Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1377
Offentligt
Aarhus d. 30.4.2015
Åbent brev til Sundhedsminister Nick Hækkerup og sundheds- og forebyggelsesud-
valget ved formand Karen Klint.
På vegne af kontaktudvalget på Aarhus Universitetshospital skriver vi til Jer, for at tyde-
liggøre de udfordringer, vi ser. Ikke kun for de kommende års drift og udvikling på Aar-
hus Universitetshospital, men i særdeleshed for arbejdsmiljøet.
Kontaktudvalget består af 37 ansatte fra de 17 faglige organisationer på tværs af faggrup-
per, samt arbejdsmiljørepræsentanter ved Aarhus Universitetshospital og repræsenterer
dermed alle medarbejdere ved AUH.
---------------------
699 mio. kroner i nye besparelser!
Kravet om besparelser på 699 mio. i Region Midtjylland kr. skyldes bl.a. ny dyr medicin
og behandlinger samt hospitalsbyggerier, som nu skal betales af de kliniske afdelinger.
Hertil kommer, at Aarhus Universitetshospital sideløbende forsat skal realisere besparel-
ser og effektiviseringer for 185 mio. kr., som er en del af regeringens betingelser for det
kvalitetsfondsfinansierede byggeri i Skejby. De samlede sparekrav er høje, og det er stærkt
bekymrende, når kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samtidig skal sikres.
Samtidig med konstateringen af denne ubalance har Aarhus Universitetshospital også haft
målrettede tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet på 15 afsnit fordelt på flere matrikler med hen-
blik på, at undersøge sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø. Vi har ikke anledning til at
tro dette som værende en isoleret faggruppe, men at det også har konsekvenser for andre.
Dette udløste flere påbud på, at opgaver og ressourcer ikke stemte overens, påbud i for-
hold til psykisk førstehjælp og flere vejledninger. Nedenfor ses blot et lille udpluk af be-
retninger fra Arbejdstilsynet.
• Medarbejderne oplyser generelt at der er meget travlt i sengeafsnittet, og der
er mange krævende patientopgaver som medfører stort ansvar. Det oplyses at
tidspresset i arbejdet har resulteret i, at dagen oftest foregår i et rask tempo, især
på torsdage og fredage. Dette medfører, at arbejdet også opfattes som fysisk
hårdt. (T2, afdelingen for hjertesygdomme)
• Arbejdet med patienter indebærer bl.a. at der skal gives praktiske
informationer og oplæring til patienter og pårørende i krise, herunder fx yngre
kræftpatienter. De ansatte beskriver, at de ikke har tid til at tage sig af de
følelsesmæssige behov, der opstår i disse samtaler med patienter og pårørende
ud over at give de mere faktiske oplysninger. Det oplyses af flere ansatte, at
man derfor helt bevidst vælger ikke at tage hul på de oplagte psykiske
problemstillinger, der kan være for patienter, der enten kan være
kræftpatienter som har fået stomi eller fået patienter, der har fået
diagnosticeret en alvorlig kronisk, inflammatorisk tarmsygdom. Eksempelvis
oplyser en medarbejdere, at hun blev meget rystet over sig selv, efter at hun
havde oplevet, at blive irriteret på en kollega, der valgte at bruge tid på at
sætte sig hos en svært syg patient for at tale. (P260, Organkirurgisk)
•
Travlhed og tidspres præger ifølge medarbejderes oplysninger også starten i vagten
gennem at der er en halv time til at læse, men der er 4-6 pt. man skal sætte sig ind i,
klokken ringer, telefonen ringer, der er henvendelse fra patienter og pårørende.