Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1285
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Ministeren for sundhed og forebyggelse
Dato: 7. april 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sags nr.: 1405643
Dok. nr.: 1657386
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Opfølgning på SUU alm. del 1172 vedr. eventuel kompensation for uret-
mæssig egenbetaling for antipsykotisk depotmedicin.
Udvalget stillede d. 2. oktober 2014 SUU alm. del spørgsmål 1172 om, hvor-
vidt patienter, som uretmæssigt selv har betalt for antipsykotisk depotbehand-
ling, har ret til kompensation.
For at kunne besvare spørgsmålet, har jeg indhentet redegørelse fra Danske
Regioner samt hørt Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut om sagen.
På baggrund af Danske Regioners redegørelse samt ministeriets øvrige un-
dersøgelser af sagen, kan ministeriet bekræfte, at der har fundet en praksis
sted, hvor patienter, der modtager antipsykotisk depotbehandling, har haft en
egenbetaling til medicinen, der, såfremt behandlingen foregår på sygehu-
se/ambulatorier, bør være vederlagsfri.
På denne baggrund har ministeriet sendt et brev til Danske Regioner, hvori re-
gionerne opfordres til at finde frem til og kontakte de patienter, der har modta-
get antipsykotisk depotbehandling i sygehusregi til med henblik på at afklare,
hvilke patienter, der har haft en uretmæssig egenbetaling og dermed er beret-
tiget til kompensation, som derefter bør udbetales.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup