Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1212
Offentligt
Forskningscenter for
Forebyggelse og
Sundhed
Center for Sundhed
Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Dan Jørgensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Glostrup Hospital
Ndr. Ringvej 57
2600 Glostrup
Afsnit
84/85
Direkte
38633255
Mail
Web
www.fcfs.dk
EAN-nr: 5798 00149 0221
Bank: 3100 3100135043
CVR/SE-nr: 29767912
Dato: 13. marts 2015
Kære Dan Jørgensen
Denne henvendelse omhandler et ønske om hjælp til at holde fast i den meget roste
overvågning af det danske jodberigelsesprogram, som blev initieret i 1997.
Indtil sommeren 2000 hørte Danmark til et af de områder i verden, som havde jod-
mangel først og fremmest som følge af for lidt jod i grundvandet. Fødevaredirektoratet
(nu Fødevarestyrelsen) besluttede derfor at følge WHO’s anbefalinger og indføre et
jodberigelsesprogram i form af obligatorisk jodberigelse af husholdningssalt og af salt
tilsat brød i sommeren 2000.
Jodmangel medfører sygdomme som forstørret skjoldbruskkirtel (der ofte kræver ope-
ration) og forhøjet stofskifte (som skal behandles med medicin). Jodmangel under
graviditet øger desuden risikoen for hjerneskade hos barnet.
Imidlertid er jodberigelse et tveægget sværd, idet en for høj jodindtagelse også øger
forekomsten af stofskiftesygdom, og man derigennem risikerer at skade dele af be-
folkningen. Jodberigelse skal derfor være forsigtig, og monitoreres løbende, som an-
befalet af WHO.
Efter Fødevaredirektoratets beslutning om at gennemføre en jodberigelse, nedsattes i
1997 en videnskabelig styregruppe (DanThyr) som har monitoreret effekten. Monito-
reringen har vist:
Reduktion i forekomst af forstørret skjoldbruskkirtel med nedgang i antallet, som
behandles for dette.
En stigning af for højt stofskifte de første år efter jodberigelsen (hvilket er vel-
kendt og var forventet). Stigningen er vendt til et fald 4-5 år efter og er nu under
niveauet fra før jodberigelsen.
Stigning i tilfælde af for lavt stofskifte, som kræver medicinsk behandling.
Undersøgelser de seneste år viser imidlertid tegn på, at jodindtaget igen er på vej ned
til under det anbefalede niveau. Specielt ligger jodindtag hos gravide nu betydeligt
under det anbefalede. Faldet skyldes sandsynligvis et lidt lavere indhold af salt, og