PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 116
Offentligt

1.1.1.1Til

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Dokumenttype

Miljørapport

Dato

Oktober 2014

PLAN FOR ETABLERING AF SLUTDEPOT FOR

DANSK LAV- OG MELLEMAKTIVT AFFALD

MILJØRAPPORT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PLAN FOR ETABLERING AF SLUTDEPOT FOR DANSK LAV- OG MELLEMAKTIVT AFFALD

MILJØRAPPORT

Dato

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

Bidrag fra

01-10-2014

MJK, NLR, SSB, JAIP

JAKK

TFJ

Sundhedsstyrelsen v. Statens Institut for Strålebeskyttelse

GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

og Grønland

Dansk Dekommissionering og

Naturstyrelsen

Ref.

1100009220

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

2.1

2.2

3.1

3.2

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

5.1

5.2

5.3

6.1

6.2

6.3

6.4

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

7.8

7.9

7.10

7.11

7.12

Ikke teknisk resumé

Baggrund

Planens indhold og formål

Udarbejdelse af miljøvurdering

Vurdering af miljøpåvirkninger

Afværgeforanstaltninger

Overvågningsprogram

Baggrund

Beslutningsgrundlag

Internationale forpligtelser

Planens indhold og formål

Områdeafgrænsninger

Retningslinjer for etablering af et slutdepot

Udarbejdelse af miljøvurdering

Formål og procesbeskrivelse

Planens potentielle påvirkning

Borgermøder

Scopingrapport

Alternativer

Metodebeskrivelse

Miljøstatus

Vurdering af påvirkninger

Læsevejledning

Forhold til anden planlægning og lovgivning

Habitatbekendtgørelsen

Vandplaner

Planloven

Landsplanredegørelsen

0-alternativ

Dekommisionering af Risø

Fastlæggelse af 0-alternativet

Planforhold

Biologisk mangfoldighed

Befolkning og sundhed

Landskab og geologi

Klima

Vand

Jord

Materielle goder

Kulturarv

Sammenfattende vurdering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

8.6

8.7

8.8

8.9

8.10

8.11

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

9.6

9.7

9.8

9.9

9.10

9.11

10.

10.1

10.2

10.3

10.4

10.5

10.6

10.7

10.8

10.9

10.10

10.11

11.

11.1

11.2

11.3

11.4

11.5

11.6

11.7

11.8

11.9

11.10

11.11

12.

12.1

12.2

12.3

12.4

12.5

Østermarie-Paradisbakkerne

Planforhold

Biologisk mangfoldighed

Befolkning og sundhed

Landskab og geologi

Klima

Vand

Jord

Materielle goder

Kulturarv

Kumulative påvirkninger

Sammenfattende vurdering

Rødbyhavn

Planforhold

Biologisk mangfoldighed

Befolkning og sundhed

Landskab og geologi

Klima

Vand

Jord

Materielle goder

Kulturarv

Kumulative påvirkninger

Sammenfattende vurdering

Kertinge Mark

Planforhold

Biologisk mangfoldighed

Befolkning og sundhed

Landskab og geologi

Klima

Vand

Jord

Materielle goder

Kulturarv

Kumulative påvirkninger

Sammenfattende vurdering

Thyholm

Planforhold

Biologisk mangfoldighed

Befolkning og sundhed

Landskab og geologi

Klima

Vand

Jord

Materielle goder

Kulturarv

Kumulative påvirkninger

Sammenfattende vurdering

Thise, Salling

Planforhold

Biologisk mangfoldighed

Befolkning og sundhed

Landskab og geologi

Klima

100

103

104

106

108

109

110

114

119

124

126

129

130

132

134

135

136

140

146

152

154

157

158

160

161

162

163

167

173

178

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

12.6

12.7

12.8

12.9

12.10

12.11

13.

13.1

13.2

13.3

13.4

13.5

13.6

13.7

13.8

13.9

13.10

13.11

14.

14.1

15.

15.1

15.2

15.3

16.

16.1

16.2

17.

Vand

Jord

Materielle goder

Kulturarv

Kumulative påvirkninger

Sammenfattende vurdering

Skive Vest

Planforhold

Biologisk mangfoldighed

Befolkning og sundhed

Landskab og geologi

Klima

Vand

Jord

Materielle goder

Kulturarv

Kumulative påvirkninger

Sammenfattende vurdering

Sammenfatning

Lokale påvirkninger

Afværgeforanstaltninger

Biologisk mangfoldighed

Befolkning og sundhed

Vand

Overvågningsprogram

Generelt

Befolkning og sundhed

Referencer

179

183

184

185

187

189

190

195

201

206

207

210

211

213

215

216

219

220

221

222

KORTBILAG:

Risø, 0-alternativ

Kort 0.1 Biologisk mangfoldighed

Kort 0.2 Landskab og geologi

Kort 0.3 Drikkevandsinteresser

Kort 0.4 Materielle goder

Kort 0.5 Kulturarv

Østermarie - Paradisbakkerne

Kort 1.1 Biologisk mangfoldighed

Kort 1.2 Landskab og geologi

Kort 1.3 Drikkevandsinteresser

Kort 1.4 Materielle goder

Kort 1.5 Kulturarv

Rødbyhavn

Kort 2.1 Biologisk mangfoldighed

Kort 2.2 Landskab og geologi

Kort 2.3 Drikkevandsinteresser

Kort 2.4 Materielle goder

Kort 2.5 Kulturarv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

Kertinge Mark

Kort 3.1 Biologisk mangfoldighed

Kort 3.2 Landskab og geologi

Kort 3.3 Drikkevandsinteresser

Kort 3.4 Materielle goder

Kort 3.5 Kulturarv

Thyholm

Kort 4.1 Biologisk mangfoldighed

Kort 4.2 Landskab og geologi

Kort 4.3 Drikkevandsinteresser

Kort 4.4 Materielle goder

Kort 4.5 Kulturarv

Thise

Kort 5.1

Kort 5.2

Kort 5.3

Kort 5.4

Kort 5.5

Biologisk mangfoldighed

Landskab og geologi

Drikkevandsinteresser

Materielle goder

Kulturarv

Skive vest

Kort 6.1 Biologisk mangfoldighed

Kort 6.2 Landskab og geologi

Kort 6.3 Drikkevandsinteresser

Kort 6.4 Materielle goder

Kort 6.5 Kulturarv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

1 af 229

IKKE TEKNISK RESUMÉ

En tværministeriel arbejdsgruppe undersøger tre mulige løsninger vedrørende håndtering af det

danske lav- og mellemaktive affald:

1) En løsning med slutdeponering af affaldet,

2) en løsning med etablering af et mellemlager for affaldet og

3) en løsning med eksport af alt affaldet.

Denne miljørapport behandler de potentielle miljøpåvirkninger ved realisering af en plan for den

førstnævnte løsning, nemlig ”plan for etablering af et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald”,

jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer, miljøvurderingsloven.

1.1

1.1.1

Baggrund

Beslutningsgrundlaget 2009

Forslag til ”plan for etablering af et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald” er udarbejdet på

baggrund af forstudier og omegnsstudier. Til grund for disse ligger en række politiske beslutnin-

ger, herunder beslutningsgrundlaget fra 2009, der bl.a. beskriver rammerne for afviklingen af

Risø.

Afviklingen af de nukleare anlæg på Risø er påbegyndt, og til dette formål er den statsejede virk-

somhed, Dansk Dekommissionering, blevet oprettet. Det er planen, sideløbende med afviklingen

af de nukleare anlæg, at undersøge muligheden for at etablere et slutdepot, der kan rumme af-

faldet fra afviklingen, det nuværende oplagrede radioaktive affald på Risø, samt det affald sam-

fundet producerer en årrække frem /15/.

1.1.2

Internationale forpligtelser

Som en del af beslutningsgrundlaget indgår en række internationale forpligtelser, bl.a. EURA-

TOM-traktaten, affaldskonventionen, affaldsdirektivet, Århuskonventionen og Espoo-Protokollen.

Sidstnævnte forpligter parterne til at foretage en miljøvurdering af visse planer, som kan få væ-

sentlige virkninger på miljøet samt at informere de relevante nabolande, hvis det må antages, at

planen kan få væsentlig grænseoverskridende virkninger på miljøet.

De grundlæggende sikkerheds- og miljømæssige principper for deponeringen af det radioaktive

affald er formuleret i ”Beslutningsgrundlaget” og beskriver blandt andet at:

”Radioaktivt affald skal håndteres således, at det sikres, at der tages hensyn til mulige effekter

på mennesker og miljø udenfor landets grænser”.

Det er baseret på et princip om, at et land er forpligtet til at handle ansvarligt og som minimum

ikke pålægge andre lande effekter på menneskers sundhed og miljø, udover hvad der er accep-

tabelt inden for landets egne grænser. Realisering af planen må derfor ikke resultere i væsentlige

grænseoverskridende effekter. På dette stadie af planlægningen er der ikke konstateret væsent-

lige grænseoverskridende påvirkninger. Det skal i de efterfølgende planlægnings- og projekte-

ringsfaser sikres, at også det konkrete projekt ikke medfører risiko for væsentlige grænseover-

skridende effekter.

Afgrænsningen af miljøvurderingens indhold, scopingen, har været sendt i Espoo høring, ligesom

planen for etablering af et slutdepot med denne tilhørende miljørapport vil blive det.

I medfør af Espoo konventionen vil der på et senere tidspunkt, hvor der foreligger konkrete pro-

jekter, på udvalgte lokaliteter og med et fastlagt depotkoncept, kunne laves specifikke vurderin-

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

2 af 229

ger af grænseoverskridende påvirkninger. Resultaterne af disse studier vil blive meddelt alle

Espoo høringsparter, der ønsker at deltage i det videre høringsforløb.

1.2

1.2.1

Planens indhold og formål

Områdeafgrænsninger

Ved den regionale kortlægning i forstudierne blev der udpeget 22 områder, som vurderedes eg-

nede til at rumme et slutdepot. Udpegningen af områderne skete på grundlag af eksisterende

informationer og data.

Ved forstudierne udpegedes på baggrund af geologiske kriterier seks områder som bedre egnede

end de øvrige områder, og det anbefaledes, at man gik videre med undersøgelser af disse områ-

der. De seks områder er:

Østermarie-Paradisbakkerne, Bornholms Regionskommune; Rødby-

havn, Lolland Kommune; Kertinge Mark, Kerteminde Kommune; Hvidbjerg, Thyholm, Struer

Kommune; Thise, Salling, Skive Kommune; Skive Vest, Skive Kommune.

Miljøvurderingsloven stiller krav til, at det såkaldte 0-alternativ beskrives og vurderes. Det vil

sige den situation, hvor planen ikke gennemføres. I denne sammenhæng defineres 0-alternativet

som en fortsat opbevaring på Risø. De seks potentielle områder og 0-alternativet er markeret på

Figur 1-1.

Figur 1-1 Oversigtskort der illustrerer placeringen af de seks potentielle områder til etablering af et

slutdepot samt 0-alternativet Risø markeret med gul.

Depotet skal kunne rumme alt dansk lav- og mellemaktivt, kort- og langlivet radioaktivt affald fra

driften, forskningsaktiviteterne og dekommisionering af Risø forsøgsanlægget, herunder også det

særlige affald – bl.a. bestrålet forsøgsbrændsel – såfremt der ikke findes en anden løsning her-

for. Ligeledes skal depotet kunne rumme de øvrige affaldstyper (også det ”potentielle affald”

beskrevet i beslutningsgrundlaget, herunder radioaktivt affald fra hospitaler, industri mv.).

Følgende depottyper kan etableres efter nærmere undersøgelser i en efterfølgende projekterings-

fase:

Terrænnært depot (på overfladen og ned til maks. 30 m under terræn).

Terrænnært depot i kombination med et borehul til visse dele af det langlivede affald.

Mellemdybt depot (30 – 100 m under terræn).

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

3 af 229

Figur 1-2 De tre overordnede depotkoncepter.

Planens retningslinjer har både til formål at danne de overordnede rammer for et kommende

projekt og at reducere eller undgå en række af de identificerede potentielle miljøpåvirkninger.

Retningslinjerne omhandler følgende emner:

1. Affaldstyper

2. Depottyper

3. Krav til geologiske forhold

4. Arealbehov

5. Placering

6. Strålebeskyttelse

7. Natur

8. Kulturarv

9. Bygge- og beskyttelseslinjer

10. Grundvand

11. Klima

12. Lavbundsarealer og potentielle vådområder

13. Sikring

14. Sikring mod udsivning af andre miljøskadelige stoffer

1.3

1.3.1

Udarbejdelse af miljøvurdering

Formål og procesbeskrivelse

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af

03/07/2013, skal offentlige myndigheders planer og programmer, der fastlægger rammer for

fremtidige anlæg eller arealanvendelser, miljøvurderes. I overensstemmelse hermed skal Ministe-

riet for Sundhed og Forebyggelse tilvejebringe en miljøvurdering af planen for etablering af et

slutdepot.

Miljøvurderingen har til formål at identificere de potentielle miljøpåvirkninger ved realisering af

planen. I planen indgår seks ligeværdige alternativer i form af seks bruttoområder, der er illu-

streret i afsnit 1.2.1. Miljøvurderingen og denne miljørapport har således til formål at beskrive de

potentielle påvirkninger ved realisering af planen med de ligeværdige alternativer. Rapporten

udpeger derfor ikke hvilket eller hvilke af disse områder, som vurderes bedst egnet.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

4 af 229

Miljøvurderingen foretages i de indledende stadier af planlægningen. På et senere stadie vil der

blive udarbejdet mere detaljerede miljøundersøgelser og sikkerhedsvurderinger, såfremt det be-

sluttet at gå videre med slutdepotløsningen. Processen er skitseret i Figur 1-3.

Figur 1-3 Skitsering af processen fra de indledende planlægningsstadier indtil endelig vedtagelse og

anlæg af et projekt.

1.3.2

Borgermøder

Der er afholdt i alt seks borgermøder, for dels at informere om processen og dels at indhente

informationer om lokale forhold og potentielle miljøpåvirkninger. Disse informationer har været

en del af grundlaget for at afgrænse miljørapportens indhold. De væsentligste bekymringer ud-

trykt af interessenterne indgår desuden i miljørapporten som del af grundlaget for vurdering af

påvirkninger på befolkning og socioøkonomiske forhold.

1.3.3

Scopingrapport

I den indledende fase er der udarbejdet en såkaldt scopingrapport, der har til formål at identifice-

re de potentielle væsentligste miljøpåvirkninger ved realisering af planen og dermed afgrænse

hvilke miljøforhold, der skal undersøges nærmere i miljørapporten.

Som resultat af scopingen, og efterfølgende myndighedshøring, blev følgende emner udvalgt til

behandling i miljørapporten:

Biologisk mangfoldighed, befolkning og sundhed, landskab og geo-

logi, klima, vand, jord, materielle goder og kulturarv.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

5 af 229

1.4

Vurdering af miljøpåvirkninger

Grundlæggende foretages miljøvurderingen på det samme detaljeringsniveau, som planen for et

slutdepot har. Planen fastlægger en række helt overordnede rammer for etablering af et slutde-

pot inden for nogle relativt store områder, i det følgende kaldet ”planområder”. I en eventuel

senere VVM-fase vil det være muligt mere detaljeret at behandle miljøpåvirkningerne af et kon-

kret projekt og på en konkret lokalitet.

De overordnede retningslinjer i planen kan medføre aktiviteter og arealinddragelser, som er

sammenlignelige, uanset valg af lokalitet, som kan medføre påvirkninger relateret til bl.a. strå-

lingsdoser fra transport af det radioaktive affald fra Risø til et fremtidigt depot. I det følgende

præsenteres

metodebeskrivelse

for kortlægning af eksisterende forhold, kaldet

miljøstatus,

og for

vurdering af påvirkninger,

dernæst de

generelle påvirkninger, 0-alternativet

og endelig opsum-

meres de væsentligste forhold ved hvert af planområderne, som vurderes at have relevans i for-

hold til etablering af et slutdepot.

1.4.1

Metodebeskrivelse

Miljøstatus

Kortlægning af miljøstatus er begrænset til at omfatte de miljøforhold, der blev udvalgt i scopin-

gen. Beskrivelsen foretages på baggrund af foreliggende materiale i form af forstudier, omegns-

studier og oplysninger vedr. beskyttelsesinteresser og arealanvendelse fra de pågældende kom-

muner. Desuden indgår oplysninger om lokale forhold fra de afholdte borgermøder.

Vurdering af påvirkninger

Ved en miljøpåvirkning forstås i denne sammenhæng en potentiel konflikt imellem planen og

miljøforhold. Det kan være i form af konflikter med eksisterende eller planlagt arealanvendelse

inden for planområdet, beskyttelsesinteresser eller miljømål. Som en del af vurderingen af på-

virkningens samlede omfang og betydning, ses der på, om påvirkningen kan reduceres eller und-

gås alene ved valg af endelig placering inden for det pågældende område, eller om påvirkningen

er uafhængig af placering. Dernæst foretages en vurdering af påvirkningsgraden, der kategorise-

res

ingen, mindre, moderat

eller

væsentlig.

1.4.2

Generelle påvirkninger

Strålebeskyttelse

Myndighederne fastsætter kvantitative krav for strålebeskyttelse for mennesker i form af princip-

per og begrænsninger for stråleudsættelse af arbejdstagere og enkeltpersoner i befolkningen

under de forskellige perioder, som et slutdepot vil gennemgå. Kravene vil skulle fastsættes af

Statens Institut for Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen. Disse krav kan først fastsættes,

når der foreligger et konkret projekt.

Sikring af anlægget

Sandsynligheden for, at der sker utilsigtet indtrængning i anlægget, anses for meget lille, men er

afhængig af, hvilken type depot der etableres, og om befolkningen er bevidst om depotets eksi-

stens. Udover den utilsigtede indtrængen fra undersøgelser, kan der også være risiko for ind-

trængen i form af tyveri og hærværk. Risikoen for dette vil indgå i kravene til sikring af et evt.

kommende anlæg og er således ikke mulig at vurdere på nuværende grundlag.

Transport

Vurderingen af trafikale gener i anlægsfasen, herunder antal transporter, trafikruter, sikkerhed,

støj og emissioner, vil indgå i en detaljeret VVM-undersøgelse af to udvalgte lokaliteter, såfremt

det besluttes at gå videre med vurderingen af en slutdepotløsning.

Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) under Sundhedsstyrelsen har udført et forstudie, der

ved modelberegninger belyser potentielle strålingsdoser ved transport af det radioaktive affald

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

6 af 229

fra det nuværende opbevaringssted på Risø til et fremtidigt slutdepot for lav- og mellemaktivt

affald. Ifølge beregningerne vil de beregnede stråledoser for uheldsfri transport af det danske

radioaktive affald fra Risø til et fremtidigt slutdepot i Danmark, ikke sætte begrænsninger for

placeringen af et slutdepot.

Der er desuden beregnet risici for en ulykkessituation. Risiciene forbundet med de modellerede

ulykkesscenarier er vurderet til at være små og dermed acceptable. Ændringer i distance har ikke

nogen effekt på doser ved en ulykke. Sandsynligheden for en ulykke er afhængig af bl.a. vejkva-

liteten og trafikmængden, og er endvidere proportional med afstanden.

1.4.3

0-alternativ

0-alternativet defineres som en situation, hvor det eksisterende og kommende radioaktive affald

fortsat opbevares på Risø i de bygninger og faciliteter, der er findes i dag. Det forudsættes, at de

gældende myndighedskrav vedrørende strålebeskyttelse og sikkerhed, herunder referencedoser,

vil bestå uændret også efter 2023.

0-alternativet omfatter således ikke etablering af et slutdepot, men udgør et sammenlignings-

grundlag i miljøvurderingen.

Figur 1-4 Oversigtskort – Risø.

Risø ligger inden for både kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen og er desuden udpeget

lavbundsområde i Roskilde Kommuneplan. Det er muligt, at der fremover vil være en større risiko

for udsivning, særligt ved havniveaustigninger og ekstremhændelser, og der er derfor en større

risiko for påvirkning af overfladevand og naturforhold end i dag.

Den højeste vandstand, som blev registreret i Roskilde Havn ved stormen ”Bodil” d. 5. december

2013, var 2.06 meter over daglig vande. I løbet af natten til den 6. december 2013 var der vand-

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

7 af 229

indtrængning i en lavtliggende kælder i en af Dansk Dekommissionerings bygninger. I den del af

kælderen opbevares ikke radioaktivt materiale, og oversvømmelsen førte derfor ikke til radioak-

tivt udslip. En højere vandstand vil kunne medføre oversvømmelsesproblemer på dele af Risøom-

rådet.

1.4.4

Østermarie-Paradisbakkerne

Østermarie-Paradisbakkerne ligger på den nordøstlige del af Bornholm tæt på kystlinjen ud for

Bølshavn og Listed. Området dækker et areal på ca. 15 km

Figur 1-5 Oversigtskort – Bornholm.

Planområdet ligger nord for det højtliggende skovområde Paradisbakkerne. Landskabets topni-

veau ligger 65 m til 80 meter over havet, og landskabet er præget af skråninger og ådale. Områ-

det er beliggende kystnært, og halvdelen af området ligger inden for kystnærhedszonen.

Området grænser op til de internationalt beskyttede Natura 2000-områder, ”Gyldenså” og

”Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne”. Sidstnævnte indeholder et af Danmarks største sam-

lede skovområder.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

8 af 229

Der er en potentiel påvirkning af grundvand som følge af lækage. Påvirkningens geografiske ud-

bredelse er vanskelig at forudse pga. begrænset viden om sprækkesystemer i grundfjeldet og

deraf følgende usikkerhed omkring detaljer i grundvandets strømning. Risikoen for påvirkning er

størst ved valg at et terrænnært depot ned til 30 meters dybde.

Det vurderes på baggrund af borgernes utryghed over for planens indhold og den efterfølgende

proces, at der kan forekomme afledte effekter på befolkning, herunder lokal fødevareproduktion

og øens ”brand”, turisme – særligt det nærliggende ”Joboland” - samt den sociale struktur i for-

hold til mulig fraflytning.

1.4.5

Rødbyhavn

Planområdet Rødbyhavn er beliggende øst for Rødby. Området dækker et areal på ca. 20 km

Figur 1-6 Oversigtskort – Rødbyhavn.

Det overordnede indtryk af landskabet er et meget fladt terræn uden større variationer. Det me-

ste af området ligger mellem kote 0 m og kote + 4 m. Langs sydkysten beskyttes landområdet

mod oversvømmelser fra havet af et mere end 4 m højt dige.

En mindre del af den sydvestlige del af planområdet er omfattet af kystnærhedszonen. Planom-

rådet indeholder desuden arealreservationer for henholdsvis Femern Forbindelsen og et råstof-

område.

Fremtidige klimaændringer vil generelt have begrænset betydning for området. Stigende havni-

veau vurderes ikke at overstige de nuværende diger, men i ekstremsituationer med stormforhold

vil der blive et voksende pres på digerne.

Påvirkning af grundvand afhænger af anlæggets placering. Hvis anlægget placeres i tykt ler vur-

deres der at være en meget effektiv geologisk barriere mod udsivning til omgivelserne.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

9 af 229

Det vurderes på baggrund af borgernes utryghed over for planens indhold og den efterfølgende

proces, at der kan forekomme afledte effekter på befolkning, turisme, herunder det nærliggende

”Lalandia”, fødevareproduktion samt den sociale struktur i forhold til mulig øget tendens til fra-

flytning fra området.

1.4.6

Kertinge Mark

Området er beliggende på det nordøstlige Fyn. Halvøen Kertinge Mark er mod vest, nord

og nordøst omgrænset af Kerteminde Fjord og Kertinge Nor med byerne Kerteminde mod

nordøst og Munkebo mod nordvest. Områdets dækker er ca. 7 km

Figur 1-7 Oversigtskort – Kertinge Mark.

Hele planområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen. Midt på halvøen findes en central

nord/syd-orienteret bakke, som når op til mellem 15 og 20 meters højde over havet. Fra toppen

af bakken skråner terrænet svagt ud mod kysten. Ved en fremtidig havstigning og hyppigere

storme, vil der være risiko for oversvømmelser. Denne risiko kan minimeres ved at tage højde

for anlæggets placering i terrænet.

Hvis anlægget placeres i de tykke leraflejringer, der findes inden for planområdet, vurderes leren

at udgøre en effektiv geologisk barriere mod udsivning til omgivelserne.

Det vurderes på baggrund af borgernes utryghed over for planens indhold og den efterfølgende

proces, at der kan forekomme afledte effekter på befolkning og turisme, herunder det nærliggen-

de ”Vikingemuseet Ladby”, lokal fødevareproduktion samt den sociale struktur i forhold til mulig

tendens til fraflytning fra området.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

10 af 229

1.4.7

Thyholm

Området ved Hvidbjerg er beliggende på Thyholm, der er en halvø i den nordlige del af Struer

Kommune på sydsiden af Limfjorden, sydvest for Mors og øst for Thy. Området dækker et areal

på ca. 6,6 km

Figur 1-8 Oversigtskort – Thyholm.

Landskabet fremtræder ensartet, med et jævnt bølgende terræn, der når det højeste punkt i

sydvest 25 meter over havet. Mod vest og øst følger afgrænsningen af planområdet kystlinjen.

Hele Thyholm er beliggende inden for kystnærhedszonen.

Planområdet grænser op til Natura 2000-området ”Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord

og Agerø”. Området består af flere store marine delområder bl.a. Nissum Bredning.

Langt størstedelen af planområdet vil ikke blive berørt af en eventuel fremtidig 80 cm havstig-

ning, men der skal tages højde for et evt. kommende depots placering i terrænet, for at undgå

påvirkninger af en havstigning på de lavtliggende arealer.

Leraflejringerne i området er generelt lavt

gennemtrængelige.

Boringer fra området viser, at der

er væsentlige spring i lagene. Dette kan betyde, at leren ikke er sammenhængende i området,

selv om der i boringer ses en klar dominans af leraflejringer til større dybde.

Det vurderes på baggrund af borgernes utryghed over for planens indhold og den efterfølgende

proces, at der kan forekomme afledte effekter på befolkning, turisme og erhverv, herunder fiskeri

(blandt andet muslingeeksport), landbrug samt den sociale struktur i forhold til mulig tendens til

fraflytning.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

11 af 229

1.4.8

Thise

Området ligger på den østlige del af halvøen Salling i Skive Kommune, det centrale Limfjordsom-

råde. Området har en størrelse på ca.14 km

Figur 1-9 Oversigtskort – Thise.

Området er karakteriseret ved et stort højtliggende og næsten plant plateau, som inkluderer

størstedelen af den centrale og sydøstlige del af planområdet. Plateauet ligger 25 til 40 meter

over havet. Fra plateauet hælder landskabet svagt mod vest og nordvest og lidt mere stejlt mod

nordøst. Den østlige del af planområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen.

En mindre del af de kystnære arealer kan blive oversvømmet, og der forventes en øget erosion i

kystklinten. Områderne nær Gåsemosen og langs brinkerne af vandløbet ved Eskær kan blive

oversvømmede, hvilket der skal tages hensyn til ved en eventuel endelig placering af depotet.

Hvis anlægget placeres i de tykke leraflejringer inden for området, vurderes leren at udgøre en

effektiv geologisk barriere mod udsivning til omgivelserne. Hvis anlægget placeres mere terræn-

nært, vil de geologiske/hydrologiske forhold i området have vanskeligere ved at tilbageholde en

udsivning, sammenlignet med områder med færre sandlag.

Der findes et indvindingsopland til almene vandværker inden for området, nemlig indvindingsop-

landet til Thise Vandværk. Grundvandet i Thise-området er vurderet særligt sårbart.

Det vurderes på baggrund af borgernes utryghed over for planens indhold og den efterfølgende

proces, at der kan forekomme afledte effekter på befolkning, turisme og erhverv, herunder land-

brug og fødevareproduktion, bl.a. Thise Mejeri samt den sociale struktur i forhold til mulig ten-

dens til fraflytning.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

12 af 229

1.4.9

Skive Vest

Området ligger vest for Skive by ved Skive Fjord, Limfjorden og er en del af Skive Kommune.

Området har en størrelse på ca. 18,5 km

Figur 1-10 Oversigtskort – Skive vest.

Planområdet inkluderer to forskellige typer landskaber. Den nordlige halvdel er et højtliggende,

kuperet landskab, mens den sydlige halvdel af området er en lavtliggende ådal, som er udviklet

på en tidligere hedeslette. Det meste af terrænet er beliggende omkring 5 meter over havet.

Halvdelen af området er placeret inden for den planlagte lokalpark ”Sønder Lem Vig - Flynder

Sø”.

Hvis der påregnes en vandstandsstigning på maks. 1,5 m i det danske havområde (år 2100),

vurderes det ikke at kunne oversvømme området. Det forventes imidlertid, at den sydlige del af

området vil blive endnu mere vådt, når grundvandsspejlet, alt andet lige, vil stige som følge af et

stigende havspejl.

Der findes leraflejringer inden for området, som er lavt gennemtrængelige. I hele området findes

desuden moræneler med bl.a. sprækker og lag af smeltevandssand og -grus. Hvis anlægget pla-

ceres i tykke leraflejringer, vurderes leren at udgøre en effektiv geologisk barriere mod udsivning

til omgivelserne.

Det vurderes på baggrund af borgernes utryghed over for planens indhold og den efterfølgende

proces, at der kan forekomme afledte påvirkninger på befolkning, turisme og friluftsliv, lokal fø-

devareproduktion samt den sociale struktur i forhold til mulig tendens til fraflytning.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

13 af 229

1.5

Afværgeforanstaltninger

For at begrænse miljøpåvirkninger ved realisering af planen, er der indarbejdet restriktive ret-

ningslinjer, der har til formål enten at undgå eller reducere påvirkning. Derudover kan der blive

gennemført afværgeforanstaltninger i takt med, at der arbejdes videre med mere detaljeret plan-

lægning for et eventuelt kommende anlæg.

Der foreslås således afværgeforanstaltninger, som kan gennemføres ved realisering af planen

relateret til emnerne biologisk mangfoldighed, stråling og sikring, befolkning, grundvand og drik-

kevandsinteresser samt overfladevand.

1.6

Overvågningsprogram

Overvågningsprogrammet har til formål at kunne vurdere, om planens gennemførelse vil medføre

de forventede miljøeffekter, og om det er nødvendigt at afværge påvirkninger, der ikke har væ-

ret forudset. Hvor det er muligt, foreslås derfor en overvågning af planens forventede væsentlige

indvirkninger på miljøet.

Planen indeholder en række retningslinjer, som udover at danne de overordnede rammer for

etablering af et slutdepot, også har til formål at undgå eller afværge potentielle påvirkninger på

miljøet. I forbindelse med de efterfølgende planlægnings- og projekteringsfaser kan overvågnin-

gen således omfatte en sikring af, at planens retningslinjer overholdes. Derudover skal det vur-

deres, om henholdsvis planens retningslinjer og foreslåede afværgeforanstaltninger er tilstrække-

lige til at sikre, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger ved realisering af planen.

Der vil desuden blive udarbejdet et overvågningsprogram for et evt. kommende projekt, der vil

blive planlagt på basis af den konkrete situation dvs. den valgte depottype, geologien mv. i om-

rådet. Et sådant overvågningsprogram kan være relateret til stråleudsættelse og omfatte måling

af de aktuelle udslip og sammenligning af disse med de fastsatte referencedoser og deraf afledte

udledningsværdier. Dernæst kan programmet beskrive overvågning af vandkvalitet. Disse forhold

fastlægges i en senere fase, hvor der foreligget et konkret projekt.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

14 af 229

BAGGRUND

En tværministeriel arbejdsgruppe undersøger tre mulige løsninger vedr. håndtering af det danske

lav- og mellemaktive affald. En løsning med slutdeponering af affaldet i Danmark, en løsning med

etablering af et mellemlager i Danmark og en løsning med eksport af alt affaldet. Denne miljø-

rapport behandler de potentielle miljøpåvirkninger ved realisering af en plan for etablering af et

slutdepot i Danmark til det danske lav- og mellemaktive affald. I det følgende præsenteres bag-

grunden for udarbejdelse af planen.

