsel efter mere

behandling og kontakt

Et centralt budskab i undersøgelsen er, at

selvom borgerne efterlyser mere behandling

og kontakt, så fravælger mange også de mu-

ligheder, der er, fordi det er forbundet med

forskellige ulemper eller ubehag.

Der er en stor gruppe, der ser fagpersonalet

sjældent (især lægen) i forhold til den kon-

takt, de ønsker at have. For nogle deltageres

vedkommende er mere kontakt dog ikke

nødvendigvis lig med bedre behandling.

Flere fravælger kontakten på grund af mang-

lende inddragelse, mistillid, forsigtighed,

Jamen nu efter jeg har fået det

[substitutionsmedicin], jeg vil

have, så holder jeg mig mest

fra lægen af. Fordi jeg ved, det

kan give bagslag. Fordi de siger:

jamen skal du ikke lige trappes

fem mg. ned eller…? De fleste

[borgere der går i behandlings-

enheden] siger, de går ind [til

lægen], fordi de ønsker at stige.

Nu har jeg fundet det niveau

[metadondosis], jeg gerne vil

have, så gider jeg ikke at have

pillet ved det… så jeg vil ikke

risikere noget ved at gå ind til

lægen”

– Mand, start 30’erne

Kilde: ”Brugernes tilfredshed med substitutionsbehand-

lingen”, Center for Rusmiddelforskning og KABS-viden,

2015

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Kontakt til behandling

er dilemmafyldt

Den medicinske del af behandlingen bliver

generelt tillagt størst vigtighed, men en

tredjedel tillægger også den psykosociale

behandling lige så stor vigtighed. Langt de

fleste vil gerne have hjælp til fysiske og psy-

kiske problemer, men mange af dem oplever

ikke at få det.

Det sociale aspekt i behandlingen bliver set

som meget vigtig, men også som en udfor-

dring for deltagerne. Det sociale fællesskab,

som behandlingsstederne skaber ram-

merne for, bliver værdsat af deltagerne. Flere

nævner, at de mangler netværk i privatlivet,

hvorfor det er rart at kunne mødes med

andre på behandlingsstedernes café. Det er

dog også et ambivalent ønske, idet vennerne

på behandlingsstedet også er forbundet

med stoffer og stofhandel. Dilemmaet mel-

lem fællesskab og stofrisiko betyder, at flere

ønsker såkaldte ”fridage” fra enhederne for

på den måde at beskytte sig selv for stof-

ferne. Måske nogle af årsagerne til, at cirka

40 procent ikke benytter sig af de forskellige

sociale aktiviteter, skal findes i ovenstående

problematik?

Deltagerne peger også på, at det korte

tidsinterval for medicinudlevering kan

være medvirkede årsag til, at stofscenen er

rykket helt ind i behandlingsmiljøet. Andre

påpeger, at den manglende fleksibilitet kan

være en barriere i forhold til at få andre ting

i livet til at fungere - såsom at møde til tiden

i forhold til job eller uddannelse. På den ene

side er substitutionsbehandlingen en hjælp,

der øger livskvaliteten, og på den anden side

er borgerne afhængige af behandlingsste-

derne i en grad, hvor de indimellem føler sig

fastlåste og stavnsbundne.

Kontrol og sanktioner opleves ikke

som en hjælp for den enkelte

Lidt over halvdelen oplever, at behand-

lingsstedet ofte eller indimellem anvender

kontrol og sanktioner, såsom karantæne og

indtagelse af fuld dosis på stedet på trods

af ønske om at dele dosis op. 40 procent

oplever afslag på afhentning af medicin på

apoteket efter eget ønske samt urinkon-

trol, mens omkring en tredjedel oplever

manglende mulighed for at tage medicinen

med hjem. Krav om fremmøde er - ud fra

en behandlingslogik - en måde at styre og

kontrollere brugernes sidemisbrug. Fra et

brugerperspektiv er kontrolleret fremmøde

imidlertid med til at øge fristelserne for

netop sidemisbrug.

For mange af brugerne i undersøgelsen

giver kravet om eksempelvis urinkontrol ikke

mening, men bliver en barriere for samtale

om emner, der kunne have givet mening –

for eksempel sparring og støtte i forhold til

deres hverdag, bolig, familie eller job.

En kilde til yderligere frustration er kontrol-

foranstaltninger og beslutninger, der opleves

at blive truffet hen over hovedet på én. I de

tilfælde kan frustration blive til vrede, som

kan udløse yderligere kontrol og sanktioner.

”

Jeg ville også ønske, at jeg kun-

ne få [medicinen] på apoteket.

For jeg bor jo helt ude i [X om-

råde], og for mig, der ville det

hjælpe, at jeg ikke skulle kom-

me ind til byen så meget, og

det ville hjælpe mig sådan, at

jeg ikke bliver fristet for meget

med alle de stoffer og sætte mig

i gæld og komme alt for højt op

i mit forbrug med stofferne ved

siden af min metadon”

– Kvinde, slut-30’erne

Kilde: ”Brugernes tilfredshed med substitutionsbehand-

lingen”, Center for Rusmiddelforskning og KABS-viden,

2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 4 • Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen

”

Det er ikke at hjælpe, at du

skal komme her dagligt, og

det er ikke at hjælpe, at du skal

komme og tisse. Det er ikke dit

tis, der skal være så interessant,

det er din udvikling, der skal

Status quo – og hvordan kommer vi

være interessant.”

så videre?

– Kvinde, slut-30’erne

Undersøgelsen peger på den store udfor-

dring, det er, at kun cirka 60 procent af injek-

tionsmisbrugerne er i substitutionsbehand-

ling. Behandlingen er ganske enkelt ikke

attraktiv nok for en forholdsvis stor gruppe

af misbrugere. I den sammenhæng skal der

kigges på både at forbedre de behandlings-

institutioner, der har det dårligste ry blandt

brugerne, og på den sociale og helhedsori-

enterede behandling, der opleves meget

sporadisk.

Samtidig burde døgnbehandling være en

reel mulighed, både i forhold til de brugere,

som har mod på at opnå stoffrihed trods

flere år i substitutionsbehandling, men også

i forhold til de brugere, som ønsker at blive

stabiliseret og derfor ikke nødvendigvis har

stoffrihed som primært mål. Der er forskelli-

ge behandlingstyper og ideologier på døgn-

behandlingsinstitutionerne. For at vurdere,

Den manglende inddragelse kan skyldes

flere ting, men undersøgelsen peger på, at

behandlernes dobbeltrolle som både støtte

og kontrollant kan gøre det svært for bor-

geren at gennemskue, hvornår de er inddra-

gende, og hvornår de er kontrollerende.

hvilken behandling der bedst matcher den

enkelte brugeres behov, er det essentielt,

at brugeren har medindflydelse på valg af

døgnbehandlingssted.

Undersøgelsen peger også på den store vig-

tighed, som den medicinske behandling har.

Herunder hører spørgsmålene om valg af

præparat samt fordeling af dosis over dagen

mv. Mange brugere føler sig prisgivet perso-

nalets vurderinger og er magtesløse over for

afgørelser om valg af præparat og sanktioner

mv. Det er et dårligt udgangspunkt for aktivt

at vælge behandling frem for at fortsætte

livet på gaden. I det hele taget peger under-

søgelsen på, at en del mennesker i substi-

tutionsbehandling føler sig i en meget svag

position i forhold til behandlingsstedet. Det

peger på et behov for at styrke brugernes

retsstilling.

Kilde: ”Brugernes tilfredshed med substitutionsbehand-

lingen”, Center for Rusmiddelforskning og KABS-viden,

2015

Brugerne vil inddrages mere i

behandlingen

Undersøgelsen peger på et behov for at

inddrage borgerne mere i deres egen be-

handlingsplan og i behandlingen generelt.

Således oplever 40 procent, at der enten

slet ikke var lavet en behandlingsplan, eller

at de ikke vidste, om der var lavet en plan.

Især de mindst velfungerende oplever sig

i mindre grad inddraget. I det hele taget er

der en tydelig sammenhæng mellem oplevet

belastningsgrad og oplevelse af manglede

indflydelse på eget behandlingsforløb.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

”

Jeg har en behandlingsplan,

men jeg ved ikke, hvad hun

[behandleren] skriver i den.” –

Kvinde, slut-30’erne

– Kvinde, slut-30’erne

Min behandlingsplan er ikke

lavet om i to år, er din det?”

– Kvinde, slut-30’erne

Med mig, der er der en [behand-

lingsplan]. Jeg har kun været

inde en gang om året. ”Får du

metadon nok?- ”ja…”, ”Går det

godt? Nå, farvel”… Det er så

bare det!”

– Kvinde, slut-50’erne

FORSLAG

• ådet foreslår, at misbrugsbehandlingen tilrettelægges med

langt større fleksibilitet og hensyntagen til brugernes behov

og funktionsniveau, herunder behov for sociale tilbud, udvi-

det udleveringstid, muligheder for ændringer i dosis mv.

• ådet foreslår, at regeringen og kommunerne sætter som

mål, at misbrugsbehandlingen – herunder substitutions-

behandlingen – bliver så attraktiv, at mindst 80 procent af

målgruppen søger i behandling.

• ådet foreslår, at brugere i substitutionsbehandling sikres

ret til stoffri behandling, hvis de er motiveret til det. Retten

skal omfatte ret til døgnbehandling, hvis det er nødvendigt.

Derudover skal retten omfatte deltagelse i et samlet behand-

lingsforløb, der omfatter hjælp til problemer i forhold til

familie, netværk, aktiviteter, økonomi, bolig, uddannelse og

beskæftigelse mv.

• ådet foreslår, at der gennemføres en opkvalificering af den

sociale misbrugsbehandling.

• ådet foreslår en styrkelse af brugernes retsstilling i forhold

til afgørelser truffet af behandlingsinstitutionen eller den

behandlende læge, særligt i forhold til valg af præparat og

sanktioner, der indebærer ændringer eller udelukkelse fra

nødvendig medicin. Retsstillingen kan styrkes for indskrevne

ved, at klager over afgørelser får opsættende virkning. For

personer, der søger behandling, kan der oprettes en voldgifts-

lignende institution, der kan træffe straks-afgørelser.

Kilde: ”Brugernes tilfredshed med substitutionsbehand-

lingen”, Center for Rusmiddelforskning og KABS-viden,

2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 5 • Ligebehandling i retspsykiatrien

KAPITEL 5:

Ligebehandling i retspsykiatrien

Rådet har over længere tid set kritisk på stig-

ningen i antallet af foranstaltningsdomme til

mennesker med sindslidelser. I den seneste

årsrapport anbefalede Rådet derfor, at der

blev nedsat et ekspertudvalg med henblik

på at stille forslag til, hvordan stigningen i

antallet af retspsykiatriske patienter kunne

stoppes.

Med satspuljeaftalen for psykiatrien for

perioden 2015-2018 blev der så nedsat en

faglig ekspertgruppe, der blandt andet skal

kortlægge årsagerne til stigningen i antallet

af retspsykiatriske patienter.

Rådet og Institut for Menneskerettigheder

(IMR) har rettet en fælles henvendelse med

opfordringer til den faglige ekspertgruppe

om retspsykiatrien. Ekspertgruppen anbefa-

les at undersøge nærmere, hvad der ligger

bag stigningen i antallet af foranstaltnings-

domme og gå i dybden med at undersøge

muligheder for at sikre proportionalitet i

domme, retssikkerhed under foranstaltning

og ligebehandling i forhold til etnicitet.

Udviklingen i domme til

foranstaltning

Justitsministeriets Forskningskontor foretog

i 2014 på foranledning af Rådet for Socialt

Udsatte en undersøgelse af udviklingen i

domme til foranstaltning. Undersøgelsen

viste en stigning i omfanget af idømte

foranstaltninger i perioden fra 1981 til 2012.

Stigningen var gået fra 150 domme i 1981

til 871 domme i 2012 med et højdepunkt på

mere end 900 domme i 2011. Undersøgelsen

viste i hovedtræk, at:

•

Størstedelen af væksten skyldtes en stig-

ning i domme for voldsforbrydelser, idet

63 procent af tilvæksten vedrørte domme

for vold eller trusler om vold.

