Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1312
Offentligt
Allerførst, kære Nick Hækkerup, din far, Per Hækkerup, røg igennem mange, mange år store
cigarer. Det var dengang vi havde sort/hvid TV, og cigaren var altid med...
Dengang var der ingen der blandede sig i, hvem der røg, og hvordan man røg. Jeg har selv røget
cigaretter siden jeg var 18 år, indtil jeg opdagede at der faktisk var et lødigt og godt alternativ - E-
cigaretten. Den er jeg faktisk rigtig glad for, og ville blive endog meget ked af at skulle undvære
den. Dels hoster jeg ikke mere nogensinde om morgenen, og dels kan jeg jo mærke, at det generelt
er meget bedre med E-cigaretten for mit helbred, som helhed. HVIS I alligevel skulle vælge at
overhøre befolkningen endnu engang, så skal I vide at uden E-cigaretten, vil mange, og især sådan
en "livsryger", som jeg, gå tilbage til at ryge alm. cigaretter igen. Det uundgåeligt. Vi taler om at et
enkelt sug på en alm. cigaret svarer til at indhalere et 10tal efterfulgt af 12 nuller (ti i tolvte) frie
radikaler. Når vi taler om E-cigaretter, er der tale om MAX 10 frie radikaler per sug. Og måske er
det endda KUN 5 stk. per sug!!!! Så hvorfor i alverden vil I forbyde folk at gå over til, sukkervand
med nikotin og naturlige juicer fra frugter; noget der alternativt er så uendeligt meget bedre???
Folk taler om at det i virkeligheden er tobaksindustrien der har magten. Blandt alle de politikere,
som jeg har set komme og gå, tror jeg ikke på at i det mindste du, Hanne Schmidt, lige skulle kunne
tænkes at gå tobaksindustriens ærende. Men, jeg er jo før blevet skuffet, og har set velmenende
politikere blive korrumperet af selve systemet undervejs.
Er vi efterhånden ved at få svenske tilstande, hvor staten snart sagt skal blande sig i alt? Ja,
svenskerne, har så endnu ikke rørt ved E-cigaretten, kun talt om det. Hey, LAD NU VÆRE MED
AT PILLE VED VORES VALGFRIHED TIL SELV AT BESTEMME OVER VORES LIV OG
LEVNED. TAG IKKE OGSÅ E-CIGARETTEN FRA OS! Den blev jo opfundet for at finde et
alternativ til de giftige og farlige cigaretter, så vil I virkelig tage dette fra os? Og tvinge os til at
vende tilbage til cigaretterne?
Og hvad er det også for kæmpemæssige afgifter I tænker jer at pålægge forhandlerne og dermed
produkternes pris? Kan I aldrig få nok af at trampe på os almindelige borgere? Det som jeg i dag
sparer ved ikke længere at købe cigaretter, kommer jo samfundet til gode på så mange andre talrige
måder. Er det jer ikke tilstrækkeligt? I skyder jer selv, og samfundet som helhed, i foden, hvis I
alligevel vælger at gennemføre dette helt urimelige forslag.
Idet jeg har tiltro til at fornuften vil sejre her, og at I alligevel ikke vil svigte de mange, som jeres
forslag nu engang vil berøre.
Med venlig hilsen
Arne Grandahl Boytler