2.1

Beslutningsgrundlag

Forud for udarbejdelse af forstudier, omegnsstudier og forslag til ”plan for etablering af et slutde-

pot for lav- og mellemaktivt affald”, ligger en række politiske beslutninger, der kort skitseres i

det følgende.

Beslutningsforslag nr. B 48

2.1.1

Formålet med

”Forslag til folketingsbeslutning om afviklingen af de nukleare anlæg på Forsk-

ningscenter Risø”

fra 2002 var, at tilvejebringe grundlaget for, at afviklingen (dekommissionerin-

gen) af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø kunne sættes i gang i regi af den selvstæn-

dige, statsejede virksomhed Dansk Dekommissionering. Forslaget blev vedtaget af Folketinget

den 13. marts 2003. Udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og

mellemaktivt affald blev samtidig påbegyndt /17/.

2.1.2

Beslutningsgrundlaget

I redegørelsen fra 2009 præsenteres Folketinget for folketingsbeslutningen, som forudsat i Be-

slutningsforslag nr. B 48. Afviklingen af de nukleare anlæg på Risø er påbegyndt, og til dette

formål er den statsejede virksomhed, Dansk Dekommissionering, blevet oprettet. Det er planen,

sideløbende med afviklingen af de nukleare anlæg, at undersøge muligheden for at etablere et

slutdepot, der kan rumme affaldet fra afviklingen, det nuværende oplagrede radioaktive affald på

Risø, samt det affald samfundet producerer en årrække frem /15/.

2.1.3

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005

I denne publikation redegøres for, hvorfor der skal etableres et depot for radioaktivt affald i

Danmark /16/. Der redegøres ligeledes for, hvor det radioaktive affald kommer fra, og hvilke

mængder der er tale om. Det beskrives, hvordan et slutdepot kan indrettes, og hvilke krav der

stilles til sikkerhed for mennesker og miljø. Endelig redegøres for den videre proces, herunder

hvordan man til sin tid vil nå frem til, hvor i landet slutdepotet skal placeres /16/.

2.2

Internationale forpligtelser

Som en del af beslutningsgrundlaget indgår en række internationale forpligtelser, der kort præ-

senteres i det følgende.

EURATOM-traktaten

2.2.1

Traktaten forudsætter blandt andet, at EU (Rådet) vedtager ensartede sikkerhedsnormer for al

brug af ioniserende stråling, herunder nukleare anlæg og kontrol med nukleart materiale. De

ensartede sikkerhedsnormer udmøntes normalt i form af direktiver, der efterfølgende gennemfø-

res i de nationale lovgivninger. Efter traktatens artikel 37, skal hver medlemsstat forsyne EU-

Kommissionen med alle almindelige oplysninger vedrørende planer om bortskaffelse af radioak-

tivt affald i enhver form, for at det derved kan afgøres, om iværksættelsen af denne plan kan

antages at medføre en radioaktiv kontaminering af en anden medlemsstats vande, jord eller luft-

rum. Efter høring af en ekspertgruppe, afgiver Kommissionen en udtalelse inden for en frist af

seks måneder /15/.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

15 af 229

2.2.2

Affaldskonventionen

Den internationale fælleskonvention om sikkerheden ved håndtering af brugt brændsel og radio-

aktivt affald trådte i kraft den 18. juni 2001. Danmark underskrev konventionen den 9. februar

1998 og accepterede den endeligt den 3. september 1999. Konventionen indeholder blandt andet

en erklæring om, at radioaktivt affald så vidt muligt skal deponeres i det land, hvor det blev ge-

nereret. Hvert 3. år afholdes review-møder for at vurdere, om de enkelte lande lever op til kon-

ventionen /15/.

2.2.3

Affaldsdirektivet

Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011, om fastsættelse af en fællesskabsramme for

ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, udstikker ret-

ningslinjerne for håndtering af alt radioaktivt affald fra civile aktiviteter fra frembringelse til de-

ponering. Det sikrer, at nationale ordninger indføres for at sikre et højt sikkerhedsniveau i forbin-

delse med håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. Direktivet har til formål at

beskytte arbejdstagerne og befolkningen mod de farer, som er forbundet med ioniserende strå-

ling, samt at undgå at pålægge fremtidige generationer urimelige byrder.

2.2.4

Århus-Konventionen

Den internationale konvention, om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningspro-

cesser samt adgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet, også kaldet ”Århus Konven-

tionen”, har til formål at sikre borgernes rettigheder på miljøområdet. Konventionen, der blev

underskrevet af 35 lande den 25. juni 1998, trådte i kraft den 30. oktober 2001. Konventionen er

implementeret i Danmark ved bekendtgørelse nr. 447 af 31. maj 2000 (Lov om ændring af visse

miljølove, Implementering af Århuskonventionen m.v.) og efterfølgende ændringer. Det bemær-

kes, at der på det nukleare område ikke er foretaget ændringer i lovgivningen som følge af denne

konvention /15/.

2.2.5

Espoo-Protokollen

Espoo-protokollen (”Protokollen om strategisk miljøvurdering til konventionen om vurdering af

virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne”), er en protokol under FN Konventionen om

vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, populært kaldet ”Espoo-

Konventionen”. Protokollen forpligter parterne til at foretage en miljøvurdering af visse planer og

programmer, som kan få væsentlige virkninger på miljøet, herunder på sundheden samt at in-

formere de relevante nabolande hvis det må antages, at planen eller programmet kan få væsent-

lig grænseoverskridende virkninger på miljøet.

Scopingrapporten, der har til formål at identificere de potentielle væsentligste miljøpåvirkninger

ved realisering af planen, har været i høring hos nabolande sideløbende med myndighedshørin-

gen i Danmark. Selve miljørapporten vil ligeledes blive sendt i høring hos de af landene, der har

ønsket at deltage i den videre høringsproces.

2.2.6

Grænseoverskridende effekter

De grundlæggende sikkerheds- og miljømæssige principper for deponeringen af det radioaktive

affald er formuleret i ”Beslutningsgrundlaget” og beskriver blandt andet at:

”Radioaktivt affald skal håndteres således, at det sikres, at der tages hensyn til mulige effekter

på mennesker og miljø udenfor landets grænser”

/15/.

Det er baseret på et princip om, at et land er forpligtet til at handle ansvarligt og som minimum

ikke pålægge andre lande effekter på menneskers sundhed og miljø, udover hvad der er accep-

tabelt inden for landets egne grænser. Realisering af planen må derfor ikke resultere i væsentlige

grænseoverskridende effekter. På dette stadie af planlægningen er der ikke konstateret væsent-

lige grænseoverskridende påvirkninger. Det skal i de efterfølgende planlægnings- og projekte-

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

16 af 229

ringsfaser sikres, at også det konkrete projekt ikke medfører risiko for væsentlige grænseover-

skridende effekter.

I medfør af Espoo Konventionen vil der på et senere tidspunkt, hvor der foreligger konkrete pro-

jekter, på udvalgte lokaliteter og med et fastlagt depotkoncept, således kunne laves specifikke

vurderinger af eventuelle grænseoverskridende påvirkninger. Resultaterne af disse studier vil

blive meddelt alle Espoo høringsparter, der ønsker at deltage i det videre høringsforløb.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

17 af 229

3.1

PLANENS INDHOLD OG FORMÅL

Områdeafgrænsninger

Ved den regionale kortlægning i forstudierne blev der udpeget 22 områder, som vurderedes eg-

nede til at rumme et slutdepot. Udpegningen af områderne skete på grundlag af eksisterende

informationer og data. Kriterier og metoder fulgte de retningslinjer, det Internationale Atomener-

gi Agentur (IAEA) har udstukket i 1994 og 1999, som nu er samlet i nyere retningslinjer fra 2009

og 2014, dog med samme indhold /7/, /8/, /9/.

Ved forstudierne udpegedes på baggrund af geologiske kriterier seks områder som bedre egnede

end de øvrige områder, og det anbefaledes, at man gik videre med undersøgelser af disse områ-

der. De seks områder er:

Østermarie-Paradisbakkerne, Bornholms Regionskommune

Rødbyhavn, Lolland Kommune

Kertinge Mark, Kerteminde Kommune

Hvidbjerg, Thyholm, Struer Kommune

Thise, Salling, Skive Kommune

Skive Vest, Skive Kommune.

Miljøvurderingsloven stiller krav til, at det såkaldte 0-alternativ beskrives og vurderes. Det vil

sige den situation, hvor planen ikke gennemføres. 0-alternativet udgør derved et sammenlig-

ningsgrundlag i miljøvurderingen. I denne sammenhæng defineres 0-alternativet som en fortsat

opbevaring på Risø, som beskrives nærmere i afsnit 7.

Figur 3-1 Oversigtskort der illustrerer de seks potentielle områder til etablering af et slutdepot samt 0-

alternativet Risø markeret med gul.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

18 af 229

3.2

Retningslinjer for etablering af et slutdepot

Planlægningsarbejdet (beslutningsgrundlag, forstudier og omegnsstudier) samt nærværende

miljøvurdering har resulteret i fastlæggelse af nedenstående retningslinjer for etableringen af et

slutdepot inden for et af de seks udpegede områder.

1. Affaldstyper:

Depotet skal kunne rumme alt dansk lav- og mellemaktivt, kort- og langlivet

radioaktivt affald fra driften, forskningsaktiviteterne og dekommisionering af Risø forsøgsan-

lægget, herunder også det særlige affald – bl.a. bestrålet forsøgsbrændsel – såfremt der ikke

findes en anden løsning herfor. Ligeledes skal depotet kunne rumme affaldskategorien ”tai-

lings og kontamineret beton” såfremt der ikke findes en anden løsning for dette materiale

samt affald fra eksterne brugere, fx hospitaler og universiteter. Potentielt affald, fx produkti-

onen af radioaktivt affald fra hospitaler, industri mv. skal endvidere kunne modtages og de-

poneres, såfremt det besluttes at lade depotet være åbent i en årrække, jf. også ”Beslut-

ningsgrundlaget for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald” /15/.

2. Depottyper:

Følgende depottyper kan etableres efter nærmere undersøgelser i en efterføl-

gende projekteringsfase:

a. Terrænnært depot (på overfladen og ned til maks. 30 m under terræn).

b. Terrænnært depot i kombination med et borehul til visse dele af det langlivede affald.

c. Mellemdybt depot (30 – 100 m under terræn).

3. Krav til geologiske forhold:

a. Terrænet inden for det endeligt udvalgte depotområde skal overvejende være plant,

horisontalt og stabilt.

b. Aflejringerne fra jordoverfladen og ned til så stor dybde som muligt skal være homo-

gene og lav-permeable. I overfladen skal moræneler dominere, men dette dækkende

morænelerslag skal være så tyndt som muligt i det meste af et område. Aflejringerne

skal kunne omslutte eller være underlag for et depot, hvilket bedst sker ved tilstede-

værelse af tykke, lav-permeable lag, med stor tykkelse og stor horisontal udbredelse

inden for områderne.

c. Et terrænnært depotkoncept (0-30 m under terræn) kan være en kombination med

moræneler øverst og mere lav-permeable lag umiddelbart under. Målet er, at der så

hurtigt som muligt kan nås ned i de særligt lav-permeable lag. Placeres depotet på

terræn, skal moræneleret være så tyndt som muligt.

d. Det mellemdybe depotkoncept (30–100 m under terræn) skal altid ligge i de lav-

permeable lag.

e. Ved at placere en del af affaldet i en boring, vil det altid befinde sig i de lav-

permeable lag. Borehullets dybde afhænger af de geologiske lags dybde og udtræk-

ning.

4. Arealbehov:

Der vil være behov for et areal i størrelsesordenen 2 – 3 ha (20.000 – 30.000

). Det kommende anlæg vil således optage et areal på ca. 150*150 meter, eller et tilsva-

rende samlet areal inden for de udpegede meget større bruttoområder.

5. Placering:

Slutdepotet skal placeres inden for ét af de 6 udvalgte områder: 1) Østermarie-

Paradisbakkerne, Bornholms Regionskommune; 2) Rødbyhavn, Lolland Kommune; 3) Kertin-

ge Mark, Kerteminde Kommune; 4) Hvidbjerg, Thyholm, Struer Kommune; 5) Thise, Salling,

Skive Kommune og 6) Skive Vest, Skive Kommune.

6. Strålebeskyttelse:

Etablering af et slutdepot for radioaktivt affald i Danmark skal foregå i

overensstemmelse med Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæg-

gelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet

med udsættelse for ioniserende stråling. Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

19 af 229

om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart

brændsel og radioaktivt affald, samt IAEAs ”Fundamental Safety Principles” og relaterede

guider og standarder, og øvrig relevant dansk lovgivning. Direktiverne sikrer bl.a., at radio-

aktivt affald håndteres således, at der sikres et acceptabelt beskyttelsesniveau for mennesker

og miljø, samt at fremtidige generationer beskyttes imod unødige byrder jf. i øvrigt ”Beslut-

ningsgrundlaget for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald” /15/. Disse og øvrige

relevante hensyn (bl.a. muligheden for grænseoverskridende påvirkning) sikres ved, at et

evt. kommende anlæg skal udformes og drives således, at det i den operative periode og ef-

ter lukning til en hver tid er muligt at demonstrere overholdelse af de fastsatte referencedo-

ser for disse perioder såvel som potentielle hændelser (uheldsscenarier). Dokumentationen

herfor leveres i form af sikkerhedsvurderinger for anlægget og den tilknyttede brug.

7. Natur:

Det kommende anlæg kan ikke placeres inden for Natura 2000-områder. Planen må

desuden ikke medføre væsentlige påvirkninger af tilgrænsende Natura 2000-områder. Ved

placering af anlægget tages så vidt muligt hensyn til sammenhængende udpegede naturom-

råder, spredningskorridorer eller lignende, som er udpeget i de respektive kommuneplaner.

8. Kulturarv:

Ved placering af anlægget skal der tages hensyn til fredede områder og fredede

fortidsminder. Anlægget skal derfor så vidt muligt placeres uden for fredede områder og uden

konflikt med fredede fortidsminder. I anlægsfasen er museumslovens bestemmelser gælden-

de, hvilket bl.a. sikrer hensyn til eventuelle fund af genstande af kulturhistorisk værdi.

9. Bygge- og beskyttelseslinjer:

Det forudsættes, at anlægget ikke placeres inden for

strandbeskyttelseslinjen og at det i videst muligt omfang ikke placeres inden for bygge- og

beskyttelseslinjer for kirke, fortidsminder, skove, søer og åer.

10. Grundvand:

Anlægget må ikke placeres i et OSD område (Områder med særlige drikke-

vandsinteresser). Anlægget skal placeres, så det tager hensyn til væsentlige grundvands- og

drikkevandsinteresser inden for OD områder (Områder med drikkevandsinteresser). I det til-

fælde, at der skal foretages grundvandssænkning, skal der tages hensyn til vandstanden og

vandkvaliteten i nærliggende vandløb og søer.

11. Klima:

Det kommende anlæg skal være udformet på en sådan måde, at der tages hensyn til

forventelige fremtidige klimaændringer frem til år 2100. Der tages udgangspunkt i DMI’s be-

regninger af fremtidsscenarier med følgende resultater: Stigning på 1,2

C plus-minus 0,2

ved år 2050 og en stigning på 2,9

C plus-minus 0,3

C ved år 2100 samt temperaturstigning,

øget nedbør om vinteren og flere ekstreme situationer med nedbør og storme. Desuden skal

der tages hensyn til en mulig havstigning på max 1,5 meter over dagligt vande frem til år

2100, og de forhold som kan opstå med oversvømmelser under ekstremstorme /15/.

12. Lavbundsarealer og potentielle vådområder:

Det forudsættes, at anlægget ikke placeres

inden for udpegede lavbundsarealer og potentielle vådområder bl.a. af hensyn til klimasikring

af anlægget.

13. Sikring:

Det kommende anlæg skal i kraft af design og brug hindre uautoriseret adgang til

de deponerede radioaktive materialer, herunder hindre forvoldelse af skade, tab, tyveri eller

overførsel af radioaktivt materiale.

14. Sikring mod udsivning af andre miljøskadelige stoffer:

En del af det radioaktive affald

vil også af andre grunde være miljøskadelige, fx indeholder det farligt affald i form af tung-

metaller. Dette skal der tages hensyn til ved konstruktion og drift af depotet.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

20 af 229

UDARBEJDELSE AF MILJØVURDERING

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af

03/07/2013, skal offentlige myndigheders planer og programmer, der fastlægger rammer for

fremtidige anlæg eller arealanvendelser, miljøvurderes. I overensstemmelse hermed skal Ministe-

riet for Sundhed og Forebyggelse tilvejebringe en miljøvurdering af planen for etablering af et

slutdepot.

4.1

Formål og procesbeskrivelse

Miljøvurderingen har til formål at identificere de potentielle miljøpåvirkninger ved realisering af

planen. I planen indgår seks ligeværdige alternativer i form af seks bruttoområder, der er præ-

senteret i afsnit 3.1. Miljøvurderingen og denne miljørapport har således til formål, at beskrive de

potentielle påvirkninger ved realisering af planen med de ligeværdige alternativer. Rapporten

udpeger derfor ikke hvilket eller hvilke af disse områder, som vurderes bedst egnet, idet der er

en række øvrige forhold, som vil være bestemmende for en endelig udvælgelse, som ikke indgår

i miljørapporten.

Miljøvurderingen foretages i de indledende stadier af planlægningen og tager udgangspunkt i de

overordnede retningslinjer, som planen fastlægger. På et senere stadie vil der blive udarbejdet

mere detaljerede miljø- og sikkerhedsundersøgelser i forbindelse med Vurdering af Virkninger på

Miljøet,

VVM

(Bekendtgørelse nr. 764 af 23/06/2014) og skitseprojektering, hvor der er mere

viden om det konkrete projekt. Processen er skitseret i Figur 4-1.

Figur 4-1 Skitsering af processen fra de indledende planlægningsstadier indtil endelig vedtagelse og

anlæg af et projekt.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

21 af 229

4.2

Planens potentielle påvirkning

Planen definerer de overordnede rammer for etablering af et slutdepot for lav- og mellemaktivt

affald inden for ét af seks potentielle områder i Danmark. Anlægget, der kan etableres, kan jf.

planens bestemmelser optage et areal på ca. 150*150 meter. Det er ikke nærmere fastlagt, hvor

det konkrete anlæg kan placeres inden for de store bruttoområder. Der er mulighed for etable-

ring af én af tre typer depoter.

Disse overordnede retningslinjer kan medføre aktiviteter og arealinddragelser, som er sammen-

lignelige, uanset valg af lokalitet. I det følgende præsenteres de generelle forhold vedrørende

strålebeskyttelse og herunder strålingsdoser fra transport af det radioaktive affald fra Risø til et

fremtidigt depot.

Efterfølgende vurderes de potentielle påvirkninger specifikt for hvert af områderne for hvert af de

miljøforhold, der er identificeret i scopingfasen.

4.2.1

Strålebeskyttelse

Planens overordnede karakter giver ikke mulighed for at foretage en specifik vurdering af sikker-

hed og sikring (se faktaboks nedenfor), da der kræves et større kendskab til selve projektet. Der

er derfor heller ikke grundlag for at lave en vurdering af specifikke sikkerhedsmæssige forhold på

de enkelte lokaliteter.

Hvis der træffes beslutning om at arbejde videre med to konkrete projekter, vil der blive udar-

bejdet en række undersøgelser, der har til formål at undersøge forhold vedr. både sikkerhed og

sikring. Disse analyser og efterfølgende myndighedsgodkendelser er afgørende forudsætninger

for at anlægget kan realiseres:

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

22 af 229

Sikkerhed -

Tiltag til at beskytte befolkning og miljø imod strålingsrisici fra et slutdepot under

drift og efter lukning, dvs. kontrol over strålingskilder.

Sikkerhedsanalyser -

Kortlægning af potentielle farer – dvs. faktuelle udredninger af specifik-

ke problemstillinger.

Sikkerhedsvurderinger -

Evaluering af alle aspekter af anlægget der er relevante for beskyt-

telse (kontrol over stråleudsættelse) og sikkerhed (kontrol over strålingskilder). Dette inklude-

rer bedømmelser af lokalitet, design og drift (dvs. også sikkerhedsanalyser – fx hvor hurtigt kan

forskellige radioaktive stoffer sprede sig i det omgivende miljø). Til forskel fra analysen inklude-

rer sikkerhedsvurderingen også en bedømmelse (vurdering) af om sikkerheden er acceptabel,

både på specifikke områder og samlet set.

Sikring -

Tiltag til hindring af uautoriseret adgang til radioaktive materialer (herunder forvol-

delse af skade, tab, tyveri eller overførsel af materiale).

Stråledosis –

Strålingens biologiske virkning (dosis) udtrykkes i enheden sievert (Sv). De

doser mennesker udsættes for, er normalt meget små og angives i enheden millisievert (mSv).

Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på 3 mSv fra den naturlige

baggrundsstråling (inklusiv radon).

Risiko for kræft –

Hvis en gruppe på 100.000 personer hver udsættes for en dosis på 1 mSv,

kan det forventes, at 5 af dem udvikler en dødelig kræftsygdom senere i livet.

Dette skal ses i sammenhæng med, at 30.000 af disse personer vil dø af kræft af andre årsa-

ger. En ekstra dosis på 1 mSv pr. person vil derfor statistisk set øge kræftdødeligheden i grup-

pen fra 30.000 til 30.005.

Dosisgrænse for befolkningen –

Ingen person i Danmark må modtage en dosis der er større

end 1 mSv om året. Dosisbidrag fra baggrundsstrålingen skal ikke medregnes. Dosisgrænsen

gælder ikke for patienter eller personer der arbejder med stråling.

Referencedosis for slutdepot –

Fastsætter et dosisbidrag der ikke bør overstiges som følge

af drift og udslip fra et slutdepot. Referencedosis bruges til at planlægge og godkende et slutde-

pot. Referencedosis fastsættes af Statens Institut for Strålebeskyttelse og er væsentligt mindre

end dosisgrænsen.

Myndighederne fastsætter kvantitative krav for strålebeskyttelse for mennesker i form af princip-

per og begrænsninger for stråleudsættelse af arbejdstagere og enkeltpersoner i befolkningen

under de forskellige perioder, som et slutdepot vil gennemgå. Kravene vil skulle fastsættes af

Statens Institut for Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen (nuklear tilsynsmyndighed sam-

men med Beredskabsstyrelsen) med hjemmel i den til en hver tid gældende lovgivning for etab-

lering, drift og lukning af et dansk slutdepot /15/.

I det følgende beskrives kort, hvilke strålingsrisici der kan forekomme i de forskellige faser af et

evt. kommende projekts anlæg og drift.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

23 af 229

Anlægsfasen

I anlægsfasen vil der ikke være radioaktivt affald på lokaliteten, og der vil således ikke være

risiko for stråleudsættelse af personer. De fastsatte principper og begrænsninger for de efterføl-

gende faser vil dog spille en væsentlig rolle for lokalisering, projektering og tilhørende godken-

delser fra tilsynsmyndighederne /15/.

Driftsfasen

I driftsfasen, hvor det radioaktive affald modtages i depotet, kan bestråling af enkeltpersoner i

befolkningen ske som følge af udledning af radioaktive stoffer til atmosfæren eller til vandløb,

søer og havmiljøet omkring depotet. Referencedosis for et slutdepot i drift fastsætter rammerne

for dosisbidraget som følge af disse udledninger. Referencedosis danner grundlag for fastsættel-

sen af kvantitative grænser for den årlige udledning af radioaktive stoffer til luft og vand fra et

slutdepot, således at den beregnede stråledosis ikke overstiger referencedosis. Referencedosis

for et dansk slutdepot i drift er af Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse

fastsat til 0,1 mSv pr. år, svarende til referencedosis for Dansk Dekommissionerings aktiviteter

med nedtagning af de nukleare anlæg på Risø. /15/.

Perioden efter lukning

Et slutdepot for radioaktivt affald skal placeres, udformes, bygges, drives og lukkes, således;



at de potentielle stråleudsættelser i perioden efter lukning overholder hensyn til samfunds-

mæssige og økonomiske forhold.



at der er taget forholdsregler for at sikre, at stråledoser eller risici for enkeltpersoner i be-

folkningen på lang sigt ikke vil overstige de kriterier, der lægges til grund for depotets byg-

ning og godkendelse.

I perioden efter lukning kan radioaktive stoffer spredes i omgivelserne som følge af den forvente-

lige udvikling af depotets menneskeskabte og naturlige barrierer eller som følge af enkeltstående

mindre sandsynlige hændelser. Den årlige referencedosis for udledninger fra et dansk slutdepot i

medfør af depotets forventelige udvikling efter lukning er fastsat til 0,01 mSv, svarende til græn-

sen for hvornår materialer fra afviklingsarbejdet i dag på Risø ikke længere betragtes som radio-

aktive. For potentielle udslip af radioaktive stoffer som følge af enkeltstående hændelser, fx i

form af skader på enkelte eller flere af depotets barrierer (fejlfunktion, jordskælv) er reference-

dosis fastsat til 1 mSv pr. år, svarende til den årlige dosisgrænse for indbyggere i Danmark /15/.

Referencedoser

I Tabel 4-1 er der vist en oversigt over de referencedoser, som forventes at blive fastsat til brug

for vurdering og godkendelse af et dansk slutdepot.

Tabel 4-1 Oversigt over forslag til referencedoser for et dansk slutdepot.

Periode

Operativ periode

Efter lukning

Scenarium

Normal drift

Forventelig udvikling

Potentielle hændelser

Referencedosis, mSv pr. år

0,1

0,01

4.2.2

Sikring af anlægget

Utilsigtet indtrængning kan forekomme i forbindelse med undersøgelse og udnyttelse af geologi-

ske ressourcer, hvor der udføres boringer eller udgravninger. Sandsynligheden for, at der sker

utilsigtet indtrængning, anses for meget lille, men er afhængig af, hvilken type depot der etable-

res, og om befolkningen er bevidst om depotets eksistens. For depoter, hvis eksistens ikke er

kendt, vil der generelt være større sandsynlighed for, at der sker utilsigtet indtrængning i et

overfladenært depot end i et dybere placeret. Endvidere vil sandsynligheden være afhængig af

barrierekonstruktionerne /15/.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

24 af 229

I beslutningsgrundlaget er der forslag til udformning af anlægget med henblik på at øge synlig-

heden og kendskabet til anlægget også på længere sigt i form af en synlig afmærkning af stedet.

Der skal således tages stilling til, hvorvidt man ønsker, at slutdepotet må kunne erkendes visuelt

og i så fald, hvordan det skal falde ind i landskabet. En øget synlighed vil kunne reducere risikoen

for indtrængning i forbindelse med diverse undersøgelser.

Udover den utilsigtede indtrængen fra undersøgelser, kan der også være risiko for indtrængen i

form af tyveri og hærværk. Risikoen for dette vil indgå i kravene til sikring af anlægget. Selv om

sandsynligheden ved tilsigtet indtrængning anses for meget lav, vurderes det, at der er så stor

usikkerhed omkring dette aspekt, at det ikke som udgangspunkt kan udelukkes som scenario.

4.2.3

Transport

Etablering af anlæg

De trafikale konsekvenser ved etablering af anlægget vil afhænge af udformningen af det endeli-

ge projekt samt placeringen. Ved valg af endelig placering inden for planområderne skal der ta-

ges hensyn til den eksisterende infrastruktur for at sikre, at vejene er dimensioneret til at afvikle

den tunge trafik.

Valg af depottype kan få betydning for omfanget af transport i anlægsfasen, da der sandsynligvis

vil være behov at fjerne mere materiale ved et mellemdybt depot sammenlignet med et terræn-

nært depot, hvor der ikke er behov for at bortgrave materiale i samme dybde. Dette vil indgå i

detailplanlægning og projektering af projektet.

Vurderingen af trafikale gener i anlægsfasen, herunder antal transporter, trafikruter, sikkerhed,

støj og emissioner, vil indgå i en detaljeret VVM-undersøgelse af to udvalgte lokaliteter, såfremt

det besluttes at gå videre med vurderingen af en slutdepotløsning.

Transport af affald fra Risø

Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) under Sundhedsstyrelsen har udført et forstudie, der

ved modelberegninger belyser potentielle strålingsdoser ved transport af det radioaktive affald

fra det nuværende opbevaringssted på Risø til et fremtidigt slutdepot for lav- og mellemaktivt

affald. Studiet fokuserer på modellering af vej- og søtransport. Forhold omkring sikkerhed, prak-

tiske forhold og økonomiske omkostninger for jernbane- og lufttransport taler imod brug af disse

transportformer /11/, /12/.

Alt det radioaktive affald kan transporteres i 250 individuelle transporter hver med en lastbil med

anhænger. Hvis fyldningen forløber over en periode på ét år, vil det resultere i godt og vel én

transport pr. arbejdsdag. For søtransportens vedkommende er det forudsat, at affaldet kan

transporteres på 10 udskibninger.

Afstanden imellem Risø og et potentielt slutdepot var ikke kendt, da forstudierne blev udarbejdet.

De estimerede afstande for transport på vej blev fastsat til 400 km motorvej og 50 km landevej.

For søtransport blev afstanden fastsat til 650 km på havet og 25 km på land. Estimaterne er ud-

tryk for en konservativ vurdering af den maksimale afstand. Flere detaljer om beregningerne og

modellerne kan ses i forstudiet /11/.

For vejtransport vil den samlede kollektive stråledosis fra alle transporterne, såfremt der ikke

sker et uheld, være i størrelsesordenen 40 person-mSv. Chaufførerne modtager ca. halvdelen,

mens personer på og langs ruten modtager den anden halvdel.

Den samlede kollektive dosis fra de i alt 10 søtransporter af alt det radioaktive affald, herunder

håndtering og efterfølgende transport ad vej fra havnen til slutdepotet, er i størrelsesordenen 20

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

25 af 229

person-mSv. Besætningen og chauffører modtager cirka tre fjerdedele heraf, mens personer på

og langs ruten modtager den sidste fjerdedel /11/, /12/.

Både ved vej- og søtransport udgør de berørte personer på og langs ruten en større gruppe. Det

betyder, at for hver enkelt transport er stråledosis til den enkelte person lille, omkring en størrel-

sesorden på 0,0001 mSv. Selvom modelleringen er udført konservativt, viser de beregnede strå-

ledoser, at begge transportformer kan gennemføres med god margin til de danske dosisgrænser,

der er 20 mSv pr. år for arbejdstagere og 1 mSv pr. år for enkeltpersoner i befolkningen /12/.

De beregnede stråledoser for uheldsfri transport af det danske radioaktive affald fra Risø til et

fremtidigt slutdepot i Danmark sætter således ikke begrænsninger for placeringen af et slutde-

pot.

Ulykkessituation

De højeste individuelle doser, der er beregnet for en ulykkessituation, er i størrelsesordenen 1

mSv for vejtransport og 10 mSv for søtransport, forudsat at de pågældende personer opholder

sig i 24 timer inden for de nærmeste 30 meter fra ulykkesstedet. Disse stråledoser er 1 til 10

gange den gennemsnitlige dosis, en person modtager årligt fra baggrundsstrålingen i Danmark

(radon ikke medregnet). Risiciene forbundet med de modellerede ulykkesscenarier er derfor vur-

deret til at være små og dermed acceptable. /12/.

Løbende transport af radioaktivt affald

Den årlige producerede mængde affald fra sygehuse, industri m.m. forventes at fylde ca. 8 m

Der er ikke udarbejdet studier af strålingsrisici for denne transport. På baggrund af resultaterne

fra det gennemførte forstudie samt antallet af øvrige årlige transporter af radioaktivt materiale i

Danmark (ca. 50.000), vurderes den løbende transport af radioaktivt affald fra sygehuse, industri

m.m. til et fremtidigt slutdepot at være forbundet med en meget lille risiko og med stærkt be-

grænset potentiale for at bidrage med doser til en kritisk gruppe.

4.3

Borgermøder

Der er afholdt i alt seks borgermøder, for dels at informere om processen og dels at indhente

informationer om lokale forhold og potentielle miljøpåvirkninger. Disse informationer har været

en del af grundlaget for at afgrænse miljørapportens indhold.