•

Blandt domme for vold eller trusler om

vold viste undersøgelsen desuden, at der

i særdeleshed havde været en vækst i

domme for vold eller trusler om vold mod

offentligt ansatte (§ 119 i straffeloven).

Væksten beroede i lidt højere grad på

domme for forhold, der blev begået

under en indlæggelse på psykiatrisk

hospital eller under et andet psykiatrisk

behandlingsforløb, end på domme for

lovovertrædelser, der er begået, mens

den dømte ikke havde en sådan form for

kontakt med psykiatrien.

•

Inden for de senere år udgør andelen af

domme for overtrædelser af § 119, der

er begået under indlæggelse eller anden

kontakt med psykiatrien, cirka to tredje-

dele af det samlede antal domme.

Halvdelen af de overtrædelser af § 119,

som er begået i forbindelse med en ind-

læggelse, og som har ført til en foranstalt-

ning, er begået på selve indlæggelsesda-

gen.

I hele den undersøgte periode angår

omkring en femtedel af de årlige domme

forhold, der er begået under en indlæg-

gelse.

•

Kilde: ”Udviklingen i domme til foranstaltning”. Justitsmini-

steriets Forskningskontor.

•

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Årsagerne til udviklingen blev ikke forklaret

i undersøgelsen, hvilket Rådet sammen med

IMR derfor har anbefalet den faglige ekspert-

gruppe at undersøge. Helt overordnet anbe-

faler IMR og Rådet, at ekspertgruppen i dets

arbejde foretager en journalaudit, herunder

en gennemgang af domme, journaler og

retsudskrifter af et passende antal sager.

Forskelsbehandling af personer

med psykisk sygdom

Uagtet årsagerne til stigningen er anven-

delsen af særforanstaltninger udtryk for en

forskelsbehandling af personer med psykisk

sygdom, da de pågældende personer ikke

straffes som alle andre. De er derimod som

udgangspunkt - i straffelovens terminologi

- straffri. Ordet straffri er imidlertid misvi-

sende, da der er knyttet andre og ofte mere

vidtgående sanktioner til de lovovertrædel-

ser, som bliver begået af mennesker med

sindslidelser. Danmarks tiltrædelse af Handi-

capkonventionen giver særlig anledning til

at overveje, om denne forskelsbehandling er

rimelig og sagligt begrundet.

FAKTA

Hvad er en

foranstaltningsdom?

Ifølge straffelovens § 16 kan en

person, der på gerningstidspunktet

var utilregnelig på grund af psykisk

sygdom eller mental retardering, ikke

straffes. I sådanne tilfælde kan retten

beslutte, at personen skal underkastes

en foranstaltning. Foranstaltningen,

der har til formål at forebygge yderli-

gere lovovertrædelser, kan bestå i til-

syn, i ambulant behandling, i indlæg-

gelse på hospital eller i anbringelse i

egnet institution

FAKTA

Handicapkomiteen udtaler kritik

Handicapkomiteen udtalte følgende kritik af Danmark i forbindelse med evalueringen

af Danmark i 2014:

Frihed og personlig sikkerhed (artikel 14)

34. Komitéen ser med bekymring på den sondring, deltagerstaten foretager mellem

straf og behandling, således at personer, der anses for „uegnede til retsforfølgelse” på

grund af deres funktionsnedsættelse, ikke straffes men idømmes en behandlingsdom.

Behandling er social kontrol og bør erstattes af formelle strafferetlige sanktioner for

lovovertrædere, som er fundet skyldige i kriminalitet. Den anvendte fremgangsmåde

ved vurderingen af, om en person skal idømmes en behandlingsdom, er ikke i over-

ensstemmelse med de sikkerhedsforanstaltninger, som bør indgå i en strafferetlig

procedure, hvis den kan medføre, at en person pålægges en sanktion. Idømmelse af

en behandlingsdom er derfor uforenelig med traktatens artikel 14.

35. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten vedtager en politik om at igangsætte en

strukturel gennemgang af de procedurer, der anvendes til at sanktionere personer

med handicap, når de begår kriminelle handlinger. Systemet bør overholde de ge-

nerelle sikkerhedsforanstaltninger og garantier for alle personer, der anklages for en

forbrydelse i det strafferetlige system, bl.a. uskyldsformodningen og retten til forsvar

og til en retfærdig rettergang.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 5 • Ligebehandling i retspsykiatrien

Nedsættelse af en ekspertgruppe

Rådet kan som nævnt ovenfor med tilfreds-

hed konstatere, at der fra politisk hold har

været vilje til at nedsætte en ekspertgruppe,

der blandt andet skal kortlægge årsagerne

til stigningen i antallet af retspsykiatriske

patienter. I den forbindelse har Rådet og IMR

opfordret ekspertgruppen til at inkludere en

række problemstillinger, der centrerer sig om

tre tematikker:

– Proportionalitet i valget af sanktion/

sanktionsudmålingen for personer med

psykisk sygdom

– Retssikkerhed under fuldbyrdelse af

foranstaltningen

– Ligebehandling af personer med anden

etnisk baggrund end dansk

og længde styres først og fremmest af

behandlingsmæssige, individualpræventive

og fareafværgende hensyn. Det betyder, at

mennesker med sindslidelser ofte frihedsbe-

røves i længere tid, end de ville være blevet,

hvis de ikke havde en sindslidelse. Det er

derudover Rådets opfattelse, at der også kan

være et element af hensyn til befolkningens

retsfølelse i fastsættelse af længden af sank-

tion, eller opretholdelse af sanktionen, hvor

den foranstaltningsdømte er velbehandlet

og ikke længere kriminalitetstruet.

FAKTA

Straffelovens §§ 68 og 69

”§ 68. Hvis en tiltalt frifindes for straf

i medfør af § 16, kan retten træffe

bestemmelse om anvendelse af andre

foranstaltninger, der findes formåls-

tjenlige for at forebygge yderligere

lovovertrædelser. Såfremt mindre

indgribende foranstaltninger som

tilsyn, bestemmelser vedrørende op-

holdssted eller arbejde, afvænnings-

behandling, psykiatrisk behandling

m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det

bestemmes, at den pågældende skal

anbringes i hospital for sindslidende,

i institution for personer med vidtgå-

ende psykiske handicap eller under

tilsyn med mulighed for administrativ

anbringelse eller i egnet hjem eller

institution til særlig pleje eller forsorg.

Anbringelse i forvaring kan ske under

de betingelser, der er nævnt i § 70.”

”§ 69. Befandt gerningsmanden sig ved

den strafbare handlings foretagelse i en

tilstand, der var betinget af mangelfuld

udvikling, svækkelse eller forstyrrelse

af de psykiske funktioner, og som ikke

er af den i § 16 nævnte beskaffenhed,

kan retten, såfremt det findes formåls-

tjenligt, i stedet for at idømme straf

træffe bestemmelse om foranstaltnin-

ger som nævnt i § 68, 2. pkt.”

Retssikkerhed under fuldbyrdelse af

foranstaltningen

Mennesker med sindslidelser, der idømmes

foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 el-

ler 69, får fuldbyrdet foranstaltningen inden-

for rammerne af det almindelige sygehusvæ-

sen. Fuldbyrdelse af særforanstaltninger over

for disse retspsykiatriske patienter indebærer

altså ofte – hvor der er tale om dom til

behandling med mulighed for indlæggelse

– indlæggelse på almindelige psykiatriske

hospitaler, og de retspsykiatriske patienter er

som udgangspunkt undergivet den samme

behandling som andre patienter. Her er det

dog vigtigt at bemærke, at vilkårene, hvor-

under indlæggelsen og behandlingen finder

sted, på visse områder er væsentligt forskel-

lige fra andre patienters vilkår.

Proportionalitet i valget af sanktion/

sanktionsudmåling

Ved anvendelsen af almindelig straf er

lovovertrædelsens grovhed afgørende for

valget af sanktion og udmålingen af straf.

Der skal på den måde være proportionalitet

mellem lovovertrædelsen og straffen. Ved

anvendelsen af særforanstaltninger gælder

der imidlertid ikke samme proportionali-

tetsprincip. Særforanstaltningens karakter

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Som med almindelige psykiatriske patienter

er det overlægen, der har ansvaret for den

retspsykiatriske patients ophold, herunder

de nærmere vilkår for opholdet, men dom-

men kan indeholde krav, om at tilladelse

til udgang, udskrivning mv. skal prøves for

domstolene, og altså ikke alene kan afgøres

af overlægen.

Herudover finder de almindelige regler i

psykiatriloven om efterprøvelse af frihedsbe-

røvelsen heller ikke anvendelse for foran-

staltningsdømte. Efter de almindelige regler

skal overlægen efterprøve frihedsberøvelsen

henholdsvis tre, ti, tyve og tredive dage efter

frihedsberøvelsens iværksættelse og herefter

mindst hver fjerde uge. Retspsykiatriskee

patienter er derimod omfattet af de mere

restriktive regler om ændringer og ophævel-

se af særforanstaltninger i straffeloven. Ved

behandlingen af retspsykiatriske patienter

skal der desuden varetages både et behand-

lings- og et sikkerhedshensyn. Personalet har

på den måde en dobbeltrolle som vogtere

og behandlere, hvilket kan have betydning

for behandlingen.

Ligebehandling af personer med

anden etnisk baggrund end dansk

Undersøgelser har vist, at der sker en øget

anvendelse af tvangsindlæggelser og

anvendelse af tvangsforanstaltninger under

indlæggelse for indvandrere og flygtninge

sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Der er ingen tal, der viser, om dette også gør

sig gældende for personer, der idømmes

behandlingsdomme. Behandlingsdomme

ligger imidlertid tæt op ad tvangsindlæggel-

ser, hvilket gør det nærliggende af tro, at det

samme gør sig gældende for anvendelsen af

behandlingsdomme.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 5 • Ligebehandling i retspsykiatrien

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Rådets anbefalinger til

ekspertgruppen

På baggrund af ovenstående har Rådet og

IMR rettet en fælles henvendelse med op-

fordringer til den faglige ekspertgruppe om

retspsykiatrien med følgende anbefalinger:

– Det anbefales, at ekspertgruppen konkret

tager stilling til, hvordan proportionalite-

ten i valget af sanktion sikres. Dette kan

ske enten ved at indføre et specifikt krav

om proportionalitet mellem den krimi-

nelle handling og særforanstaltningen i

en bestemmelse i straffeloven eller ved

en revision af straffelovens straffefriheds-

bestemmelser, så reglerne om straffrihed

for mennesker med sindslidelser ophæ-

ves, hvorved denne gruppe sidestilles

med resten af befolkningen.

– Ekspertgruppen anbefales at undersøge

retssikkerheden under en foranstalt-

ningsdom, herunder patientens mulig-

hed for at komme ud af psykiatrien igen

og for at benytte sig af det frie sygehus-

valg. Der bør herunder særligt fokuseres

på, om efterprøvelse af beslutninger

om fortsat indlæggelse for retspsykia-

triske patienter såvel i lovgivning som i

praksis er underlagt de samme retssik-

kerhedsmæssige garantier som for øvrige

patienter, herunder særligt i forhold til

patienternes klageadgang.

– Ekspertgruppen anbefales desuden at

overveje, om den maksimale varighed af

en tidsbestemt foranstaltning skal ned-

sættes væsentligt, dog med fortsat mu-

lighed for forlængelse. Dette ville i højere

grad kunne sikre en egentlig begrundet

stillingtagen til, om en foranstaltning skal

fortsætte. Det vil også skabe en væsentlig

større sikkerhed for, at en sådan foran-

staltning ikke løber i længere tid, end der

er behov for. Anvendes samme model

som man har i Sverige, vil almindelig straf

endvidere kunne anvendes ved siden af

eventuelle særforanstaltninger og såle-

des tilgodese de hensyn, der er behand-

lingsbehovet uvedkommende.

– Ekspertgruppen anbefales, at der iværk-

sættes en undersøgelse af, hvorvidt ind-

vandrere og flygtninge er overrepræsen-

terede blandt dømte til foranstaltning.

Rådet ser frem til at se resultaterne af eks-

pertgruppens arbejde og ikke mindst til at se

ekspertgruppens arbejde omsat til praksis.

