Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1251
Offentligt
Kære politikere
Undertegnede vil gerne protestere imod det foreliggende forslag vedr. damp-udstyr (e-cigaretter).
Jeg er 52 år, og har røget cigaretter siden jeg var 15. De senere år ca. 30 cigaretter om dagen. Det er
nu - ved hjælp af e-cigaretter - lykkedes mig helt at stoppe tobaksrygningen.
Jeg har tidligere forsøgt at stoppe. I de senere år ved hjælp af de gængse hjælpemidler som
nikotintyggegummi, plaster, quickmist m.v. Intet af dette har hjulpet mig.
Min lugte- og smagssans er vendt tilbage, og jeg selv og mine omgivelser stinker ikke konstant af
tobaksrøg. Dette betyder en væsentlig bedring af min livskvalitet.
Jeg er naturligvis også glad for de helbredsmæssige konsekvenser af mit rygestop. Helt aktuelt kan
jeg mærke at jeg ikke længere så nemt bliver forpustet, og at jeg ikke længere konstant føler mig
små-forkølet. Men mere langsigtet undgår jeg måske også mere alvorlige kroniske eller potentielt
dødbringende sygdomme som KOL eller lungekræft. Alt i alt yderst positive konsekvenser. Jeg er
glad og tilfreds.
Og nu vil i så sende mig tilbage i armene på cigaretterne. For det bliver den sandsynlige konsekvens
hvis det foreliggende lovforslag vedr. damp-produkter bliver vedtaget.
Jeg er med på at der kan være skadelige effekter af brug af e-cigaretter, men det er vand i
sammenligning med tobaksrygning. Når det desuden viser sig at et lovligt "lægemiddel" som
Nicorette Quickmist indeholder de samme skadelige ingredienser, plus en del flere, som e-
cigaretter, så giver denne lovs indhold for mig ingen mening.
Jeg er klar over at ingen sandsynligvis læser dette, for hvornår har politikere nogensinde lyttet til
befolkningen, men jeg beder jer om at i tænker jer om en ekstra gang, og tager dette lovforslag af
bordet.
Med venlig hilsen
Niels-Erik Olesen