I det følgende opsummeres de væsentligste bekymringer udtrykt af interessenterne. Der redegø-

res for, om bekymringerne kan håndteres i selve miljørapporten, og om der kan indarbejdes af-

værgeforanstaltninger, eller om emnet skal behandles i de efterfølgende faser, enten i forbindelse

med VVM, sikkerhedsanalyser eller via generel information til interessenterne.

4.3.1

Interessentanalyse

Planen om etablering af et slutdepot har givet anledning til en lang række usikkerheder og be-

kymringer hos borgere, kommuner samt andre interessenter blandt andet det lokale erhvervsliv i

de berørte potentielle områder for slutdepot.

En gennemgang af referater fra de indledende borgermøder afholdt i forbindelse med fastlæggel-

sen af miljørapportens indhold samt indkomne kommentarer og tilsendt materiale i forbindelse

med høringen af selve scopingrapporten viser, at der helt generelt er et fortsat behov for infor-

mering, og at der er en række tiltag, som det vil være fordelagtige at gennemføre for at sikre en

god og åben fremadrettet proces. Desuden er der lokale særegne forhold og behov, som bør

tænkes ind, når den fremadrettede proces planlægges og gennemføres.

Interessenternes bekymringer og usikkerheder omhandler ikke blot de konkrete forhold omkring

etablering og drift af et slutdepot for radioaktivt affald. De omhandler også de langsigtede sociale

virkninger, et sådant depot måske kan have for det lokalsamfund, det placeres i. Fx om turisme

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

26 af 229

til området påvirkes, områdets attraktionsværdi for potentielle tilflyttere, påvirkning af erhvervs-

livet i området mv. Dertil kommer bekymringer og usikkerheder vedrørende den fremadrettede

beslutningsproces og mulighederne for at have indflydelse og blive hørt i processen.

Bekymringerne kan således siges at tage udgangspunkt i planen om etablering af et slutdepot for

herfra at bevæge sig i forskellige retninger ud fra de perspektiver interessenterne ser for fremti-

den i lokalområdet og i samfundet generelt samt ud fra forventningerne til den forestående pro-

ces. En analyse af interessenternes kommentarer viser, at der er tale om tre sammenhængende

typer af bekymring, jf. Figur 4-2.

Etablering og drift

af et slutdepot

Sociale følger af

slutdepotløsning

Den forestående

proces

Figur 4-2 En analyse af interessenternes kommentarer viser, at der er tale om tre overordnede typer

bekymringer.

Bekymringerne bevæger sig således fra et relativt konkret udgangspunkt i de praktiske forhold

omkring de direkte påvirkninger, der kan være ved etablering og drift af et slutdepot, mod mere

afledte konsekvenser for lokalsamfundene.

Der er foretaget en analyse af interessenternes bekymringer vedr. de potentielle påvirkninger på

befolkningen. Der redegøres i det følgende således for interessenternes bekymringer. Der skal i

de efterfølgende faser være særligt fokus på interessenternes bekymringspunkter og på at be-

svare de fremlagte spørgsmål, når der er større viden dels om de udvalgte områder og dels om

selve projektet.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

27 af 229

Etablering og drift af et eventuelt slutdepot

Planen for et slutdepot giver anledning til en række generelle usikkerhedsmomenter og bekym-

ringer hos interessenterne, hvilket er gældende i alle de områder, der gennem forstudierne og

områdestudierne er udpeget som mulige områder for et slutdepot.

Affaldets karakter og håndtering

En lang række af disse er knyttet til affaldets karakter og egenskaber generelt, hvilket peger på

et behov for grundig informering.

Interessenterne giver udtryk for følgende bekymringer relateret til affaldets karakter og

håndtering:



Der udtrykkes bekymring for den præcise mængde af affald, hvilke typer og ”størrelser” af

radioaktivitet affaldet har samt hvad dette vil betyde sikkerhedsmæssigt?

Der udtrykkes usikkerhed om hvordan affaldet kategoriseres i forhold til risiko og farlighed.

Der stilles spørgsmål til hvorfor man vælger at benytte IAEAs klassificerings- og grænseværdi-

system, når man fx i Sverige anvender andre standarder?

Der stilles spørgsmål til hvordan deles affaldet op, om forskellige typer af affald og strålingsni-

veauer blive blandet sammen, og om der er højradioaktivt affald og hvordan dette vil blive

håndteret?



Der udtrykkes bekymring om hvordan radioaktiviteten påvirker de beholdere og bygninger,

der benyttes i forbindelse med et slutdepot – bliver de radioaktive?

Hvordan udvikler radioaktiviteten sig over tid?

Vil depotet afgive gasemissioner som følge af radioaktivt affalds kontakt med vand og forfald

og i givet fald, hvornår er sådanne emissioner til fare for mennesker?

Interessenterne giver i forhold til ovenstående spørgsmål udtryk for et behov for detaljeret og

udtømmende information og oplysning.

Miljøvurderingen foretages på baggrund af tilgængelig viden dels om områderne og dels om de

potentielle påvirkninger ved etablering af et slutdepot. Miljørapporten har derfor en indledende

og overordnet karakter, som følge af at den bygger på planens retningslinjer og detaljeringsgrad.

I en senere proces, hvis det besluttes at arbejde videre med et slutdepot som løsning, vil der

blive foretaget detaljerede undersøgeler af de to udvalgte lokaliteter i forbindelse med en VVM-

undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og sikkerhedsanalyser, hvor de konkrete

spørgsmål vil blive besvaret mere indgående end det er muligt på nuværende stadie af planlæg-

ningen. De generelle oplysninger om affaldets type er beskrevet i planen i afsnit 2.3.

Affalds-

mængde og depotstørrelse.

Slutdepot som en holdbar løsning

På et mere generelt niveau giver interessenterne udtryk for en usikkerhed om slutdepotløsningen

som helhed.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

28 af 229

Interessenterne giver udtryk for følgende bekymringer usikkerheder relateret til slutde-

potet som en holdbar løsning:



Der angives bekymring vedr. modellers anvendelighed ved estimering af sandsynligheder for

fx jordskælv etc.

Der savnes klarhed over erfaringer fra slutdepoter andre steder i verden.

Der gives udtryk for en utryghed ved anvendelsen af modeller/beregninger i forbindelse med

de beslutninger, der skal tages.

Interessenterne udtrykker bekymring for, om det er muligt at forudsige den fremtidige udvik-

ling i geologiske forhold over så lang en tidshorisont, som slutdepotet vil skulle inddæmme af-

faldet.



Der udtrykkes bekymring for, at en slutdepotløsning vil efterlade et forureningsproblem for

fremtidige generationer.

Hvordan sikres det, at depotet kan modstå utilsigtede hændelser såsom jordskælv, flystyrt,

lufttrykbølger fra eksplosioner, utilsigtet indtrængning etc.?

Ovenstående kommentarer fra interessenterne peger samlet set på et behov for, at interessen-

terne præsenteres for en overbevisende argumentation og dokumentation for, hvorvidt et slutde-

pot er en god og langsigtet holdbar løsning på håndteringen af affaldet.

Planen, og denne miljørapport, er en del af det samlede grundlag for en politisk beslutning om,

hvorvidt der skal arbejdes videre med et slutdepot som en løsning på håndteringen af det radio-

aktive affald. Sideløbende med denne proces arbejdes der på andre løsninger i form af henholds-

vis en mellemlager- og udlandsløsning. Denne miljørapport er således afgrænset til at håndtere

de overordnede potentielle miljøpåvirkninger ved realisering af planen for et slutdepot, og den

skal ses i sammenhæng med de øvrige undersøgelser, der foretages på området.

Etablering af et slutdepot

Interessenterne giver desuden udtryk for usikkerhed i forhold til den praktiske etablering af et

slutdepot.

Interessenterne giver udtryk for følgende bekymringer relateret til etablering og arealop-

tag:



Der udtrykkes bekymring for hvordan etableringen vil påvirke den lokale infrastruktur i forbin-

delse med anlægsarbejdet og tilkørslen af affaldet.

Hvordan sikres depotets klimatilpasningsdygtighed, således at depotet er sikret mod fremtidige

forandringer i klimaet i den periode affaldet er skadeligt for omgivelserne – herunder ændrede

nedbørsmængder, vandstandsstigninger, oversvømmelse mv.?



Hvordan vil slutdepotet falde ind i omgivelserne/den omkringliggende natur?

Hvor stort et areal er nødvendigt til depotet, og vil der være tilknyttet afstandsbegrænsninger

for nærhed af bebyggelse og landbrug?

Fælles for disse punkter er, at de både har en teknisk konstruktionsmæssig karakter og en mere

social virkningskarakter. På det teknisk konstruktionsmæssige plan efterspørges her en afdæk-

ning af den konkrete belastning af infrastrukturen omkring et fremtidigt slutdepot. Emnet har en

social virkningskarakter, idet der er risiko for indvirkning på det omkringliggende samfunds tryg-

hedsfølelse. Der efterspørges endvidere en konkret plan for, hvordan slutdepotet konstrueres i

relation til omgivelserne, således at det falder ind i det omkringliggende landskab. Heri ligger

samtidig en angivelse af, at det har en social betydning for interessenterne, i hvilken grad slut-

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

29 af 229

depotet kommer til at virke som en naturlig del af dets omgivelser, eller om det kommer til at

fremstå visuelt som et fremmedlegeme i det åbne land. Fælles for punkterne er, at de først vil

kunne besvares, når man har valgt den konkrete depottype og placering af slutdepotet.

Udover ovenstående giver interessenterne udtryk for bekymring vedrørende udsivning fra depo-

tet. Her angives en bekymring vedrørende beton som barriere, da beton vil erodere over tid samt

for om de beholdere, som vil blive anvendt tilsvarende vil erodere og lække materialet til omgi-

velserne. I forlængelse heraf er der bekymring for, hvorvidt dette vil kunne resultere i en påvirk-

ning af jordbundsforhold, grundvandsforurening eller forurening af det marine miljø i tilfælde af

nærhed til havet samt de derpå følgende påvirkninger af menneske, dyr og planter.

Det skal dokumenteres, at et kommende anlæg kan overholde myndighedskrav vedrørende ud-

sivning, som vil blive fastlagt i en senere fase i forbindelse med myndighedsgodkendelser af an-

lægget. Planens potentielle påvirkning af de nævnte forhold, bl.a. grundvand og overfladevand,

vil blive behandlet på overordnet niveau i denne miljørapport på baggrund af en vurdering af

sårbarhed af de pågældende områder og på et mere detaljeret niveau i de efterfølgende faser.

I nær relation til disse spørgsmål angiver interessenterne bekymring for, hvorvidt et slutdepot vil

få betydning for fredede områder/Natura 2000 områder og fortidsminder. Planens retningslinjer

har bl.a. til formål at sikre, at Natura 2000 områder ikke bliver berørt og det forudsættes, at et

kommende anlæg ikke placeres inden for fredede områder eller i konflikt med fortidsminder, og

at der ved placeringen tages hensyn til fortidsmindebeskyttelseslinjer. Således er der opstillet en

række krav til et kommende anlæg.

Drift af et slutdepot

Interessenterne rejser bekymring vedrørende driften af et slutdepot.

Interessenterne giver udtryk for følgende bekymringer relateret til drift:



Interessenterne rejser bekymring vedrørende driften af slutdepotet i forhold til opfyldningspro-

cessen, både indledningsvist og løbende i depotets opfyldningsperiode.

Interessenterne efterspørger desuden klarhed over, hvad proceduren vil være, hvis der skulle ske

en utilsigtet udsivning af det radioaktive affald til omgivelserne.

En endelig vurdering af de driftsmæssige problematikker vil først kunne foregå når en konkret

placering af et eventuelt slutdepot samt depotkonceptet er kendt. Der skal udføres risiko- og

sikkerhedsanalyser, når to områder er udvalgt. Derudover skal der udarbejdes en beredskabs-

plan for et kommende anlæg, som bl.a. omhandler vurdering af forskellige risikoscenarier samt

retningslinjer for konkrete handlinger i tilfælde af uheld. Dette behandles derfor ikke yderligere i

miljørapporten.

Sociale følger af en slutdepotløsning

Udover de ovenfor analyserede bekymringer og behov, der alle har en direkte sammenhæng med

forhold ved etablering og drift af et slutdepot, giver interessenterne udtryk for bekymring for

afledte sociale følger af et slutdepot. Bekymringen om følgerne for det omkringliggende samfund

er mangesidede og tager udgangspunkt i den generelle usikkerhed om de sikkerhedsmæssige

aspekter i forbindelse med et slutdepot for radioaktivt affald. Interessenterne er grundlæggende

usikre på, om et slutdepot kan få betydning for miljøet i nærområdet. Usikkerheden medfører en

udbredt utryghed blandt interessenterne vedrørende den mulige betydning for deres daglige liv

og levned.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

30 af 229

De spørgsmål, som interessenterne rejser, er primært:

Interessenterne giver udtryk for følgende bekymringer relateret til sociale følger:



Der udtrykkes bekymring om hvorvidt landbruget eller det øvrige erhvervsliv vil blive påvirket

af etableringen af et slutdepot for radioaktivt affald i nærområdet og om det fx fortsat vil være

muligt at foretage økologisk dyrkning.



Hvordan vil påvirkningen være på turisme?

Hvordan vil påvirkningen være på til- og fraflytning i nærområdet?

Der udtrykkes bekymring om hvorvidt ejendomsværdien vil falde og medføre en lock-in effekt,

hvor folk bindes til deres huse, sommerhuse og virksomheder til deres bygninger, og om pro-

jektet have betydning for lånemuligheder.



Der angives bekymring om påvirkningen på oplevelsen af tryghed blandt områdets beboere –

vil det være en psykisk belastning?

Hvordan vil et slutdepot påvirke brugen af rekreative områder?

Fælles for disse bekymringer er, at de baserer sig på en frygt for at negative fremtidsscenarier

skal blive en realitet.

Som tidligere beskrevet, skal der skal udføres henholdsvis en VVM og risiko- og sikkerhedsanaly-

ser inden et evt. anlæg kan etableres. Disse undersøgelser og analyser skal sikre, at anlægget

lever op til myndighedernes miljøkrav, herunder sundhed. På trods af at der stilles en række

restriktive krav til anlægget, kan der imidlertid sættes en psykologisk mekanisme i værk, der

bevirker at alle ovenstående negative virkninger vil kunne skabes alene igennem nervøsitet for

miljøpåvirkningen. Hvis fx nervøsiteten for en miljøpåvirkning bliver så stor og udbredt, at det

bliver svært for landbruget i området at afsætte deres varer, så rammer denne virkning negativt

– også selvom der ikke er nogen faktisk miljøpåvirkning forbundet med slutdepotet. Samme me-

kanisme kan være gældende for de øvrige bekymringspunkter.

4.4

Scopingrapport

I den indledende fase er der udarbejdet en såkaldt scopingrapport

, der har til formål at identifi-

cere de potentielle væsentligste miljøpåvirkninger ved realisering af planen og dermed afgrænse

hvilke miljøforhold, der skal undersøges nærmere i miljørapporten.

Udgangspunktet for scopingen har været et meget bredt og omfattende miljøbegreb, fastlagt i

miljøvurderingsloven, der blandt andet rummer:



biologisk mangfoldighed,



befolkning og menneskers sundhed,



jordbund,



vand,



luft,



klimatiske faktorer,



materielle goder,



landskab,



kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv.

Datagrundlaget for vurderingerne har primært omfattet de forstudier og omegnsstudier, der er

udarbejdet som led i de indledende undersøgelser af muligheden for etablering af et slutdepot i

Scopingrapporten kan findes via følgende link: http://sum.dk/Temaer/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Slutdepot-juni-

2014/Plan%20for%20etablering%20af%20slutdepot%20for%20lav-

%20og%20mellemaktivt%20affald/Plan%20for%20etablering%20af%20slutdepot%20for%20lav-

%20og%20mellemaktivt%20affald.ashx

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

31 af 229

Danmark. Studierne omfatter kortlægning af geologiske forhold, transportstudier og beskrivelser

af depottyper. Forstudierne er opdateret med gældende data om bl.a. beskyttelsesinteresser på

både nationalt og lokalt niveau samt oplysninger fra borgermøder vedr. lokale interesser, herun-

der hensyn til landbrug, fødevareproduktion, fiskeri og turisme.

Som resultat af scopingen blev følgende emner udvalgt til behandling i miljørapporten:



Biologisk mangfoldighed

Dyre- og planteliv

Natura 2000-områder

Nationalparker eller lokalparker

Spredningskorridorer/biologisk interesseområde

Naturbeskyttelse jf. § 3

Skovrejsning

Befolkning og sundhed

Begrænsninger og gener over for befolkningen

Påvirkning af sociale forhold

Påvirkning af erhvervsliv

Sundhedstilstand (herunder strålebeskyttelse, sikkerhed og sikring)

Friluftsliv/rekreative interesser

Transport (herunder stråling ved transport)

Trafikafvikling/belastning

Landskab og geologi

Landskabelig værdi

Geologi

Vand

Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder

Grundvandsforhold

Jord

Forurening af jord

Materielle goder

Produkter, materialer, råstoffer

Kemikalier, miljøfremmede stoffer

Kulturarv

Kulturhistoriske værdier



4.4.1

Myndighedshøring

Udkast til scopingrapport har været i høring hos myndigheder hvis forvaltningsområde kan blive

påvirket samt borgergrupper og øvrige interessenter /7/. Høringen har givet mulighed for at stille

forslag til, hvilke yderligere forhold der bør belyses og vurderes i miljørapporten. Derudover har

scopingen været i ”Espoo-høring” efter Espoo-protokollen.

Der er indkommet 36 høringssvar fra myndighedshøringen og fem svar i forbindelse med Espoo-

høringen. Disse er behandlet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og kan ses på følgende

hjemmeside http://www.sum.dk/Temaer/Slutdepot.aspx.

Høringen af scopingrapporten har bidraget med input til beskrivelsen af de eksisterende forhold

og fokusemner i vurderingen af miljøpåvirkninger. Derudover har høringen resulteret i at emnet

”klima”

er blevet tilføjet listen over emner, der behandles i miljørapporten.

4.5

Alternativer

Miljøvurderingsloven stiller krav til at myndigheden skal fastlægge, beskrive og vurdere ”rimelige

alternativer”. I denne forbindelse behandles de seks potentielle områder som ligeværdige alter-

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

32 af 229

nativer. Miljørapporten er opdelt, så der er en række generelle forhold og potentielle miljøpåvirk-

ninger som vil være gældende uanset valg af område samt en beskrivelse af hvert af de seks

områder.

Udover mulige alternativer, skal det såkaldte 0-alternativ beskrives og vurderes. Det vil sige den

situation, hvor planen ikke gennemføres, og der ikke foretages andre tiltag. 0-alternativet udgør

derved et sammenligningsgrundlag i miljøvurderingen, som den potentielle påvirkning ved hver

alternativ placering vægtes imod. 0-alternativet er således et redskab, der anvendes i en miljø-

rapport, og er derfor ikke et udtryk for, at fortsat oplag på Risø vælges som løsning, i det tilfælde

at planen om et slutdepot ikke realiseres.

0-alternativet kan i visse situationer godt vise sig at indebære større påvirkninger af miljøet, end

hvis den pågældende plan bliver gennemført. I dette tilfælde består 0-alternativet af en løsning,

hvor det eksisterende og kommende affald fra bl.a. sundhedssektoren og industri oplagres på

Risø ved Roskilde. 0-alternativet betyder ikke status quo, men er derimod en fremskrivning af

den udvikling, som må forventes ved fortsat oplag på Risø. 0-alternativet beskrives i kapitel 7.

Sideløbende med processen vedr. planlægning af et slutdepot, arbejdes med to andre løsninger i

form af etablering af et mellemlager og en løsning med eksport af alt affaldet, som beskrevet i

afsnit 2. Denne miljørapport behandler kun de potentielle miljøpåvirkninger ved realisering af

planen for etablering af et slutdepot, og inddrager derfor ikke de potentielle miljøpåvirkninger

ved henholdsvis en mellemlagerløsning eller eksport til et udenlandsk depot, da planen alene

indeholder retningslinjer for en slutdepotløsning i Danmark.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

33 af 229

METODEBESKRIVELSE

I dette afsnit beskrives metoden for kortlægning af miljøstatus og vurdering af påvirkninger. Der

er desuden sidst i afsnittet en læsevejledning til den resterende del af miljørapporten.

Grundlæggende foretages miljøvurderingen på det samme detaljeringsniveau, som planen for et

slutdepot har. Planen fastlægger en række helt overordnede rammer for etablering af et slutde-

pot inden for nogle relativt store områder, i det følgende kaldet ”planområder”. I en eventuel

senere VVM-fase, vil det være muligt mere detaljeret at behandle miljøpåvirkningerne af et kon-

kret projekt og en konkret lokalitet.

5.1

Miljøstatus

Kortlægning af miljøstatus er begrænset til at omfatte de i scopingen udvalgte miljøforhold.

Beskrivelsen foretages på baggrund af foreliggende materiale i form af forstudier, omegnsstudier

og oplysninger vedr. beskyttelsesinteresser og arealanvendelse.

Der ses på overordnede miljømål i form af målsætninger samt planlægnings- og lovgivnings-

mæssige begrænsninger fra EU, stat, region eller kommune, som har relevans for det pågælden-

de emne, og som har en overordnet karakter på niveau med planen. Der ses eksempelvis på EU-

direktiver, lovgivning, bekendtgørelser og statslig planlægning på miljøområdet samt på regiona-

le og kommunale udpegninger af diverse beskyttelsesinteresser. Der ses ikke på lokalplaner på

dette stadie af planlægningen, da planen for et slutdepot ikke rummer tilstrækkelig detaljering

vedr. den konkrete placering af anlægget inden for hvert delområde, samt om hvilket depotkon-

cept der vælges.

Desuden indgår oplysninger om lokale forhold fra de afholdte borgermøder.

5.2

5.2.1

Vurdering af påvirkninger

Potentielle påvirkninger

I vurderingen af de potentielle påvirkninger tages der udgangspunkt i kortlægningen af de over-

ordnede beskyttelsesinteresser og miljømål for de miljøforhold, som blev udvalgt i forbindelse

med scopingen, jf. afsnit 4.4.

Ved en miljøpåvirkning forstås i denne sammenhæng en potentiel konflikt imellem planen for

placeringen af det påtænkte anlæg og de identificerede miljøforhold fra scopingfasen. Det kan

være i form af konflikter med eksisterende eller planlagt arealanvendelse inden for planområdet,

beskyttelsesinteresser eller miljømål. Udover at foretage en vurdering af, om der er en potentiel

konflikt, vurderes usikkerheden af grundlaget for vurderingen. Eksempelvis kan der i forhold til

vurderingen af påvirkningen af grundvand være varierende usikkerhed områderne imellem, fordi

der endnu ikke foreligger tilbundsgående undersøgelser af de geologiske forhold. Miljøvurderin-

gen har derfor, udover at identificere umiddelbare konflikter, til formål at skabe fokus på miljø-

forhold, som der skal være særlig opmærksomhed på i de efterfølgende faser, hvor der indsam-

les større viden dels om selve projektet og dels om det pågældende område.

5.2.2

Påvirkningens omfang

Som en del af vurderingen af påvirkningens samlede omfang og betydning, ses der på, om på-

virkningen kan reduceres eller undgås alene ved valg af endelig placering inden for det pågæl-

dende område, eller om påvirkningen er uafhængig af placering.

Eksempler på påvirkninger, der i nogle tilfælde kan undgås eller reduceres ved valg af placering,

er konflikt med kystnærhedszonen. Depotet vil i nogle områder kunne placeres uden for kyst-

nærhedszonen, og derved ikke være i konflikt med beskyttelsesinteresserne. Når der i en senere

fase foreligger et konkret projekt, vil der blive foretages en afvejning af beskyttelsesinteresserne

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

34 af 229

i forhold til alle andre forhold, der har betydning for depotet – herunder geologien, for at vælge

den endelige placering af depotet.

Som et eksempel på en påvirkning, som umiddelbart ikke vurderes at kunne undgås alene ved

placeringen, er påvirkning af drikkevandsinteresser. Det skyldes, at en potentiel forurening af

grundvandet kan sprede sig, og derved delvist er uafhængig af selve depotets placering.

Påvirkninger, der ikke kan reduceres via endeligt valg af placering inden for planområdet, vurde-

res at have større grad af påvirkning sammenlignet med de påvirkninger, der kan reduceres eller

undgås. Dette er under forudsætning af, at der tages hensyn til disse forhold i den efterfølgende

detailplanlægning og -projektering. Der er allerede indarbejdet hensyn til en række af miljøfor-

holdene i planens retningslinjer, og disse påvirkes derfor ikke af planen – eksempelvis Natura

2000-områder, fredede områder og lavbundsarealer.

I vurdering af påvirkninger ses der desuden på, om påvirkningen er direkte, afledt eller kumula-

tiv. Direkte påvirkninger er typisk påvirkninger som arealinddragelse og risiko for stråling, mens

afledte påvirkninger kan være påvirkninger af sundhed og socioøkonomiske forhold. Kumulative

effekter er en vurdering af, om planen i sammenhæng med andre planer eller programmer enten

på nationalt, regionalt eller kommunalt niveau, kan medføre en øget miljøpåvirkning. Derudover

ses der på, om påvirkningen er kort- eller langsigtet, og om der er tale om positive og negative

virkninger.

Ved hvert miljøforhold anvendes et skema svarende til Tabel 5-1.

Tabel 5-1 Eksempel på sammenfattende vurdering af påvirkninger.

Miljøforhold

Klima

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Miljøforhold

…

(Ja eller nej)

…

(Ja eller nej)

…

(Beskrivelse af påvirknin-

gens karakter)

…

(Påvirkningsgrad)

…

Skemaet anvendes som en opsamling af potentielle påvirkninger for alle miljøforhold ved hvert

område. I vurderingen af påvirkningsgraden er følgende graduering anvendt:

Tabel 5-2 Påvirkningsgrad.

Påvirkningsgrad

Ingen:

Mindre:

Der vil ikke være nogen virkning på det pågældende miljøforhold.



mindre påvirkning vil:

i relation til stråledosis, ligge under fastsatte referencedoser

ikke medføre ændringer af sammenhængende strukturer i området

primært medføre påvirkninger inden for planområdet eller nær transportveje

moderat påvirkning kan:

medføre ændringer af strukturer i området

medføre langvarige påvirkninger, der er i konflikt med kommunale udpegninger eller

interesser



vil primært medføre påvirkninger inden for planområdet eller nær transportveje

En væsentlig påvirkning kan:



i relation til stråledosis, ligge over fastsatte referencedoser



medføre langvarige eller permanente påvirkninger, der er i konflikt med internationa-

le forpligtelser og væsentlige statslige interesser



påvirke sammenhængende strukturer eller overordnede sociale forhold betydeligt



have betydning uden for selve planområdet

Moderat:

Væsentlig:

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

35 af 229

For en række miljøforhold vil påvirkningsgraden, alt efter placering af depotet, kunne variere

mellem fx ingen til mindre eller moderat til væsentlig. Hvor det er relevant, ses der i vurderingen

af påvirkninger på forskellen imellem de forskellige depottyper. I vurderingen skelnes således

imellem et terrænnært depot på terræn og et ned til 30 meter under terræn, og som kan være

med eller uden borehul, eller et mellemdybt depot.

5.2.3

Socioøkonomiske forhold

Der er i forbindelse med miljørapporten foretaget en indledende litteratursøgning efter kilder

vedrørende sociale virkninger af slutdepoter for radioaktivt affald, da afklaring af denne type

påvirkning er vurderet som en meget væsentlig del af rapporten.

Litteratursøgningen har omfattet engelsksproget litteratur og forskningslitteratur på området.

Søgningen er gennemført ved to overordnede søgestrategier. Først og fremmest er der søgt gen-

nem de førende europæiske landes samt USA’s agenturer for håndtering af radioaktivt affald.

Disse er Holland (COVRA.nl), Frankrig (ANDRA.fr), Spanien (ENRESA.es), UK

(http://www.nda.gov.uk/publications) og endeligt USA (http://www.nrc.gov/waste.html). Der-

næst er der foretaget en bredere søgning, primært gennem Google Scholar, for herved at indfan-

ge forskningslitteratur, som ikke nødvendigvis er linket gennem de nationale agenturer for hånd-

tering af radioaktivt affald. Ved denne søgestrategi er anvendt en række søgeord, herunder

nuc-

lear repository, landfill, social impact, nuclear social impact assessment, social impact assesment,

social impact issues.

Søgningen har vist, at antallet af kilder er yderst begrænsede, og de spar-

somme kilder viser sig gentagne gange i de forskellige søgninger, hvilket tyder på, at søgningen

er forholdsvis udtømmende.

Det kendetegner kilderne, at overførbarheden til den danske nuværende situation er ringe. De

mest relevante fundne kilder er alle af teoretisk karakter eller har form af forudgående analyser

af formodede virkninger. Der er således ikke fundet nogen afdækninger af de faktiske virkninger

efter gennemførelsen af et slutdepot. Andre forhold, som gør anvendelsen af kilderne vanskelig,

er, at kilderne er op til 25 år gamle, omhandler projekter af meget større størrelse, omhandler

projekter målrettet deponering af fortrinsvis højaktivt affald eller er foregået under helt andre

geografiske og kulturelle forhold. Det er dog muligt på baggrund af især to af de gennemlæste

kilder at sige, at etablering af slutdepoter for radioaktivt affald ser ud til at være meget kontro-

versielt blandt interessenterne uanset tid og sted

- et forhold som understreger det vigtige i mål-

rettet arbejde med interessentinddragelse i processerne omkring planlægning, etablering og drift

af et slutdepot.

Vurderingen af påvirkning af de socioøkonomiske forhold tager derfor primært afsæt i de bekym-

ringer, der ses hos interesserne i områderne samt erfaringer fra projekter, der som udgangs-

punkt også har været kontroversielle.

Se fx Lennart Sjöberg & Britt-Marie Drottz-Sjöberg (2001) Fairness, risk

and risk tolerance in the siting of a nuclear waste repository, Journal of Risk Research,

4:1, 75-101, DOI:

10.1080/136698701456040

eller State of Nevada Agency for Nuclear Projects/Nuclear Waste Project

Office (1989) Executive Summary Yucca Mountain Socioeconomic Project – An Interim Report on the State of Nevada Socio-

economic Studies.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

36 af 229

5.3

Læsevejledning

Miljørapporten behandler alle seks mulige områder og Risø som 0-alternativ.

Indledningsvis beskrives forhold til anden overordnet planlægning og lovgivning, som er gælden-

de for alle områderne. Dernæst foretages en kortlægning af miljøstatus og miljømål samt en

vurdering af den potentielle påvirkning eller konflikter for hvert af områderne. Vurderingerne er

afgrænset til at omhandle de miljøforhold, som er udvalgt i scopingrapporten.

Rapporten er opbygget således, at alle miljøforhold beskrives for et område ad gangen, så de

samlede påvirkninger for området fremgår. Der vil derfor forekomme gentagelser af generelle

beskrivelser og vurderinger, eftersom flere af vurderingerne vil være sammenlignelige.

Metodebeskrivelsen i dette kapitel (afsnit 5.1 og 5.2) og beskrivelsen af anden planlægning, som

beskrives i kapitel 6, er gældende som baggrund for alle seks områder. Det samme gælder de

overordnede rammer for arbejdet med planen for etablering af et slutdepot, som ses i kapitel 2.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

37 af 229

FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING

I det følgende præsenteres overordnede planer og bekendtgørelser, som har relevans for denne

plan. Kommuneplanerne for de respektive kommuner præsenteres i kapitlerne ”planforhold” for

hvert område.

6.1

Habitatbekendtgørelsen

Natura 2000 er en fælles betegnelse for

EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og

Ramsarområder.

Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder

gennem hele EU. Målet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og natur-

typer, som områderne er udpeget for at bevare. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-

områder er, at myndighederne i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer,

projekter eller lignende, der skader de arter eller naturtyper, som områderne er udpeget for at

bevare.

EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder

er underlagt EU’s habitatdirektiv og fuglebe-

skyttelsesdirektiv, som er implementeret i dansk lovgivning bl.a. ved habitatbekendtgørelsen

/25/.

Habitatdirektivets formål er at beskytte arter og naturtyper, der er karakteristiske, truede, sårba-

re eller sjældne i EU. Habitatdirektivet udpeger bl.a. områder, der kan være med til at opretholde

og sikre levestederne. Fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at beskytte og forbedre vilkårene

for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved, at medlemslandene forpligter sig til at udpege

fuglebeskyttelsesområder, med henblik på at beskytte levestederne for fuglearter, som er sjæld-

ne, truede eller følsomme over for ændringer af levesteder i EU. Det gælder både for områder,

hvor disse fugle yngler, og for områder, som fuglene regelmæssigt gæster for at fælde fjer, raste

under trækket eller overvintre.

Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en mere ge-

nerel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets bilag IV, som også gælder uden

for Natura 2000-områdets grænser. Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget re-

striktiv og betyder, at ”der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer mv., der kan beskadige

eller ødelægge yngle- eller rastepladser for visse dyrearter” /24/.

Ramsarområder

er vådområder af international betydning og skal beskyttes, hvis:



der i området regelmæssigt opholder sig mindst 20.000 vandfugle



der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art eller underart af

vandfugle

Vådområderne omfatter strandenge, moser, søer, fjorde og lavvandede havområder med en

vanddybde på under 6 meter.

De konkrete udpegninger, som enten grænser op til eller ligger tæt på planområderne, præsente-

res i gennemgangen af hvert område under ”Biologisk mangfoldighed” i henholdsvis afsnit 7.4,

8.2, 9.2, 10.2, 11.2, 12.2 og 13.2.

6.1.1

Naturplaner

Som beskrevet ovenfor har Natura 2000-områderne en særlig natur, der gør dem til habitat- og

fuglebeskyttelsesområder, men de repræsenterer samtidig de største og mest sårbare danske

naturområder. Natura 2000-områderne er omfattet af statslige naturplaner, hvis formål er at

sikre, forbedre eller udvide den natur og de levesteder, som arealet rummer. Natura 2000-

planerne kan derved sætte ind med målrettede indsatser på konkrete arealer.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

38 af 229

Natura 2000-planerne består af en delplan for hvert Natura 2000-område. Delplanen udarbejdes

på grundlag af en basisanalyse, og planen opstiller et langsigtet mål for områdets natur og et

indsatsprogram.

6.2

Vandplaner

Efter EU’s vandrammedirektiv, som er implementeret via miljømålsloven, skal Danmark udarbej-

de vandplaner til opnåelse af god tilstand i de danske vandområder. Hver vandplan opstiller mål

for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. De

første vandplaner gælder frem til udgangen af 2015 og er blevet til i løbet af fire faser: Idéfase,

basisanalyse, høringer og handleplaner.

Forslag til vandplanerne var i seks måneders offentlig høring fra juni til december 2013. Ændrin-

ger til forslag til vandplaner har været i otte ugers supplerede offentlig høring fra 30. juni til 26.

august 2014 /23/.

De konkrete mål for miljøtilstanden af vandområder inden for planområderne præsenteres i gen-

nemgangen af hvert område under ”Vand” i henholdsvis afsnit 7.8, 8.6, 9.6, 10.6, 11.6, 12.6 og

13.6.

6.3

Planloven

De overordnede statslige mål og retningslinjer for kommunernes planlægning er fastlagt i planlo-

ven (LBK nr. 587 af 27/05/2013). Planloven har til formål at sikre, at den sammenfattende plan-

lægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, og medvirker til at værne

om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt

for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet.

Loven skal særligt sikre,



at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner,



at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,



at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource,



at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og



at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Planen for etablering af et slutdepot kan være i konflikt med planloven i relation til kystnærheds-

zonen og udpegninger af bl.a. landskabelige værdier i kommuneplanerne, hvilket præsenteres

under ”landskab og geologi” i henholdsvis afsnit 7.6, 8.4, 9.4, 10.4, 11.4, 0 og 13.4.

6.4

Landsplanredegørelsen

Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktio-

nelle udvikling i landet. Både i de store byer og i småbyregionerne. Den peger på behovet for at

bruge den begrænsede plads mere effektivt, så der er plads til natur og uspolerede landskaber

/22/.

I denne sammenhæng er visionerne for udviklingen i landdistrikterne særligt relevante, og i det

følgende præsenteres udvalgte fokusemner fra landsplanredegørelsen:

Overordnede politiske budskaber:



”De der vælger at bosætte sig og leve på landet, fremhæver selv værdier som lokalt fælles-

skab, identitet og nærhed til naturen. Det er værdier, som vi skal værne om”…



”Det handler om udnyttelse af stedbundne kvaliteter til lokal erhvervs-, beskæftigelses og

boligudvikling, herunder en udvikling af stedbunden kulturturisme og en styrket indsats for

grøn naturturisme”...

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

39 af 229



”Det er regeringens politik, at der i det åbne land skal være plads til både beskyttelse, hvor

de unikke værdier i landskab, natur, kulturmiljø og vand sikres, og til benyttelse, hvor bebo-

else, friluftsliv og udvikling i jordbrugserhvervene understøttes”.

”Samtidig indeholder det åbne land en forudsætning for produktion af landbrugsvarer, for

indvinding af råstoffer, for skovbrug, for produktion af grøn energi og for turisme”.

Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet

Der er en tendens til, at befolkningen i stigende grad koncentreres til de største byer, og at folke-

tallet i landdistrikterne (forstået som bebyggelser under 1000 indbyggere) går ned. En frem-

skrivning af denne udvikling indtil 2030 ses illustreret i Figur 6-1.

På Bornholm og Lolland forventes en befolkningsnedgang tæt på 5 % (Østermarie-

Paradisbakkerne og Rødby). På Fyn og i Region Midtjylland forventes en befolkningstilvækst på

op til 5 % (Kertinge Mark, Thyholm, Skive Vest og Thise) /22/.

Figur 6-1 Udvikling i folketal 2013 – 2030 fordelt på lands-

planområder.

Kilde: Danmarks Statistik og beregninger i Naturstyrelsen –

begge præsenteret i landsplanredegørelsen 2013 /22/.

Landdistrikterne i udvikling

Landdistrikter i landets yderområder kan være udfordret i forhold til bl.a. sikring af lokal service-

forsyning, anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger eller adgangsforhold til naturarea-

ler. Nøgleordet er udnyttelse af stedbundne kvaliteter til lokal erhvervs-, beskæftigelses- og bo-

ligudvikling, herunder en udvikling af stedbunden turisme og en styrket indsats for grøn naturtu-

risme /22/.

Det åbne land

Områder i landzonen skal som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse, end den der er

nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. De kystnære områder rummer potentiale

for friluftsliv og turisme, og særligt de åbne kyststrækninger udgør landskabelige helheder. Det

er således af national interesse at bevare de åbne kyststrækninger og sikre adgang for beboere

og turister.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

40 af 229

6.4.1

Forhold imellem landsplanredegørelsen og planen for etablering af et slutdepot

Planen for etablering af et slutdepot rummer seks potentielle områder, som alle ligger i landdi-

strikter i det åbne land, og desuden har flere en kystnær placering. Det betyder, at der er en

række forhold i landsplanredegørelsen, der skal tages hensyn til. Særligt er der fokus på at beva-

re og udvikle de værdier, som er særlige for landdistriktsområderne, og som er vigtige elementer

i opretholdelsen af de mindre samfund. Der gælder således hensyn til natur- og kulturværdier,

landskab, friluftsliv, turisme og landbrug.

En konflikt imellem de overordnede mål i landsplanredegørelsen og planen kan komme til udtryk

i en forringelse af selve områdets kvaliteter, herunder natur-, kultur- eller landskabsmæssigt.

Denne direkte påvirkning kan medføre afledte påvirkninger som fald i turisme, omsætning inden

for landbrug og fødevareerhverv eller en øget fraflytning. Derved kan der være tale om en kon-

flikt imellem de mål og visioner, der er beskrevet i landsplanredegørelsen for landdistrikterne og

realisering af planen for et slutdepot.

I miljøvurderingen beskrives de overordnede planlægningsmæssige konflikter for hvert område i

relation til befolkning, natur- og kulturværdier, landskab og materielle goder. I de efterfølgende

faser af planlægning og projektering af et evt. kommende depot vil det være nødvendigt med

mere tilbundsgående undersøgelser af lokale forhold for at kunne vurdere og afværge potentielle

påvirkninger mere detaljeret i forbindelse med en VVM-undersøgelse.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

41 af 229

0-ALTERNATIV

0-alternativet defineres som en situation, hvor det eksisterende og kommende radioaktive affald

fortsat opbevares på Risø i de bygninger og faciliteter, der er findes i dag. 0-alternativet omfatter

således ikke etablering af et slutdepot, men udgør et sammenligningsgrundlag i miljøvurderin-

gen, som beskrevet i afsnit 4.5.

7.1

Dekommisionering af Risø

I september 2000 besluttede Forskningscenter Risøs (nu ”DTU Risø Campus”) bestyrelse, at den

største reaktor, DR 3, ikke ville blive genstartet efter en nedlukning, der skyldtes mistanke om

læk i reaktortanken. I de efterfølgende drøftelser om en forestående afvikling blev det anset for

hensigtsmæssigt at udskille dekommissioneringsopgaven fra Forskningscenter Risøs fremadrette-

de forskningsaktiviteter, da de forskningsmæssige resultater ikke længere vurderedes at mod-

svare udgifterne forbundet med fortsat drift.

Dansk Dekommissionering blev oprettet ved Akt. nr. 58 af 22. november 200 med henblik på

afvikling af reaktorerne og de øvrige nukleare anlæg på Risø. Dansk Dekommissionering (DD) er

en selvstændig virksomhed under Uddannelses- og Forskningsministeriet (dengang Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling) /10/.

DD har som hovedopgave at afvikle de nukleare anlæg på Risø inden for en tidshorisont på 11-20

år (regnet fra 2003). DD har også til opgave at:



varetage vedligeholdelse af anlæggene frem til de dekommissioneres, således at de til sta-

dighed er sikre.



fortsat forestå modtagelse, behandling og opbevaring af radioaktivt affald fra danske brugere

af radioaktivt materiale, indtil anden løsning er fundet.



deltage i processen vedrørende en langsigtet løsning for det lav- og mellemaktive affald.

7.2

Fastlæggelse af 0-alternativet

I henhold til folketingsbeslutningen af 13. marts 2003 skal dekommissioneringen være afsluttet

senest i 2023, hvorefter den overvågning og drift, som Dansk Dekommissionering har ansvaret

for i dag, om nødvendigt skal videreføres indtil en langsigtet løsning på håndteringen af det dan-

ske radioaktive affald er fundet.

I 0-alternativet forudsættes det, at de gældende myndighedskrav vedrørende strålebeskyttelse

og sikkerhed, herunder referencedoser, vil bestå uændret også efter 2023.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

42 af 229

Figur 7-1 Oversigtskort – Risø.

7.3

Planforhold

I det følgende præsenteres de overordnede planlægningsmæssige rammer og strategier for om-

rådet i form af Roskilde Kommunes kommuneplan og planstrategi.

Fingerplan 2013

7.3.1

Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning – Fingerplan 2013– udstedes efter reg-

ler i planlovens § 3 stk. 1, og § 5 j, stk. 4. Landsplandirektivets formål er at fremtidssikre

Fingerplanen ved at give et fremadrettet fælles grundlag for de 34 hovedstadskommuners

planlægning. Fingerplan 2013 bygger videre på og er en revision af Fingerplan 2007. Fingerplan

2013 erstatter bestemmelserne i Fingerplan 2007 /30/.

Risø er beliggende i det ydre storbyområde (byfingrene). Fingerplanen indeholder følgende ret-

ningslinjer for området:

DTU Risø Campus (hvor nuværende lagre er placeret) og Forskerparken (øst for Frederiksborg-

vej):

”§ 14. Forskerparken ved DTU Risø Campus (Roskilde Kommune) forbeholdes produktion, forsk-

ning og udvikling samt hertil knyttet administration inden for clean-tech med relationer til DTU

Risø Campus. Der kan samlet for DTU Risø Campus og forskerparken maksimalt opføres 230.000

etagemeter, herunder etableres større kontorbygninger med mere end 1.500 etagemeter inden

for en ramme på op til 75.000 etagemeter til de anførte formål …”

/30/.

7.3.2

Roskilde Kommuneplan 2013

Roskilde Byråd ønsker, at Roskilde fortsat skal være et godt sted at bo. Der skal derfor kunne

tilbydes velfungerende, oplevelsesrige og bæredygtige byområder, der kan danne gode rammer

for hverdagslivet. Roskildes unikke brand som en kommune med en stærk kulturel profil og ud-

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

43 af 229

dannelsesinstitutioner på alle niveauer skal udnyttes og styrkes. Målene er uddybet i kommunens

tre udviklingsstrategier:



Det musiske Roskilde

Uddannelse, Forskning og Erhverv

Sundhed og Idræt

Udviklingsstrategierne er Roskilde Byråds satsning på, i samarbejde med byens virksomheder,

institutioner, foreninger og borgere, at udnytte og udvikle Roskildes helt unikke styrkepositioner

til at skabe vækst og udvikling i Roskilde.

Kommuneplanen omfatter de overordnede retningslinjer for byer og det åbne land. Roskilde By-

råd har på sit møde den 18. december 2013 vedtaget Kommuneplan 2013 endeligt. En kommu-

neplan er byrådets bud på, hvordan en kommune skal udvikle sig indenfor en lang række af em-

ner de næste 12 år. Ofte er en kommuneplan rettet mod den fysiske planlægning. Planen kan

dermed ses som en langsigtet og helhedsorienteret strategi for prioriteringer indenfor byudvikling

samt benyttelse og beskyttelse af det åbne land /28/.

Byudviklingsstrategi for Risø- og Ågerupområdet

Det eksisterende forskningsmiljø på Risø og nærheden til RUC skal bruges som afsæt for udvik-

ling af en erhvervs- og forskerpark for cleantech virksomheder, der kan understøtte kommunens

udviklingsstrategi omkring uddannelse og forskning. Området ved Risø rummer et stort udvik-

lingspotentiale i kraft af det eksisterende forskningsmiljø på Risø og nærheden til RUC. Et ca. 53

ha stort område øst for Frederiksborgvej er derfor udlagt til erhvervs- og forskerpark primært for

cleantech erhverv, der efterspørger nærhed til forskningsinstitutioner /28/.

7.4

Biologisk mangfoldighed

I det følgende præsenteres biologisk mangfoldighed, der i denne sammenhæng rummer en be-

skrivelse og vurdering af påvirkninger på Natura 2000, naturbeskyttelseslovens § 3, sprednings-

korridorer og national- eller naturparker. Temaerne er illustreret på kortbilag 0.1 Biologisk mang-

foldighed.

Miljøstatus og miljømål

7.4.1

Natura 2000

Risø grænser op til Natura 2000-området Roskilde Fjord:



Roskilde Fjord,

Habitatområde nr. H120 samt Fuglebeskyttelsesområde nr. F105. Natura

2000-området har et areal på 14.810 ha. og afgrænses som vist på bilag 1. Den stærkt for-

grenede fjord opstod efter sidste istid, da havet trængte ind over det bakkede moræneland-

skab og oversvømmede dets laveste dele. I landdelen af Natura 2000-området forekommer

en række naturtyper, som i kraft af deres størrelse eller rige flora er af regional eller national

betydning. Dette gælder i høj grad de store sammenhængende strandengsarealer langs fjor-

den, kalkrige søer og vandhuller, overdrev og krat /31/.

§ 3 -beskyttet natur

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 er det ikke tilladt at foretage indgreb i de beskyttede naturty-

per, som kan medføre en ændring i arealernes tilstand. Kommunerne har dog mulighed for at

dispensere fra denne bestemmelse /11/ ofte med vilkår om etablering af erstatningsnatur.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

44 af 229

Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er:



Søer og vandhuller, der er mindst 100 m



Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, der hver for sig eller i sammen-

hæng har et areal på mindst 2.500 m

. Moser under 2.500 m

er også beskyttede, hvis de

ligger ved beskyttede vandløb eller søer.



De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt § 3-udpegning. Ved søer forstås både

naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og damme.

Langs kyststrækningen omkring Risø findes § 3-beskyttede strandenge, overdrev og en enkelt

beskyttet sø.

Lavbundsarealer

Hovedparten af Risø er udpeget lavbundsområde i Roskilde Kommuneplan. Kommuneplanen ud-

peger lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, og øvrige lavbundsarealer. Kom-

muneplanens retningslinjer skal sikre, at der ved ønsker om byggeri, anlæg og ændret anvendel-

se altid sker en konkret vurdering i forhold til muligheden for at genoprette vådområderne.

Strandbeskyttelse

En del af Risø-halvøen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Nationalpark Roskilde-Lejre

De tre kommuner Roskilde, Lejre og Frederikssund har indsendt forslag til en ny nationalpark i

Skjoldungernes Land. Forslaget har været til behandling i Miljøministeriet, og er godkendt til at

blive sendt i offentlig høring i efteråret 2014.

Skjoldungelandet strækker sig fra lige nord for Eskilsø i Roskilde Fjord til skovhøjlandet ved Hval-

sø, vil der blive arbejdet med tre typer af tiltag:



Forbedring og synliggørelse af natur- og kulturhistoriske attraktioner, fx genetablering af

skovsøer, forbedring af overdrev og åer, synliggørelse af oldtidshøje mm.



Faciliteter, fx flere stiforløb, udsigtstårn, mødefaciliteter, p-pladser og handicapsti.



Formidling og netværk, fx hjemmeside, bogværk om området, nye turfoldere mm /32/.

7.4.2

Vurdering af miljøpåvirkning

I kraft af at anlægget er etableret, vil der ved 0-alternativet ikke være yderligere påvirkninger

som følge af arealinddragelse, transport i anlægsfasen eller lignende. Anlæggets påvirkning på

naturforhold omfatter derfor risiko for udsivning til nærliggende naturområder. Der pågår i dag

overvågning af anlægget, for at sikre at udledning til omgivelserne ikke overstiger de fastsatte

grænseværdier. Risø er beliggende kystnært og er desuden udpeget lavbundsområde. Der er

derfor en risiko for, at der i fremtiden vil være en større risiko for udsivning, særligt ved havni-

veaustigninger og ekstremhændelser. Som følge heraf vil der være en større risiko for påvirk-

ning af naturforhold end tilfældet er i dag.

7.5

Befolkning og sundhed

I det følgende beskrives planområdets beliggenhed i forhold til bymæssig bebyggelse, antal be-

boere, erhvervsmæssige forhold, turisme og rekreative forhold. Der tages udgangspunkt i oplys-

ninger fra primært Danmarks Statistik og kommuneplanen. Dernæst beskrives de potentielle

påvirkninger på befolkning, hvor der tages udgangspunkt i tilgængelige oplysninger fra bl.a. for-

studiernes beskrivelser af transport og stråling.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

45 af 229

7.5.1

Miljøstatus og miljømål

Befolkning

Risø er beliggende nord for Roskilde i et område udpeget til offentlige formål. Udover Risø DTU,

som ligger på halvøen, huser området flere institutter fra DTU Risø, der især findes på kystområ-

det og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Århus Universitet, som både findes i kyst-

området og længere inde i landet. På det mest af landområdet mod øst findes landbrugsejen-

domme.

Tabel 7-1 Afstand til større bymæssig bebyggelse.

Afstand til bymæssig bebyggelse:

Risø Huse: ca. 1,3 km

Veddelev: ca. 1,6 km

Store Valby: ca. 3 km

Roskilde: ca. 3 km (Himmelev – nordlig del af Roskilde)

Erhverv

I Roskilde Kommuneplan beskrives beliggenhed mellem hovedstadsregionen og det øvrige Sjæl-

land sammenholdt med den store rummelighed inden for byerhverv/kontorerhverv som Roskildes

særlige styrke. En stor del af rummeligheden for arbejdskraftintensive virksomheder ligger inden

for områderne ved DTU Risø Campus og erhvervsområdet Forskerpark ved Risø, i alt 75.000 m

Området er udlagt til virksomheder inden for cleantech /28/.

Tabel 7-2 Opgørelse over beskæftigelse i Roskilde Kommune inden for udvalgte brancher relateret til

turisme og fritid, landbrug, fiskeri og fødevareerhverv opgjort i 2013. Samlet antal beskæftigede i Ros-

kilde Kommune er 40.847 (Danmarks Statistik 2013).

Turisme

Roskilde er et kendt turistmål, som forbindes især med festival, domkirke og vikingeskibe. Der er

årligt flere begivenheder inden for musik, kunst, kultur, sport og lignende, som kan være anled-

ning til længerevarende ophold i Roskilde. Den største enkeltstående begivenhed er Roskilde

Festival. Målet er at flere turister skal overnatte i kommunen, hvilket både kræver en vifte af

forskellige overnatningsmuligheder, og forskellige oplevelsesmuligheder og attraktioner.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

46 af 229

Kommunen vil arbejde videre med at styrke turismen i relation til det åbne land og natur. Det

skal primært ske gennem projekter i Grøn Blå Strategi, Cyklistplanen og i regi af Nationalpark

Skjoldungelandet.

Rekreative områder

Det åbne land omkring Risø er præget af det dyrkede landbrugslandskab med middelstore mark-

felter, markhegn og spredte vådområder. I Fingerplan 2013 er der peget på en ny grøn kile nord

om Roskilde og Trekroner til Roskilde Fjord. En del af arealet indgår allerede i den grønne ring

om Roskilde. Selve Risøhalvøen indgår ikke i denne udpegning. Langs Frederiksborgvej er der

udpeget en grøn forbindelse. På sigt er det tanken, at der skal være en stiforbindelse fra Trekro-

ner til Risø /30/.

7.5.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Sundhed

Referencedosis for alle Dansk Dekommissionerings aktiviteter er på 0,1 mSv pr. år. Referencedo-

sis danner grundlag for fastsættelsen af kvantitative grænser for den årlige udledning af radioak-

tive stoffer til luft og vand således at den beregnede stråledosis ikke overstiger referencedosis.

Grænseværdier for udledning af radioaktive stoffer fra de nukleare anlæg på Risø er angivet i

Betingelser for Drift og Afvikling (BfDA) for Dansk Dekommissionering /18/. De aktuelle målte

værdier for udledning ligger betydeligt under de fastsatte udledningsgrænser /15/.

Socioøkonomiske forhold

Som beskrevet ovenfor, ligger udledningen af radioaktive stoffer under de fastsatte grænsevær-

dier, og der vurderes på den baggrund ikke at være sundhedsmæssige påvirkninger ved 0-

alternativet.

Ud over de generelle temaer beskrevet i afsnit 4.3, henleder interessenterne opmærksomheden

på en række lokale forhold, som bør have særlig opmærksomhed i valget af destination og i gen-

nemførelsen af planen. I henhold til Roskilde omhandler disse opmærksomhedspunkter det even-

tuelle valg af 0-alternativet – det vil sige at affaldet forbliver på Risø.

Interessenterne angiver bekymring vedrørende Risø’s egnethed til fortsat lagring. Fx nævnes

stormflodssikring af området og risikoen for oversvømmelser. Desuden fortæller interessenterne,

at Risø ikke vil være egnet til modtagelse af øvrigt affald og, at den nuværende tromlehal kræver

store bygningsmæssige forbedringer inden for de nærmeste år, da bygningerne kun er midlerti-

dige. Længere opbevaring vil ifølge interessenterne kræve, at materialet reemballeres og der

etableres bygninger til formålet.

Analysen af interessenternes kommentarer viser, at interessenterne savner at blive præsenteret

for en overbevisende argumentation for samt konkret løsning på, hvordan det praktisk kan lade

sig gøre at gennemføre et 0-alternativ på en sikker måde.

Som beskrevet i introduktionen til kapitel 7, er 0-alternativet et redskab, der anvendes i en mil-

jørapport som sammenligningsgrundlag og som udtryk for en tænkt situation hvor planen ikke

realiseres. 0-alternativet er derfor ikke et udtryk for, at fortsat lagring på Risø vælges som løs-

ning, i det tilfælde at planen ikke realiseres. Et fortsat lagring på Risø kræver på længere sigt en

række tiltag, som ikke er undersøgt i denne miljørapport.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

47 af 229

7.6

Landskab og geologi

I det følgende præsenteres landskabelige og geologiske forhold inden for planområdet, der i den-

ne sammenhæng rummer en overordnet beskrivelse af landskabet og eventuelle landskabsud-

pegninger samt en beskrivelse af de geologiske forhold på baggrund af forstudierne og eventuelle

udpegninger. Temaerne er illustreret på kort 0.2 Landskab og geologi.

Miljøstatus og miljømål

7.6.1

Landskab

Landskabsbeskrivelse

Området ligger ud mod Roskilde Fjord, ca. 2,5 km nord for Roskilde. I forstudierne er området

opdelt i henholdsvis halvøen, kystområdet og landområdet.

Den østlige del af

halvøen

er lavtliggende fra omkring kote 0 og +1 m nær fjorden til omkring

kote + 2 - 3,5 m ind mod kystområdet. Der er desuden et højtliggende område yderst på halv-

øen mod vest, som når op i ca. kote + 8,5 m samt et mindre område øst herfor, der når op i kote

+ 5,5 m.

Inden for

kystområdet

stiger landskabet jævnt fra vest mod øst fra kote 0 til ca. + 2,5 til + 3 m,

hvorefter der er et stedvis stærkt stigende terræn op til kote +13 m ved Frederiksborgvej.

Landområdet,

som er en forsættelse af kystområdet, når stedvis op til kote + 19 m, men der er

flere steder små lavninger, hvoraf nogle er vandfyldte.

Kystnærhedszonen

Hele Risø er omfattet af den tre km brede kystnærhedszone.

Planloven:

§ 5 b. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder,

1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er

en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Landskabsudpegninger

For hele landområdet gælder, at der skal tages særlige landskabelige hensyn, når der er visuel

sammenhæng til kysten, som tilfældet er på Risø. Udkigskiler bør så vidt muligt friholdes for an-

læg, byggeri og ændret arealanvendelse. Nord og syd for Risø findes udpegede værdifulde land-

skaber.

Geologi

De øverste og yngste geologiske lag

På Risø halvøen og langs kysten er de yngste ferskvandsaflejringer fra postglacial tid op til 4 m

tykke. De består af især af tørv, gytje og sand. Herunder findes postglaciale havaflejringer af

gytje, ler og sand, som kan være 7 meter tykke.

De øverste jordlag fra istiderne varierer en hel del i tykkelse fra 40-50 meter på Risø halvøen, ca.

17-30 meter på kystområdet til 10-25 meter på landområdet omkring og øst for Frederiksborg-

vej. Jordlagene består mest af moræneler og smeltevandsler, men lag af smeltvandssand og -

grus forekommer i op til 4 meters tykkelse. Stedvist veksler lagene en del, og lagene er hetero-

gene både med hensyn til sammensætning og strukturer.

De ældste geologiske lag

De ældre prækvartære lag fra tidsafsnittene Danien og Selandien varierer også i tykkelse og ud-

bredelse bl.a. på grund af de forkastninger, der skærer gennem lagene. De yngste Selandien lag

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

48 af 229

er fra 2 meter på Risø halvøen til 20-30 meter tykke i kystområdet og landområdet. De består af

finkornet gråt ler og kalksten både som tykkere lag, men ofte også som vekslende tynde lag

(kaldes Grønsandskalk og ler). Disse aflejringer er ikke til stede i hele området. Kalklagene og de

vekslende ler-kalklag er permeable og danner basis for vandindvinding primært til Hovedstads-

området. De hvide Danien kalklag findes under alle de andre aflejringer i hele området.

Geologisk bevaringsværdi

Selve Risø og kyststrækningerne nord og syd herfor er udpeget område med geologisk beva-

ringsværdi. Undtaget er de områder, der er bebygget. Kommuneplanens retningslinjer skal sikre,

at der ved ønsker om byggeri, anlæg og ændret anvendelse altid sker en konkret vurdering i

forhold til de geologiske bevaringsinteresser. Desuden skal offentlighedens mulighed for at ople-

ve og få adgang til områder med geologisk bevaringsværdi vurderes, hvor det er aktuelt.

7.6.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Landskab

Ved 0-alternativet planlægges der ikke etableret flere bygninger og anlæg, og der vil derfor ikke

være yderligere påvirkning af de landskabelige forhold og kystnærhedszonen.

Geologi

Da der ved 0-alternativet ikke planlægges etableret flere bygninger, vil der ikke være yderligere

påvirkning af området med geologisk bevaringsværdi. 0-alternativet vurderes ikke at påvirke de

geologiske forhold, men de geologiske forhold har betydning for 0-alternativets påvirkning af

grundvand og overfladevand.

Ved udpegning af de 6 af de 22 områder blev der lagt vægt på en række geologiske og grund-

vandsmæssige karakteristika, som blev vurderet nærmere /19/. I forhold til disse karakteristika

placerede Risøområdet sig blandt de mindst egnede områder på grund af bl.a. de tynde lag af

finkornet ler i området.

7.7

Klima

Klimaforandringer kan have betydning for et kommende slutdepot, pga. øget risiko for ekstrem-

hændelser. I det følgende beskrives hvilke fremtidsscenarier der arbejdes med internationalt og

nationalt, som danner grundlag for en vurdering af, om planområdet vurderes at kunne blive

påvirket væsentligt af klimaforandringer.

Miljøstatus og miljømål

7.7.1

DMI har med udgangspunkt i nyeste danske og europæiske scenarieberegninger beskrevet for-

ventede fremtidige klimaforandringer i Danmark med fokus på 2050. Vurderingerne er baseret på

de scenarier, som anvendes af FN’s klimapanel IPCC /20/. Forandringerne forventes at tiltage

frem mod 2100. Overvejelser vedrørende klimaforandringer er relevant for placeringen af et slut-

depot og ved vurdering af 0-alternativet pga. risiko for oversvømmelse af anlægget ved hav-

vandsstigninger, som kan lede til indtrængen af overfladevand og dermed en øget risiko for

spredning af radioaktive stoffer til miljøet.

I DMI’s rapport vurderes det, at Danmark i fremtiden får et varmere og generelt vådere vejr med

flere ekstremhændelser i form af eksempelvis længere tørkeperioder og kraftigere regnskyl samt

temperaturstigninger. Endelig forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Dan-

mark /20/. Nyere forudsigelser peger på endnu større stigninger af havspejlet omkring Danmark

på 80 ±60 cm til max. 150 cm år 2100. Mod år 2200 kan der komme yderligere stigninger, men

estimater heraf er yderst vanskelige og behæftet med meget stor usikkerhed /20/.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

49 af 229

7.7.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Havniveauændringer

Dele af Risø’s areal på halvøen ligger lige over nuværende havniveau mellem kote 0 m til kote +

3,5 m, heraf en del lige under kote +1 m, mens resten af arealet ligger væsentligt højere, op til

kote + 19 m.

Selv om der fx påregnes en stigning på mindst 80 cm i det danske havområde (år 2100), er det

vanskeligt at forudsige, hvordan en sådan stigning vil slå igennem i Roskilde Fjord. Ved en even-

tuel stigning på 80 cm vil mindre dele af halvøen oversvømmes, og der må bl.a. påregnes en

øget erosion i kystklinten. Den vertikale landhævning i området er som nævnt vurderet til at

være på mellem +0,35 og + 0,50 mm pr. år, og hvis den forsætter fremover vil den medvirke til

at reducere effekten af havstigningen.

Det skal desuden bemærkes, at der inden for de sidste 100 år er sket en beskeden netto havni-

veaustigning målt på stationer ved de ydre kyster, hvor Risø og Roskilde fjord ligger med stignin-

ger på teoretisk mellem + 0,1 og 0,3 mm pr. år /29/.

