Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1369
Offentligt
Beretning nr.
10
Folketinget 2014-15
Beretning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 14. april 2015
Beretning
om
ændring af retsstillingen for udvalgte behandlere
1. Udvalgsarbejdet
Under et foretræde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
den 10. april 2014 redegjorde en repræsentant for det danske
behandlingssystem Body Self Development’s System (bo-
dy-sds) og tidligere overlæge ved neurokirurgisk afdeling på
Rigshospitalet og stifter af rygcenteret, lektor, dr. med.
Svend Erik Børgesen for de udfordringer der følger af, at
behandlere, der manuelt behandler kroppens led, og som ik-
ke er autoriserede kiropraktorer eller læger, i princippet kan
retsforfølges og blive frakendt deres ret til at praktisere.
Baggrund
Kiropraktorerne blev i 1991 omfattet af lov om autorisa-
tion af sundhedspersonale og blev dermed tilskudsberettige-
de og titelbeskyttede på samme måde som fysioterapeuter,
men med én forskel. Ud over krav til godkendt uddannelse
og deraf følgende titelbeskyttelse, der er gældende for både
fysioterapeuter og kiropraktorer, blev der for kiropraktorer-
nes vedkommende også meddelt dem virksomhedsforbehold
på »kiropraktisk virksomhed«, og i forlængelse heraf blev
det beskrevet, hvad »kiropraktisk virksomhed« omfatter. Før
1991 blev kiropraktorer opfattet som alternative behandlere.
Læger er undtaget virksomhedsforbeholdet på kiroprak-
tisk virksomhed. Det har været en udbredt opfattelse blandt
fysioterapeuter, at samme undtagelse gjaldt for dem, men
Sundhedsstyrelsen har i et ordførernotat af 23. januar 2015
gjort det klart, at fysioterapeuter ikke er undtaget. Ifølge no-
tatet må fysioterapeuter gerne udføre de pågældende be-
handlinger, hvis de er ansat som assistenter til en læge eller
en kiropraktor.
Under foretrædet den 10. april 2014 redegjorde deputatio-
nen for, hvorfor virksomhedsforbeholdet og definitionen i
loven er problematisk i forhold til retsstillingen for alternati-
ve behandlere, herunder godkendte registrerede alternative
behandlere (RAB-godkendte behandlere), der beskæftiger
sig med behandling af kroppen. Problemerne skyldes, at dis-
se behandlere på baggrund af den pågældende lov rent fak-
tisk (og mange uden at vide det) udfører ulovlige behandlin-
ger, idet deres behandlinger ud fra lovens beskrivelse af ki-
ropraktisk virksomhed kan påstås at være kiropraktik, selv-
om det ikke reelt er tilfældet. Der er dermed formodentlig
utilsigtet tildelt kiropraktorerne et de facto-behandlingsmo-
nopol på manuel behandling af kroppens led og på manipu-
lationsbehandlinger, selv om sådanne – i øvrigt mangfoldige
– behandlingsformer også er og altid har været hovedbe-
standdelen i en lang række alternative behandlers, massørers
m.fl.’s arbejdsområder og behandlinger.
Møder
Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.
Baggrundsmateriale
Oversigt over baggrundsmateriale til beretningen er om-
delt som SUU alm. del – bilag 1344. 2 notater og svar på
SUU alm. del – spørgsmål 699 (2013-14) er optrykt som bi-
lag 2 til beretningen.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, EL, LA og KF) finder, at den-
ne situation er uholdbar, og ønsker derfor at sidestille fysio-
terapeuter og RAB-godkendte behandlere med læger og ki-
ropraktorer, for så vidt angår manuel behandling af krop-
pens led, herunder manipulationsbehandlinger.
Flertallet pålægger derfor regeringen inden den 13. maj
2015 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at de nævnte fag-
grupper får ret til at udføre manuel behandling af kroppens
led, herunder manipulationsbehandlinger bl.a. omfattende
nakke og ryg.
Lovforslaget kan f.eks. indeholde en ændring af § 52, stk.
6, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-
hedsfaglig virksomhed, således at læger, fysioterapeuter og
AX017463