Rådet ønsker dog ud over ekspertgruppens

arbejde også at forpligte regeringen til en

årlig redegørelse på området, hvor der gøres

status for udviklingen og initiativer på områ-

det for retspsykiatri, der kan medvirke til at

sikre landets retspsykiatriske patienter reel

ligebehandling.

FORSLAG

• ådet foreslår, at regeringen for-

pligtes til en årlig redegørelse på

området for retspsykiatri (i stil med

den årlige ligestillingsredegørelse,

fattigdomsredegørelse mv.).

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 6 • Unge på kanten

KAPITEL 6:

Unge på kanten

Danmark står overfor en udfordring. Antallet

af unge på kanten af det danske samfund

stiger. Der er kommet flere unge hjemløse

og unge misbrugere til. Antallet af unge,

som gennemfører en ungdomsuddannelse

er forsat langt under regeringens sociale

2020 mål, og antallet af unge på antide-

pressiv medicin og unge med diagnoser er

stigende.

Men hvem er egentlig de unge, der lever på

kanten af det danske samfund? Vi kender de

”klassiske” ældre udsatte, som er mærket af

et udsat liv gennem mange år. Men hvem er

de unge hjemløse, psykisk syge, misbruger-

ne osv.? Hvad kendetegner deres situation?

Og især: hvad er deres håb, og hvad tænker

de om deres liv og fremtid?

Rådet har ønsket at få netop deres beretnin-

ger, fortællinger og perspektiver på deres

situation og hverdagsliv. Hvilke særlige ud-

fordringer har de unge på kanten, og hvilke

strategier gør de unge brug af for at overleve

og forsøge at skabe en meningsfuld tilvæ-

relse under de forudsætninger og de vilkår,

de lever under?

Center for Ungdomsforskning har på foran-

ledning af Rådet gennemført en undersø-

gelse af de udsatte unges ungdomsliv og

de særlige problemstillinger, der knytter

sig til udsathed i ungdomsårene. Konkret

drejer det sig om unge, der er en del af

kontanthjælpssystemet, men som derudover

også kæmper med hjemløshed, misbrug,

sindslidelser og/eller manglende eller delvis

integration i uddannelsessystemet og ar-

bejdsmarkedet.

Undersøgelsen har stillet skarpt på, hvordan

de unges samlede livssituation opleves og

håndteres, og hvad der skal til for at skabe

positive forandringer for dem. I alt er 27

unge mellem 18 og 30 år blevet interviewet,

samt 22 professionelle fra forskellige indsat-

ser (boformer, socialpsykiatriske behand-

lingssteder, frivillige aktiviteter, væresteder

og gadeplansprojekter).

ændrede horisonter for identitetsudvikling,

ændrede strukturer i uddannelsessystemet

og på arbejdsmarkedet, snævrere normali-

tetsbegreber osv. En udvikling, der gør, at vi

i stigende grad vil finde marginalisering og

udsathed blandt andre grupper, end vi plejer.

At være ung og leve et liv på kanten dæk-

ker over en kompleksitet af forhold, der er

i konstant bevægelse, og som tilsammen

kaster den unge ud i et uhyre udfordrende

og krævende balancearbejde.

De unge på kanten navigerer således imel-

lem den yderste marginalisering og social

eksklusion på den ene side og forskellige

kroge i ”normaliteten” i form af drømme om

ordinær uddannelse, ungdomskultur mm. på

den anden side. Undersøgelsen peger i den

forbindelse på, at de unge overordnet kan

siges at have forskellige strategier for dette

balancearbejde: Nogle unge har en ”jeg-

klarer-mig-selv-strategi”. Andre unge har i

højere grad en ”isolations-strategi”, og ende-

lig er der unge, der har en ”værdi-strategi”.

De unge, som anlægger en ”jeg-klarer-

mig-selv-strategi”, forholder sig proaktivt

Hvilke strategier for overlevelse

bruger de unge?

Undersøgelsen peger på, at marginalisering

og udsathed i dag bliver til gennem pro-

cesser, der ikke alene knytter sig til social

baggrund, men også til andre faktorer såsom

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

og handlende til deres situation på trods af

store udfordringer. De ved godt, at de har

problemer, men holder stadig fast i ven-

skaber eller andre elementer af en ”normal”

ungdomskultur. Langt hen ad vejen forsøger

de at klare sig selv. Hvis de for eksempel er

hjemløse, kommer de måske på besøg hos

deres ikke-udsatte venner sent på aftenen,

laver en fest og bliver natten over. De ind-

rømmer ikke, at de er hjemløse og udsatte,

men problemerne er ofte for store til, at

strategien holder i længden.

De unge, som håndterer deres problemer

via en ”isolations-strategi”, trækker sig fra det

”normale” hverdagsliv såvel som fra krav og

forventninger både fra de nære relationer og

fra systemets krav. De får oftest først hjælp,

når alt er gået i hårknude.

Den tredje strategi, ”værdi-strategien”, bru-

ges af nogle unge, der forsøger at etablere

nogle – ofte alternative og modkulturelle

– mål og rammer for deres liv. Deres liv på

kanten af samfundet bliver til en ideologisk

fortælling. De tager ofte afstand fra systemet,

og udfordringen er, at deres egne værdier

ofte er svære at integrere i de tilbud og mu-

ligheder, der er til rådighed for dem.

Strategierne tegner tilsammen et billede af,

hvordan man som ung på kanten i dag kan

navigere igennem et hverdagsliv, særligt i

”

Så blev jeg bare helt sygemeldt og så satte jeg mig til at spille computer

og spillede det 24-7, lavede ikke noget, stod op om morgenen, tog min

dyne, satte mit i sofaen, tændte min computer, gik i seng, når jeg slog ho-

vedet ned i keyboardet, for så var jeg faldet i søvn. De eneste tidspunkter,

jeg ikke spillede, var, hvis jeg skulle på toilettet, i bad, når min hjemme-

vejleder eller jeg skulle ned og købe mad, fordi jeg ikke havde mere. Men

ellers sad jeg bare og spillede og spillede og spillede. Jeg kunne ikke tage

offentlig transport selv, så min mor kom og hentede mig, hvis jeg skulle et

eller andet med familien.”

– Anne, 27 år, dagbehandlingstilbud

Altså i princippet kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke kan se min datter, fordi

jeg ryger hash. Hash, det er på en måde noget, man slapper af på. Det

er ikke en grundmedicin som metamfetamin, ”amf”, coke og alt det der.

Jeg sidder da ikke med en sprøjte i min åre. Jeg sidder ikke med alt muligt

lort. Jeg er ikke dybt kriminel, jeg passer mig selv altså. Jeg får min dag

til at køre efter mit eget hoved, altså uden jeg går og laver kriminelle ting

nu her, altså. Jeg, hvad kan man kalde det, jeg er blevet mere voksen. Så

i korte træk er mit ungdomsliv gået ud på druk og vold og stoffer. Under-

vejs har det været sådan, at jeg stille og roligt fra mit fjortende år har haft

mere med druk og det ene eller det andet, tredje og fjerde.”

– Rasmus, 21 år, boform

Kilde: ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund”, Center for Ungdomsforskning, 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 6 • Unge på kanten

relation til uddannelse og arbejde og de

horisonter, der er tilgængelige for de unge.

Strategierne vidner også om, at der er såvel

ressourcer som udfordringer i de unges

måder at navigere på. Men et område, hvor

der i høj grad er forskel på udsatte unge og

andre unge, er i relation til hverdagslivet og

hverdagslivets strukturer.

”

Hverdagsliv og ungdomskultur

Betragter man samlet set de unges hver-

dagsliv i et 360 graders perspektiv, er der

for de fleste elementer af ”normalitet” og af

et ”normalt” ungdomsliv. Ungdomskulturen

kan i den sammenhæng både sløre vanske-

ligheder og udfordringer, der er en del af de

unge på kantens liv, og samtidig udgøre en

”normalisering” af de unges liv. Men gen-

nemgående er dét, der adskiller dem fra ”det

normale liv”, et hverdagsliv, som er langt

mere flydende og ustruktureret end andre

unges. Dagene flyder sammen, og nat bliver

til dag, når de unge i for høj grad er overladt

til sig selv. Rusmidler giver adgang til ung-

domskulturelle fællesskaber, men stofferne

tager ofte overhånd og kan føre til psykoser

og endnu mere marginalisering.

Det er for sent nu, at folk vil

hjælpe mig. Altså, de prøver at

hjælpe mig hernede, og det er

også fint nok, men i sidste ende,

så er det også for sent. Jeg har

levet 23 år for mig selv. Det er

måske lidt sent, at folk prøver at

hjælpe mig.”

– Bettina, 23 år, aktivitetstilbud

vej til samfundsmæssig integration – en

opfattelse, som er godt understøttet af såvel

lovgivning som de professionelle i behand-

lingssystemet og i beskæftigelsessektoren.

Men for de unge, som er længst væk fra ”den

lige vej”, er der tale om usikre realiserings-

muligheder, som kan føre til store nederlag i

forhold til de konkrete krav, de unge møder

på deres vej, og dermed er der risiko for

yderligere marginalisering. Problemet er

også, at uddannelseskravene strammes, og

de unges handlemuligheder mindskes –

som erhvervsskolereformen er det seneste

eksempel på.

Paradoksalt sker dette samtidig med, at der

i kontanthjælpsreformen med uddannelses-

pålægget tænkes i erhvervsuddannelser som

det oplagte mål for de unges uddannelses-

veje. Det placerer på den måde de unge på

kanten i et strukturelt dilemma.

Når de unge på denne måde efterlades i et

strukturelt dilemma, understreger det be-

hovet for at tænke i alternative perspektiver

og uddannelsesveje, hvis de unge på kanten

skal have reelle muligheder for at få fodfæste

i samfundet.

Kilde: ”Hvem er de unge på kanten af det danske sam-

fund”, Center for Ungdomsforskning, 2015

Uddannelse og arbejde

Uanset om de unge gør brug af den ene eller

anden strategi, er det bemærkelsesværdigt,

at de alle drømmer om at orientere sig i

retning af ordinær uddannelse eller arbejde.

Ingen taler om alternative veje, på nær én

enkelt.

De unge ønsker altså så vidt muligt at være

som andre og gå den ”lige vej” fra ung til

voksen i forhold til uddannelse og arbejde.

Ordinært arbejde og uddannelse er ifølge de

unge den eneste vej, der dur, og den eneste

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

”

Hvis jeg kunne vælge frit i hele verden,

så læste jeg et eller andet mega sejt på

universitetet. Men jeg er jo lidt begræn-

set, fordi jeg ikke kan mere, end det, jeg

gør”

– Trine, 25 år, dagbehandlingstilbud

Jeg vil gerne have overskud til at læse, til

rent faktisk at tage en uddannelse. Skole-

lærer. Noget i den stil. Men det har lange

udsigter endnu, fordi en almindelig uddan-

nelse kan jeg ikke tidsmæssigt holde til. Det er

for mange timer.”

– Freja, 23 år, aktivitetstilbud

Jeg brugte weekender på psykiatrisk skadestue

mellem min første og anden indlæggelse, men

efter min anden indlæggelse begyndte jeg så på

jobcenteret og skulle sidde i et eller andet lokale og

lære at skrive et CV.”

– Anne, 27 år, dagbehandlingstilbud

Kilde: ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund”,

Center for Ungdomsforskning, 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 6 • Unge på kanten

Ønsket om at være normal

De unge på kanten spejler på mange måder

deres tilværelse i alt det, de ville ønske, de

havde og kunne være en del af. Samtidigt

handler det for mange om at håndtere hver-

dagen og de problemer, der melder sig fra

dag til dag. Det er et dilemma, som mange af

de unge dagligt skal navigere i.

Muligheden for at kunne bidrage menings-

fuldt til samfundet og de fællesskaber, som

gør sig gældende, er meget begrænset.

Mange deltager eller indgår i behandlings-

mæssige sammenhænge eller andre sociale

tilbud, hvilket giver mening som midlertidige

foranstaltninger, men der er behov for per-

spektiver – og ikke blot ordinær uddannelse

og beskæftigelse. Der mangler en politisk

erkendelse af, at der er masser af ubrugte

ressourcer og uudnyttet potentiale i disse

unge, som ikke alene kommer i spil gennem

ordinær uddannelse og arbejde.