Ekstreme hændelser

Roskildeområdet er ikke specielt eksponeret for stormfloder og oversvømmelser på grund af den

geografiske placering inderst i fjorden, også selv om der er tale om en vestvendt kyst, hvor de

væsentligste påvirkninger almindeligvis sker. Men Roskilde Fjord er berørt af de ret store stuv-

ninger, der kan forekomme, og som udmøntes af "flaskehalsproblemer" i vandudvekslingen mel-

lem hhv. Kattegat/Nordsøen og Østersøen. Ved en havstigning og hyppigere storme vil området

være udsat for større nedbrydende aktiviteter.

Den højeste vandstand, som blev registreret i Roskilde Havn ved stormen ”Bodil” d. 5. december

2013, var 2.06 meter over daglig vande. I løbet af natten til den 6. december 2013 var der vand-

indtrængning i en lavtliggende kælder i en af Dansk Dekommissionerings bygninger. I den del af

kælderen opbevares ikke radioaktivt materiale, og oversvømmelsen førte derfor ikke til radioak-

tivt udslip. En højere vandstand vil kunne medføre oversvømmelse af dele af Risøområdet.

Efter stormflodshændelsen udarbejdede Dansk Dekommissionering et notat, der klarlægger at

stormen ikke gav væsentlige skader eller oversvømmelser, hverken af terræn eller bygninger.

Notatet belyser endvidere potentielle konsekvenser ved lignende fremtidige hændelser med

vandstande højere end under ”Bodil”. Behovet for eventuelle fremtidige afværgeforanstaltninger

er pt. ved at blive klarlagt.

7.8

Vand

I det følgende beskrives forhold vedrørende grundvand og overfladevand i nærhed af Risø. Der

tages udgangspunkt i oplysninger fra omegnsstudierne og kommunale udpegninger. Vurderingen

af påvirkninger tages der udgangspunkt i beskrivelserne af de geologiske forhold, afsnit 7.6, idet

påvirkningen af grundvand og overfladevand i høj grad afhænger af de geologiske forhold. Drik-

kevandsinteresser er illustreret på kort 0.3 Drikkevandsinteresser.

Miljøstatus og miljømål

7.8.1

Grundvand

Generelt

På halvøen, hvor terrænet er lavtliggende, ligger grundvandspejlet meget tæt ved overfladen

(ca.1 m under terræn). I kystområdet er grundvandspejlet også højt, ca. 1-1,5 m under terræn.

På landområdet ligger grundvandspejlet mellem 10 og 13 m under terræn. Risø’s eget vandværk

indvinder vand fra Selandien og Danien aflejringerne, og der foreligger oplysninger om pejlinger

fra de tre vandforsyningsboringer 199. 222, 199.236 og 199.299, som ligger i den østlige del af

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

50 af 229

Risø’s areal omkring vandværket. På baggrund af udførte målinger, vurderes det, at der har væ-

ret beskedne ændringer i vandspejlets udvikling siden boringernes etablering.

Grundvandets strømning er generelt set fra øst mod vest inden for hele Risø’s område, og det vil

sige mod vest til Roskilde Fjord fra kildepladserne ved Marbjerg og Brokilde vandværker. Det er

ukendt hvorledes oppumpning på kildepladserne muligvis kan påvirke grundvandets strømnings-

forhold mellem kildepladserne og Risøhalvøen. Langs kysten inden for området er der mange

kildevæld, hvor fra vandet strømmer ud i fjorden.

Drikkevandsinteresser

Risø ligger i et område med drikkevandsinteresser. Syd og øst for området findes et større områ-

de med særlige drikkevandsinteresser, der bl.a. omfatter Veddelev og Gundsølille. Der ligger

vigtige kildepladser til Marbjerg og Brokilde Vandværker, som hører under HOFORs vandforsyning

til København. Kildepladserne er baseret på oppumpning af grundvand fra højtydende Danien

kalklag. De to kildepladser ligger ca. 3-3.5 km fra Risøhalvøen og har en samlet årlig oppump-

ning op 2- 2,5 mill. m

grundvand.

Overfladevand

Der er ingen vandløb på Risø, og området er omkranset af Roskilde Fjord, der er omfattet af

vandplan ”Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord”.

De marine vandområder i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord fastsættes med miljømålet

”god økologisk tilstand”. Ingen af kystvandene i hovedvandoplandet udviser i dag en tilstand, der

berettiger til at fastsætte miljømålet ”høj tilstand”. I relation til Natura 2000 områder er der ikke

et dokumenteret grundlag for at kunne skærpe kravene til en højere tilstand end god. Derfor er

der i vandplanen ikke fastsat strengere miljømål for kystvandene /33/.

7.8.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Grundvand

Det vides ikke, om der er opadrettet eller nedadrettet vandstrømning gennem dæklagene under

Risø halvøen. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan ske en påvirkning af grundvandet lokalt

under halvøen som følge af udsivning eller spild på terræn. Grundvandets strømning mod Roskil-

de Fjord bevirker, at en påvirkning af grundvandet vil have begrænset udbredelse.

Drikkevandsinteresser

Risø er udpeget som område med drikkevandsinteresser. En påvirkning af grundvandet under

Risø halvøen vil derfor også være en påvirkning af drikkevandsinteresser. Med grundvandets

strømning fra øst mod vest og med forekomsten af kildevæld langs kysten vurderes der ikke at

være risiko for påvirkning af indvindingsoplandene til almene vandforsyninger, herunder Brokilde

og Marbjerg kildepladser.

Overfladevand

Udsivning fra anlægget eller spild på terræn kan strømme til Roskilde Fjord ved strømning på

overfladen, i dræn eller gennem grundvandet.

7.9

7.9.1

Jord

Miljøstatus og miljømål

Kortlagte grunde

Kortlægning af forurenede grunde i henhold til jordforureningsloven kan foretages enten på vi-

densniveau 1 (V1 – kortlægning på baggrund af begrundet mistanke) eller på vidensniveau 2

(V2- Kortlægning på baggrund af egentlige undersøgelser). De to begreber rummer derfor kun en

beskrivelse af, hvorvidt ejendommen har været undersøgt, og giver ingen indikation af, hvor

forurenet en ejendom måtte være og med hvilke stoffer.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

51 af 229

Hele Risø er områdeklassificeret og der er en V1-kortlagt og to V2-kortlagte grunde nær anlæg-

get.

7.9.2

Vurdering af miljøpåvirkning

0-alternativet kan medføre påvirkninger af jord, som følge af udledning af stoffer ved spild eller

oversvømmelser, som beskrevet for overfladevand.

7.10 Materielle goder

I det følgende præsenteres materielle goder, der i denne sammenhæng rummer en præsentation

af interesser knyttet til landbrug, råstoffer og skovrejsning. Temaerne er illustreret på kort 0.4

Materielle goder.

7.10.1 Miljøstatus og miljømål

Området rummer ingen skovrejsningsområder eller værdifulde landbrugsområder. Der er ingen

råstofinteresser i området.

7.10.2 Vurdering af miljøpåvirkning

Der er ingen konflikt med materielle goder i relation til kommunale udpegninger.

7.11 Kulturarv

I det følgende præsenteres de kulturhistoriske interesser, som ses illustreret på kort 0.5 Kultur-

arv.

7.11.1 Miljøstatus og miljømål

På Risø findes ingen fredede fund eller fortidsminder og der er ikke udpeget kulturarvsarealer

eller kulturmiljøer. Nærmeste kulturarvsareal findes imellem halvøen og Frederiksborgvej.

7.11.2 Vurdering af miljøpåvirkning

Der er ingen konflikt med kulturhistoriske beskyttelsesinteresser.

7.12 Sammenfattende vurdering

De væsentligste påvirkninger ved 0-alternativet vurderes at være knyttet til følgende forhold:



Risø er kystnært beliggende og er desuden udpeget lavbundsområde. Det er muligt, at der

fremover vil være en større risiko for udsivning, særligt ved havniveaustigninger og ekstrem-

hændelser, og der er derfor en større risiko for påvirkning af overfladevand og naturforhold

end i dag.

En del af Risø-halvøen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Den højeste vandstand, som blev registreret i Roskilde Havn ved stormen ”Bodil” d. 5. de-

cember 2013, var 2.06 meter over daglig vande. I løbet af natten til den 6. december 2013

var der vandindtrængning i en lavtliggende kælder i en af Dansk Dekommissionerings byg-

ninger. I den del af kælderen opbevares ikke radioaktivt materiale, og oversvømmelsen førte

derfor ikke til radioaktivt udslip. En højere vandstand vil kunne medføre oversvømmelse af

dele af Risøområdet.

Hele Risø er ligger inden for kystnærhedszonen.



Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

52 af 229

ØSTERMARIE-PARADISBAKKERNE

Østermarie-Paradisbakkerne ligger på den nordøstlige del af Bornholm tæt på kystlinjen ud for

Bølshavn og Listed. Området dækker et areal på ca. 15 km

. De overordnede rammer for arbej-

det med en plan for etablering af et slutdepot kan ses i kapitel 2, planens retningslinjer ses i ka-

pitel 3, mens metodebeskrivelse for henholdsvis kortlægning og vurdering af påvirkningsgrad ses

i kapitel 5.

Figur 8-1 Oversigtskort – Bornholm.

8.1

Planforhold

I det følgende præsenteres de overordnede planlægningsmæssige rammer og strategier for om-

rådet i form af Bornholms Regionkommunes kommuneplan og planstrategi.

Bornholms Regionskommunes overordnede planstrategi udmøntes i følgende planer:



Erhvervsudviklingsstrategien



Bornholms udviklingsplan – der rummer den Regionale udviklingsplan, Kommuneplanstrategi

og Agenda 21-strategi



Kommuneplan 2009

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

53 af 229

8.1.1

Erhvervsudviklingsstrategien

Erhvervsudviklingsstrategien udarbejdes hvert fjerde år af Bornholms Vækstforum. Det vil sige,

at erhvervslivsuddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og kommunalbestyrelsen i fæl-

lesskab fastlægger mål og indsatsområder for erhvervsudviklingen. Strategien udarbejdes i det

første år af vækstforums funktionsperiode. Vækstpartnerskabsaftalen indeholder de temaer, som

regeringen og Bornholms Vækstforum er enige om at fokusere på. Aftalen revideres hvert år.

8.1.2

Bornholms udviklingsplan

Bornholms udviklingsplan er det overordnede dokument, som er retningsgivende for den fremti-

dige planlægning og udvikling i Bornholms Regionskommune, både den fysiske og den økonomi-

ske, regionalt og lokalt. Planen er styrende for såvel de politiske som de administrative beslut-

ninger og skal sikre, at der er sammenhæng, når vi prioriterer ressourcer, økonomi og opgaver.

Udviklingsplanen omfatter både den regionale udviklingsplan, kommuneplanstrategien og den

lokale Agenda 21-strategi. Disse tre dokumenter revideres/udarbejdes hvert fjerde år, og forsla-

gene skal offentliggøres midt i valgperioden. Kommuneplanen, der også revideres/udarbejdes

hvert fjerde år, tager afsæt i kommuneplanstrategien og den regionale udviklingsplan. Forslaget

skal offentliggøres umiddelbart før kommunalvalget, og typisk vil det så være den nye kommu-

nalbestyrelse, der skal vedtage planen.

Vision - grøn bæredygtig ø

Udviklingsplanen anfører, at Bornholm er en grøn ø, der baserer sig på alternativ energi. Der

eksporteres alternativ energi og viden derom. Den grønne bevidsthed er allestedsnærværende i

det bornholmske samfund, både politisk, erhvervsmæssigt og hos den enkelte borger.

8.1.3

Kommuneplan 2009

Kommuneplanen er den sammenfattende og oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, inte-

resseorganisationer mv. kan orientere sig om de overordnede mål og retningslinjer for kommu-

nens udvikling, såvel i byerne som i det åbne land. Kommuneplanen består af strategiske overve-

jelser om og afvejninger af, hvilken udvikling byrådet ønsker, og hvad der skal gøres for, at dette

kan ske.

Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem statens og regionskommunens overordnede planer,

herunder den regionale udviklingsplan og de andre planer regionskommunen har for enkelte em-

ner og geograﬁske områder.

8.2

Biologisk mangfoldighed

I det følgende præsenteres biologisk mangfoldighed, der i denne sammenhæng rummer en be-

skrivelse og vurdering af påvirkninger på Natura 2000, beskyttet natur efter naturbeskyttelseslo-

vens § 3, spredningskorridorer og national- eller naturparker. Det forudsættes, at det kommende

anlæg ikke placeres i et Natura 2000-område, og at planen ikke vil medføre væsentlige påvirk-

ninger af tilgrænsende Natura 2000-områder, jf. planens retningslinjer. Temaerne er illustreret

på kort 1.1 Biologisk mangfoldighed.

De lokale naturværdier forudsættes undersøgt nærmere i en eventuel VVM-undersøgelse, hvor

der vil blive udført mere detaljerede undersøgelser i det konkrete område i form af bl.a. feltun-

dersøgelser.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

54 af 229

8.2.1

og miljømål

I Bornholms Udviklingsstrategi er det bl.a. formuleret, at naturen har høj prioritet i planlægnin-

gen på kommunalt niveau:

”Natur - Bornholms enestående natur og landskaber skal beskyttes og bevares, så de fortsat kan

danne rammen om ”det gode liv” på Bornholm. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at pleje og

sikre den biologiske mangfoldighed i naturen, så vi kan leve op til internationale og nationale

bestemmelser og samtidig sikre gode muligheder for naturoplevelser. Kommunalbestyrelsen vil

arbejde for, at skovene og de grønne områder kommer til at spille en væsentlig rolle, der gavner

klimaet, produktionen af træ, biodiversiteten, rent vand, friluftsliv og folkesundhed og en sikker

forsyning med vedvarende energi”/35/.

Natura 2000

Planområdet indeholder ingen Natura 2000-områder, men i nærhed af området findes følgende

internationale beskyttelsesområder:



Gyldenså,

Natura 2000-område nr. 185 og Habitatområde H161.

Natura 2000-området har et areal på ca. 14 ha og afgrænses som vist på kortbilag 1.1. Natu-

ra 2000-området består af Habitatområde nr. H161. Natura-2000-området ligger på Øst-

bornholm på kysten mellem Bølshavn og Listed. Området strækker sig over ca. 1,4 km og går

mellem Svanekevej og Bølshavn, hvor det har kontakt med kysten. Habitatområdet består

primært af løvskov, vandløb og et mindre areal i omdrift i den sydlige ende. Det meste af om-

rådet er fredsskov, og hele området er omfattet af en landskabsfredning fra 1980. Habitat

området ligger i et område med en del intensiv husdyrproduktion. Der findes en ca. 2 km

lang offentlig sti på den sydlige side af vand løbet. Området er udpeget af hensyn til tre habi-

tatnaturtyper, - den prioriterede

skovnaturtype, elle- og askeskov

/26/.

Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne,

Natura 2000-område nr. 186, Habitatområde

H160 og fuglebeskyttelsesområdet F80. Området indeholder et af Danmarks største samlede

skovområder, og dækker de kendte områder: Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne. Om-

rådet rummer øens højeste punkt og topografien præges af talrige sprækkedale i klippegrun-

den og enkelte større forvitrede diabasgange, hvor den mest markante er Ekkodalen. Land-

skabets højde i forening med det tætte skovdække betyder, at området modtager øens høje-

ste nedbørsmængder, ca. 700 mm årligt mod under 500 mm ved kysten /27/.



§ 3 -beskyttet natur

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 er det ikke tilladt at foretage indgreb i de beskyttede naturty-

per, som kan medføre en ændring i arealernes tilstand. Kommunerne har dog mulighed for at

dispensere fra denne bestemmelse /11/ ofte med vilkår om etablering af erstatningsnatur.

Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er:



Søer og vandhuller, der er mindst 100 m



Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, der hver for sig eller i sammen-

hæng har et areal på mindst 2.500 m

. Moser under 2.500 m

er også beskyttede, hvis de

ligger ved beskyttede vandløb eller søer.



De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt § 3-udpegning. Ved søer forstås både

naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og damme.

Området indeholder få registrerede beskyttede naturområder jf. naturbeskyttelseslovens § 3 i

form af henholdsvis eng, overdrev, vandløb og søer. De største vandløb, Gyldenså og Vaseå,

forløber begge i en nord-sydgående retning mod kysten. Området indeholder i alt:



5 enge



2 overdrev



26 mindre vandhuller

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

55 af 229



4 vandløb

2 højt målsatte skove

Særlige naturområder

I kommuneplanen er der udlagt særlige naturområder, inden for hvilke naturbeskyttelsesinteres-

serne skal varetages ved en stram administration af lovbestemmelser og ved naturpleje, natur-

genopretning, fredning og information. Fortsættelse af lovlig, eksisterende almindelig landbrugs-

og skovdrift kan normalt ske i disse om råder. Landbrugs- og skovdrift kan dog indskrænkes,

hvis aktiviteterne skader leve-, yngle- eller rastesteder for dyre og plantearter, der er beskyttet

efter dansk lovgivning eller EF-habitatdirektivets artikel 12 /36/.

I de særlige naturområder kan der ikke etableres:

• Ny større råstoﬁndvinding.

• Nye tekniske anlæg.

• Affaldsdeponering.

• Ny byudvidelse.

• Støjende rekreative anlæg

Anlægget, som denne plan omhandler, sidestilles med henholdsvis ”Nye tekniske anlæg” og ”Af-

faldsdeponering”.

Udpegningerne ses illustreret på kort 1.1 Der er udlagt særlige naturområder ved følgende lokali-

teter:



Generelt er der sammenfald imellem udpegningen af særlige naturområder og fredskovsarea-

ler



vandløbet og skovområdet ved Bølsbakke



omkring Maglegård Skov



langs Gyldenså



omkring Lyrsby Skov



langs Vaseå

Interesseområder for naturbeskyttelse

Interesseområder for naturbeskyttelse består af sammenhængende værdifulde naturområder,

geologiske interesser og økologiske forbindelser, inden for hvilke der er registreret værdifulde

landskabelige, geologiske og naturbeskyttelsesmæssige interesser.

I kommuneplanen er der udlagt interesseområder for naturbeskyttelse, hvor almindelig land-

brugs- og skovdrift normalt kan forløbe uden rådighedsindskrænkninger. I områderne skal det

søges sikret, at der ikke placeres ny bebyggelse, tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg og lig-

nende, eller foretages terrænændringer fx. ved jorddeponering samt andre indgreb, som kan

forringe levevilkårene for plante- og dyrelivet, de rekreative oplevelsesmuligheder og/eller områ-

dets særlige landskabelige værdi.

Udpegningerne ses illustreret på kort 1.1. Der er udlagt interesseområder for naturbeskyttelse

ved følgende lokaliteter:



omkring vandløbet og skovområdet ved Bølsbakke



omkring Maglegård Skov



omkring Gyldenså



omkring Lyrsby Skov



omkring Vaseå

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

56 af 229

Strandbeskyttelse

Langs kysten er der en 300 m beskyttelseslinje, som går ind over planområdet ved Bølshavn i

den nordlige del af området.

Fredskov

Langt størstedelen af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige og

således beskyttet af skovlovens bestemmelser. Området rummer sammenhængende fredskovs-

arealer, der primært er knyttet til ådalene, men som også findes spredt i det åbne land. Af større

sammenhængende fredskovsområder ses Maglegård Skov og Lyrsby Skov i den vestlige del af

området.

Nationalparker

Ikke relevant for dette område.

8.2.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Generelt

Der kan ikke fastlægges kriterier for beskyttelse af miljøet i relation til stråling, da der ikke fore-

ligger statistiske data for den ioniserende strålings ”sundhedsmæssige” effekt på dyr og planter,

som der gør for mennesker. Internationalt er der igangsat projekter med henblik på at kunne

fastsætte ioniserende strålings indvirkning på naturen, og på den baggrund kunne der anvendes

referencedyr og -planter som udgangspunkt ved fastlæggelsen af kriterier og de følgende sikker-

hedsanalyser. Udviklingen af disse projekter vil blive fulgt og medtaget i fastlæggelse af miljøbe-

skyttelseskriterierne i det omfang det er muligt, når sikkerhedsanalyserne udføres i en senere

VVM-fase /15/.

Det er generelt vurderet, at mennesker er den organisme, der er mest sårbar over for ioniseren-

de stråling. Har man således opstillet kriterier, der beskytter mennesker, kan det antages, at dyr

og planter er beskyttet tilstrækkeligt over for stråling. Undtagelsen fra denne antagelse vil pri-

mært være relevant i forbindelse med en lille population af en art i et begrænset område omkring

depotet /15/.

De miljøbeskyttelseskriterier, der skal gælde for det pågældende slutdepot vil blive udformet i

sammenhæng med de lovpligtige VVM-undersøgelser, der skal udføres for to udvalgte områder,

såfremt det besluttes at arbejde videre med slutdepotkonceptet. I den forbindelse vil der blive

udført detaljerede feltundersøgelser, som en del af grundlaget for dels at vurdere potentielle på-

virkninger og dels at fastsætte miljøbeskyttelseskriterier. Dette sikrer, at lokale forhold vil få

betydning i form af stedspecifikke vurderinger i forbindelse med beskyttelse af miljøet.

I det følgende præsenteres de overordnede konflikter med naturbeskyttelsesinteresser.

Natura 2000

I retningslinjerne for planen for et slutdepot er det beskrevet, at et kommende anlæg ikke må

medføre væsentlige påvirkninger af tilgrænsende Natura 2000-områder

(retningslinje nr. 7 na-

tur).

I den videre planlægning og projektering skal det derfor sikres, at et anlæg kan leve op til

disse bestemmelser. Vurdering af dette foretages i en såkaldt væsentlighedsvurdering, hvor der

tages stilling til hvorvidt der er risiko for væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. I det

tilfælde at det vurderes, at der er risiko for væsentlig påvirkning udføres en konsekvensvurde-

ring. Denne har til formål at undersøge den potentielle påvirkning i forhold til områdets beva-

ringsmålsætninger, og at indarbejde afværgeforanstaltninger i projektet, således at en væsentlig

påvirkning undgås.

Det er således vigtigt at bemærke, at retningslinjerne i planen og vurderingen af at der ikke er

væsentlige påvirkninger af Natura 2000 området medfører en række restriktive krav til et kom-

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

57 af 229

mende projekt, og at projektet ikke kan gennemføres, hvis der er risiko for væsentlig påvirkning

af Natura 2000-området, jf. habitatbekendtgørelsen § 7, stk. 24 (Bekendtgørelse om udpegning

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter,

BEK nr. 408 af 01/05/2007.)

§ 3 -beskyttet natur

Der er risiko for påvirkning af § 3-beskyttede områder i det tilfælde, at selve anlægget eller ad-

gangsveje placeres i direkte konflikt med de beskyttede områder. Da bruttoområdet er relativt

stort, er der gode muligheder for at placere anlægget således, at det ikke berører beskyttede

områder. Dette hensyn skal således indarbejdes i efterfølgende planlægning og projektering. Der

er ikke sat retningslinjer i planen, der sikrer mod konflikt med § 3 beskyttet natur, da andre hen-

syn til en ideel placering, kan medføre konflikt med § 3 beskyttet natur.

Særlige naturområder

De særlige naturområder omfatter bl.a. fredskovsarealer, vandløbet og skovområdet ved Bøls-

bakke, områder omkring Maglegård Skov, langs Gyldenså, omkring Lyrsby Skov og langs Vaseå.

Områderne kan blive påvirket direkte af planen, hvis anlægget placeres inden for udpegningerne.

Der er fastsat en specifik retningslinje for natur i planen, retningslinje nr. 7

Natur,

der beskriver,

at der så vidt muligt skal tages hensyn til sammenhængende udpegede naturområder mv. ved

placering af depotet.

Interesseområder for naturbeskyttelse

Interesseområder for naturbeskyttelse, der stort set er sammenfaldende med særlige naturom-

råder og kan blive påvirket i samme omfang jf. beskrivelsen ovenfor.

Strandbeskyttelse

Det forudsættes, at anlægget placeres uden for strandbeskyttelseslinjen ved Bølshavn i den

nordlige del af området.

Fredskov

Der er risiko for påvirkning af fredskovsarealer. De større sammenhængende fredskovsarealer er

sammenfaldende med udpegede interesseområder for naturbeskyttelse, som der jf. planens ret-

ningslinje for natur skal tages hensyn til ved placering af et depot.

Nationalparker

Ikke relevant for dette område.

Depottyper

De tre typer depoter optager samme areal, og vil derved resultere i samme risiko for påvirkning

af naturforhold som følge af eventuel arealinddragelse og deraf potentiel påvirkning på § 3 områ-

der, fredskov, særlige naturområder eller interesseområder.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

58 af 229

Tabel 8-1 Sammenfattende vurdering af påvirkninger.

Miljøforhold

Biologisk

mangfoldig-

hed

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Natura 2000

Nej

§3-

beskyttet

natur

Særlige

naturområ-

der

Planens retningslinjer

fastlægger, at der ikke kan

etableres et anlæg som

følge af denne plan, så-

fremt der er risiko for

væsentlig påvirkning af

Natura 2000-områder.

Den konkrete vurdering af

om anlægget kan overhol-

de dette krav vil blive

foretaget i en eventuel

senere VVM-fase, hvor der

er kendskab til lokalitet,

depottype mv.

Konflikt med beskyttede

områder vil kunne undgås

i forbindelse med valg af

endelig placering af an-

lægget, da bruttoområ-

derne er relativt store.

De særlige naturområder

omfatter bl.a. fredskovs-

arealer, vandløb og skov-

områder.

Ingen

Ingen til mindre

Graden af påvirkning

afhænger af depotets

placering.

Ingen til mindre

Planens retningslinje nr.

7. Natur,

sikrer, at der

ved placering af anlæg-

get så vidt muligt tages

hensyn til sammenhæn-

gende udpegede natur-

områder, sprednings-

korridorer eller lignen-

de. Graden af påvirk-

ning afhænger af den

endelige placering af

depotet.

Ingen til mindre

(samme vurdering som

ovenover)

Ingen

Interesse-

områder for

naturbeskyt-

telse

Strandbe-

skyttelses-

linjen

Nej

Fredskov

National-

parker

Nej

Der er udlagt interesseom-

råder for naturbeskyttelse

ved vandløb og skovområ-

der.

Det forudsættes, at an-

lægget placeres uden for

denne beskyttelse.

Planens retningslinje nr. 9,

Bygge- og beskyttelseslin-

jer, fastlægger, at depotet

ikke må placeres inden for

strandbeskyttelseslinjen.

Området rummer fred-

skovsarealer, der primært

er knyttet til ådalene, men

som også findes spredt i

det åbne land.

Ikke aktuelt

Ingen til mindre

Graden af påvirkning

afhænger af depotets

placering.

Ingen

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

59 af 229

8.3

Befolkning og sundhed

I det følgende beskrives planområdets beliggenhed i forhold til bymæssig bebyggelse, antal be-

boere, erhvervsmæssige forhold, turisme og rekreative forhold. Der tages udgangspunkt i oplys-

ninger fra primært Danmarks Statistik og kommuneplanen. Dernæst beskrives de potentielle

påvirkninger på befolkning, hvor der ses på sundhedsmæssige risici og afledte miljømæssige

påvirkninger, herunder risiko for fald i omsætning, fraflytning mv.

Det forudsættes, jf. planens retningslinjer, at det kommende anlæg skal udformes således at det

i den operative periode og efter lukning til en hver tid er muligt at demonstrere overholdelse af

de fastsatte referencedoser for disse perioder såvel som potentielle hændelser (uheldsscenarier).

Dokumentationen herfor leveres i form af sikkerhedsvurderinger for anlægget og den tilknyttede

brug. Der tages endvidere i vurderingen af påvirkninger udgangspunkt i tilgængelige oplysninger

fra bl.a. forstudiernes beskrivelser af transport og stråling.

I vurderingen af de afledte miljømæssige påvirkninger af befolkning og erhverv identificeres po-

tentielle påvirkninger på baggrund af en analyse af høringssvar og bemærkninger fra borgermø-

der med fokus på bl.a. folks bekymringer for konsekvenserne ved planens gennemførelse.

8.3.1

Miljøstatus og miljømål

Befolkning

Området ligger i landzone, med undtagelse af den nordligste del af området ved Bølshavn, der er

lokalplanlagt sommerhusområde.

Planområdet rummer spredte gårde og husmandsteder. Den nordvestlige del af området omfatter

desuden en del af Bølshavn, der ligger helt ud til kysten. Både Bølshavn og Listed mod øst, er

besøgte udflugtsmål for turister. Afstanden til større byer ses i Tabel 8-2.

Tabel 8-2 Afstand til større bymæssig bebyggelse.

Afstand til bymæssig bebyggelse:

Svaneke: ca. 1,5 km.

Østermarie: ca. 2 km.

Nexø: ca. 3,2 km.

Aakirkeby: ca. 10 km.

Rønne: ca. 20 Km.

Befolkningstallene for de større byer og for hele Bornholm ses i Tabel 8-3 (opgjort i 2012).

Tabel 8-3 Fordeling og antallet af indbyggere på Bornholm.

Fordeling og antallet af indbyggere er følgende:

Svaneke: 1067 indbyggere (år 2012)

Østermarie: 470 indbyggere (år 2012)

Nexø: 3700 indbyggere (år 2012)

Aakirkeby: 2108 indbyggere (år 2012)

Rønne: 13 887 indbyggere (år 2012)

Bornholms samlede indbyggertal (år 2012): 41.303

Erhverv

Bornholms udviklingsplan rummer målsætninger for erhvervsudviklingen på Bornholm. Traditio-

nelt set har Bornholms erhvervsstruktur været domineret af råstoﬁndvinding, ﬁskeri og landbrug

samt erhverv knyttet hertil i form af en større eller mindre grad af forarbejdning.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

60 af 229

Som en del af analysen af de erhvervsmæssige forhold, er der foretaget en opgørelse af antal

beskæftigede på hele Bornholm knyttet til turisme og fritid, landbrug, fiskeri og fødevareerhverv,

som ses i Tabel 8-4. Disse brancher vurderes at være væsentlige i forhold til en vurdering af

påvirkningen på befolkning og sundhed samt afledte socioøkonomiske forhold af planen for et

slutdepot. Opgørelsen viser kun et uddrag af de

væsentligste

brancher knyttet til en vurdering af

de socioøkonomiske forhold.

Analysen af beskæftigelse er foretaget for hele Bornholms Regionskommune, idet det vurderes,

at en realisering af planen kan påvirke en større del af lokalsamfundet og ikke kun selve planom-

rådet.

Tabel 8-4 Opgørelse over beskæftigelse i Bornholms Regionskommune inden for udvalgte brancher rela-

teret til turisme og fritid, landbrug, fiskeri og fødevareerhverv opgjort i 2013. Samlet antal beskæftigede

på Bornholm er 17.224 (Danmarks Statistik 2013).

Der var i 2007 beskæftiget 982 personer i det primære jordbrug. Den samlede beskæftigelse

inklusive den afledte beskæftigelse skønnes at være på ca. 2300 personer ifølge Bornholms

Landbrug er der nu (Kommuneplanen 2009) 48 mælkeproducenter, 160 svineproducenter, 7

fjerkræproducenter og ca. 20 planteavlere mv. (alle fuldtidsproducenter) /36/. Sammenlignes

beskæftigelsen i det primære jordbrug på 982 med oplysninger præsenteret i Tabel 8-4, der illu-

strerer en beskæftigelse inden for udvalgte brancher opgjort i 2013, er landbruget således domi-

nerende i forhold til skovbrug og fiskeri.

Turisme

Bornholms Udviklingsplan rummer overordnede turismepolitiske målsætninger, der har fokus på

at fremme de bornholmske turismeinteresser ved at:



øge og forbedre overnatningskapaciteten med nye, tematiserede og kvalitetsprægede mulig-

heder, som imødekommer en voksende turisme og nye krav om individuel behovsopfyldelse,



fremme turistorienterede oplevelses- og aktivitetsmuligheder med kvalitet, og



forbedre og udvikle rekreative og fritidsmæssige muligheder

Turisternes foretrukne udﬂugtsmål på Bornholm er vist i Tabel 8-5, i form af et udvalg af de mest

besøgte attraktioner på øen. Inden for planområdet findes Joboland/Brændesgårdshaven, med et

årligt besøgstal på 91.900.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

61 af 229

Tabel 8-5 Turisternes foretrukne udﬂugtsmål på Bornholm /34/, /36/.

