Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 1191
Offentligt
Kære danske politiker
Jeg er en kvinde i midten af 50erne.
Da jeg var 14 begyndte jeg at ryge cigaretter. Det var både smart og moderne at ryge og man kunne
ryge alle vegne.
Gennem årene blev viden om (som havde været tilgængelig siden 1950erne) anerkendt og div.
kampagner for rygestop blev sat i værk.
Jeg prøvede et utal af gange at holde op med at ryge, men det lykkedes aldrig, ikke før jeg købte et
damp-starter-sæt.
Jeg startede på en meget høj nikotin blanding og i løbet af 1 år havde jeg skiftet til laveste nikotin
indhold. I dag - 2 1/2 år siden jeg gik over til damp-rygning, ryger jeg kun lidt damp en gang
imellem.
Pga. skiftet har jeg fået min sangstemme tilbage, min kondition er markant forbedret (med samme
træningsmængde som før), helt reelt har min krop nydt godt af at lægge cigaretterne (20 stk. pr.
dag) på hylden - faktisk helt ud af huset.
Når jeg skriver til jer politikere - hvilket jeg normalt ikke gør - er der tre grunde:
1. Hvis I vedtager TobaksProduktDirektivet - Direktiv 2014/40/EU i forhold til Damprygning, vil
konsekvensen for mig være, da jeg faktisk nyder at kunne dampryge en gang imellem, at jeg i stedet
tager til Malmø eller på nettet og køber hvad jeg har brug for.
2. I følge af pkt. 1 burde I vide, at benspænd (da I jo ikke forbyder Damprygning med bare gør det
meget besværligt at finde og købe hvad man har brug for) ikke vil forhindre brugerne i at finde
deres produkter. Konsekvenserne vil helt sikkert være, at de kriminelle organisationer får endnu et
produkt i deres portefølje, og så er I lige vidt, måske i virkeligheden sat længere bagud, da I dermed
slet ingen mulighed har for at have styr på produkternes kvalitet og indhold. Når jeg mener,
konsekvenserne bliver så drastiske er det fordi I med loven vil gøre det nærmest umuligt at sælge
dampryge-gear i Danmark.
3. Dette punkt er for mig nok det vigtigste. Jeg kan ikke forstår, hvorfor I konstant lovgiver i
forhold til menneskers forbrug af div. nydelsesmidler. Restriktionerne gør produkterne spændende
for de unge, hvilket er meget uheldigt, og samtidig underkender I det enkelte menneskes ret til selv
at bestemme, hvad de ønsker at indtage.
Denne overformynderiske handleiver, I politikere sætter for dagen, har blandt andet den effekt, at
folk ikke tager jeres love alvorligt.
Da vores land er bygget på en fælles lovgivning, er det helt grundlæggende at folket kan se
meningen med lovene.
Hver gang I vedtager en lov, som fx denne, der i mange menneskers øjne er helt overflødig og
begrænsende for det enkelte menneskes frihed til selv at vælge, bliver respekten for loven
undergravet.
Dette er om noget farligt, mest af alt for demokratiet, da folk også mister respekten for de
folkevalgte.
Sidst; jeg synes I skal tænke jer rigtigt godt om og ikke bare følge div. avisoverskrifter, modebølger
og pres fra tobaksindustrien, sidstnævnte der jo har mistet en hel del indtjening i kraft af
damprygningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Venlig hilsen Hannah Carlsen