Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1278
Offentligt
Til medlemmerne af Folketingets Sundhedsudvalg
Jeg skriver til jer for at fortælle, at jeg har været røgfri i 3�½ år. Jeg har røget i 40 år og prøvet
utallige gange at holde op. Jeg tør vove at påstå, jeg har prøvet alle rygestopmetoder, der findes,
dog ikke Champix. Intet har virket for mig. Jeg tilhørte den gruppe af rygere, der ville blive ved,
selvom de har iltapparat og/eller fået amputeret benene. Dem er der en del af, og det er den type, der
udgør størsteparten af den gruppe, som stadig er rygere. Ofte siger disse rygere, at de slet ikke vil
stoppe og nyder at ryge. Denne påstand skal tages med modifikationer. De ryger, fordi de er dybt
afhængige af cigaretter og kan ikke stoppe.
Jeg fandt frem til e cigaretten under mit sidste rygestop efter 2�½ uge som ikke rygende bruger af en
velkendt mundspray. Jeg havde startet med det, efter jeg havde passet min storrygende ex mand, der
var blevet udskrevet fra sygehuset. 187 cm høj med en vægt på 53 kg og et iltapparat. KOL i
slutstadiet. Det syn ville jeg ikke også byde mine børn, og det ville komme, fortalte mine lunger
mig. Så motivationen var høj, men min afhængighed stærkere, for med hver dag, der gik med
sprayen, blev jeg mere og mere deprimeret, for til sidst blot at ligge på sofaen og tænke smøg!
Sprayen virkede bare ikke. Opringninger til Stoplinien hjalp heller ikke, for jeg kunne minsandten
ikke være glad for mit rygestop, når jeg vitterligt havde det så skidt.
Heldigvis havde min søster en cigaretlignende pind liggende, som jeg havde prøvet før og fundet
ubrugelig. Min søster for øvrigt også, for den lå bagerst i en skuffe. Alligevel gik jeg på nettet og
indhentede info og bestilte en damper, som en venlig schweizer på YouTube havde anmeldt. Indtil
den kom lånte jeg min søsters e pind. Jeg har ikke manglet cigaretterne siden. Heldigvis, for et halvt
år efter min dampstart døde min ex mand af KOL i min datters og mine arme. Min lungefunktion er
blevet testet til at svare til en ikke rygers for min aldersgruppe. Hvordan den var, mens jeg røg, ved
jeg ikke, for jeg turde ikke få den målt før nu.
Jeg har overværet debatten med DADAFO den 29.3.2015. Endnu engang tak for at Flemming
Møller Mortensen ville deltage. Jeg synes, han sagde mange fornuftige ting. Men det, jeg bed
mærke i, var hans omsorg for sine tobaksrygende venner, da han fortalte, at han anbefaler dem at gå
over til e cigaretten, for at holde op med at konsumere cigaretter. Han er, som vi dampere,
overbevist om, at man kan begrænse skaderne betydeligt ved at dampe i stedet for at ryge.
Derfor går Sundhedsudvalget også ind for en lov, der tillader salg af nikotinholdige dampvæsker i
Danmark. Det er et stort fremskridt. Hovedparten af væskerne, der sælges i Danmark og Europa,
mangler denne kontrol. Damperne i Danmark byder dette velkommen, for strengt taget kan vi ikke
være sikre på, at der er det i væskerne, der står på flasken.
Forhandlerne er meget bekymrede over det gebyr, en sådan godkendelse kan medføre. Efter min
mening skal loven ikke beskytte forhandlerne og deres økonomiske interesser, men os forbrugere.
Alligevel bør man se på at lave en godkendelsesordning, der både sikrer forbrugernes rettigheder og
er gangbar for forhandlerne, også for at holde arbejdspladserne, som branchen har skabt, i Danmark.
Fx kan man lave standarder for propylenglykolens, den vegetabilske glycerins og nikotinens renhed
og forbyde aromaer med indhold af diacetyl, acetoin og acetyl propinol. Ikke at der ikke allerede er
mange forhandlere, der allerede nu sørger for, at væskerne ikke indeholder disse stoffer uden en
godkendelsesordning. Men der mangler en kontrol, fx som den smileyordning, vi allerede kender
fra fødevareområdet.
Selvfølgelig skal vi også lovgive om aldersgrænser og ikke åbne døren for salg til unge under 18 år.
Denne aldersgrænse har for øvrigt været fulgt af forhandlere i Danmark og Europa. Jeg er klar over,
at der har været salg til unge fra de danske butikker, men det er, efter min opfattelse, på niveau med
at der bliver solgt cigaretter og alkohol til unge under 18.
Den planlagte implementering af dampning i rygeloven er i mine øjne at sætte os dampere i samme
bås med rygerne. Man har indført røgfrie miljøer i caféer, restauranter, værtshuse osv. for at
beskytte ikke rygere for passiv røg. Der er undersøgelser, der viser, at de stoffer, der indeholdes i