Besøgende på turistattraktioner

2009

Attraktioner hvor der er målt

Historiske attraktioner:

Hammershus Slotsruin

- Østerlars Rundkirke

- Christiansø

Naturoplevelser:

Almindingen

(med Lilleborg, Ekkodalen)

- Helligdomsklipperne

- Paradisbakkerne

- Rytterknægten

Museer/udstillinger:

- Natur Bornholm

- Bornholms Kunstmuseum

- Oluf Høst Museet

- Landbrugsmuseet Melstedgård

- Hjorths Fabrik

- Bornholms Museum, Rønne

- Bornholms Tekniske Samling

- Grønbechs Gård

- Svanekegården

Andre turistattraktioner:

- Røgerier

- Glaspustere

- Kunstgalleri/kunsthåndværk

- Joboland/Brændesgårdshaven

- Bornholms Middelaldercenter

- Bornholms Sommerfuglepark

- Bornholms Rovfugleshow

Ca. antal

325.000

175.000

70.200

216.500

191.400

157.000

108.000

60.150

40.198

38.350

15.550

12.700

11.700

8.800

7.700

5.900

317.700

252.200

131.900

91.900

58.000

31.000

19.800

Rekreative områder

Udviklingsplanen indeholder mål for værdier i det land af kultur- og naturmæssig karakter, som

kan danne ramme om friluftsliv og et bredt spekter af aktiviteter, der kan medvirke til trivsel,

sundhed og livskvalitet. Der er derfor fokus på at fastholde og forbedre adgang til natur- og re-

kreative områder.

Planområdet indeholder naturområder, der har rekreativ værdi, heriblandt ådalene omkring Gyl-

denså og Vaseå, skovområderne Maglegård Skov, Lyrsby Skov og Paradisbakkerne der ligger

umiddelbart syd for området. Fortidsminderne ved Louisenlund har ligeledes en rekreativ værdi

som besøgssted. Der er ingen udpegede stier inden for området, men etablerede stier i skovene

og langs udvalgte strækninger af vandløbene danner sammen med det øvrige vej- og stinet i

området et netværk af rekreative stiforbindelser. I den østlige del af planområdet findes forlystel-

sesparken Joboland/Brændesgårdshaven, der bl.a. rummer vandland, zoo og diverse legeområ-

der.

8.3.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurdering af påvirkninger på befolkning omfatter sundhed (relateret til transport, uhelds- og

strålingsrisici, sikkerhed og sikring af selve anlægget), og socioøkonomiske forhold herunder

befolkningen, erhvervsinteresser, turisme og rekreative forhold.

Sundhed

Strålebeskyttelse

Sundhedspåvirkning som følge af stråleudsættelse fra selve anlægget og som følge af potentielle

hændelser er bekrevet i afsnit 4.2, da der gælder de samme forudsætninger vedrørende sikker-

hedsvurderinger og myndighedsgodkendelser uanset valg af område.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

62 af 229

Transport

På baggrund af forstudiet konkluderes det, at både vej- og søtransport at kan mulige transport-

former. De stråledoser, der er beregnet for transport af det danske radioaktive affald fra Risø til

et fremtidigt slutdepot i Danmark, er beregnet på baggrund af den størst mulige transport af-

stand til et evt. slutdepot. De estimerede doser i forstudiet er derfor øvre værdier, og doser ved

kortere transportveje vil være proportionalt mindre. Studiet viser at risikoen forbundet med vej-

og søtransport ikke begrænser den kommende udvælgelse af en placering af depotet i Danmark

og at transporten kan udføres således, at dosis ligger betydeligt under de nationale grænsevær-

dier.

Korteste kørselsafstand ses ved transport til Bornholm, som til gengæld også vil resultere i sø-

transport. Der er ingen alternativer til søtransport til Bornholm. Ændringer i distance har ikke

nogen effekt på doser ved en ulykke. Sandsynligheden for en ulykke er afhængig af bl.a. vejkva-

liteten og trafikmængden, og er endvidere proportional med afstanden.

I forhold til 0-alternativet er strålingsdosis på kort sigt større, som en naturlig konsekvens af at

affaldet i 0-alternativet ikke skal håndteres i samme omfang og transporteres fra lokaliteten. På

længere sigt vil det også i 0-alternativet blive nødvendigt at håndtere og evt. også at transporte-

re affaldet, da Risø ikke har status af et slutdepot.

Socioøkonomiske forhold

Ud over de generelle befolkningsrelaterede temaer, som er beskrevet i afsnit 4.2, er interessen-

terne opmærksomme på en række lokale forhold, som bør have særlig opmærksomhed i valget

af de to endelige lokaliteter. I Tabel 8-6 opsummeres de væsentligste bekymringspunkter udtrykt

af interessenter på Bornholm. Dette anvendes som en del af baggrunden for beskrivelsen af de

potentielle påvirkninger på befolkning og socioøkonomiske forhold og danner samtidig grundlag

for forslag til afværgeforanstaltninger (afsnit 15.2).

Tabel 8-6 Opsummering af de væsentligste bekymringspunkter fra interessenter på Bornholm*.

Emne

Strålingsniveau

Beskrivelse

Interessenterne peger på, at Bornholms baggrundsstråling er højere end i resten af

landet, og at man på Bornholm har proportionelt flere kræfttilfælde end i resten af

Danmark. Interessenterne udtrykker i forlængelse heraf behov for sikkerhed for, at et

eventuelt slutdepot ikke bidrager negativt til den allerede relativt højere baggrundstrå-

ling set i forhold til resten af landet.

Interessenterne fortæller, at der ligger to brudflader på øen som bevæger sig over tid

og giver risiko for jordskælv, og at granitten desuden har sprækker, som vil kunne

give anledning til udsivning fra et eventuelt slutdepot. En konkret løsning skal således

give svar på, hvordan disse udfordringer løses forsvarligt, så udsivning fra depotet

ikke sker til omgivelserne nu og i fremtiden. Med relation til den Bornholmske granit

fremhæver interessenterne ligeledes bekymring for, hvorvidt sprængningsreglerne kan

overholdes – et forhold som skal indgå i den konkrete planlægning, hvis et slutdepot

skal etableres i området. Interessenterne fortæller desuden, at de har en generel

reservation ved at foretage sprængninger i det unikke naturfænomen den Bornholm-

ske granit udgør. Dette sidste udgør et lokalt kulturelt træk, som man skal være op-

mærksom på i den fremadrettede proces.

Udover ovenstående giver interessenterne udtryk for bekymringer for en række prak-

tiske forhold ved etablering og drift at et slutdepot på Bornholm.

For det første

drages

det i tvivl, hvorvidt der er kompetent personale tilgængeligt til betjening af et sådant

depot på Bornholm. Det vil således skulle indgå i planlægningen, at afdække hvorvidt

dette er tilfældet og at uddanne sådant personale, hvis det ikke måtte være til stede.

For det andet

angives bekymring om sikkerheden i forbindelse med den relativt lange

transport til øen fra resten af landet samt for affaldstransport på områdets små veje

med ringe bredde og dårlig bæreevne. De konkrete muligheder for sikker transport bør

derfor indgå i overvejelserne om valget af placering, ligesom de bør indgå i den kon-

krete planlægning af et slutdepot.

For det tredje

udtrykker interessenterne bekymring

for en evakueringsplan og dens holdbarhed i tilfælde af et udslip. Særligt øens isolere-

de placering taget i betragtning. I forhold til denne bekymring virker det begrundet at

informere interessenterne om de med et slutdepot forbundne risici, omfanget og føl-

gerne af en eventuel udsivning eller anden utilsigtet hændelse og de forholdsregler,

Jordskælv

Transport, drift

og uheld

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

63 af 229

Emne

Beskrivelse

man vil tage i den henseende.

For det fjerde

er interessenterne bekymrede over hvor-

ledes en oprydning efter en eventuel utilsigtet hændelse vil foregå. Fx kan nævnes

hvordan afledning og rensning af indtrængende overflade- eller grundvand eller be-

handling af forurenet slukningsvand ved brand vil foregå. Udarbejdelse af konkrete

planer for sådanne tilfælde vil kunne sænke bekymringsniveauet blandt interessenter-

ne.

Interessenterne angiver bekymring vedrørende et slutdepots påvirkning af øens

”brand” som helhed. Bekymringen går såvel på hvorvidt øen kan blive opfattet ander-

ledes af turister og hvorvidt efterspørgslen af varer kan falde. Fx nævnes ”brandet”

”skovgrisen fra Vasagaard” som lægger vægt på bæredygtighed og at grisene har et

sundt liv. På et mere generelt niveau angiver interessenterne også en bekymring for,

om investeringerne i øen vil aftage som følge af projektet. Det er således af stor vig-

tighed for interessenterne, at det kan godtgøres, at et eventuelt slutdepot ikke får

betydning for turister og erhvervslivet i området.

Der kører pt. et projekt om bio-region Bornholm. Bio-region konceptet handler om at

skabe fremtidige bæredygtige lokale samfund, og projektet handler i den forbindelse

om at fremme en sådan mulighed i det Bornholmske lokalsamfund. Interessenterne

angiver i relation her til en bekymring for fremtiden af dette projekt, hvis et slutdepot

skulle blive etableret. Det virker derfor motiveret at etablere et samarbejde med pro-

jekt bio-region Bornholm og herigennem finde en måde, hvorpå de to projekter kan

bidrage positivt til hinanden.

Turisme, fødeva-

rer og erhvervs-

liv

Bio-region Born-

holm

*Beskrivelsen er ekstraheret fra referater af det afholdte borgermøde i Rønne samt fra indkomne høringsvar i forbindelse

med høring af scopingrapporten.

Sammenfatning

Spørgsmålene vedrørende etablering af selve anlægget og de praktiske problemstillinger, der kan

opstå i den forbindelse, håndteres ikke uddybende i denne miljørapport, grundet detaljeringsni-

veauet i planen. De projektspecifikke forhold der stilles spørgsmålstegn ved, vil blive håndteret i

en senere fase, hvor der bl.a. udføres risikovurderinger i forbindelse med det efterfølgende myn-

dighedsarbejde, hvor der foreligger et konkret projekt. Her tages hensyn til lokale forhold, hvilket

bl.a. vil omhandle risikoen for jordskælv og uheld.

Ser vi overordnet på interessenternes kommentarer af såvel generel som lokal karakter, er de

præget af et højt niveau af bekymring. Bekymringerne retter sig mod et bredt og diffust risikobil-

lede, som peger på manglende viden om de reelle risici involveret i realisering af planen, og om

de tiltag, der er taget og vil blive taget for at undgå disse risici. Kommentarerne viser desuden,

at interessenterne ikke har tilstrækkeligt kendskab til den proces, der vil foregå fremadrettet,

hvilket fører til udbredt utryghed og mistro. Interessenterne føler sig ikke overbevist om, at man

i den fremadrettede proces i tilstrækkeligt omfang vil undersøge og imødekomme de opfattede

risici og involvere interessenterne, så lokale interesser sikres. Af disse årsager viser analysen, at

planen om etablering af et slutdepot modtages meget negativt af interessenterne.

Denne negative indfaldsvinkel, utryghed og mistro til planen og den fremadrettede proces etable-

rer en grobund for at en række negative sociale virkninger kan blive en realitet. Det er i sådan en

situation ikke utænkeligt, at et slutdepot kan medføre afledte påvirkninger af Turisme, både ge-

nerelt på øen og i forhold til lokale attraktioner, til- og fraflytning, jord- og ejendomspriser, af-

sætningsmuligheder for fødevarer - herunder som følge af påvirkning af Bornholms ”brand”, det

psykiske velbefindende for borgerne i området mv. alene på grund af utryghed og mistro. Der

kan ligeledes være kumulative effekter, idet planen kan være med til at øge den befolkningsned-

gang, der allerede ses på Bornholm i dag. Det er derfor af afgørende vigtighed for de sociale

virkninger af planen, at utrygheden og mistroen sænkes.

Samlet set kan der være en risiko for påvirkning af de socioøkonomiske forhold, herunder turis-

me og fødevareerhverv. Planen kan således være i konflikt med de overordnede strategier og

visioner der ligger for Bornholm, som bl.a. er beskrevet i Bornholms Regionskommunes Kommu-

neplan.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

64 af 229

Tabel 8-7 Sammenfattende vurdering af påvirkninger.

Miljøforhold

Befolkning

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Sundhed

Stråle-

beskyttelse

Påvirkningen i nærområ-

det vil afhænge af den

endelige placering.

Mindre

(under referen-

cedoser)

Det er en forudsætning

for gennemførelse af et

evt. kommende projekt,

at dokumentation for

overholdelse af krav til

sikkerhed udtrykt ved

referencedosis kan

opnås. I lighed med

kategorien transport, vil

der være krav til opti-

mering af anlæg og

praksis for at opnå

størst rimeligt opnåelig,

reduktion af risici og

potentielle doser.

Mindre

(under referen-

cedosis)

Det er en forudsætning

for gennemførelse af et

evt. kommende projekt,

at dokumentation for

overholdelse af krav til

sikkerhed udtrykt ved

referencedosis kan

opnås. I lighed med

kategorierne strålebe-

skyttelse og transport,

vil der være krav til

optimering af anlæg og

praksis for at opnå

størst rimeligt opnåelig,

reduktion af risici og

potentielle doser.

Mindre

(under grænse-

værdierne for stråleud-

sættelse).

Beregnede doser er for

transport til planområ-

det er betydeligt under

dosisgrænseværdier.

Der vil være krav til

planlægning af trans-

portruter, tidspunkter

osv. for at opnå reduk-

tion af risici og potenti-

elle doser.

Sikring af

anlægget

En sårbarhedsvurdering

skal afdække scenarier

og deres konsekvenser.

Disse scenarier skal

være omfattet af sik-

rings- og beredskabspla-

ner med henblik på at

sikre størst mulig, rime-

ligt opnåelig, reduktion

af risici og potentielle

doser.

Transport

Påvirkningen i nærområ-

det vil afhænge af den

endelige placering. Støj,

tung trafik, og emissio-

ner kan udgøre en på-

virkning forbindelse med

transport inden for plan-

området.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

65 af 229

Miljøforhold

Befolkning

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Socioøko-

nomiske

forhold

Ja/Nej.

Ved rekreative områ-

der mv. kan påvirk-

ningen være af-

hængig af endelig

placering, men den

generelle bekymring

for påvirkning af

befolkning og er-

hverv, vurderes at

være uafhængig af

endelig placering og

ofte forventes en

påvirkning, der ræk-

ker ud over selve

planområdet.

En realisering af planen

kan medføre afledte

effekter på befolkning og

socioøkonomiske forhold.

Interessenterne frem-

hæver en række forhold,

som ikke kan behandles

på dette indledende

stadie af planlægningen,

men disse forhold vil

blive undersøgt nærmere

i en VVM fase og i for-

bindelse med sikker-

hedsanalyser og myn-

dighedsgodkendelser.

Moderat til væsentlig

Påvirkningen vurderes

at være af moderat til

væsentlig betydning,

grundet den høje grad

af bekymring og udtryk

for usikkerhed blandt

interessenterne. Dette

skal derfor have høj

fokus i de efterfølgende

faser.

8.4

Landskab og geologi

I det følgende præsenteres landskabelige og geologiske forhold inden for planområdet, der i den-

ne sammenhæng rummer en overordnet beskrivelse af landskabet og eventuelle landskabsud-

pegninger samt en beskrivelse af de geologiske forhold på baggrund af forstudierne og eventuelle

udpegninger. Temaerne er illustreret på kort 1.2 Landskab og geologi.

Vurderingen af påvirkninger på landskab tager alene udgangspunkt i, om der er risiko for påvirk-

ning af værdifulde landskaber og kystnærhedszonen. Den reelle påvirkning af landskab og visuel-

le forhold forudsættes udført i en eventuel VVM-undersøgelse, hvor der på baggrund af valg af en

konkret lokalitet og et konkret projektforslag kan udføres landskabsanalyser, visualiseringer mv.

Vurderingen af de geologiske forhold har til formål at vurdere graden af usikkerhed i forhold til de

geologiske forholds evne til at fungere som fysisk barriere omkring et eventuelt slutdepot. De

lokale geologiske forhold forudsættes undersøgt nærmere i en eventuel VVM-undersøgelse.

8.4.1

Miljøstatus og miljømål

Landskab

Landskabsbeskrivelse

Området ligger nord for det højtliggende skovområde Paradisbakkerne. Den overordnede karak-

ter af landskabet er et svagt kuperet landskab med få men markante bakker. Skråninger er lange

og kun svagt hældende. Landskabets topniveau ligger i kote + 65 m til + 80 m, og bakkeskrå-

ningerne hælder 15–20 m over 2–4 km, hvilket svarer til ca. �½ - 1 %. Det meste af området er

præget af sådanne skråninger. Mere stejle skråninger (ca. op til 5 %) findes lokalt fx ved Bavne-

bakke og langs åerne.

Området krydses af nordøst–sydvest-orienterede åer, som udmunder i Østersøen. Åløbene er

relativt lige med smalle ådale. Området består af Bornholmsk Gnejs og Paradisbakke Pegmatit og

afgrænses mod øst af Svaneke Granit.

Kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven og er ca. 3 km bred. Udgangspunktet er, at kystnær-

hedszonen skal friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Mere end

halvdelen af det udpegede område er omfattet af kystnærhedszonen.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

66 af 229

Planloven:

§ 5 b. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder,

1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er

en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Geologi

En detaljeret gennemgang af de geologiske forhold kan ses i GEUS rapport nr. 1 /1/. Følgende

beskrivelse er et resumé af de geologiske forhold, som beskrevet i omegnsstudiet.

Bjergarter og jordarter

Områdets geologi består af prækambrisk grundfjeld, der er dækket af tynde lag af kvartær mo-

ræneler og postglaciale ferskvandsaflejringer i ådalene.

De prækvartære bjergarter består af ca. 1450 mio. år gamle prækambriske krystalline grund-

fjeldsbjergarter. Der findes to hovedtyper: Paradisbakke Migmatit og Bornholmsk Gnejs. Der er

kun få steder, hvor bjergarterne kan ses, så derfor er det vanskeligt at tegne en grænse mellem

dem, men generelt er gnejsen lokaliseret mod vest og migmatiten mod øst.

Paradisbakke Migmatiten kan ses i randen af Paradisbakkerne lige uden for området i flere brud

som bl.a. Præstebo og Bertelegaard. Desuden kan begge bjergarter ses langs kysten fra Listed til

Saltuna.

Bornholmsk gnejs er en grå eller brun, folieret, fin–mellemkornet, krystallin bjergart, som ofte

viser tegn på, at den er blevet foldet. Paradisbakke Migmatiten er en mellemkornet blandings-

bjergart af lysegråt og mørkegråt, krystallinsk granitisk materiale med et karakteristisk folieret

flammet udseende. De to bjergarter er normalt hårde og sammenhængende, men kan være for-

vitrede og smuldrende i kystegnene. Begge bjergarter er gennemskåret af yngre, sorte finkorne-

de diabaser og rødgrå, grovkornede pegmatiter /1/.

Grundfjeldsbjergarterne er blevet foldet under den tidlige dannelse, og eksempler herpå kan især

ses langs kysten. En senere fase dannede store og små lineære strukturer, der krydser området.

Der er forholdsvis få nordøst–sydvest-orienterede sprækkezoner (forkastninger) i området i for-

hold til andre dele af Bornholm og ingen sprækkedale. Diasbasgangene har almindeligvis samme

orientering og er relateret til forkastningszoner og regionale sprækkesystemer /1/.

Undersøgelser i boringer viser, at bjergarterne er gennemsat af sprækkesystemer, som strækker

sig fra terræn til 90 m’s dybde, og der er fundet sprækker i alle de undersøgte boringer. Det er

vanskeligt at bestemme sprækkernes orientering, men der er tegn på at vandrette sprækker i

flere niveauer kan følges over større afstande, og de er gennemsat af lodrette sprækker fra ter-

ræn.

De prækambriske bjergarter er dækket af en tynd, næsten kontinuerlig aflejring af kvartært

moræneler (aflejret under istiderne) eller postglaciale ferskvandsaflejringer (aflejret efter sidste

istid) i ådalene. De øvre moræneaflejringer består af sandet, gruset, gulbrunt eller olivenbrunt,

kalkholdigt moræneler, op til ca. 3 m tykt, som overlejrer siltet, svagt gruset, olivengråt, kalk-

holdigt moræneler, der kan være et par meter tykt. Variationen i aflejringernes tykkelse er fra 0

m op til 5–6 m i det meste af området, men i ådalene kan lagene være op til 17 m tykke. De

tynde moræneaflejringer er erfaringsmæssigt gennemsat af sprækker og sandlinser /1/.

Mineralogi - binding - adsorption

De mineralogiske og geokemiske forhold i bjergarterne og jordarterne har betydning for, hvordan

radioaktivt materiale opfører sig, hvis det lækker fra et slutdepot og ud i de omgivende geologi-

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

67 af 229

ske lag. Nedenfor gives nogle generelle betragtninger. Indholdet af den lange række radioaktive

komponenter i affaldet kan imidlertid opføre sig forskelligt i omgivende bjergarter og aflejringer.

Et vigtigt element er, at det radioaktive materiale kan binde sig til bjergarterne og jordarterne.

Derfor har aflejringernes og bjergarternes mineralogiske sammensætning betydning.

Der er ingen oplysninger om de øverste lag, som består af moræneler og smeltevandssand

og -grus. Det prækambriske grundfjeld består af forskellige typer af gnejs, migmatit, pegmatit,

aplit og diabas. Typiske mineralogiske sammensætninger af disse bjergarter er beskrevet i /1/.

De hårde grundfjeldsbjergarter forvitrer under indflydelse af temperaturændringer og gennemsi-

vende vand, og i forbindelse med sprækkezoner er de jernholdige mineraler undertiden blevet

oxideret og omdannet til gulbrune lerede jernforbindelser. Diabaserne kan også forvitre og danne

mørkt, leret materiale med mineralerne serpentin, sericit, chlorit, kalkspat samt en række andre

mineraler.

Lermineraler, især smectit-lermineraler har et potentiale for at binde radioaktivt materiale.

Disse mineraler kan findes, hvis grundfjeldsbjergarterne forvitrer og er især kendt i forbindelse

med forvitret diabas. De hårde grundfjeldsbjergarter binder radioaktive komponenter i

mindre omfang /1/.

Redox forhold

I de øverste jordlag er der ilt til stede (oxiderede zone), og denne ilt kan fx medvirke til at nogle

radioaktive komponenter kan gøres mobile og her ved lettere at transportere. Omvendt vil for-

holdene i den iltfrie zone (reducerede zone) fx medvirke til binde og fastholde andre radioaktive

komponenter. Bedømt på farveskift i den kvartære moræneler ser den oxiderede zone ud til at

strække sig ned til ca. 3 m under terræn i området. Det vil sige, at det dybereliggende kvartære

moræneler og grundfjeldsbjergarter ligger i den reducerede zone, men oxiderede forhold kan

strække sig dybere ned omkring sprækker. I områder med organisk holdige postglaciale aflejrin-

ger kan den oxiderede zone være ganske tynd eller fraværende.

Naturlige radioaktive komponenter i aflejringerne

Det bornholmske grundfjeld har et forholdsvis lavt indhold af radioaktive mineraler, og målinger

af de radioaktive bestanddele kalium, uran og thorium og deres radioaktive henfaldsprodukter

radium og radon viser gennemsnitlige værdier svarende til grundfjeldet i Norge, Sverige og Fin-

land (mellem 3,8 og 4,2 ppm uran), men lavere værdier end mange andre steder i verden.

De yngste granitter ser ud til at have de højeste værdier, mens Paradisbakke Migmatiten og

gnejsen ligger med værdier midt blandt de bornholmske bjergarter (Radiumindhold på 83 på

Bq/kg). I forvitret diabas kan der være op til 8,5 ppm uran og 104 Bq/kg radium. Der findes kun

få målinger af det radioaktive indhold i bjergarterne. Der er målt høje radonværdier i grundvan-

det ved Listed (op til 1070 Bq/l) og syd for Østermarie (fx 434 Bq/l), og dette viser tilstedeværel-

sen af radioaktive komponenter. Radonmålinger i boliger i området foretaget af Bornholms Regi-

onskommune viser værdier op til 200 Bq/m3, men værdier mellem 200 og 400 Bq/m3 er også

målt.

Konkluderende kan siges, at indholdet af radioaktive komponenter er forholdsvist lavt eller gen-

nemsnitligt for et grundfjeldområde, men højere end i det meste af det øvrige Danmark.

Vurdering af geologiske forhold

De geologiske forhold har indflydelse på et slutdepots påvirkninger af blandt andet overfladevand

og grundvand. De geologiske forhold skal være ensartede og stabile inden for området, og de

skal bidrage til et slutdepots stabilitet. De geologiske lag skal medvirke til at isolere affaldet fra

omgivelserne ved at omslutte eller underlejre depotet. Bjergarterne skal være lav-permeable og

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

68 af 229

bidrage til at binde de radioaktive komponenter ved et eventuelt udslip fra et depot /15/. Disse

forhold vurderes i tabellen nedenfor. De geologiske forhold vurderes kun i forhold til et depot, der

placeres i de prækvartære bjergarter, i dette tilfælde det prækambriske grundfjeld. Ved en de-

potplacering i kvartære aflejringer vil moræneler med sandsynlig forekomst af sprækker og sand-

linser kun delvist isolere affaldet fra omgivelserne.

Tabel 8-8 Vurdering af de geologiske forhold i forhold til stabilitet, lavpermeable bjergarter og binding af

radioaktive komponenter.

Egenskab

Ensartede og stabile geologiske

forhold bidrager til et slutdepots

stabilitet.

De geologiske lag medvirker til at

isolere affaldet fra omgivelserne:

Lavpermeable bjergarter.

De geologiske lag medvirker til at

isolere affaldet fra omgivelserne:

Binding af radioaktive komponenter.

Vurdering

Delvist

Mindre omfang

Bemærkninger

Det prækambriske grundfjeld er ensartet og stabilt

i området. Stabiliteten skal behandles i et eventu-

elt konkret projektforslag.

Det prækambriske grundfjeld er som bjergart lav-

permeabelt, men da grundfjeldet er gennemsat af

systemer af sprækker til mindst 90 m’s dybde, er

der kun tale om en delvist lavpermeabel bjergart.

De hårde grundfjeldsbjergarter binder radioaktive

komponenter i mindre omfang.

Sammenfatning

De mest udbredte bjergarter i området, Paradisbakke Migmatit og Bornholmsk Gnejs er stabile

og kun lidt forvitrede. De har stor horisontal udbredelse og tykkelse. Bjergarterne er gennemsat

af sprækkesystemer, som strækker sig fra terræn til mindst 90 m’s dybde, og der er fundet

sprækker i alle de undersøgte boringer. Det er vanskeligt at bestemme sprækkernes orientering,

men der er tegn på at vandrette sprækker i flere niveauer kan følges over større afstande, og de

er krydset af lodrette sprækker fra terræn. De overliggende morænelersaflejringer er tynde og

erfaringsvis gennemsat af sprækker og sandlinser.

Geologiske interesseområder

Nord for området er et område ”Listed” udpeget som både værdifuldt geologiske interesseområde

og nationalt geologisk interesseområde. Området er karakteriseret ved en kyststrækning med

Svaneke Granit, gnejs, diabas og sandstensgange. Lokaliteten vurderes vigtig, fordi det er det

eneste sted, hvor grænserelationerne mellem Svaneke Granit og Bornholms Gnejs kan studeres i

detaljer /36/.

Den sydøstlige del af området omfatter en mindre del af Paradisbakkerne, der er udpeget som

værdifuldt geologisk interesseområde og nationalt geologisk interesseområde. Landskabets ter-

rænformer er præget af forkastningsaktivitet i det Prækambriske grundfjeld og af glacial erosion

og aflejring under de Kvartære istider. Grundfjeldet er skåret af talrige store forkastninger, der er

orienteret nordnordøst-sydsydvest og nordvest-sydøst. Landskabet formidler hvordan under-

grunden har sat et markant præg på det nutidige landskab /36/.

8.4.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Landskab

Den landskabelige indpasning af anlægget og de visuelle påvirkninger kan ikke behandles detal-

jeret på dette stadie af planlægningen, men vil indgå i en efterfølgende VVM-proces, hvor der er

et større kendskab til placering, type af anlæg, materialer og dimensioner – forhold som er afgø-

rende for den visuelle påvirkning.

Hvis anlægget placeres inden for kystnærhedszonen, skal der, inden et kommende projekt kan

realiseres, jf. planlovens bestemmelser redegøres for, om der er en særlig planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Der skal ligeledes være en beskrivelse af

den visuelle påvirkning, som vil afhænge af depotkoncept og -design. Hvis det besluttes at vælge

et design, som gør at anlægget vil være genkendeligt og synligt, bl.a. af sikkerhedsmæssige år-

sager, vil dette som udgangspunkt skabe en større visuel påvirkning sammenlignet med et de-

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

69 af 229

potkoncept der i højere grad er integreret i landskabet. Den endelige vurdering af omfang af på-

virkning vil blive foretaget i forbindelse med VVM-undersøgelserne.

Depottyper

Det vurderes, at et terrænnært depot vil udgøre en større landskabelige påvirkning sammenlig-

net med et mellemdybt depot, men en konkret vurdering heraf, kan først foretages når placering

ligger fast og der foreligger en beskrivelse af depottype, dimensioner, materiale- og farvevalg,

evt. beplantning, hegning mv.

Geologi

Planen vurderes ikke at påvirke de geologiske forhold, men de geologiske forhold har stor betyd-

ning for områdets egnethed i forhold til etablering af et slutdepot. Den geologiske beskrivelse

anvendes derfor som baggrund for vurderingen af påvirkning på grundvand og overfladevand.

Det nationale geologiske interesseområde ved Listed vil ikke blive påvirket af planen. Det natio-

nale geologiske interesseområde i Paradisbakkerne har landskabelig værdi og kan blive påvirket

permanent som følge af eksempelvis terrænreguleringer og en sløring af de oprindelige geologi-

ske formationer, hvis anlægget placeres inden for udpegningen. Påvirkningen kan således undgås

i forbindelse med den endelige placering.

Depottyper

Den potentielle påvirkning af de geologiske træk vurderes at være sammenlignelig ved hver af de

tre depottyper, idet det samlede arealbehov på overfladen vil være ens, uanset valg af depotty-

pe.

Tabel 8-9 Sammenfattende vurdering af påvirkninger.

Miljøforhold

Landskab

geologi

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Landskabs-

udpegninger

Kystnær-

hedszonen

Nej

Der er ingen konflikt med

landskabsudpegninger.

Halvdelen af området

ligger inden for kystnær-

hedszonen. Der er derfor

mulighed for placering af

anlægget, så det ikke er i

konflikt hermed.

Valg af den endelige place-

ring kræver afvejning af

en lang række hensyn, og

der kan derfor ikke på

nuværende grundlag træf-

fes beslutning om hvorvidt

anlægget placeres inden

for kystnærhedszonen

eller ej.

Eventuel påvirkning af det

nationale geologiske inte-

resseområde Paradisbak-

kerne kan undgås, hvis

anlægget placeres uden

for udpegningen. Det

udpegede interesseområde

dækker en mindre del af

planområdet og påvirknin-

gen vurderes derfor at

være mindre sandsynlig.

Ingen

- hvis depotet

placeres uden for kyst-

nærhedszonen.

Moderat -

hvis depotet

placeres inden for kyst-

nærhedszonen. Endelig

vurdering af påvirkning

kræver et konkret pro-

jekt og visualiseringer,

som vil blive udført i en

evt. kommende VVM-

fase.

Geologi

Ingen

– hvis depotet

placeres uden for udpeg-

ningen.

Mindre til moderat -

hvis anlægget placeres

inden for udpegningen.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

70 af 229

8.5

Klima

Klimaforandringer kan have betydning for et kommende slutdepot, pga. øget risiko for ekstrem-

hændelser. I det følgende beskrives hvilke fremtidsscenarier der arbejdes med internationalt og

nationalt, som danner grundlag for en vurdering af, om planområdet vurderes at kunne blive

påvirket væsentligt af klimaforandringer.