Behovet for støtte til de unge på kanten er

ikke entydigt, og der findes hverken lette

løsninger eller hurtige fix til at fremme

mulighederne for positive forandringer for

de unge. Det er positivt, at der er sociale

tilbud, som på forskellig vis giver de unge på

kanten adgang til en social sammenhæng og

er med til at skabe lidt struktur i en kaotisk

hverdag. Dét er i sig selv centralt og bidrager

til at gøre en positiv forskel for de unge. Men

indsatserne er også meget tilfældige og med

et meget differentieret indhold. Derudover

afhænger indsatserne for de unge på kanten

tit og ofte af gode frivillige kræfter eller

ildsjæle.

Undersøgelsen fremhæver syv væsentlige

elementer, der kan være med til at skabe en

positiv forskel for de unge:

• professionelle relationer

• fællesskaber

• tid til forandring

• støtte til hverdagslivet

• psykologiske redskaber

• meningsfulde perspektiver

• sammenhæng og kontinuitet

Indsatser på kanten, der skaber

positiv forskel

Samlet set tegner de unges fortællinger i

undersøgelsen et billede af, at støttebehovet

hos unge på kanten ikke dækkes tilstræk-

keligt ind af de nuværende indsatser. Mange

unge oplever perioder, hvor de ikke er i gang

med noget, og hvor de overlades til et liv

”ved siden af” og ”udenfor”.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

”

Jeg skal have et menneske, jeg kan stole på, så man

kan vide, okay nu er det her menneske hos mig til vi

er færdige med at snakke. Nu har jeg jo prøvet i de

sidste fem år, hvor der er 15 mennesker der har sagt

til mig, ”du kan bare åbne dig. Bare kom her, så skal

jeg nok” og ”jeg bliver hos dig” og sådan noget, Og

hver eneste gang bliver man sendt videre til noget

nyt, fordi ”hov, vi kunne ikke alligevel” eller ”du pas-

ser ikke ind i vores rammer…..”

...

Jeg plejer tit at sige til dem, hvordan jeg har det. Men

jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal bruge. Men jeg kan

godt selv se lidt, hvad jeg har brug for. Jeg har helt

sikkert brug for en kontinuerlig behandling, som ikke

er 2-års begrænset, men som i realiteten kunne vare

i 5,6,7,8,9,10 år, hvis det var nødvendigt. Ikke at jeg

siger det er nødvendigt. Til jeg er færdig. Længere er

den ikke. Og så har jeg brug for noget socialt. Men

nu er jeg stillet videre uden at få hjælp fra dem, som

jeg har åbnet op for.”

– Simon, 27 år,

dagbehandlingstilbud

FORSLAG

• ådet foreslår, at hver enkelt kommune skal udvikle strate-

gier for inklusion af socialt udsatte unge i samfundet. Strate-

gierne skal gøre rede for de særlige indsatser, som kommu-

nen har i forhold til socialt udsatte unge, der ikke uden særlig

hjælp har tilstrækkeligt udbytte af de normale hjælpesyste-

mer (sociale tilbud, beskæftigelse, sundhed, uddannelse mv.).

• ådet foreslår, at regeringen afsætter midler til nye ungdoms-

miljøer til socialt udsatte unge med henblik på at skabe at-

traktive tilbud om fællesskab, aktiviteter, støtte til hverdags-

liv mv. Ungdomsmiljøerne kan forankres i regi af højskoler,

foreninger, projekter mv.

• ådet foreslår, at regeringen nedsætter en kommission om

samfundets indsatser for socialt udsatte unge. Kommissio-

nen skal se på de negative sociale konsekvenser for socialt

udsatte unge af de stigende krav i forhold til adgang til

uddannelse, beskæftigelse mv. og stille forslag til, hvordan

disse konsekvenser kan modvirkes. Kommissionsarbejdet skal

gennemføres med henblik på, at regeringen kan fremlægge

en handlingsplan.

• ådet foreslår, at kontanthjælpsydelsen hæves for unge un-

der 30 år, så hjemløshed og marginalisering modvirkes.

Kilde: ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund”,

Center for Ungdomsforskning, 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 7 • En investering som betaler sig

KAPITEL 7:

En investering som betaler sig

Den rette indsats og en ordentlig investering

i at hjælpe et udsat menneske i tide kan

tjene sig selv ind mange gange - både hvad

angår menneskelige omkostninger og sam-

fundsøkonomiske omkostninger. Det gælder

også, selvom indsatsen måske umiddelbart

er forholdsvis bekosteligt og omfattende.

Desværre har staten og kommunerne alt for

ofte kun øje for det korte sigte, hvor indsat-

ser, som umiddelbart er dyrere end andre,

er i risiko for at blive sparet væk, når bud-

getterne skal overholdes. Samtidig kan der

eksistere et ensidigt fokus på mulighederne

for besparelser på egne kasser – i stedet

for at se på helheden og omkostningerne

for samfundet. Det er et skævvredet fokus,

som kan vise sig at blive dyrt over tid. Der er

behov for i højere grad at se sociale indsatser

i et længere og helhedsorienteret perspektiv

– måske endda i et livsperspektiv.

Samfundsøkonomiske undersøgelser af

en social indsats forsøger at opgøre, om

de sociale indsatser skaber merværdi for

samfundet. Det er oplagt ikke nogen nem

opgave – og kan indeholde kontroversielle

beregninger. Omvendt er samfundsøkono-

miske undersøgelser et værktøj, der, hvis det

bruges rigtigt, kan give systematisk overblik

over eksisterende viden og et værktøj, der

kan bruges til at sammenligne forskellige

indsatser.

På godt og ondt er samfundsøkonomiske

analyser et redskab, som anvendes i stigende

grad, når for eksempel kommunerne skal

omsætte deres lovgivningsmæssige forplig-

telser til konkrete indsatser og i øvrigt træffe

økonomiske beslutninger ud fra kommune-

kassens interesser.

bruttoliste på næsten 600 studier. Herudfra

valgte KORA centrale studier ud, som er gen-

nemgået i rapporten. Find undersøgelsen på

www.udsatte.dk.

Forskel i helhedens og enhedens

interesser?

Én ting står klart, når man kigger på KORA”s

omfattende og grundige overblik over sam-

fundsøkonomiske undersøgelser af indsatser

for socialt udsatte: Det er mere end almin-

deligt vanskeligt at måle på eller værdisætte

effekten af indsatser overfor socialt udsatte.

Alligevel kan studiet bekræfte, at hjælp og

støtte til socialt udsatte kan betale sig, når

man ser på udgifterne for hele samfundet.

For stofmisbrugsområdets vedkommende

er det for eksempel gældende, at samtlige

studier af tilbud til stofmisbrugere, som

KORA har gennemgået, viser positive netto-

gevinster for samfundet. En væsentlig del af

gevinsten skyldes mindre kriminalitet.

Misbrugsbehandling kan altså betale sig –

også de dyre døgnbehandlinger – når der

ses på hele samfundet i et helhedsperspek-

tiv. Men hvem høster gevinsterne, og hvem

betaler? Det er ikke nødvendigvis de samme

aktører. ”Invester før det sker” er KL”s nye

slogan. Men den enkelte kommunes inve-

Ny rapport skaber overblik over

økonomiske analyser på området

for socialt udsatte voksne

Rådet for Socialt Udsatte har bedt KORA

tilvejebringe et overblik over eksisterende

viden om samfundsøkonomiske undersø-

gelser på området for socialt udsatte voksne.

Undersøgelsen sætter spot på holdbarheden

af denne tilgang for de allermest udsatte

i samfundet: hjemløse, mennesker med

sindslidelse og mennesker med misbrugs-

problemer. Formålet er at beskrive viden om

eksisterende samfundsøkonomiske analyser

på området – i både ind- og udland – og

undersøgelsen kan tjene som et supplement

til anden viden om værdien af indsatser for

udsatte. Samtidig er det formålet at belyse,

hvor der er behov for mere eller bedre viden.

KORA”s litteratursøgning resulterede i en

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

FAKTA

Forskellige typer af økonomiske

evalueringer

Der findes en række forskellige typer af økonomiske evalu-

eringer, som lægger vægt på forskellige typer af gevinster og

omkostninger, og som besvarer forskellige spørgsmål:

•

Cost-benefit analyser har til formål at besvare om den

samfundsøkonomiske værdi af effekterne af en indsats

opvejer omkostningerne til indsatserne, dvs. om indsatsen

kan betale sig for hele samfundet.

Mange relevante effekter for socialt udsatte grupper er

imidlertid svære eller umulige at værdisætte. I sådanne

tilfælde kan en Cost-offset analyse anvendes. Den belyser

om en indsats i dag reducerer behovet for fremtidige of-

fentlige ydelser og dermed kan tjene sig selv ind. Analysen

belyser typisk, om indsatsen giver en nettogevinst for det

offentlige, og ikke samfundet som helhed.

Når gevinster for deltagerne – for eksempel mindsket mis-

brug - i indsatsen kan kvantificeres, kan Cost-effectiveness

analyser anvendes. Disse analyser viser ikke, om en indsats

kan betale sig eller ej, men viser for eksempel hvor meget

det koster at opnå en mer-effekt ved at anvende en bedre,

men dyrere indsats. Det giver et grundlag for politisk prio-

ritering, da merudgift er koblet med mer-effekt.

steringskalkule tager udgangspunkt i kommunekassens udgifter og

indtægter. Derfor går samfundet blandt andet glip af mange sam-

fundsøkonomiske gevinster – for eksempel ved, at det fra kommu-

nekassens perspektiv er for dyrt at sende stofmisbrugere i døgnbe-

handling. Det bør give stof til eftertanke.

Ideelt set kan en samfundsøkonomisk undersøgelse altså vise,

hvordan en tidlig og effektfuld indsats overfor for eksempel en sårbar

ung kan spare samfundet for mange ressourcer over tid, for eksem-

pel i form af mindre kriminalitet i voksenlivet eller færre psykiatriske

indlæggelser.

Omvendt kan samfundsøkonomiske undersøgelser på et fejlagtigt

grundlag tjene som argument for at lukke eller nedprioritere vigtige

indsatser – enten fordi, de er vanskeligt målbare eller fordi, de ikke

giver umiddelbar økonomisk gevinst for den myndighed, som har

udført analysen. Der eksisterer altså en reel risiko for, at prioriteringen

af indsatser bliver styret af snævre interesser, hvor den enkelte enhed

– for eksempel kommunen – alene har blik for egne kasser. Der er

således modstillinger mellem helhedens interesser og de forskellige

offentlige kassers interesser. Det kan tale for behovet for stærkere

forpligtelse til kommunerne i forhold til at tilbyde de helhedsoriente-

rede og måske umiddelbart dyrere indsatser. Fokus bør altid bevares

på helheden og på, hvad der er den bedste indsats for den enkelte

borger.

Rådet vil i den kommende tid arbejde videre med og fortsat have

fokus temaerne forebyggelse og samfundsøkonomiske undersøgel-

ser på området for socialt udsatte voksne – både set i forhold til de

metodiske faldgruber, som eksisterer i forbindelse med denne type

undersøgelser, men også set i forhold til risikoen for, at undersøgel-

serne misbruges i forhold til at legitimere nedskæringer på området.

•

Kilde: ”Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest udsatte”, KORA,

2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 8 • Oversigt over forslag

KAPITEL 8:

Oversigt over forslag

FORSLAG

Rådet foreslår, at der afsættes midler

til civilsamfundsbaserede retshjælp-/

bisidder-ordninger til socialt udsatte,

som ansøger om gældssanering.

Ordningerne kan være forankret hos

gældsrådgivningerne.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der sikres finansie-

ring på finansloven til en tilstrække-

lig, permanent og civilsamfundsba-

seret gældsrådgivning.

FORSLAG

Rådet foreslår, at reglen om særskilt

lønindeholdelse i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige fjernes.

FORSLAG

Rådet foreslår, at reglerne ændres,

sådan at adgangen til gældssanering

styrkes for borgere på kontanthjælp,

ressourceforløbsydelse og andre

længerevarende forsørgelsesydel-

sers – eventuelt i form af midlertidig

gældssanering.

FORSLAG

Rådet foreslår, at den forebyggende

indsats i forhold til socialt udsattes

gældsætning styrkes, herunder i

form af et øget rådgivningsansvar

for udbydere af kviklån, sms-lån,

lån i forbindelse med køb af varige

forbrugsgoder og lignende.

Kapitel 2: En møllesten om halsen - socialt udsatte og gæld

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

FORSLAG

Rådet foreslår, at Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter og Ministe-

riet for Børn, Ligestilling, Integration

og Sociale Forhold nedsætter en

task force, der får til opgave inden

udgangen af 2016 at tilvejebringe

500 boliger med en husleje på max.

3.000 kr., der tilbydes brugere på

hjemløseboformer landet over til

housing first-forløb. Task forcen ud-

styres med de nødvendige redskaber

til at fuldføre opgaven og afleverer

løbende rapport om muligheder og

barrierer i forhold til opgaven.

FORSLAG

Rådet foreslår, at det indskærpes

overfor kommunerne, at der altid

skal stilles en plads på en hjemlø-

seboform til rådighed for borgere,

som tilhører målgruppen, sådan at

ventelister på grund af pladsmangel

afskaffes.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der afsættes midler

til et kvalitetsløft og udvikling af den

socialpædagogiske indsats på hjem-

løseboformer efter servicelovens

§ 110, herunder i forhold til hjælp,

støtte og aktiviteter, som er tilpasset

forskellige målgrupper, for eksempel

unge.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der i lovgivningen

på området tilvejebringes en hjem-

mel, som sikrer en klageadgang for

borgere, som bliver afvist på hjemlø-

seboformer eller som bortvises.

Kapitel 3: Livet på hjemløseboformer

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 8 • Oversigt over forslag

FORSLAG

Rådet foreslår, at misbrugsbehand-

lingen tilrettelægges med langt

større fleksibilitet og hensyntagen

til brugernes behov og funktions-

niveau, herunder behov for sociale

tilbud, udvidet udleveringstid, mulig-

heder for ændringer i dosis mv.

FORSLAG

Rådet foreslår, at brugere i substitu-

tionsbehandling sikres ret til stoffri

behandling, hvis de er motiveret til

det. Retten skal omfatte ret til døgn-

behandling, hvis det er nødvendigt.

Derudover skal retten omfatte delta-

gelse i et samlet behandlingsforløb,

der omfatter hjælp til problemer i

forhold til familie, netværk, aktivite-

ter, økonomi, bolig, uddannelse og

beskæftigelse mv.

FORSLAG

Rådet foreslår, at regeringen og

kommunerne sætter som mål, at

misbrugsbehandlingen – herunder

substitutionsbehandlingen – bliver

så attraktiv, at mindst 80 procent af

målgruppen søger i behandling.

FORSLAG

Rådet foreslår en styrkelse af bruger-

nes retsstilling i forhold til afgørelser

truffet af behandlingsinstitutionen

eller den behandlende læge, særligt

i forhold til valg af præparat og sank-

tioner, der indebærer ændringer eller

udelukkelse fra nødvendig medicin.

Retsstillingen kan styrkes for ind-

skrevne ved, at klager over afgørelser

får opsættende virkning. For perso-

ner, der søger behandling, kan der

oprettes en voldgiftslignende institu-

tion, der kan træffe straks-afgørelser.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der gennemføres en

opkvalificering af den sociale mis-

brugsbehandling.

Kapitel 4: Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

FORSLAG FORSLAG

Rådet foreslår, at hver enkelt kom-

mune skal udvikle strategier for

inklusion af socialt udsatte unge i

samfundet. Strategierne skal gøre

rede for de særlige indsatser, som

kommunen har i forhold til socialt

udsatte unge, der ikke uden særlig

hjælp har tilstrækkeligt udbytte af

de normale hjælpesystemer (sociale

tilbud, beskæftigelse, sundhed, ud-

dannelse mv.).

Rådet foreslår, at regeringen nedsæt-

ter en kommission om samfundets

indsatser for socialt udsatte unge.

Kommissionen skal se på de nega-

tive sociale konsekvenser for socialt

udsatte unge af de stigende krav i

forhold til adgang til uddannelse,

beskæftigelse mv. og stille forslag

til, hvordan disse konsekvenser kan

modvirkes. Kommissionsarbejdet

skal gennemføres med henblik på,

at regeringen kan fremlægge en

handlingsplan.

FORSLAG

Rådet foreslår, at regeringen for-

pligtes til en årlig redegørelse på

området for retspsykiatri (i stil med

den årlige ligestillingsredegørelse,

fattigdomsredegørelse mv.).

Rådet foreslår, at regeringen afsæt-

ter midler til nye ungdomsmiljøer til

socialt udsatte unge med henblik på

at skabe attraktive tilbud om fælles-

skab, aktiviteter, støtte til hverdagsliv

mv. Ungdomsmiljøerne kan forank-

res i regi af højskoler, foreninger,

projekter mv.

FORSLAG

Rådet foreslår, at kontanthjælps-

ydelsen hæves for unge under 30 år,

så hjemløshed og marginalisering

modvirkes.

Kapitel 6: Unge på kanten

Kapitel 5:

Ligebehandling i retspsykiatrien

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2014

KAPITEL 9:

Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2014

Brugernes Bazar

I Kongens Have i Odense er der i august tradition for et farverigt

skue: Brugernes Bazar. August 2014 var ingen undtagelse, og i år

besøgte blandt andre socialminister Manu Sareen (R) samt folke-

tingspolitikerne Lennart Damsbo-Andersen (S), Karina Adsbøl (DF)

og Pernille Skipper (EL) bazaren og deltog i debatten. Som altid var

det brugerne, som satte dagsordenen for, hvad der blev debatteret.

Brugernes Bazar er en begivenhed, hvor Rådet i samarbejde med

socialt udsattes brugerorganisationer samler udsatte til en dag med

åbenhjertig debat, taler, musik, aktiviteter og god mad. I 2014 deltog

1400 mennesker på Brugernes Bazar. Temaet for årets bazar var refor-

merne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob.

Konference om social udsathed og gæld

Rådets arbejde med at få socialt udsattes gældsproblemer sat på

dagsordenen kulminerede med en stor konference i København

den 30. oktober 2014. På konferencen talte blandt andet jurist og

ekspert på området Line Barfoed og generalsekretær Morten Skov

Morgensen fra KFUM´s Sociale Arbejde, som tilbyder gratis gælds-

rådgivning til mange socialt udsatte. Men foruden at give taletid

til de parter, som fra hverdagen kender de store gældsproblemer,

mange socialt udsatte kæmper med, ønskede Rådet også at drøfte

løsningsmuligheder med nogle af de parter, som sidder ”på den

anden side af bordet”. Derfor havde Rådet også indbudt blandt andet

direktør for Inddrivelsen Jens Sørensen fra SKAT, direktør Jørgen A.

Horwitz fra Finansrådet og Nordic Sales Director Frank Papsø fra RKI/

Experians, som alle bidrog med oplæg. Dagen blev sluttet af med

en politisk debat mellem folketingspolitikerne Pernille Skipper (EL),

Karina Adsbøl (DF), Karina Lorentzen (SF), Peter Hummelgaard (S) og

Karen Ellemann (V), som alle fik konkrete forslag med tilbage til det

politiske arbejde.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Deltagelse i

følgegrupper og udvalg

Roadtrip – lancering af brugerundersøgelse

på hjemløseboformer

Som et nyt tiltag tog Rådet i februar og marts 2015 for første gang

på en roadtrip rundt i Danmark for at præsentere brugerundersø-

gelsen om livet på hjemløseboformer i hver landsdel. Med på de tre

stop, Aktivitetscentret Sundholm i København, forsorgshjemmet St.

Dannesbo lidt udenfor Odense samt herberget Tre Ege i Brabrand,

var SFI-forskerne Lars Benjaminsen og Theresa Dyrvig, som står bag

rapportens tilblivelse, samt Rådets formand Jann Sjursen. Derudover

havde debatmøderne deltagelse af lokale politikere bl.a. Socialborg-

mester i København Jesper Christensen og rådmand for Sociale For-

hold i Aarhus Thomas Medom. Alle tre debatmøder var velbesøgte

og opfyldte Rådets ønske om at involvere såvel brugere, medarbej-

dere, organisationer og politikere i debatten om hjemløseboformer.

• Følgegruppe om Projekt styrket indsats på væresteder

(Socialstyrelsen)

• Følgegruppe om Stofmisbrugspakken (Socialstyrelsen)

Følgende følgegrupper hører under Stofmisbrugspakken:

•

Arbejdsgruppe til udarbejdelse af nationale retningslinjer

for den sociale stofmisbrugsbehandling

Ekspertgruppen om Projekt udgående og rummelig

stofmisbrugsbehandling

• Følgegruppe til projektet for udbredelse og implementering

af Hjemløsestrategiens resultater (Socialstyrelsen)

• Følgegruppe til projektet Exit Prostitution (Socialstyrelsen)

• Menneskerettighedsrådet (Institut for Menneskerettigheder)

• Følgegruppen på grønlænderstrategien (Socialstyrelsen)

• Referencegruppen vedrørende revision af TB-vejledning

(Sundhedsstyrelsen)

• Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien

(Udenrigsministeriet)

• Referencegruppe for nationale retningslinjer for den

specialiserede sociale rehabiliteringsindsats for borgere med

svære spiseforstyrrelser (Socialstyrelsen)

• Faglig sparringsgruppe for evaluering af psykologordningen

(Sundhedsstyrelsen)

• Arbejdsgruppe om kortlægning af misbrugsindsatsen

(Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse)

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2014

Debatindlæg, kronikker mv.

April 2015:

”Indsatser på herberger og forsorgshjem - nytter det noget?”,

Socialpædagogen

Med henvisning til udvalgte resultater fra en brugerundersøgelse af

hjemløseboformer, som Rådet har fået SFI til at lave, slår formanden

et slag for, at man fortsat diskuterer, hvordan der gives den rette

socialfaglige hjælp og støtte på de vigtige tilbud.

16. marts 2015:

”Billige boliger kræver akut handling”, Altinget.dk

Formand Jann Sjursen rundede i dette indlæg debatten om billige

boliger på Altinget.dk af. Den tvingende nødvendighed for akutte

løsninger var i fokus i indlægget, der opfordrede politikerne til at se

stort på „plejer” og skabe løsninger nu.

9. marts 2015:

”Hellere et socialt skatteloft end kontanthjælpsloft”, Politiken

Debatten om kontanthjælpen og andre ydelsers størrelse rasede

endnu engang i foråret 2015. I dette debatindlæg i Politiken slog

formand Jann Sjursen til lyd for en incitamentsstruktur, der i langt

højere grad ville belønne kontanthjælpsmodtagere, der kommer i

job, frem for at straffe udsatte borgere.

19. januar 2015:

”Giv dybt forgældede en ny start”, Politiken

Gæld er en møllesten om halsen på mange fattige og socialt udsatte

i Danmark. I dette indlæg opfordrer Jann Sjursen politikerne til at

give flere muligheder for, at socialt udsatte og arbejdsløse kan få

gældssanering.

8. januar 2015:

”Lappeløsninger skaffer ikke nok billige boliger”, Altinget.dk

Debatten om billige boliger løb henover årsskiftet på Altinget.dk. I sit

første indlæg understregede Jann Sjursen behovet for billige boliger

– særligt i lyset af, at 55 procent af alle boliger under 3.000 månedlig

husleje er forsvundet i perioden fra 2007-2013.

11. december 2014:

”Erstat satspuljen med en fast udviklingspulje”, Altinget.dk

Den klassiske socialpolitiske diskussion om satspuljen nyder fortsat

stor bevågenhed. Jann Sjursen opsummerede debattens standpunk-

ter og fremførte Rådets holdning om en fast prioritering af udvikling

af den sociale indsats i dette indlæg.

06. december 2014:

”Man plukker håret af en skaldet”, Politiken

Den såkaldte 400-kroners regel foreslås udvidet fra at omfatte

DSB-bøder til nu også at omfatte for eksempel biblioteksbøder. Det

betyder, at socialt udsatte borgere nu i endnu højere grad får deres

rådighedsbeløb indskrænket. Jann Sjursen taler imod denne udvik-

ling og for afskaffelsen af 400-kroners reglen i dette indlæg.

