Fra:
Patientforeningen Spisforlivet [mailto:[email protected]]
Sendt:
11. april 2015 11:53
Emne:
Opfølgning - Hvad lærte vi af Josefine-sagen?
Kære Flemming, Liselott, Jane, Özlem og Sophie
Vi tillader os kort at skrive til jer med vigtig information, da vi har registreret jer som specielt
engagerede og forstående i forhold til de spiseforstyrredes problematik.
I denne forbindelse tænker vi på bulimipatienters ulykkelige situation med omgåelse af
patientrettigheder.
Ud fra den ulykkelige Josefine-sag og de mange henvendelser vi har fået fra andre bulimipatienter
samt de ca. 20 patienter, EkstraBladet har været i kontakt med, men som desværre ikke tør stå fem i
medierne på grund af skam, har vi sammenfattet 6 punkter, som tilsyneladende i forskellig
kombination er gengangere og forhindrer relevant intervention og behandling:
6 konkrete punkter, der bør rettes op på
:
1.
Brev til patienten ca. 8 dage efter regionens modtagelse af lægehenvisning (her er det
naturligvis vigtigt, at praktiserende læge har det rigtige skema for at udfylde relevante oplysninger
til CVI). Alene hvis dette punkt overholdes, bliver det klart for patienten, om vedkommende kan
benytte behandlingsgaranti eller ej og hvilken type behandling vi er tildelt i forhold til vores
sygdomsgrad. Vi behøver således ikke at have personlig kontakt med psykiatriske overlæger, der
har forskellige dagsordner eller udtrykker sig på en måde, der tager håb fra patienterne. Havde
Josefine fået dette brev, så havde alt måske set anderledes ud for hendes familie – uanset at der var
andre fejl som nedenstående.
2.
Udfyldelse af offentlig ventetid på
www.venteinfo.dk
for hvert behandlingssted, så kan vi
patienter tjekke, om det er de korrekte oplysninger, vi får. I Josefines tilfælde var dette ikke muligt,
så hun blev kørt rundt i systemet i 4 uger før hun fik information om at der var 5 uger til en
enkeltsamtale i en behandling hun slet ikke var henvist til på et behandlingssted der slet ikke havde
den nødvendige behandlingstype.
3.
Patienter som er henvist til dagbehandling skal ikke ind om Stolpegården, der kun har
ambulant behandling. Det sker desværre for mange som en slags parkering for at undgå direkte
henvisning til dagbehandling, selvom patienterne er i sygdomsgrad 4 eller 5.
4.
Når patienter er selvmordstruet bør der ske en kvalificeret selvmordsvurdering. Ydermere bør
læger på psykiatriske skadestuer være opmærksomme på, at bulimipatienter er ekstra
selvmordstruede alene fordi de har en ubehandlet bulimi.
5.
Læger skal telefonisk kunne komme igennem til regionens patientvejledning uden halve og
hele timers lang kø, når det drejer om akutte patienter – alternativt skal psykiatrisk skadestue kunne
hjælpe patienten hen til øjeblikkelig relevant bulimibehandling, når der er ledige pladser, uanset om
det er i offentligt eller i privat regi, og det bør vi bulimipatienter hverken skulle vente 4 eller 8 uger
på.