Det forudsættes at et kommende anlæg, jf. planens retningslinjer, via dets udformning og place-

ring i landskabet er tilpasset kommende klimaforandringer og således er mindre sårbart over for

ekstremhændelser /1/.

8.5.1

Miljøstatus og miljømål

DMI har med udgangspunkt i nyeste danske og europæiske scenarieberegninger beskrevet for-

ventede fremtidige klimaforandringer i Danmark med fokus på 2050. Vurderingerne er baseret på

de scenarier, som anvendes af FN’s klimapanel IPCC /20/. Forandringerne forventes at tiltage

frem mod 2100. Overvejelser vedrørende klimaforandringer er relevant for placeringen af et slut-

depot, pga. risiko for oversvømmelse af anlægget ved havniveaustigninger, som kan lede til ind-

trængen af overfladevand og dermed en øget risiko for spredning af radioaktive stoffer til miljøet.

I DMI’s rapport vurderes det, at Danmark i fremtiden får et varmere og generelt vådere vejr med

flere ekstremhændelser i form af eksempelvis længere tørkeperioder og kraftigere regnskyl samt

temperaturstigninger. Endelig forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Dan-

mark /20/. Nyere forudsigelser peger på endnu højere stigninger af havspejlet omkring Danmark

på 80 ±60 cm til max. 150 cm år 2100. Mod år 2200 kan der komme yderligere stigninger, men

estimater heraf er yderst vanskelige og behæftet med meget stor usikkerhed /20/.

Det meste af området ved Østermarie–Paradisbakkerne ligger inden for niveauet fra 25 til 80

meter over nuværende havniveau; lavest nærmest kysten og i ådalen.

8.5.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Havniveaustigninger

Selv ved den skønnede maksimale havniveaustigning på 150 cm i år 2100 vil ingen dele af områ-

det blive oversvømmet. Endvidere er den nærliggende kyst, både nord og øst for området, klip-

pekyst, hvilket betyder at erosion og evt. kystlinjetilbagetrækning foregår meget langsomt og vil

være ubetydeligt i et 300 års perspektiv. Den vertikale landhævning i området er vurderet til at

være på tæt på 0, og den vil derfor hverken forøge eller formindske effekten af havniveaustig-

ningen /1/.

Ekstreme hændelser

Området er ikke eksponeret for stormfloder og oversvømmelser på grund af den geografiske

placering inde i Østersøen. Men Østersøen er berørt af de ret store vandstandssvingninger, der

kan forekomme i forbindelse med såkaldte ”seicher”, der er store, stående bølger. Disse kan ge-

nereres efter en periode med kraftig og vedvarende vestenvind, hvor store vandmasser stuves

op i den øst- og nordlige del af Østersøen. Når vestenvinden ophører, eller vinden drejer over i

østlige retninger, vil vandet skylle tilbage som en stor bølge gennem Østersøen, hvilket kan for-

årsage både meget hurtige og meget store vandstandsændringer.

Det vurderes imidlertid, at denne type bølger næppe vil berøre det højtliggende område. Ved en

havstigning og hyppigere storme kan området blive udsat for større nedbrydende aktiviteter, der

dog stadig må betragtes som små og ubetydelige set i et 300 års perspektiv /1/.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

71 af 229

Depottype

Planens retningslinjer beskriver, at anlægget skal indrettes således, at det er tilpasset pludselige

oversvømmelser (klimasikring), hvorved omgivelserne sikres mod udledning af stoffer, selv ved

klimaforandringer og ekstreme regnhændelser.

Et terrænnært depot vurderes at være mere sårbart over for havniveaustigninger og ekstreme

hændelser, idet der ved et terrænnært depot vil være større risiko for oversvømmelser og der-

med spredning af miljøfremmede stoffer til det omgivende miljø. I forbindelse med projektering

af at kommende anlæg, vil der blive udarbejdet beredskabsplaner, som skal tage højde for disse

risici.

Tabel 8-10 Sammenfattende vurdering af påvirkninger.

Miljøforhold

Klima

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Havniveau-

stigninger

Nej

Ekstreme

hændelser

Selv ved den skønnede

maksimale havniveaustig-

ning på 150 cm i år 2100

vil ingen dele af området

blive oversvømmet.

Ved en havniveaustigning

og hyppigere storme kan

området blive udsat for

større nedbrydende aktivi-

teter, der dog stadig må

betragtes som små og

ubetydelige set i et 300

års perspektiv.

Ingen

Mindre

8.6

Vand

I det følgende beskrives forhold vedrørende grundvand og overfladevand inden for planområdet.

Der tages udgangspunkt i oplysninger fra omegnsstudierne og kommunale udpegninger. I vurde-

ringen af påvirkninger tages der udgangspunkt i beskrivelserne af de geologiske forhold, afsnit

8.4, idet påvirkningen af grundvand og overfladevand i høj grad afhænger af de geologiske for-

hold. Drikkevandsinteresser er illustreret på kort 1.3 Drikkevandsinteresser.

De lokale forhold forudsættes undersøgt nærmere i en eventuel VVM-undersøgelse, hvor der vil

blive udført mere detaljerede undersøgelser i det konkrete projektområde.

8.6.1

Miljøstatus og miljømål

Grundvand

I Omegnsstudierne blev der udført analyser i 8 boringer i relation til grundvands- og drikkevands-

forhold. Området er karakteriseret som et område med overfladenære grundvandsmagasiner.

Grundvandsmagasinerne består af opsprækket grundfjeld, og magasinerne er formodet af have

begrænset udbredelse, selv om de også betegnes som regionale. Den overordnede grundvands-

kvalitet har været vurderet som god.

Boringer

I perioden oktober-november 2012 blev udført borehulslogging i 8 udvalgte husholdnings- og

markvandingsboringer i området for at undersøge sprækkestrømning i grundfjeldet. Alle boringer

var åbne grundfjeldsboringer (granit og gnejs) med foring øverst i de løse kvartære aflejringer

(øverste ca. 5-10 m). Indstrømningen er vurderet semikvantitativt som hhv. ”større” eller ”min-

dre” til den enkelte boring. ”Større” betyder, at den pågældende sprække(r) yder en væsentlig

del af den samlede tilstrømning til den enkelte boring, mens ”mindre” blot angiver, at der er indi-

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

72 af 229

kation på en mindre sprække i boringen. En nærmere beskrivelse af metode og resultater af bo-

rehulsloggingen kan ses i omegnsstudiet /1/.

På baggrund af den udførte logging-undersøgelse kan det konkluderes at:



Der eksisterer sprækkesystemer i samtlige de undersøgte boringer.



Sprækkerne kan findes til mindst 90 meters dybde, og flowloging og tempera-

tur/ledningsevnelogging dokumenterer forekomsten af dybt cirkulerende grundvand til denne

dybde.



Der er indikationer på, at sprækkesystemer kan genfindes i samme kote over kilometer

afstande (eksempelvis i kote +10 m til +12 m).

Sprækkesystemerne fra terræn til 90 m’s dybde udgør et grundvandsmagasin, der yder beskedne

vandmængder, men ofte tilstrækkeligt til husholdning og mindre landbrug. Sprækkerne er ikke

alle vandførende. De største vandmængder kommer ind i bunden af boringerne, hvor der fore-

kommer dybt cirkulerende grundvand i 90 m’s dybde, men højere oppe i boringerne er der også

mindre indstrømning af vand /1/.

Pejlinger af grundvandsspejlet i boringer indikerer, at grundvandet primært strømmer i retning

mod havet men også kan strømme i retning mod områdets vandløb. Strømningen er dels styret

af områdets topografi, dels af sprækkesystemerne i grundfjeldet. Usikkerhed omkring sprække-

systemerne medfører en usikkerhed omkring den detaljerede strømning. Der kan sandsynligvis

forekomme udstrømning af grundvand til havet, til vandløb og evt. til kilder i lavninger eller på

skråninger.

Drikkevandsinteresser

Der foregår ikke indvinding af vand til almen vandforsyning. Forsyningen af enkeltejendomme

omfatter ca. 20 brønde og ca. 10 boringer. En del af de ikke almene vandforsyningsanlæg ligger i

dele af området, hvor det ikke kan påregnes, at de kan blive forsynet fra almene vandforsynings-

anlæg. Årsagerne til dette er, at de ligger langt fra forsyningsledninger og at vandværkerne ikke

har økonomi til det. På grund af afstande og højtliggende klippe er det meget dyrt at lægge

vandforsyningsledninger i dette område /1/.

Vandforsyningen i området er baseret på enkeltvandsforsyninger-husholdningsboringer, og der er

ingen større vandværker. Grundvandsmagasinerne er baseret på grundvandstrømning i vertikale

og horisontale sprækker, hvilke kan være vanskelige at lokalisere med boringsteknik. Vandinfilt-

rationen til magasinerne sker gennem morænelerslagene og sprækkesystemerne. I modsætning

til andre grundfjeldområder på Bornholm er der ingen sprækkedale med fyld af smeltevandssand

og -grus, som er velydende grundvandsmagasiner. Grundvandspejlet findes ofte få meter under

terræn, men pumpning og begrænsede magasinforhold (især stor afstand mellem sprækkerne)

sænker hurtigt grundvandspejlet til større dybde /1/.

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som ”områder

med særlige drikkevandsinteresser” (OSD), som skal dække det nuværende og fremtidige behov

for vand af drikkevandskvalitet. I disse områder skal der gøres en målrettet, ekstra indsats for at

beskytte grundvandet, som giver mulighed for at forebygge forurening og at fjerne allerede eksi-

sterende forurening.

OSD er kerneområderne i den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det medfører, at sådanne

områder betragtes som strategiske indvindingsområder, og at kommunerne i deres fysiske plan-

lægning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene

vandværker.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

73 af 229

Kommuneplanen indeholder retningslinjer for beskyttelsen af grundvandet, der har høj prioritet



i områder med særlige drikkevandsinteresser



i områder med drikkevandsinteresser



og særligt i de centrale dele af de grundvandsdannende oplande til vandværkernes indvin-

dingsboringer (nærområder), som løbende udpeges i den igangværende grundvandskortlæg-

ning.

Planområdet ligger uden for områder med drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteres-

ser og uden for generelle indsatsområder.

Overfladevand

Planområdet er omfattet af forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Hovedvandop-

land Bornholm har et landareal på 588 km

og udgør ét vanddistrikt, der omfatter Bornholm og

Ertholmene samt de omkransende farvande /37/.

Sølyst Bæk (på grænsen af området i nordvestlige hjørne), Gyldenså og Vaseå samt Østersøen

har alle målsætninger om god økologisk tilstand.

8.6.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Grundvand

Af forstudierne fremgår det, at der evt. skal foretages grundvandssænkning ved etablering af et

depot. Især brønde, men også boringer vil være sårbare over for udtørring ved sænkning af

grundvandstanden i de sprækkebaserede grundvandsmagasiner. Da grundvandsmagasinerne er

dårligt ydende, vil sænkningstragten fra en grundvandssænkning dog have en begrænset hori-

sontal udbredelse, således at det kun er nærtliggende boringer og brønde, der kan blive påvirket.

Med tiden kan der tænkes at ske indsivning af vand i anlægget og på sigt udsivning af forurenet

vand. Afhængigt af anlæggets placering og konstruktion vil det kunne medføre forskellig grad af

negative påvirkninger af grundvand og overfladevand.

Depottyper

Ved et terrænnært depot på overfladen, kan der ske udsivning til umættet zone og/eller den

øverste del af mættet zone. Herfra kan vandet strømme langs overfladen til hav eller vandløb

eller infiltrere til grundvandsmagasinerne. Risikoen for overfladeafstrømning fra et terrænnært

depot vurderes at være minimal, da det jf. planens retningslinjer både forudsættes, at anlægget

placeres på en horisontal flade og at overfladevand håndteres inden for projektområdet.

Ved et terrænnært depot ned til 30 meter under overfladen eller ved et mellemdybt depot kan

der i stedet ske udsivning direkte til grundvandsmagasinerne. Der er konstateret hydraulisk akti-

ve sprækker til mindst 90 meters dybde. Det skal derfor både ved et terrænnært depot ned til 30

meter og ved et mellemdybt depot sikres, at depotet placeres i et område og en dybde uden

væsentlige sprækkezoner.

Forurenet vand, der siver ud eller infiltrerer til grundvandsmagasinerne vil indgå i grundvandets

generelle strømning i magasinerne. Vandet kan strømme til boringer og brønde, der forsyner

enkeltejendomme, eller det kan strømme til havet, vandløb eller evt. kilder. Da de almene vand-

værker ligger opstrøms fra planområdet vurderes det, at der ikke er risiko for at forurenet vand

kan strømme hertil.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

74 af 229

Overfladevand

Som beskrevet under ”grundvand”, kan der med tiden tænkes at ske indsivning af vand i anlæg-

get og på sigt udsivning af forurenet vand, der kan påvirke overfladevand.

Planens retningslinjer fastlægger, at anlægget skal indrettes således, at der ikke er risiko for

udledning af forurenet vand via overfladen til det omkringgivende miljø. Der er derfor ikke risiko

for udledning af forurenende stoffer til bl.a. vandløb og søer. Overfladevand inden for selve de-

potområdet skal håndteres både i forbindelse med fyldning af depotet og på længere sigt, når

depotet er lukket, hvilket kræver overvågning, som beskrives i kapitel 16.

Depottyper

Som beskrevet under ”grundvand”, er der både ved et terrænært depot ned til 3o meters dybde

og ved et mellemdybt depot risiko for, at forurenet grundvand kan strømme til overfladevand

dvs. vandløbene i området Vaseå, Sølyst Bæk og Gyldenså.

Planens retningslinjer sikrer dog, at overfladevand håndteres inden for depotområdet, uanset

valg af depottype. Der er derfor ikke risiko for forurening af overfladevand via overfladeafstrøm-

ning,

Tabel 8-11 Sammenfattende vurdering af påvirkninger.

Miljøforhold

- Vand

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene

ved valg af

placering inden

for planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Grundvand

Den potentielle konflikt er

knyttet til lækage. Konflik-

tens geografiske udbredelse

er vanskelig at forudse pga.

begrænset viden om spræk-

kesystemer i grundfjeldet og

deraf følgende usikkerhed

omkring detaljer i grundvan-

dets strømning.

Risiko for påvirkning af

grundvandet kan reduceres

ved endeligt valg af placering

i et område og en dybde

uden væsentlige sprækkezo-

ner i det prækambriske

grundfjeld. Dette skal under-

søges nærmere i en evt.

VVM-fase.

Der er ingen udpegede drik-

kevandsinteresser eller ind-

vindingsoplande til almen

vandforsyning inden for eller i

umiddelbar nærhed af det

store bruttoområde. Derfor

vurderes drikkevandsinteres-

ser ikke at blive berørt.

Mindre -

Planens

retningslinje nr. 3

(Krav til geologiske

forhold)

sikrer, at et

depot kun kan place-

res i området, hvis

det dokumenteres, at

der er egnede geolo-

giske formationer,

hvorved påvirkningen

vil være af mindre

betydning.

Drikkevands-

interesser

Nej

Ingen

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

75 af 229

Miljøforhold

- Vand

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene

ved valg af

placering inden

for planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Overfladevand

Den potentielle konflikt er

knyttet til eventuel lækage

fra et terrænnært ned til 30

meters dybde eller et mel-

lemdybt depot med udsivning

til grundvandet, og derfra

videre til vandløb, søer eller

havet. Graden af påvirkning

afhænger af den endelige

placering og de geologiske

barrierer. Risikoen for udsiv-

ning til grundvandet kan

minimeres ved valg af place-

ring i et område og en dybde

uden væsentlige sprækkezo-

ner i det prækambriske

grundfjeld.

Eventuelt spild ved et ter-

rænnært depot på overfla-

den, skal håndteres inden for

projektområdet, så der ikke

sker overfladisk afstrømning

af forurenet vand, der løber

til vandløb, søer eller havet.

Disse forhold skal undersøges

nærmere under Projekte-

ringslovens detaljerede felt-

undersøgelser og evt. under

VVM-undersøgelsen.

Ingen

– hvis der

etableres et terræn-

nært depot på over-

fladen.

Mindre

– hvis der

etableres et terræn-

nært depot ned til 30

meters dybde eller et

mellemdybt depot.

8.7

Jord

I det følgende beskrives planens potentielle påvirkning af jord. De lokale forhold forudsættes

undersøgt nærmere i en eventuel VVM-undersøgelse, hvor der vil blive udført mere detaljerede

undersøgelser i det konkrete projektområde bl.a. i forhold til kortlagte forurenede grunde.

Miljøstatus og miljømål

8.7.1

Kortlagte grunde

Kortlægning af forurenede grunde i henhold til jordforureningsloven kan foretages enten på vi-

densniveau 1 (V1 – kortlægning på baggrund af begrundet mistanke) eller på vidensniveau 2

(V2- Kortlægning på baggrund af egentlige undersøgelser). De to begreber rummer derfor kun en

beskrivelse af, hvorvidt ejendommen har været undersøgt, og giver ingen indikation af, hvor

forurenet en ejendom måtte være og med hvilke stoffer.

I denne sammenhæng foretages der ikke en kortlægning af de kendte forurenede grunde i områ-

det, idet det i scopingen er vurderet, at planen ikke vil være i konflikt med eventuelle eksisteren-

de jordforureninger, da den ikke vil hindre en fremtidig offentlig indsats over for oprydning. Der-

udover kan der være flere forurenede grunde i området, som endnu ikke er kortlagte, og det

forudsættes derfor, at der i forbindelse med en evt. VVM-undersøgelse foretages mere detaljere-

de undersøgelser af jordbunden på den pågældende lokalitet.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

76 af 229

8.7.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Håndtering af jord

Håndtering af jord i anlægsfasen skal foretages efter kommunens retningslinjer for jordhåndte-

ring.

Forurening af jord

Som beskrevet i afsnit 8.6.2, kan der ske påvirkninger af overfladevand, som følge af udledning

af stoffer via udsivning til grundvandet. På samme måde kan der ske udledning af stoffer til jor-

den i overfladen. Omfanget af påvirkningen og graden af sandsynlighed for at dette vil indtræffe

kan ikke vurderes på nuværende grundlag. I en VVM-undersøgelse, hvor der foretages mere

detaljerede undersøgelser af den konkrete lokalitet og der foreligger et projekt med detaljerede

beskrivelser af barriererne, kan der foretages en mere nuanceret vurdering af risikoen for påvirk-

ning af jord.

Depottyper

Ved et depot på terræn, kan der ske udsivning til umættet zone og/eller den øverste del af mæt-

tet zone. Herfra kan vandet afstrømme overfladisk til jordoverfladen.

Tabel 8-12 Sammenfattende vurdering af påvirkninger.

Miljøforhold

- Jord

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene

ved valg af

placering inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Jord

Nej

Den potentielle påvirkning

af jord er knyttet til evt.

lækage og udsivning af

forurenende stoffer via

grundvandet.

Mindre

8.8

Materielle goder

I det følgende præsenteres materielle goder, der i denne sammenhæng rummer en præsentation

af interesser knyttet til landbrug, råstoffer og skovrejsning. Der tages udgangspunkt i potentielle

konflikter med kommuneplanens udpegninger af henholdsvis særlige landbrugsområder, råstof-

områder eller skovrejsningsområder. Temaerne er illustreret på kort 1.4 Materielle goder.

Miljøstatus og miljømål

8.8.1

Landbrug

I kommuneplanen er der fokus på, at dyrkningsjorden er en begrænset ressource, der skal be-

skyttes, ved at permanent anvendelse af dyrkningsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål be-

grænses mest muligt, og ved at hensigtsmæssige produktionsvilkår sikres, således at det er mu-

ligt at planlægge produktionen på langt sigt med respekt for natur- og miljøinteresser.

Særligt landbrugsområde

Hovedanvendelsen af særligt land brugsområde er landbrugsproduktion. Almindelig landbrugs-

drift kan normalt ske uden rådighedsindskrænkninger med respekt for de miljømæssige regler for

landbrugsdrift, husdyrhold m.m.

Kommunalbestyrelsen vil gennem sin planlægning og administration tilstræbe, at forbrug af

dyrkningsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål begrænses mest muligt. Ved byudvikling, fred-

ninger, større ikke-jordbrugsmæssige anlæg m.v., skal der tages størst muligt hensyn til de

landbrugsmæssige interesser /36/.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

77 af 229

Hovedparten af området er udpeget særligt landbrugsområde, undtaget er de områder, der er

udpeget særligt naturområde, skovrejsningsområder og fredskovsarealer samt mindre arealer

omkring bebyggelse og højdepunktet ”Bavnebanke”.

Råstoffer

Området indeholder ikke råstofindvindingsområder. Emnet behandles derfor ikke yderligere.

Skovrejsningsområder

Skov uønsket

Områder, hvor skovplantning er uønsket, er områder, der rummer naturværdier, landskabelige

værdier, geologiske værdier eller kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skovrejs-

ning. Inden for disse områder kan der ikke etableres skov. Inden for området er skov uønsket

langs med kysten, ved Louisenlund og omkring Ibskirke.

Skov ønsket

Inden for skovplantningsområderne skal der ved planlovsadministrationen tages hensyn til skov-

tilplantningsinteressen. Inden for området er skovrejsning ønsket omkring de eksisterende skov-

arealer, bl.a. Lyrsby Skov i den sydvestlige del af området.

8.8.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Landbrug

Etablering af et slutdepot i området vil være i konflikt med udpegningen som særligt landbrugs-

areal. I kommuneplanen stilles der krav om, at der tages størst muligt hensyn til de landbrugs-

mæssige interesser ved etablering af større anlæg, der ikke er knyttet til den landbrugsmæssige

produktion. Dette skal der således tages hensyn til i detailprojekteringen af et eventuelt kom-

mende anlæg.

Påvirkningen vurderes ikke at være af væsentlig karakter i forhold til den overordnede kommu-

nale planlægning, da anlægget forventes at optage et areal på ca. 150*150 meter.

Råstoffer

Ingen konflikt.

Skovrejsning

Planen kan potentielt være i konflikt med udpegningerne af områder hvor skov er uønsket, idet

en del af formålet med udpegningen bl.a. er at sikre de landskabelige værdier, som kan blive

påvirket ved etablering af et anlæg af denne type. Planen kan være i konflikt med udpegningen

af områder hvor skov er ønsket, hvis et kommende anlæg placeres inden for skovrejsningsområ-

derne i den sydvestlige del af området.

Depottyper

Konflikterne er uafhængige af valg af depottype.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

78 af 229

Tabel 8-13 Sammenfattende vurdering af påvirkninger.

Miljøforhold

- Materielle

goder

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene

ved valg af place-

ring inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Landbrug

Nej

Eftersom hovedparten af

området er udpeget sær-

ligt landbrugsareal, vil et

anlæg højst sandsynligt

blive placeret inden for

denne udpegning.

Mindre

Der inddrages et relativt

lille areal til depotet, og

den direkte påvirkningen

af landbrugsinteresser

vurderes på den bag-

grund at være af mindre

betydning (se evt. afsnit

8.3.2 vedr. afledte på-

virkninger på landbrug).

Ingen

– hvis depotet

placeres uden for skov-

rejsningsområderne.

Mindre

– hvis depotet

placeres inden for skov-

rejsningsområder.

Råstoffer

Skovrejsning

Nej

Konflikten vurderes at

være mindre betydende og

kan undgås ved valg af

endelig lokalitet.

8.9

Kulturarv

I det følgende præsenteres kulturhistoriske værdier i form af udpegede kulturmiljøer, kirkeomgi-

velser og kulturarvsarealer, idet det forudsættes, at planen ikke vil påvirke fredede fortidsminder

og dertilhørende fortidsmindebeskyttelseslinjer, jf. planens retningslinje ”8. Kulturarv”. Temaerne

er illustreret på kort 1.5 Kulturarv.

Inden for området findes, udover de allerede registrerede fredede fortidsminder, også hellerist-

ninger/skålsten som er registreret af Bornholms Museum, men som endnu ikke er blevet tinglyst

fredede. I de fleste skove i området findes der tillige spor af oldtidsagre, der også er beskyttede.

Disse værdier forudsættes undersøgt nærmere i en eventuel VVM-undersøgelse, hvor museet vil

blive kontaktet med henblik på mere detaljerede undersøgelser i det konkrete område.

8.9.1

Miljøstatus og miljømål

Kulturmiljø

Kommuneplanen indeholder retningslinjer for bevarelse af de kulturhistoriske værdier, herunder

at særlig værdifulde kulturmiljøer registreres, afgrænses, og at der fastlægges bevaringstiltag.

Der er udlagt særlige kulturmiljøer, inden for hvilke de kulturhistoriske værdier så vidt muligt

skal beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe kvali-

teten af de kulturhistoriske værdier, skal forhindres i det omfang, der er lovhjemmel herfor.

Inden for området findes en række afgrænsede kulturmiljøer:



Bølshavn og kyststrækningen mod Helligkvinde



Omkring Sankt Margretes kapel ved Maglegårdsvej



Et større område omkring Lyrsby Skov og Louisenlund



Et større område, der grænser op til Joboland nord for Ibskirke og strækker sig mod kyst-

strækningen imellem Årsdale og Svaneke

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

79 af 229

Kirkeomgivelser

Der er ingen udpegede kirkeomgivelser inden for området, men en kirkebyggelinje omkring Ib-

sker Kirke.

Kulturarvsarealer

Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsare-

aler kan være af national og regional betydning, og er en indikator for, at der er væsentlige for-

tidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde

fredede fortidsminder. Arealerne er udpeget af Kulturstyrelsen.

Området rummer kulturarvsarealer omkring Maglegård Skov, Lyrsby Skov og Louisenlund og en

mindre del af et større kulturarvsareal nord for Joboland.

8.9.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Kulturmiljøer

Planen rummer mulighed for, at et anlæg kan placeres inden for et af de udpegede kulturmiljøer.

Hvor stor påvirkningen af kulturmiljøet vil være, afhænger af det konkrete projekt og herunder

valg af depottype samt den endelige placering af anlægget.

Kirkeomgivelser

Der er ingen påvirkning af udpegede kirkeomgivelser, og det forudsættes, at der tages hensyn til

kirkebyggelinjen omkring Ibsker Kirke ved placering af anlægget jf. planens retningslinje nr. 9

Bygge- og beskyttelseslinjer.

Kulturarvsarealer

Inden for kulturarvsarealer skal der ved nybyggeri og nyanlæg sikres en placering, der ikke ska-

der de arkæologisk følsomme levn fra forhistorisk tid og middelalder. Derudover gælder muse-

umslovens § 27 stk. 2.:

”Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet stand-

ses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministe-

ren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum”.

Inden for kulturarvsarealerne vil sandsynligheden for at støde på genstande af kulturhistorisk

værdi være stor, men det vurderes, at planens påvirkning af kulturarvsarealer og dermed også af

nye fund, ikke vil være af væsentlig betydning. Det skyldes dels det begrænsede arealbehov og

dels at der løbende vil være tilsyn med anlægsarbejdet jf. museumslovens bestemmelser.

Depottyper

Generelt vil et terrænnært depot give en større visuel påvirkning på det omkringliggende land-

skab, og deraf påvirkning på kulturmiljøet. Øvrige potentielle påvirkninger vurderes at være

sammenlignelige for hver depottype.

Tabel 8-14 Sammenfattende vurdering af påvirkninger.

Miljøforhold

- Kulturarv

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Kultur-

miljøer

Området rummer en ræk-

ke kulturmiljøer. Påvirk-

ningen kan undgås ved

valg af endelig placering.

Ingen

– hvis depotet

placeres uden for ud-

pegningerne.

Mindre til moderat

–

hvis depotet placeres

inden for udpegninger-

ne.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

80 af 229

Miljøforhold

- Kulturarv

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Kirke-

omgivelser

Nej/ja

Der er ingen påvirkning af

udpegede kirkeomgivelser,

men der er en kirkebygge-

linje omkring Ibsker Kirke

der kan blive påvirket.

Området rummer kultur-

arvsarealer omkring Mag-

legård Skov, Lyrsby Skov

og Louisenlund og en

mindre del af et større

kulturarvsareal nord for

Joboland.

Ingen

– hvis depotet

placeres uden for kirke-

byggelinjen.

Moderat

– hvis depotet

placeres inden for kir-

kebyggelinjen.

Ingen

– hvis depotet

placeres uden for kul-

turarvsarealerne.

Moderat

– hvis depotet

placeres inden for kul-

turarvsarealerne.

Kulturarvs-

arealer

8.10 Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger vurderes ved at se på planen i sammenhæng med andre planer eller

programmer, herunder tidligere, nuværende og planlagte forhold. Relevante planer og program-

mer kan dække det samme emne, det samme geografiske område eller naboområdet. Målet er at

sikre, at planen er i overensstemmelse med andre relevante planer og programmer og at vurde-

re, hvorvidt der er risiko for kumulative påvirkninger.

På Bornholm er der, som beskrevet i de foregående afsnit omhandlende hvert miljøforhold, iden-

tificeret potentielle konflikter med udpegninger i form af eksempelvis særlige naturområder, kul-

turmiljøer og skovrejsningsområder.

Planområdet grænser op til Natura 2000-områderne ”Gyldenså” og ”Almindingen, Ølene og Para-

disbakkerne”. Planens retningslinjer skal sikre, at et evt. kommende anlæg ikke medfører risiko

for væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder generelt.

Der er ikke identificeret overordnede planer eller programmer inden for området, som i samspil

med denne plan vil kunne medføre en øget miljøpåvirkning.

8.11 Sammenfattende vurdering

Planen giver mulighed for placering af et anlæg, som kan medføre en række miljøpåvirkninger,

hvoraf nogle er generelle påvirkninger uanset valg af lokalitet, som kort beskrevet i afsnit 4.2.

Realisering af planen på Bornholm kan resultere i påvirkninger, der er lokalt afhængige, og som

der i en eventuel senere planlægnings- og projekteringsfase skal tages særlig højde for. Heraf

vurderes de væsentligste påvirkninger at være knyttet til følgende forhold:



Planområdet grænser op til to Natura 2000-områder, hvilket der skal være særligt fokus på i

en evt. projekteringsfase.

Som følge af utryghed med hensyn til plan og proces, kan der blive mulige afledte effekter på

befolkning, turisme, herunder det nærliggende ”Joboland”, fødevareproduktion samt den so-

ciale struktur i forhold til mulig fraflytning.

Der er en potentiel konflikt knyttet til lækage. Konfliktens geografiske udbredelse er vanskelig

at forudse pga. begrænset viden om sprækkesystemer i grundfjeldet og deraf følgende usik-

kerhed omkring detaljer i grundvandets strømning. Risikoen for påvirkning er størst ved valg

at et terrænnært depot ned til 30 meters dybde. Disse forhold skal undersøges nærmere i en

evt. VVM-undersøgelse.

Halvdelen af området ligger inden for kystnærhedszonen.



Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

81 af 229

RØDBYHAVN

Planområdet Rødbyhavn er beliggende øst for Rødby. Området dækker et areal på ca. 20 km

De overordnede rammer for arbejdet med en plan for etablering af et slutdepot kan ses i kapitel

2, planens retningslinjer ses i kapitel 3, mens metodebeskrivelse for henholdsvis kortlægning og

vurdering af påvirkningsgrad ses i kapitel 5.

Figur 9-1 Oversigtskort – Rødbyhavn.

9.1

Planforhold

I det følgende præsenteres de overordnede planlægningsmæssige rammer og strategier for om-

rådet i form af Lolland Kommunes kommuneplan og planstrategi.

Udarbejdelsen af Lolland Kommuneplan 2010-2022 har taget afsæt i:



Planstrategien,



De gældende kommuneplaner fra de 7 tidligere kommuner



Regionplan 2005 for Storstrøms Amt.