December 2014:

”Fra ord til handling”, Social Forskning

Jann Sjursen giver i denne kronik til SFI’s magasin Social Forskning

evidensparadigmet et kritisk eftersyn og sætter spørgsmålstegn ved,

om evidensparadigmet kan have sine faldgruber. Blandt andet påpe-

ges, at forskere skal være varsomme i forhold til ikke at blive spændt

for en politisk vogn, hvor den forskningsbaserede viden bliver brugt

til at understøtte en allerede formuleret politisk dagsorden.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

28. november 2014:

”Satspuljen – tid til fornyelse?”, Altinget.dk

Satspuljen har overlevet sg selv i dens nuværende form, mener

Rådets formand Jann Sjursen i dette indlæg. Den er blevet en kilde til

finansiering af politikker, der ret beset burde finansieres på Finanslo-

ven, mens de allermest socialt udsatte bliver glemt.

26. november 2014:

”Bevar selvmøderprincip. Hjemløshed og etik”,

Kristeligt Dagblad

Ask Sveistrup, sekretariatsleder i SAND, Jakob May, formand for SBH,

samt Jann Sjursen skrev dette indlæg sammen om nødvendigheden

af en bevarelse af selvmøderprincippet på landets hjemløseboformer.

7. november 2014:

”De provokerende”, Socialpædagogen.

Men henvisning til Rådet for Socialt Udsattes holdningsundersøgelse

af danskernes syn på socialt udsatte beskrev Jann Sjursen i denne

kommentar, hvordan der kan være forskelle i, hvilke forskellige grup-

per af socialt udsatte, danskerne i højest grad føler medfølelse med.

Der er således flere af danskerne, som mener, at hjemløse er beret-

tiget til hjælp fra den offentlige, end der er danskere, som mener, at

stofmisbrugere har krav på hjælp.

27. oktober 2014:

”Noget for ingenting - socialt udsatte svigtes”, Jyllands-Posten

Rådets formand Jann Sjursen beskrev i dette indlæg, hvad det bety-

der for den sociale indsats overfor samfundets mest udsatte grupper,

når der er sparet 2,5 mia. kr. på de offentlige nettodriftsudgifter til

sociale tilbud til socialt udsatte samlet over de seneste fire år.

9. oktober 2014:

”Bryd rammerne – ellers virker misbrugsbehandlingen ikke!”,

Altinget.dk

Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen beskriver i dette

indlæg, hvorfor det er vigtigt, at kommunerne overholder behand-

lingsgarantien for stofmisbrugere og generelt prioriterer indsatsen.

1. oktober 2014:

”Debat: Sådan går det med fattigdommen”, Politiken

I forbindelse med, at regeringen sendte sin første redegørelse om fat-

tigdom til Folketinget, beskrev Jann Sjursen i dette indlæg, hvordan

indsatsen mod fattigdom starter i kommunerne og at deres indsats

overfor socialt udsatte bør forbedres på en række områder.

30. september 2014:

”Stofmisbrug: Der er behov for ligestilling af social behandling”,

Altinget.dk

Regeringen havde fornyligt foreslået en lovændring om retskrav

om lægelig behandling for stofmisbrug indenfor tre dage. Samtidig

bliver målgruppen for den lægelige behandling udvidet. Formand

Jann Sjursen fortæller i dette indlæg, hvorfor Rådet varmt støtter det

forslag.

26. september 2014:

Formand Jann Sjursens tale ved debat om fattigdom i

Folketinget

Socialminister Manu Sareen inviterede en række uvildige aktører til

debat i Landstingssalen i Folketinget om regeringens første fat-

tigdomsredegørelse. I den forbindelse talte Rådets formand Jann

Sjursen bl.a. om de vidtrækkende konsekvenser af at leve i fattigdom.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2014

Pressemeddelelser

17. marts 2015:

Carsten Koch-udvalget slår hovedet på sømmet med forslag

om gæld

Carsten Koch-udvalgets anden rapport om de ikke-forsikrede aktivi-

tetsparate ledige anbefalede bl.a. en lempeligere adgang til gældsaf-

dragsordning for udsatte borgere. Rådet støttede udvalgets fokus på

gæld som en barriere.

16. marts 2015:

Substitutionsbehandlingen til stofmisbrugere er utidssvarende

En ny brugerundersøgelse viste et lidet flatterende billede af substi-

tutionsbehandlingen. Det fik Rådet til at kræve, at kommunerne tog

større ansvar og prioriterede behandlingssystemet.

18. februar 2015:

Kommuner svigter hjemløse på herberg

Mange hjemløse på boformer føler ikke, at de bliver hjulpet videre.

Flere har ingen kontakt til deres sagsbehandler, og i det hele taget

halter den helhedsorienterede indsats. På den baggrund kritiserede

Rådet kommunernes indsats.

10. december 2014:

Rådet kommer med konkrete anbefalinger om socialt

udsattes gæld

Rådet satte fokus på gældsproblemer blandt socialt udsatte. I den

forbindelse skrev Rådets formand, Jann Sjursen, et brev til fem af

regeringens ministre med konkrete anbefalinger til, hvordan udsat-

tes gældsproblemer bedre kunne afhjælpes.

13. november 2014:

Finanslovsaftale - positivt med hjælp til unge udsatte

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2015 støttede Rådet, at unge

modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp fik ret til støtte til

særligt høje boligudgifter.

30. oktober 2014:

Gældsproblemer fastholder socialt udsatte i fattigdom

En ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte pegede på, at socialt

udsattes gældsproblemer er en betydelig barriere for at komme ud

af fattigdom.

27. august 2014:

Reformerne skaber flere fattige - Rådet efterlyser løsninger

Regeringens første redegørelse om fattigdommen i Danmark udkom

i maj 2014, og Rådet efterlyste løsninger på, at de nyligt gennemførte

reformer ifølge redegørelsen medfører flere fattige.

26. august 2014:

Finanslov: Lav boligpakke til unge, der rammes af kontant-

hjælpsreformen

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, hilste rege-

ringens udspil til finansloven for 2015 velkommen. I aftaleteksten

fremgår det bl.a., at regeringen ville afsætte midler til bedre vilkår for

socialt udsatte.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Publikationer

”Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest

udsatte”, april 2015

Et litteraturstudie foretaget af KORA, som giver et overblik over

samfundsøkonomiske undersøgelser i ind- og udland på områderne

alkohol- og stofmisbrugsbehandling, hjemløshed og indsatser over-

for sindslidende. Overblikket indeholder en oversigt over cirka 600

undersøgelser, hvoraf udvalgte er gennemgået og vurderet. Samtidig

er der peget på udviklingspotentialer i forhold til den eksisterende

viden.

”Brugernes tilfredshed med substitutionsbehandlingen”,

marts 2015

En rapport udarbejdet af Center for Rusmiddelforskning og KABS

Viden for Rådet, hvor 220 stofmisbrugere fra 16 behandlingssteder

landet over fortæller om deres erfaringer med substitutionsbehand-

lingen.

„Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare”, februar 2015

Pixiudgave med centrale pointer og resultater fra den brugerunder-

søgelse af livet på hjemløseboformer, som SFI har udgivet i 2015 for

Rådet for Socialt Udsatte.

”Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte”,

oktober 2014

Rapporten er udarbejdet for Rådet af Advokaterne Foldschack &

Forchhammer. Rapporten indeholder foruden et juridisk overblik for-

fatterens anbefalinger til, hvordan de samfundsmæssige problemer

med socialt udsattes gæld kan afhjælpes.

”Årsrapport 2014”, august 2014

Rådets årsrapport 2014, som afspejler Rådets arbejde fra sommeren

2013 til sommeren 2014

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2014

Høringssvar

16. marts 2015:

Positivt med lavere egenbetaling for tandbehandling

Rådet afgav høringssvar om et nyt lovforslag til lov om aktiv socialpo-

litik, der justerer på reglerne for tilskud til tandpleje. Rådet bakkede

generelt op om lovforslaget, men fandt dog, at der fortsat bør arbej-

des hårdt for at sikre gratis tandpleje for socialt udsatte.

4. marts 2015:

Øget kvalitet i alkoholbehandlingen

Rådet afgav høringssvar til et forslag om ændring af sundhedsloven

og lov om socialtilsyn. Rådet bakkede op om lovforslaget og så posi-

tivt på hensigten med et kvalitetsløft af både godkendelse og tilsyn

til gavn for den enkelte borger i alkoholbehandling.

2. marts 2015:

Nyt refusionssystem for forsørgelsesydelser risikerer at ramme

socialt udsatte

Rådet afgav høringssvar om et nyt lovforslag, som indebærer en

ændring af refusionssystemet for forsørgelsesydelser. I høringssva-

ret satte Rådet for Socialt Udsatte spørgsmålstegn ved, om det nye

system bliver til gavn for den enkelte.

19. januar 2015:

Omfattende kontrol med udbetaling af sociale ydelser er ude af

proportioner

Rådet afgav høringssvar vedrørende ændring af lov om Udbetaling

Danmark. Rådet undrede sig grundlæggende over præmissen om de

meget indgribende kontrolforanstaltninger.

16. januar 2015:

Revision af servicelovens voksenbestemmelser kan true

lavtærskeltilbud

Rådet har afgivet høringssvar vedrørende oplægget til store ændrin-

ger af serviceloven.

Det var Rådets opfattelse, at målgruppetilgangen var for bred, hvorfor

den ikke i tilstrækkelig grad kunne imødekomme individuelle behov.

5. januar 2015:

Den almene boligsektor har en forpligtelse overfor mennesker

med sociale problemer

I et høringssvar omkring anvendelse af Landbyggefondens midler og

effektivisering af den almene boligsektor mindede Rådet om, at den

almene boligsektor har en særlig forpligtelse til at huse mennesker

med sociale og økonomiske problemer.

22. december 2014:

Kommunal visitation til ambulant behandling af stofmisbrugere

kan udfordre retten til anonymitet

Et nyt lovforslag betyder, at visitationskompetencen for anonym,

ambulant behandling af stofmisbrugere flyttes fra lederen af be-

handlingstilbuddet til en kommunal medarbejder.

Rådet udtrykte betænkelighed overfor ændringen.

19. december 2014:

En ny retningslinje for behandling af alkoholafhængighed er et

lille skridt i den rigtige retning

Rådet afgav høringssvar vedrørende en ny National Klinisk Retnings-

linje for behandling af alkoholafhængighed. Rådet mente, at en

retningslinje med en målsætning om at højne og ensarte kvaliteten

af den specialiserede alkoholbehandling er et skridt i den rigtige

retning.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

18. december 2014:

Positivt med rådgivning og orienteringspligt på kvindekrisecen-

tre og herberger men behov for udvidelse

Rådet for Socialt Udsatte afgav høringssvar vedrørende et lovforslag,

som dels indebærer, at rådgivningsforpligtelsen overfor kvinder på

kvindekrisecentre udvides, og dels, at kvindekrisecentre og herber-

ger forpligtes til at give orientering om optagelse og udskrivning af

en borger til kommunen.

Rådet bakkede op om elementerne i lovforslaget.

2. december 2014:

Obligatorisk selvbetjening repræsenterer fortsat en udfordring

for socialt udsatte

Rådet afgav høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om overgang til

obligatorisk selvbetjening og ændring af forskellige lovbestemmel-

ser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offent-

lige myndigheder.

26. november 2014:

Lovændringer er positive skridt på vejen for

kontanthjælpsmodtagere

Rådet afgav et positivt høringssvar afledt af finanslovsaftalen for

2015. Aftalen udmøntes nu i et lovforslag, som blandt andet inde-

bærer, at den gensidige forsørgerpligt for samlevende ophæves og

mulighederne for støtte til særligt høje boligudgifter forbedres for

unge på den lave uddannelseshjælp.

4. november 2014:

Digitale selvbetjeningsløsninger er en udfordring for

socialt udsatte

Rådet afgav høringssvar vedrørende bekendtgørelsen om obliga-

torisk digital selvbetjening i kontakten med det offentlige. Rådet

pegede i sit høringssvar på, at digitaliseringen af kontakten med det

offentlige repræsenterer en udfordring for socialt udsatte.

