Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1308
Offentligt
Assens d. 13 april 2015
Åbent brev til alle folketingsmedlemmer
På baggrund af den meget alvorlige situation, der er skabt på ambulanceområdet i Region
Syddanmark, orienterer jeg hermed alle folketingsmedlemmer og relevante myndigheder, der må
forberede sig på, som det ser ud nu, at Syd - Søderjylland og Fyn vil stå uden
ambulanceberedskaber d. 1/9 2015
Region Syddanmark har gennemført et udbud på ambulancekørsel, som det Hollandske
ambulancefirma Bios vandt, på nær trekantsområdet.
Her 7 mdr. henne i processen, har Bios efter en fuldstændig fejlslagent rekrutteringstrategi, kun 35
ansat, ud af de ca. 600 Reddere de skal bruge.
Udervejs er både politikere i Region Syddanmark og Bios, blevet gjort opmærksom på det vigtige i,
at få fat i Redderne, på et så tidligt tidspunkt som muligt, fordi de danner grundlag for hele driften.
Denne manglende kontakt og i mange tilfælde desværre misinformation, til Redderne, som Bios
har leveret, har medført at den Redderstyrke, som Bios skulle benytte sig af, ikke på nuværende
tidpunkt, er tilstrækkeligt tilstede.
Region Syddanmark og specielt formand for det præhospitale udvalg, Thyge Nielsen, blev
umiddelbart efter at Bios havde vundet udbudet, konfronteret med, om man havde en plan B, når
Region Syddanmark satsede så markant, på en forholdsvis lille og hel ukendt operatør.
Thyge Nielsen kunne oplyse, det havde man ikke og det blev heller ikke nødvendigt.
For nogle uger siden sendte Redderne på Fyn, en samlet og meget bekymrende skrivelse til alle
medlemmer af Region Syddanmark, hvor de beskriver de forhold, de skal søge job under, hos
Bios. Her påpeges helt fundamentale mangler som: meget upræcise eller helt manglende
vagtplaner, store divergenser mellem det Bios lover ansøgere mundtligt og hvad de bliver
præsenteret for skriftligt, manglende overblik over placeringer og antal Reddere.
Grundliggende principper for jobsøgning, som når de ikke er tilstede, får den virkning, at Redderne
finder og har fundet, andre jobmuligheder i endog meget stort antal.
Fredag d. 10 april modtager alle medlemmer af Region Syddanmark, så endnu en meget
bekymrende skrivelse. Denne gang på vegne af store dele af de Sønderjydske Reddere.
De beskriver de samme problemer og hvor store frustrationer og massiv redderflugt, det har
medført.
Thyge Nielsen præhospital formand går i den skrevne presse d. 11 april 2015 og gentager til DR P
4 Fyn d. 12 april 2015 citat: "der er ingen plan B" "Hvad skulle det være" "Hvis der er nogen, der
tror, at vi løser alt ved at sige, at vi opgiver Bios, så tager de fejl" "Uden Bios har vi ingenting"
"Falck har vundet opgaven 2 gange, så de er helt udelukket som operatør" citat slut.
Præcis her, ligger vi borgere i Region Syddanmarks bekymring. Det den præhospitale formand
Thyge Nielsen her siger er jo, at store dele af den danske befolkning, vil stå uden ambulancer, fordi
der er satset alt, på en operatør og der findes intet alternativ.
Vi som borgere i Region Syddanmark, kan jo ikke leve med, at vi på et så vitalt område som
ambulancekørsel er, bliver stillet i denne situation. Vi taler om mennesker, der i deres livs mest
sårbare og kritiske fase, tilsyneladende skal efterlades uden hjælp, p.g.a. tabt politisk overblik.
På vegne af borgerne i Region Syddanmark
Finn Andersen
Ørbækvej 3 5683 Hårby