Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 118
Offentligt
NOTAT
14-11-2014
Sag nr. 14/556
Dokumentnr. 63971/14
Kommunal medfinansiering og DRG-takst finansiering skaber udfor-
dringer i sundhedsvæsenet
Regionerne arbejder i disse år for at udvikle og effektivisere sundhedsvæ-
senet blandt andet med resultatopfølgning og nye afregningsformer fra re-
gion til sygehus, som flytter fokus fra aktivitet til kvalitet og værdi for pati-
enten. Processen hindres af, at en væsentlig andel af regionernes finansie-
ringsgrundlag udgøres af kommunal medfinansiering, som er aktivitetsaf-
hængig baseret på DRG-takster. Regionerne anerkender, at kommunerne
spiller en vigtig rolle blandt andet på områderne borgerrettet forebyggelse
og genoptræning. Ordningen er imidlertid konstrueret på en måde som in-
debærer, at der ikke er sammenhæng mellem kommunernes forebyggelses-
indsats og udgifter til medfinansiering af regionale sundhedsydelser.
Region Midtjylland er med projekt ny styring i færd med at afprøve
ny rammestyring for regionens sygehusvæsen på ni afdelinger. Pro-
jektet har fokus på kvalitet frem for aktivitet. Projektet er iværksat
på trods af, at regionen kalkulerer med et potentielt tab på 25 milli-
oner kroner på den kommunale medfinansiering i tilfælde af, at af-
delingerne ændrer arbejdsgange - eksempelvis til færre men længe-
revarende patientkontakter.
En ny analyse fra Danske Regioner viser, at kun 19 procent af den
kommunale medfinansiering (KMF) af akutte indlæggelser går til
forebyggelige indlæggelser. Dette var både tilfældet i 2012 og 2013.
Kommunerne har således meget begrænset mulighed for at påvirke
deres udgifter til kommunal medfinansiering på den korte bane.
Interne organisatoriske ændringer i regionen får økonomisk betyd-
ning for kommunerne. Kommunerne i hovedstadsområdet kommer
til at betale ekstra kommunal medfinansiering, fordi Region Hoved-
staden har omlagt til et et-strenget akutsystem. Omfanget af merbe-
PMO/ABR/CHM