23. oktober 2014:

Gode takter i regeringens beskæftigelsesreform

Til et forslag til en ny beskæftigelsesreform afgav Rådet høringssvar.

Rådet var generelt positiv over for lovforslagets sigte om individuelt

tilpassede, koordinerede, sammenhængende indsatser.

23. oktober 2014:

Psykiatriske patienter bør kende deres nye rettigheder

I et høringssvar var Rådet overordnet set positive overfor en ændring

af sundhedsloven, hvormed særregler for psykiatriske patienter

ophæves.

29. september 2014:

Udkast til program for Den Europæiske Fond for Bistand til

Socialt Dårligt Stillede

Rådet afgav høringssvar om udkast til program for Den Europæiske

Fond for Bistand til Socialt Dårligt Stillede. Rådet tilkendegav støtte

til den overordnede idé bag projektet, men udtrykte samtidig be-

kymring for, at formålet var for ambitiøst i forhold til puljens størrelse.

29. august 2014:

Rådet støtter op om intentionerne bag nyt lovforslag om mindre

tvang i psykiatrien

I et høringssvar bakkede Rådet fuldt ud op om intentionerne om at

nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien.

11. august 2014:

Godt at kommuner skal tilbyde anonym

stofmisbrugsbehandling

I et høringssvar om tilbud om anonym behandling af stofmisbrugere

(udkast til lov om ændring af lov om social service og lov om social

tilsyn) bakkede Rådet op om forslaget om, at kommunerne fremover

forpligtes til at tilbyde anonym ambulant stofmisbrugsbehandling.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 10 • English summary

KAPITEL 10:

English summary

1. An overview of the situation

of socially marginalised people

In the autumn of 2013, the Danish Govern-

ment launched the national 2020 social

inclusion targets. However, as of this year,

2015, no specific plan has been offered

on how to achieve the targets, nor has an

overall status of the work been provided.

In addition, concrete targets in the areas of

prostitution and alcohol abuse treatment

have not been presented. The Council for

Socially Marginalised People strongly urges

the Government to provide a status of the

national 2010 social inclusion targets. Only

in this way will the targets transform into

strategic targets aimed to strengthen the

outreach efforts targeting socially marginal-

ised people.

What is the situation in need of improve-

ment? This is the subject addressed in this

2015 Annual Report. The introductory

chapter outlines developments in the area

of socially marginalised people - illustrated

by key figures where possible. The introduc-

tion is followed by independent, clarifying

chapters on areas identified by the Council

as key focus areas in its work since the sum-

mer of 2014; homeless people at sheltered

residences, indebtedness among socially

marginalised people, drug abuse and user

satisfaction with substitution therapy, fo-

rensic psychiatry, and socially marginalised

youth. These chapters set forth a number of

effort improvement initiatives. In conclusion,

chapter 7 highlights a number of socio-

economic analyses in the area of socially

marginalised people.

However, looking ahead, the picture gives

rise to concern. From the poverty report

issued by the Danish Government, it ap-

pears that, when fully phased in, the Govern-

ment’s combined reforms in the areas of tax,

disability pension, flexible jobs and social

assistance will increase the number of poor

people.

The reforms – are they working?

Today, Danish society is faced with the huge

task of creating understanding, respect

and room for the great number of people

incapable of work or only capable of working

limited hours. The Danish Government has

introduced a series of reforms in recent years.

The Council is, however, questioning what

the reforms will genuinely solve.

The disability pension reform, effective as

from 2013, aims to increase the supply of

labour by 2,300 persons in unsubsidised jobs

in 2020 and by around 5,000 in subsidised

jobs. In comparison, around 15,000 persons

received newly awarded disability pension

benefits before the reform. The effect of

the reform on the supply of labour is quite

limited.

There is still poverty in Denmark

The number of financially poor people in

Denmark has increased over a period of 10-

15 years. However, according to the Danish

Government’s first poverty report presented

in the spring of 2014, this number dropped

in 2012. According to the poverty report,

a decline has been seen in the number of

long-term poor people - meaning people

who live in poverty for more than three years

- from 42,200 in 2011 to 39,200 in 2012. This

decline is largely attributable to the abolition

of what has been named ‘poverty allowances’

(starting aid, the ceiling on social assistance,

and the ‘minimum hour rule’) as well as the

ceiling on family allowance.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

According to calculations included in the

text of the agreement, the social assistance

reform was intended to increase the supply

of labour by 4,500 persons in 2020 and to

refer 4,400 more persons to education. In

light of the gross total number of members

in this group exceeding 200,000, the positive

effect of the referral of more people to jobs

and education is also quite limited.

In the years before the disability pension

reform, around 15,000 people received

newly awarded disability pension benefits. In

2013, the number of persons receiving newly

awarded disability pension benefits dropped

to 5,743, yet, under the reform, the number

was expected to amount to around 8,000 in

2013 and around 10,800 in 2014. It seems

in fact that the municipalities have imple-

mented criteria for awarding pensions that

are more restrictive than originally intended

in the political agreement.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 10 • English summary

Young people on social

assistance benefits

The disability pension and social assistance

reforms have had particular focus on helping

young people into jobs or education. Fol-

lowing the social assistance reform, young

people under the age of 30 may be awarded

educational benefits, which are significantly

limited social assistance benefits.

The disability pension reform introduced the

basic principle that persons under the age of

40 cannot be awarded disability pension. In-

stead of disability pension benefits, the most

marginalised young people must be offered

a ‘resource programme’, which is a holistic

initiative. However, only very few young peo-

ple have been offered such a programme. In

December 2014, only 1,500 young people

were enrolled in the resource programme.

With only 1,500 young people enrolled in the

resource programme, there is every reason

to question whether young people who

were previously awarded disability pension

are in fact offered the programmes aimed at

them under the reform.

Still pressing need for

accommodation for

homeless people

According to homeless counts conducted

by the Danish National Centre for Social

Research, the number of homeless people

has been increasing since 2009. In particular,

the number of homeless young people has

increased drastically in recent years. I 2014-

2015, the Council asked the Danish National

Centre for Social Research to conduct a user

survey among the users of select permanent

shelters and other temporary accommoda-

tion for the homeless. The survey provides

proof that many users have experienced

rejection due to a lack of accommodation.

Read more about the user survey in chapter 3.

Analyses from the Danish National Centre for

Social Research show that one in every four

of tenants who are evicted from their homes

are still homeless after a year. Therefore, it is

gratifying to note the decrease in the num-

ber of evictions, which in 2014 dropped for

the third year in a row.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Disappointment among

substance abusers

According to the Danish Health and Medi-

cines Authority’s most recent estimate from

2009, there are 33,000 substance abusers in

Denmark. This is an increase of 5,000 on 2005.

Approximately 13,000 persons are deemed

to be active injection drug users. New figures

are expected to be published in 2015.

In its 2014 Annual Report, the Council

praised a political agreement entitling the

substance abuser to a doctor’s appointment

within the first three days of approaching the

doctor. This has been changed since 2014,

and today, substance abusers are entitled

to an appointment within two weeks of

approaching the doctor - instead of the pre-

vious three days. It is highly regrettable and

counter-effective as substance abusers are

left demotivated by the prospect of having

to wait two weeks to receive treatment.

Another positive factor emphasised in the

2014 Annual Report was a bill obligating the

municipalities to offer anonymous substance

abuse treatment to persons with a treat-

ment-demanding abuse problem, but who

do not have any other social problems. It fol-

lowed from the bill that the person heading

the anonymous treatment option was to be

in charge of the referral procedure. The refer-

ral competency has, however, since been

transferred from the person heading the

treatment option to the municipality. This is

indeed a significant weakening of the bill.

After years with very high numbers of drug-

related deaths in Denmark, 2012 finally saw

a decrease in this number, which dropped to

210. 2013 saw 213 drug-related deaths.

In 2014-2015, the Council asked the Cen-

tre for Alcohol and Drug Research and the

Knowledge Centre of the Copenhagen

County Substance Abuse Treatment Centre

(KABS VIDEN) to prepare a restricted user

survey among persons undergoing substitu-

tion treatment, which constitutes is a key ele-

ment in the damage-reducing programmes.

Read more about the survey in chapter 4.

Exit programme only for the few

As is the case in the area of alcohol abuse, no

2020 social targets have been formulated in

the area of prostitution as of yet. The publicly

funded project ‘Exit Prostitution’ has been

subjected to a half-way evaluation, and

preliminary results show that, combined, the

four project municipalities of Copenhagen,

Odense, Aarhus and Aalborg have had 71

users as at the end of September 2014, 13

of whom had completed their CTI (Critical

Time Intervention) programme. The result

of the half-way evaluation clearly indicates

that recruiting citizens for the project has

been extremely difficult in the first half of the

project.

Still no 2020 social targets in the

area of alcohol abuse

As mentioned above, the Danish Govern-

ment has not formulated any 2020 social

targets in the area of alcohol abuse. And

no targets had been formulated when

the Council issued its most recent Annual

Report, the reason being that existing data

for alcohol treatment are so poor that it is

simply not possible to establish a 2020 social

target. The promised data review towards

2020 in the area cannot in itself replace an

actual target. The Council finds this to be

too unambitious, but agrees that no proper

data exists that may provide a basis for the

municipalities’ work in the area.

Focus on the legal rights of

the mentally ill

For many years, the number of persons

sentenced to treatment or placement has

surged. From 2000 to 2011, the number of

persons sentenced to treatment rose from

421 to 915. Since then, a slight drop has been

detected in the number of such sentences,

which, however, is still around twice as high

as the number in 2000.

The increase caused the Council to order

a survey from the Research Office under

the Ministry of Justice of the register data

forming the basis of sentencing of people

to treatment. The survey was published

last year. Among other things, the survey

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 10 • English summary

revealed that a large fraction of the incidents

leading to sentences for actual or threatened

violence occurred while the sentenced per-

son was hospitalised for or receiving psychi-

atric treatment. Following the survey, it was

agreed as part of the psychiatry agreement

of June 2014, entered into by the parties

behind the public pool of funds for disadvan-

taged groups, that an expert group was to

look into the underlying causes of develop-

ments. Read more about the legal rights of

the mentally ill in chapter 5.

2. Indebtedness among

marginalised people

– a problem to society

Debts among socially marginalised people

is a problem of the society like, for instance,

alcohol or substance abuse. Despite its seri-

ousness, the politicians have not recognised

indebtedness as a problem to society.

In 2014, the Council for Socially Marginalised

People ordered a report providing a legal

overview of the debt challenges faced by

socially marginalised people and the pos-

sibilities of receiving debt counselling, debt

relief, etc. The report points to the immense

challenges faced by society and the socially

marginalised citizen in debt.

In countries like Sweden, Norway and

Finland, citizens have access to permanent

publicly financed debt counselling free

of charge. This is not the case in Den-

mark where debt counselling is financed

by temporary public pools of funds for

disadvantaged groups and offered on a

project-like basis. The shortcomings of

debt counselling in Denmark is met with

criticism by the Council The Council finds

that a need exists for permanent financing

of civil society-based debt counselling free

of charge for all.

Number of local marginalised

citizen councils on the rise

Unfortunately, the municipalities are still free

to decide whether they want to establish a

marginalised citizen council. However, it is

still gratifying to note that the number of

local marginalised citizen councils is ris-

ing steadily despite the fact that they are

established on a strictly voluntary basis. As

of today, 31 municipalities have established

or are about to establish local marginalised

citizen councils, and 17 municipalities have

drawn up a marginalised citizen policy.

Moreover, it is a huge problem that by far the

majority of socially marginalised people in

debt will never qualify for experience debt

relief. According to the Council, the rules

ought to be amended so as to improve the

chances for all citizens of being granted debt

relief when in the midst of chaos. Further-

more, many socially marginalised people

find it extremely distressing to seek and

apply for debt relief, and feel uncomfort-

able about appearing in court. For that very

reason, public funds ought to be allocated to

civil society-based schemes offering citizens

free legal aid and assessors who can accom-

pany the person seeking debt relief when

appearing in court.

The only effective way to protect socially

marginalised people against problems of

indebtedness is of course to make sure that

the debt does not arise in the first place.

