Sundheds-
og
Forebyggelsesudvalget
18.
marts
2015
Folketinget,
Christiansborg
1240 København
K.
Forslag
til
politisk
fokus
på
ældre
og syges
rettigheder
til
mad
og
drikke
- så
underernæring
og
heraf nedsat
livskvalitet
undgås
I
forlængelse
af
debatten
om
ældremaden og
folketingets
beslutning
om
statspuljemidler
til
udvikling
af
bedre rammer
om det
gode
måltid
for
ældre
viljeg
hermed
tillade
mig
at
gøre Sundheds-
og
Forebyggel-
sesudvalget
opmærksom
på,
at
arbejdet
med
-
og kvaliteten
af
-
måltider
i
det
offentlige
ikke
er underlagt
nogen
form
for
klare retningslinjer, men udelukkende hensigtserklæringer.
Det
vil
sige,
at det at
sikre
ældre
og
syge
tilstrækkeligt at
spise
i
offentligt
regi
er en "kan"-opgave og ikke en "skal"-opgave, da
det i
lovgiv-
ningen
ikke
er
tydeliggjort, at
ernæringspleje er
en
integreret
del
af
behandling
og pleje.
En
tydeliggørelse
i
lovgivningen vil
i høj grad ændre fokus
til
en
"skal"-opgave,
så
ernæringsplejen fagligt
og
tidsmæssigt
priori-
teres
på
højde
med
eksempelvis
genoptræning.
Min
baggrund
for
at fremføre
ovennævnte er, at
jeg
i gennem
18
år
dels som
forsker
og
udviklingskonsu-
lent
har arbejdet med
kvalitetsudvikling
af
ældre
og
syges
ernæringspleje.
Desværre
erfarer jeg
gang
på
gang,
at
personale
og
ledelse ikke
opfatter
ernæringspleje
som
en
opgave, som
der
skal være
tid
og
faglig-
hed
til
at
tage
hånd
om.
På spørgsmålet
om, hvorfor
ernæringsopgaven
ikke
opfattes
som
en
"skal"-
opgave,
er
svaret
fra
personale
oftest, at
det
i lovgivningen
ikke
er præciseret, at det er
en opgave,
der
skal
tages
hånd
om
på
samme
måde
som f.eks.
genoptræning.
I
kommunalt
regi indgår
måltlder
som en del af
den praktiske hjælp, hvor ernæringsplejen er fraværende og
ikke
tænkes
som
en del af
det
sundhedsfagli-
ge, rehabiliterende
og
forebyggende arbejde
i
forbindelse med
at
hjælpe borgere med nedsat
appetit,
un-
dervægt, kronisk
sygdom
mv.
Og
dette
på
trods af at tilstrækkelig
mad
og drikke er en forudsætning
for
at
ældre og
syge
kan overvinde sygdom, genvinde
kræfter,
få
maksimalt
udbytte at
genoptræning osv. Med
andre
ord
kan
det
siges,
at
ældre borgere,
der
har
mistet appetitten,
tygger
dårligt og
har
tabt
adskillige
kilo,
i
dag ikke
er sikret
hjælp
til
at
vende denne
nedadgående
spiral.
De
tørre
tal
fra
undersøgelser
på
om-
rådet
understreger, at der
er
mange
borgere, der
kan have gavn
af en
sådan
hjælp;
aeldre
6CI
%
af plejekrævende
er
undervægtige,
og
2O
%
er
direkte
underernærede. Blandt
ældre,
der
indlægges
på
medicinske
afdelinger,
er 40-50
%
underernærede
med
fortsat
risiko
for
underernæring under
indlæggelsen.
Der
er
i de sidste mange år
taget forskellige
initiativer
til
udarbejdelse af anbefalinger, hensigtserklæringer,
handlingsplaner,
værktøjer
o.l.
Disse
initiativer
stØtter
op
om,
at
ernæringsplejen
er
en
"kan"-opgave
og
ikke en "skal"-opgave.
Ligeledes
er der gennem forskning
udviklet
løsninger,
der
kan
tage hånd
om
udfor-