Therefore, preventive measures are impor-

tant, too. The Council suggests that providers

of various kinds of private loans be made

subject to a more comprehensive debt coun-

selling obligation.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

3. Accommodation for

homeless people

For many homeless people, the various types

of homeless accommodation, also know

as shelters or care homes, play a key role.

Homeless accommodation comprises tem-

porary offers of accommodation for home-

less people facing social problems who are

in acute need of help and have nowhere else

to go. The Council emphases the need for

maintaining the principle of always allowing

people in need to seek homeless accommo-

dation without first contacting the munici-

pality (the principle of conducting one’s own

case).

Thus far, little knowledge has been available

on homeless accommodation seen from

a user perspective. Therefore, the Council

for Socially Marginalised People asked the

Danish National Centre for Social Research

to conduct a user survey in select types of

accommodation for homeless people across

Denmark. The survey covered 11 types of

accommodation in the autumn of 2014 and

was published in February 2015.

According to the survey, the users expressing

the highest level of general satisfaction are

also the users who assess their relationship

with their contact person and the other staff

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 10 • English summary

in the most positive way. This goes to show

how important it is to ensure a high quality

of the content and the overall framework

offered to homeless people choosing home-

less accommodation. Young users, in particu-

lar, feel that they lack content and substance

in everyday life.

The municipality must always offer homeless

accommodation to any citizen facing a prob-

lem of homelessness. If homeless accommo-

dation is not available, the citizen facing the

problem of homelessness must be offered

the possibility of spending the night some-

where else. Nonetheless, one-third of the

users participating in the survey have experi-

ence being rejected at some point, and the

majority of these users were in fact rejected

because of lack of available homeless ac-

commodation. This is highly unsatisfactory.

Among other things, the Council proposes

to allocate funds for the development of

accommodation offered to homeless people

and to offer citizens having been thrown out

or denied accommodation the possibility

of filing a complaint. Moreover, the Council

points to the need for cheap housing afford-

able by socially marginalised people.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

4. How users experience

substitution treatment

In the spring of 2014, the Centre for Alcohol

and Drug Research and the Knowledge Cen-

tre of the Copenhagen County Substance

Abuse Treatment Centre (KABS VIDEN) con-

ducted a survey of how the users experience

the quality of substitution treatment offered

in select treatment institutions distributed

across Denmark. Overall, about 80 percent

of the users were satisfied with the treat-

ment. However, between 30 and 40 percent

of the users experience that they are offered

no help or only limited help in their attempt

to become clean, improve their mental and

physical health, their financial situation or

their housing situation, etc. The survey also

showed that in terms of the users’ satisfac-

tion with the treatment offered, the treat-

ment institutions differ significantly.

A key message in the survey is that albeit

the users requesting more treatment and

contact, many of the users also opt out of the

offerings available because they are associ-

ated with inconvenience and discomfort of

various kinds.

The social aspect of the treatment was

deemed as highly important, yet what ties

people together socially in the treatment

institution is also linked to drugs and drug

dealing. The dilemma of experiencing a

sense of community on one hand and facing

the risk of being tempted to take drugs on

the other means that many users apply for

‘days off’ from the institution as a way of pro-

tecting themselves against the drugs.

The participants in the survey also empha-

sised the short time interval in which the

medicine is dispensed as one of the reasons

why substances have become common at

the treatment institutions. Others point to

the lack of flexibility posing an obstacle to

making other things in life work properly,

such as getting to work or school on time.

Among other things, the Council proposes

that the treatment of substance abuse be

planned so as to provide much more for the

needs of the users, including the need for a

much higher degree of flexibility.

Further, the Council proposes that the

Government and the municipalities set a

target of making the treatment of substance

abuse, including substitution treatment,

so attractive that a minimum of 80 percent

of the target group seek treatment. Today,

only around 60 percent of the injection drug

users are enrolled in a substitution treat-

ment programme. At the same time, round-

the-clock treatment should be turned into a

de facto offer. The Council also emphasises

the need for strengthening the users’ legal

position in relation to decisions made by

the treatment institution or the attending

doctor; this applies in particular with respect

to the choice of drug or sanctions that imply

changes or that the user is taken off neces-

sary medicine.

5. Equal treatment in

forensic psychiatry

For quite some time, the Council has looked

with criticism at the increase in the num-

ber of mentally ill people being sentenced

to treatment. In consequence thereof, the

Council recommended In its most recent

Annual Report that an expert committee be

established for the purpose of making pro-

posals on how to put a stop to the surging

number of forensic psychiatry patients. With

the agreement on a special public pool of

funds in the area of psychiatry for the period

between 2015-20018, an expert group was

established and entrusted with the task of

identifying the reasons for the increase in the

number of forensic psychiatry patients.

Together, the Council and the Danish In-

stitute for Human Rights have approached

the expert group with suggestions in the

area of forensic psychiatry. The expert group

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 2 • Udsatte grønlændere i Danmark

is recommended to examine the underly-

ing causes of the increase in the number of

people being sentenced to treatment and to

examine in more detail the opportunities of

ensuring proportionality in sentences, legal

rights during treatment and equal treatment

in terms of ethnicity.

The Council is looking forward to seeing the

findings of the expert group and not least

how the work of the expert group has been

put into practice. However, in addition to

the expert group’s work, the Council wants

to place an obligation on the Government

to prepare an annual statement in the area

with a status of developments and initia-

tives in the forensic psychiatry area, aimed to

ensure de factor equal treatment of forensic

psychiatry patients.

young people between the age of 18 and 30

have been interviewed, along with 22 profes-

sionals from different outreach initiatives

and offerings.

The survey points out that, today, margin-

alisation and vulnerability are the result of

processes that are not only linked to social

background, but also to other factors, such

as changed identity development perspec-

tives, changed structures in the educational

system and the labour market, a narrowing

of the normality concept, etc. Young people

on the edge navigate between maximum

marginalisation and social exclusion on the

one hand and the different variations of

‘normality’ in the form of dreams about an

ordinary education, youth culture, etc. on the

other hand.

Overall, the stories told by the young people

participating in the survey indicate that the

need of these young people for support is

not sufficiently met with the current initia-

tives and programmes. Many young people

go through periods in life when they are not

working or studying and therefore lead a

‘parallel life’ or a life ‘outside of society’.

The survey points to seven key elements

needed to create a positive difference for a

young person:

•

professional relations

communities

time for change

support in everyday life

psychological tools

meaningful perspectives

coherence and continuity

6. Youth on the edge

At the request of the Council, the Danish

Centre for Youth Research has conducted a

survey of the lives of socially marginalised

youth and the special problems faced by

marginalised people in their youths. The

survey directs focus on how these young

people experience and handle their overall

life situation and what is needed in order cre-

ate positive change in their lives. In total, 27

Among other things, the Council proposes

that the Government set up a commission to

address society’s initiatives for socially mar-

ginalised young people. The commission is

to be entrusted with the task of looking into

the negative social consequences for socially

marginalised young people of the increasing

demands made on them in the context of

education, employment, etc., and the task of

making proposals for ways to counter such

consequences. The work completed by the

commission is to form the basis of an action

plan presented by the Government.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

7. An investment that pays off

The Council for Socially Marginalised People

has asked the Danish Institute for Local and

Regional Government Research to provide

an overview of knowledge currently existing

on social-economic studies in the field of

socially marginalised adults. The survey di-

rects focus on the durability of the approach

taken with respect to the most marginal-

ised groups in society: the homeless, the

mentally ill, and drug and alcohol abusers.

The purpose of the survey is to describe the

knowledge about existing socio-economic

analyses in the area, in Denmark and abroad,

and the survey may serve as a supplement

to other knowledge existing about the value

of initiatives introduced for socially margin-

alised people. The objective of the survey is

also to identify areas in which there is a need

for more or improved knowledge.

The literature search conducted by the Dan-

ish Institute for Local and Regional Govern-

ment Research resulted in a gross list of

almost 600 studies. On the basis thereof, the

Institute a number of selected key studies,

which have been reviewed in the report. The

survey is available on www.udsatte.dk.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

KAPITEL 11 • Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte

KAPITEL 11:

Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte

Rådets formål

Rådet for Socialt Udsatte skal fungere som

talerør for socialt udsatte. Samfundet har

en særlig forpligtelse til at sørge for, at

socialt udsatte kommer til orde, og Rådet for

Socialt Udsatte skal sikre, at socialt udsattes

synspunkter bliver hørt i den almindelige

samfundsdebat.

Rådet skal følge den sociale indsats for

udsatte borgere, formidle viden om området

og stille forslag til, hvordan indsatsen over

for socialt udsatte kan blive bedre, herunder i

forhold til forebyggelse af sociale problemer

og i forhold til udsatte borgeres muligheder

for at skabe et bedre liv for sig selv.

Ved socialt udsatte tænkes især på hjemløse,

stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, menne-

sker med sindslidelse, mennesker i prostituti-

on, mennesker ramt af fattigdom eller andre

store og sammensatte sociale problemer,

der er forbundet med eller kan føre til social

udsathed.

Rådets opgaver

Rådet har til opgave at tilrettelægge sit virke,

så det har en tæt og løbende dialog med so-

cialt udsatte. Derudover skal Rådet indsamle

viden på området og formidle viden til den

brede offentlighed.

Rådet skal udarbejde en årlig rapport om

socialt udsattes situation og i forbindelse

hermed komme med forslag til en forbedret

indsats, herunder forslag til civilsamfundets

inddragelse i opgaveløsningen. Rådet for-

ventes i denne henseende bl.a. at have fokus

på forebyggelse af sociale problemer og på

udsatte borgeres muligheder for at skabe sig

selv en god tilværelse som en integreret del

af samfundet.

Rådet for Socialt Udsatte skal følge indsat-

sen for socialt udsatte, herunder i forhold

til regeringens særlige initiativer over for

målgruppen og de sociale 2020-mål.

Regeringen kan efter behov rådføre sig med

Rådet for Socialt Udsatte.

Rådets sammensætning og virke

Rådet for Socialt Udsatte er et uafhængigt

råd under Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold og bistås af et

sekretariat i samme ministeriums regi.

Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration

og Sociale Forhold udpeger formanden og

medlemmerne.

Rådet for Socialt Udsatte består af 8-12

medlemmer.

Formanden og medlemmerne udpeges

personligt i kraft af deres særlige viden og

erfaring inden for områderne hjemløse, stof-

misbrugere, alkoholmisbrugere, mennesker

med sindslidelse, mennesker i prostitution

og mennesker ramt af fattigdom eller andre

store og sammensatte sociale problemer.

Rådet beskikkes for en fireårig periode, som

følger perioden for kommunal- og regions-

rådene.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Rådets mødeaktivitet

Rådet har afholdt 2 rådsseminarer og 3

rådsmøder siden udgivelsen af sidste

årsrapport.

2014

Rådsseminar 17.-18. september

Rådsmøde 4. november

Rådsmøde 3. december

2015

Rådsmøde 22. januar

Rådsseminar 10.-11. marts

Medarbejdere i sekretariatet

Ole Kjærgaard, sekretariatschef

E-mail: [email protected]

Karina Find, politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Kirsten Munk, politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Line Karlskov Jensen, politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Christian Melsen, politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Nikolaj Beuschel, kommunikationskonsulent

E-mail: [email protected]

Helene Forsberg, socialpolitisk konsulent

(projektansættelse)

E-mail: [email protected]

Laura Gundorff Boesen,

kommunikationsmedarbejder (barsel)

Josefine Damgaards Nielsen, praktikant

Fra 1. september 2014 – 31. januar 2015.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Kolofon

Oplag: 1.500

Fotograf:

Peter Elmholt (www.elmholt.dk)

Fotografer på side 21 + 58 + 59:

Nikolaj Beuschel, Laura Gundorff Boesen og

Kirsten Munk

Grafisk produktion og layout:

Line Kirketerp Koch (www.line-k.dk)

ISBN: 978-87-7546-541-5 (trykt udgave)

ISBN: 978-87-7546-542-2 (online udgave)

Årsrapporten kan bestilles gratis eller down-

loades på www.udsatte.dk

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1389: Henvendelse af 8/5-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. årsrapport 2015

Rådet for Socialt Udsatte

Bredgade 25F, 4. sal

1260 København K

www.udsatte.dk

[email protected]