9.1.1

Kommuneplan 2010-2022

Kommuneplanen er den sammenfattende og oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, inte-

resseorganisationer mv. kan orientere sig om de overordnede mål og retningslinjer for kommu-

nens udvikling, såvel i byerne som i det åbne land. Kommuneplan er opbygget i to dele. Den

første del (rapport 1), indeholder kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer, redegørelse

samt miljøvurdering. Hovedstrukturen fastlægger de overordnede mål for udviklingen indenfor de

enkelte sektorer, for hele kommunen og for de enkelte områder.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

82 af 229

Den anden del (rapport 2) indeholder rammerne for lokalplanlægningen. I rammerne beskrives

byrådets konkrete ønsker til de lokalplaner, der skal udarbejdes for de enkelte områder i kom-

munen.

9.2

Biologisk mangfoldighed

I det følgende præsenteres biologisk mangfoldighed, der i denne sammenhæng rummer en be-

skrivelse og vurdering af påvirkninger på Natura 2000, naturbeskyttelseslovens § 3, sprednings-

korridorer og national- eller naturparker. Det forudsættes, at det kommende anlæg ikke placeres

i et Natura 2000-område, og at planen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af tilgrænsende

Natura 2000-områder, jf. planens retningslinjer. Temaerne er illustreret på kort 2.1 Biologisk

mangfoldighed.

De lokale naturværdier forudsættes undersøgt nærmere i en eventuel VVM-undersøgelse, hvor

der vil blive udført mere detaljerede undersøgelser i det konkrete område i form af bl.a. feltun-

dersøgelser.

9.2.1

Miljøstatus og miljømål

Lolland har udarbejdet en naturpolitik, der bl.a. tager udgangspunkt i Grønt Råds arbejde med

natur og naturpolitik. Den vedtagne naturpolitik er i overensstemmelse med Lolland Kommunes

planstrategi, som tilsiger, at kommunen arbejder for mere og rigere natur overalt i Lolland Kom-

mune. Det vil sige både ”den store” og ”den lille” natur. Naturpolitikken indeholder generelle mål

og muligheder for naturforbedring og en forbedring af biodiversiteten /42/.

Det overordnede formål med naturpolitikken er i korte træk at:



Skabe rum til både de mangfoldige og almindelige arter



At værne, bevare og forbedre bestående natur



Øge naturarealer, bl.a. via skovrejsning



Give plads til en dynamisk natur



Arbejde for den lille natur og fremme biodiversitet



Styrke sundhed og trivsel



By- og bynære arealer skal rumme naturoplevelser og mulighed for fysisk udfoldelse

Natura 2000

Planområdet indeholder ingen Natura 2000-områder, men umiddelbart syd for området findes

følgende internationale beskyttelsesområde:



Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand

Natura 2000-område nr. 173, Habitatområde h 152, Fuglebeskyttelsesområde F82,

F83, F85, F86.

Området er et meget stort kyst nært marint område med en lang, flad og

bugtet kystlinje. Det består af en betydelig andel af Smålands farvandet nord for Lolland og

Falster, som via Guldborgsund er forbundet med farvandet ned til sandrevlerne Rødsand og

Hyllekrogtangen mod syd. Der er en del øer og holme i området; de største øer Fejø og Femø

i Smålandsfarvandet indgår dog kun med kyststrækningerne. Generelt er det lavvandede ma-

rine område præget af sand bund med spredte sten, men ellers er de marine områder meget

forskellige. Området er udpeget for at beskytte en lang række naturtyper og arter, særligt

kystnaturtyper, vandfugle og sæler. Området er særligt følsomt over for

næringsstofbelast-

ning, intensivering af pumpning, der kan medføre tørlagte yngleområder, forstyrrelse i form

af færdsel, tilgroning, intensiv skovdrift, invasive arter mv. /43/.

§ 3 -beskyttet natur

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 er det ikke tilladt at foretage indgreb i de beskyttede naturty-

per, som kan medføre en ændring i arealernes tilstand. Kommunerne har dog mulighed for at

dispensere fra denne bestemmelse /11/ ofte med vilkår om etablering af erstatningsnatur.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

83 af 229

Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er:



Søer og vandhuller, der er mindst 100 m



Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, der hver for sig eller i sammen-

hæng har et areal på mindst 2.500 m

. Moser under 2.500 m

er også beskyttede, hvis de

ligger ved beskyttede vandløb eller søer.



De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt § 3-udpegning. Ved søer forstås både

naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og damme.

Området indeholder få beskyttede naturområder jf. naturbeskyttelseslovens § 3 i form af primært

søer og vandhuller samt vandløb. Der er en enkelt beskyttet eng inden for området.

Lavbundsarealer

Lavbundsarealer er kunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere var enge, moser,

lavvandede søer og fjorde. Lolland Kommune har en målsætning om, at væsentlige naturmæssi-

ge og kulturhistoriske værdier på lavbundsarealer ikke må gå tabt.

Ved planlægning og administration af areallovgivningen for byggeri og anlæg, der berører lav-

bundsarealer, skal fremtidig vandstandsstigning, regnintensitet og vandaﬂedning, samt mulighe-

den for en fremtidig naturgenopretning vurderes. Hvis det ikke er muligt at undgå at placere

byggeri eller anlæg på lavbundsarealer, skal der tages hensyn til lavbundsarealet gennem ud-

formningen af byggeriet eller anlægget, fx ved terrænregulering.

Områdets sydlige del rummer udpegede lavbundsarealer. Der er ikke udpeget potentielle vådom-

råder inden for eller i nærhed af planområdet.

Økologiske forbindelser

I kommuneplanen er der en målsætning om, at muligheden for dyre- og plantearters spredning

mellem ”Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier” skal forbedres via økologi-

ske forbindelser. Naturandelen af arealet i de økologiske forbindelser skal øges.

Økologiske forbindelser er linjeformede udpegninger, der følger ådale og andre topograﬁsk betin-

gede ledelinjer. De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i

landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener, til at fastholde en sund udvikling.

Området gennemskæres af en økologisk forbindelse i den østlige del langs med Bjergnæsvej.

Korridoren går igennem skovområdet ved Lungholm mod de kystnære naturområder.

Strandbeskyttelse

Området berører ikke strandbeskyttelseslinjen.

Fredskov

Langt størstedelen af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige og

således beskyttet af skovlovens bestemmelser. Området rummer to mindre fredskovsarealer ved

baneterrænet i den sydvestlige del af planområdet. I den nordøstlige del af området findes et

større fredskovsareal ved Lungholm.

Nationalparker

Der er ingen nationalparker i eller i umiddelbar nærhed til planområdet.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

84 af 229

Naturparker

Lolland Kommunes ”Naturpolitik” indeholder udpegninger af naturparker og områder, der på sigt

kan blive udpeget som naturparker. Naturparker skal sikre og forbedre natur-, kultur- og land-

skabsværdier, samt mulighederne for undervisning og friluftsliv. Naturparker adskiller sig fra

nationalparker ved at de er udpeget lokalt og ikke er omfattet af særlovgivning /42/.

Et område omkring Hyllekrog, øst for planområdet, er i Lolland Kommunes naturpolitik betegnet

som et område med potentiale til en senere udpegning til naturpark. Den potentielle naturpark vil

kunne fungere som støttepunkt for friluftslivet og i det hele taget støtte og fremme mulighederne

for friluftsliv - ikke mindst formidling vil være et centralt punkt for disse naturparker og deres

naturvejleder.

9.2.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Der kan ikke fastlægges kriterier for beskyttelse af miljøet i relation til stråling, da der ikke fore-

ligger statistiske data for den ioniserende strålings ”sundhedsmæssige” effekt på dyr og planter,

som der gør for mennesker. Internationalt er der igangsat projekter med henblik på at kunne

fastsætte ioniserende strålings indvirkning på naturen og på den baggrund kunne anvende refe-

rencedyr og -planter som udgangspunkt ved fastlæggelsen af kriterier og de følgende sikker-

hedsanalyser. Udviklingen af disse projekter vil blive fulgt og medtaget i fastlæggelse af miljøbe-

skyttelseskriterierne i det omfang det er muligt, når sikkerhedsanalyserne udføres i en senere

VVM-fase /15/.

Det er generelt vurderet, at mennesker er den organisme, der er mest sårbar over for ioniseren-

de stråling. Har man således opstillet kriterier, der beskytter mennesker, kan det antages, at dyr

og planter er beskyttet tilstrækkeligt over for stråling. Undtagelsen fra denne antagelse vil pri-

mært være relevant i forbindelse med en lille population af en art i et begrænset område omkring

depotet /15/.

De miljøbeskyttelseskriterier, der skal gælde for det pågældende slutdepot vil blive udformet i

sammenhæng med de lovpligtige VVM-undersøgelser, der skal udføres for to udvalgte områder,

såfremt det besluttes at arbejde videre med slutdepotkonceptet. I den forbindelse vil der blive

udført detaljerede feltundersøgelser, som en del af grundlaget for dels at vurdere potentielle på-

virkninger og dels at fastsætte miljøbeskyttelseskriterier. Dette sikrer, at lokale forhold vil få

betydning i form af stedspecifikke vurderinger i forbindelse med beskyttelse af miljøet.

I det følgende præsenteres de overordnede konflikter med naturbeskyttelsesinteresser.

Natura 2000

I retningslinjerne for planen for et slutdepot er det beskrevet, at et kommende anlæg ikke må

medføre væsentlige påvirkninger af tilgrænsende Natura 2000 områder

(retningslinje nr. 7 na-

tur).

I den videre planlægning og projektering skal det derfor sikres at et anlæg kan leve op til

disse bestemmelser. Vurdering af dette foretages i en såkaldt væsentlighedsvurdering, hvor der

tages stilling til hvorvidt der er risiko for væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Denne

type vurdering udføres sædvanligvis i de indledende faser af en VVM-undersøgelse. I det tilfælde

at det vurderes, at der er risiko for væsentlig påvirkning udføres en konsekvensvurdering. Denne

har til formål at undersøge den potentielle påvirkning i forhold til områdets bevaringsmålsætnin-

ger, og at indarbejde afværgeforanstaltninger i projektet, således at en væsentlig påvirkning

undgås.

§ 3 -beskyttet natur

Der er risiko for påvirkning af § 3-beskyttede områder i det tilfælde, at selve anlægget eller ad-

gangsveje placeres i direkte konflikt med de beskyttede område. Da bruttoområdet er relativt

stort, er der gode muligheder for at placere anlægget således, at det ikke berører beskyttede

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

85 af 229

områder. Dette hensyn skal således indarbejdes i efterfølgende planlægning og projektering. Der

er ikke sat retningslinjer i planen, der sikrer mod konflikt med § 3 beskyttet natur, da andre hen-

syn til en ideel placering, kan medføre konflikt med § 3 beskyttet natur.

Lavbundsarealer

Syd for området er der udpeget lavbundarealer. Det forudsættes, at anlægget placeres så der

ikke vil være konflikt med disse arealer.

Økologiske forbindelser

Den økologiske forbindelse i den østlige del langs med Bjergnæsvej kan blive påvirket af planen,

afhængig af den endelige placering af anlægget. Planens retningslinje nr. 7,

Natur,

beskriver, at

der ved placering af anlægget så vidt muligt skal tages hensyn til sammenhængende udpegede

naturområder, herunder økologiske forbindelser.

Strandbeskyttelse

Ingen påvirkning.

Fredskov

Fredskovsarealerne kan blive påvirket, afhængig af den endelige placering af depotet.

Nationalparker

Der er ingen påvirkning.

Naturparker

Området omkring Hyllekrog er udpeget som potentiel naturpark. Hvorvidt der er en påvirkning af

området afhænger af den konkrete placering af et evt. depot og af den endelige afgrænsning af

en kommende naturpark.

Depottyper

De tre typer depoter optager samme areal, og vil derved resultere i samme risiko for påvirkning

af naturforhold som følge af selve arealinddragelsen og deraf potentiel påvirkning på § 3 områ-

der, økologiske forbindelser og fredskov.

Det forudsættes som nævnt, at Natura 2000-områder, lavbundsarealer og strandbeskyttelseslin-

jen ikke påvirkes uanset valg af depot.

Tabel 9-1 Sammenfattende vurdering af påvirkninger.

Miljøforhold

Biologisk

mangfoldig-

hed

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Natura 2000

Nej

Planens retningslinjer

fastlægger, at der ikke kan

etableres et anlæg som

følge af denne plan, så-

fremt der er risiko for

væsentlig påvirkning af

Natura 2000 områder. Den

konkrete vurdering af om

anlægget kan overholde

dette krav vil blive foreta-

get i en eventuel senere

VVM-fase, hvor der er

kendskab til lokalitet,

depottype mv.

Ingen

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

86 af 229

Miljøforhold

Biologisk

mangfoldig-

hed

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

§3-

beskyttet

natur

Lavbunds-

arealer

Nej

Økologiske

forbindelser

Konflikt med beskyttede

områder vil kunne undgås

i forbindelse med valg af

endelig placering af an-

lægget.

Det forudsættes, at an-

lægget ikke placeres i

områder, som er udpeget

som lavbundsarealer, idet

der her er stor sandsynlig-

hed for at der kan ske

hævning af vandstanden.

Den økologiske forbindelse

i den østlige del af plan-

området langs med Bjer-

næsvej kan blive påvirket

af planen.

Ingen til mindre

Graden af påvirkning

afhænger af depotets

placering.

Ingen

Ingen til mindre

Planens retningslinje nr.

Natur,

beskriver, at

der ved placering af

anlægget så vidt muligt

skal tages hensyn til

sammenhængende

udpegede naturområ-

der, spredningskorrido-

rer eller lignende, som

er udpeget i de respek-

tive kommuneplaner.

Graden af påvirkning

afhænger af den endeli-

ge placering af depotet.

Ingen

Ingen til mindre

Graden af påvirkning

afhænger af depotets

placering.

Ingen

Ingen til mindre

Strandbe-

skyttelse

Fredskov

Nej

Ikke relevant

Der er risiko for påvirkning

af fredskovsarealer inden

for området.

Ikke relevant.

Området omkring Hylle-

krog er udpeget som po-

tentiel naturpark.

National-

parker

Naturparker

Nej

9.3

Befolkning og sundhed

I det følgende beskrives planområdets beliggenhed i forhold til bymæssig bebyggelse, antal be-

boere, erhvervsmæssige forhold, turisme og rekreative forhold. Der tages udgangspunkt i oplys-

ninger fra primært Danmarks Statistik og kommuneplanen. Dernæst beskrives de potentielle

påvirkninger på befolkning, hvor der ses på sundhedsmæssige risici og afledte miljømæssige

påvirkninger, herunder risiko for fald i omsætning, fraflytning mv.

Der tages i vurderingen af påvirkninger udgangspunkt i tilgængelige oplysninger fra bl.a. forstu-

diernes beskrivelser af transport og stråling. Det forudsættes, jf. planens retningslinjer, at det

kommende anlæg skal udformes således, at det i den operative periode og efter lukning til en

hver tid er muligt at demonstrere overholdelse af de fastsatte referencedoser for disse perioder

såvel som potentielle hændelser (uheldsscenarier). Dokumentationen herfor leveres i form af

sikkerhedsvurderinger for anlægget og den tilknyttede brug.

I vurderingen af de afledte miljømæssige påvirkninger på befolkning og erhverv identificeres

potentielle påvirkninger på baggrund af en analyse af høringssvar og bemærkninger fra borger-

møder med fokus på bl.a. folks bekymringer om konsekvenserne ved planens gennemførelse.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

87 af 229

9.3.1

Miljøstatus og miljømål

Befolkning

Rødbyhavn er en havneby beliggende vest for planområdet, mens Rødby ligger mod nordvest.

Den vestlige del af området er krydset af jernbanen. Resten af området er overvejende land-

brugsområde. I og omkring Rødbyhavn-området er opgjort fordeling og antal indbyggere samt

afstand til bymæssig bebyggelse.

Tabel 9-2 Afstand til større bymæssig bebyggelse.

Afstand til bymæssig bebyggelse:

Rødbyhavn: Ca. 0,5 km fra området

Rødby: Ca. 1,5 km fra området

Errindlev: Ca. 0,6 km fra området

Holeby: ca. 4 km fra området

Befolkningstallene for de større byer på Lolland ses i Tabel 9-3 (opgjort i 2011).

Tabel 9-3 Fordeling og antallet af indbyggere på Lolland (2011).

Fordeling og antallet af indbyggere er følgende:

Rødbyhavn: 1814 indbyggere (2011)

Rødby: 2185 indbyggere (2011)

Errindlev: 309 indbyggere (2011)

Holeby: 1558 (2011)

Erhverv

Erhvervsstrukturen i Lolland Kommune er karakteriseret ved mange små industri- og hånd-

værksvirksomheder med under 10 ansatte, få større virksomheder og en dominerende land-

brugssektor med stigende bedriftsstørrelser. Landbruget understøtter og understøttes af en lang

række virksomheder, hvor Nordic Sugar A/S i Nakskov og Maribo Seed i Holeby er nogle af de

største. 86 % af Lolland Kommunes areal dyrkes af landbruget, hvor 25 % af kommunens ar-

bejdssteder er inden for landbrugserhvervet.

Lolland Kommune er den femtestørste turismedestination i regionen, målt på antal beskæftigede.

Turismen beskæftiger årligt over 1.000 fuldtidsansatte i kommunen, hvilket udgør 5,4 % af

kommunens samlede beskæftigelse.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

88 af 229

Tabel 9-4 Opgørelse over beskæftigelse i Lolland Kommune inden for udvalgte brancher relateret til

turisme og fritid, landbrug, fiskeri og fødevareerhverv opgjort i 2013. Samlet antal beskæftigede i Lol-

land Kommune 17.133 (Danmarks Statistik 2013).

Turisme

Kommuneplanen indeholder målsætninger for turisme og fritid, herunder for besøgscentre og

større udendørs anlæg, sommerhusområder, kolonihaver, hoteller og feriehoteller, campingplad-

ser, fritidshavne, bade- og bådebroer friluftsliv og friluftsområder.

Turismen er et vigtigt indsatsområde for Lolland Kommune, idet den kan bidrage til et løft i leve-

vilkårene i landområderne og på øerne samt til erhvervsudviklingen i kommunen generelt. Lol-

land Kommune har gode muligheder for at udvikle turismen, som den femtestørste turismedesti-

nation i hele Region Sjælland, og med en placering der ligger markant højest i forhold til kom-

mercielle overnatninger i hele regionen /40/.

Lolland Kommune har mange permanente attraktioner at tilbyde turisterne, udover de to store

attraktioner Lalandia (vest for planområdet) og Knuthenborg Safaripark, som det fremgår af Re-

gion Sjællands liste over attraktioner, Tabel 9-5.

De eksisterende hoteller og feriecentre besøges årligt af omkring 790.000 gæster og står for 53

% af samtlige overnatninger i Lolland Kommune. Feriecentrene og hotellerne giver betydelige

beskæftigelsesmuligheder for kommunens indbyggere, specielt feriecentret Lalandia med om-

kring 700.000 overnatninger, og 350 ansatte.

Tabel 9-5 Besøgscentre og attraktioner i Lolland Kommune efter besøgstal og position i Region Sjælland.

Attraktion

Lalandia

Knuthenborg Safaripark

Reventlow Parken

Frilandsmuseet

Maribo Domkirke

Grøn Verden

Museumsbanen Maribo-Bandholm

Ubåd 359 i Nakskov

Peter Hansens Have

Reventlow Museet

Lolland-Falster Stiftmuseum

Oktober 2014

Position i Region

Sjælland

Besøgstal

2008

740.511

238.000

32.000

20.857

20.000

15.559

14.262

12.678

7.800

5.502

4.755

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

89 af 229

Attraktion

Maribo Jazz

Påstbåden Vestra

Frederiksdal Naturcenter

Danmarks Sukkermuseum

Polakkasernen

Femø Jazz Festival

Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum

Det Gamle Trykkeri

Folkecykelløbet Lolland Rundt

Den Gamle Smedje

Det Historisk Arbejdende Værksted

Position i Region

Sjælland

109

120

124

126

127

132

Besøgstal

2008

4.000

3.329

2.900

2.310

1.550

1.200

657

433

320

280

184

I kommuneplanen oplyses, at sejlerturisterne i 2008udgjorde 41.000 besøgende svarende til 2,3

% af alle turister i Lolland Kommune. Udvikling i lystsejlerturismen er en oplagt mulighed for

Lolland Kommune, som ligger omkranset af hav og bælter og har 19 havne. Havnene og sejler

turisme har samtidig en betydelig afsmittende effekt på hele turistlivet.

Rekreative områder

Naturpolitik

Kommunens naturpolitik omhandler, udover målsætninger for naturen i sig selv, også målsæt-

ninger for de interesser, der knytter sig til oplevelse og brug af naturen. Naturpolitikken lægger

især vægt på befolkningens umiddelbare adgang til naturen der, hvor man bor og den betydning,

som den nære natur har for friluftslivet og befolkningens sundhed. Naturpolitikken er desuden

omtalt i afsnit 9.2.

Besøgsområder og større udendørsanlæg

Kommuneplanen indeholder retningslinjer for besøgscentre, som kan indeholde information

om specielle temaer og i sig selv være rejsemål i forbindelse med uddannelse, turisme, ferie og

fritid. Derudover fastlægges retningslinjer for større udendørs anlæg er bl.a. golfbaner, motorba-

ner og skydebaner.

Der er ikke udpeget besøgsområder eller udendørsanlæg inden for området. Ca. 1 km vest for

området findes Lalandia, der, som nævnt, er den mest besøgte attraktion i Region Sjælland.

Umiddelbart sydvest for området ligger Rødby Gokartbane beliggende på Gammel Badevej 9,

4970 Rødby Havn.

Sommerhusområder

Der var i 2009 omkring 3.700 sommerhuse i Lolland Kommune. Øst for planområdet ligger det

kystnære sommerhusområde Østersøbadet

Lystbådehavne

Vest for planområdet findes Rødbyhavn, der har en kapacitet på 35 pladser.

Friluftsområder og stier

Kommuneplanen indeholder udpegninger af friluftsområder, der dels er områder med landskab

og natur af stor oplevelsesværdi, og dels er områder, som er robuste nok til rekreativ udnyttelse.

Planområdet grænser op til et kystnært friluftsområde, der bl.a. rummer sommerhusområdet

Østersøbadet.

Langs kysten forløber en regional cykelrute og der er ligeledes forslag om en vandresti på stræk-

ningen. Der er planer om etablering af et regionalt vandrerutenet, som vil forløbe i øst-vestlig

retning på tværs af planområdet. Derudover arbejdes der i Lolland-Falsters Stift med planer om

at udnytte områdets rekreative værdier, i form af bl.a. planlægning af en pilgrimsrute og cykelru-

ter.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

90 af 229

9.3.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurdering af påvirkninger på befolkning omfatter sundhed (relateret til transport, uhelds- og

strålingsrisici, sikkerhed og sikring af selve anlægget), og socioøkonomiske forhold herunder be-

folkningen, erhvervsinteresser, turisme og rekreative forhold.

Sundhed

Strålebeskyttelse

Sundhedspåvirkning som følge af stråling fra selve anlægget og uheld er bekrevet i afsnit 4.2, da

der gælder de samme forudsætninger vedrørende sikkerhedsvurderinger og myndighedsgodken-

delser uanset valg af område.

Transport

På baggrund af forstudiet konkluderes det, at både vej- og søtransport kan være mulige trans-

portformer. De stråledoser, der er beregnet for transport af det danske radioaktive affald fra Risø

til et fremtidigt slutdepot i Danmark, er beregnet på baggrund af den størst mulige transportaf-

stand til et evt. slutdepot. De estimerede doser i forstudiet er derfor øvre værdier, og doser ved

kortere transportveje vil være proportionalt mindre. Studiet viser, at risikoen forbundet med vej-

og søtransport ikke begrænser den kommende udvælgelse af en placering af depotet i Danmark,

og at transporten kan udføres således, at dosis ligger betydeligt under de nationale grænsevær-

dier.

Området ved Rødby ligger i en afstand fra Risø, der er sammenlignelig med Kertinge Mark. Æn-

dringer i distance har ikke nogen effekt på doser ved en ulykke. Sandsynligheden for en ulykke

er afhængig af bl.a. vejkvaliteten og trafikmængden, og er endvidere proportional med afstan-

den.

I forhold til 0-alternativet er strålingsdosis på kort sigt større, som en naturlig konsekvens af at

affaldet i 0-alternativet ikke skal håndteres i samme omfang og transporteres fra lokaliteten. På

længere sigt vil det også i 0-alternativet blive nødvendigt at håndtere og evt. også at transporte-

re affaldet, da Risø ikke har status af et slutdepot.

Socioøkonomiske forhold

Ud over de generelle temaer, som er beskrevet i afsnit 4.2, er interessenterne opmærksomme på

en række lokale forhold, som bør have særlig opmærksomhed i valget af de to endelige lokalite-

ter. I Tabel 9-6 opsummeres de væsentligste bekymringspunkter fra interessenter på Lolland.

Dette anvendes som en del af baggrunden for beskrivelsen af de potentielle påvirkninger på be-

folkning og socioøkonomiske forhold og danner samtidig grundlag for forslag til afværgeforan-

staltninger (afsnit 15.2).

Tabel 9-6 Opsummering af de væsentligste bekymringspunkter fra interessenter på Lolland*.

Emne

Natur

Beskrivelse

Ved Rødbyhavn på Lolland gør interessenterne særligt opmærksom på, at man i

området har sjældne insekt-, plante- og frøarter, der bør værnes omkring. De ud-

trykker bekymring for, i hvilken grad disse arter vil blive berørt, hvis en uhensigts-

mæssig hændelse skulle ske i forbindelse med et eventuelt slutdepot.

Interessenterne udtrykker bekymring for, at et slutdepot vil skæmme Rødby og

Rødbyhavn og påvirke områdets særlige kvaliteter. Interessenterne fortæller, at

området overvejende fremstår uanfægtet siden 1500-tallet og deler kvaliteter med

vadehavet. Området er derfor mål for kulturturisme, fugleentusiaster og botanikere

og bruges til retræter, ligesom der går cykelruter og pilgrimsruter gennem områ-

det. Man er i den forbindelse i gang med etablering af et pilgrimscenter i Maribo, og

der planlægges udvikling af pilgrimsruterne.

Landskab

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

91 af 229

Emne

Femern

Beskrivelse

Interessenterne noterer sig i øvrigt, at en del af det udpegede område er planlagt

til at skulle indgå i byggeriet af Femern-forbindelsen (tunnel til Tyskland) over de

kommende årtier. Derfor bør det sikres, at projektet ikke forhindrer planerne om

etablering af erstatningsnaturområde i forbindelse med tunnel-projektet. En særlig

opmærksomhed på projektets samspil med dette projekt er derfor nødvendig.

Relateret hertil har Lalandia også planer om udbygning i forbindelse med etablerin-

gen af det nye laguneområde som følge af Femern-projektet. Etableringen af et

slutdepot for radioaktivt affald vil, ifølge interessenterne, muligvis kunne få betyd-

ning for turismen generelt og for dette projekt specifikt. Det er således vigtigt, at

projektet tager højde for dette. Interessenterne kan med fordel inddrages i proces-

sen, så de negative virkninger kan undgås.

Eftersom området ligger i nærhed til havet gør interessenterne opmærksom på

risikoen for et digebrud, hvor havvand vil kunne oversvømme området. Undersø-

gelser i forbindelse med Femern-projektet har desuden vist, at der for ca. 4000 år

siden har været en periode med en væsentlig havstigning i området, som tilsynela-

dende ikke kan henføres til afsmeltningen fra istidens gletschere, og som derfor

muligvis kan ske igen. En konkret depotløsning vil således skulle kunne håndtere

sådanne eventuelle hændelser.

Interessenterne gør desuden opmærksom på, at sommerhusområdet Hyltofte

Østersøbad kun har adgang gennem det udpegede område. Et konkret projekt vil

således skulle kunne sikre adgangen til sommerhusområdet.

Lalandia

Havniveaustigninger

og digebrud

Sommerhusområde

*Beskrivelsen er ekstraheret fra referater af det afholdte borgermøde i Rødby samt fra indkomne høringsvar i forbindelse

med høring af scopingrapporten.

Sammenfatning

Spørgsmålene vedrørende etablering af selve anlægget og de praktiske problemstillinger, der kan

opstå i den forbindelse, håndteres ikke uddybende i denne miljørapport, grundet detaljeringsni-

veauet i planen. De projektspecifikke detaljer, der stilles spørgsmålstegn ved, vil blive håndteret i

en senere fase, hvor der foreligger et konkret projekt og bl.a. udføres risikovurderinger og strå-

lebeskyttelsesarbejde i forbindelse med myndighedsbehandlingen,. Følgende emner behandles på

overordnet niveau i andre afsnit af miljørapporten:



Naturforhold er behandlet i afsnit 9.2. Risiko for havniveaustigninger er beskrevet i afsnit 9.5

og vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med projektering af et anlæg, idet selve anlæg-

get skal være klimasikret, jf. planens retningslinjer.

Påvirkninger af de landskabelige forhold er behandlet overordnet i afsnit 9.4, men en egentlig

visuel vurdering afventer en senere VVM-fase. Arealreservationen til Femern forbindelsen er

beskrevet i afsnit 9.8.

Planen vurderes ikke at være til hinder for realisering af planerne om rekreative stiforbindel-

ser mv., men en inddragelse af interessenterne vil være hensigtsmæssig, hvis et konkret pro-

jekt skal udarbejdes.



Ses overordnet på interessenternes kommentarer af såvel generel som lokal karakter, er de

præget af et højt niveau af bekymring. Bekymringerne retter sig mod et bredt og diffust risikobil-

lede, som peger på manglende viden om de reelle risici involveret i realisering af planen, og om

de tiltag der er taget, og vil blive taget, for at minimere disse risici. Kommentarerne viser desu-

den, at interessenterne ikke har tilstrækkeligt kendskab til den proces, der vil foregå fremadret-

tet, hvilket fører til udbredt utryghed og mistro. Interessenterne føler sig ikke overbevist om, at

man i den fremadrettede proces i tilstrækkeligt omfang vil undersøge og imødekomme de opfat-

tede risici, og involvere interessenterne så lokale interesser sikres. Af disse årsager viser analy-

sen, at planen om etablering af et slutdepot modtages meget negativt af interessenterne.

Denne negative indfaldsvinkel, utryghed og mistro til planen og den fremadrettede proces etable-

rer en grobund for, at en række negative sociale virkninger kan blive en realitet. Det er i sådan

en situation ikke utænkeligt, at et slutdepot kan medføre afledte påvirkninger i form af til- og

fraflytning, fald i jord- og ejendomspriser, påvirkning af turisme, herunder det nærliggende La-

landia og de rekreative forhold generelt og det psykiske velbefindende for borgerne i området

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

92 af 229

mv. alene på grund af utryghed og mistro. Der kan ligeledes være kumulative effekter, idet pla-

nen kan være med til at øge den befolkningsnedgang, der allerede ses på Lolland i dag. Det er

derfor af afgørende vigtighed for de sociale virkninger af planen, at utrygheden og mistroen sæn-

kes.

Samlet set kan der være en risiko for påvirkning af de socioøkonomiske forhold, herunder turis-

me og fødevareerhverv. Planen kan således være i konflikt med de overordnede strategier og

visioner der ligger for Lolland, som bl.a. er beskrevet i Lolland Kommunes kommuneplan.

Tabel 9-7 Sammenfattende vurdering af påvirkninger.

Miljøforhold

Befolkning

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Sundhed

Stråle-

beskyttelse

Påvirkningen i nærområ-

det vil afhænge af den

endelige placering.

Mindre

(under referen-

cedoser)

Det er en forudsætning

for gennemførelse af et

evt. kommende projekt,

at dokumentation for

overholdelse af krav til

sikkerhed udtrykt ved

referencedosis kan

opnås. I lighed med

kategorien transport, vil

der være krav til opti-

mering af anlæg og

praksis for at opnå

størst rimeligt opnåelig,

reduktion af risici og

potentielle doser.

Mindre

(under referen-

cedosis)

Det er en forudsætning

for gennemførelse af et

evt. kommende projekt,

at dokumentation for

overholdelse af krav til

sikkerhed udtrykt ved

referencedosis kan

opnås. I lighed med

kategorierne strålebe-

skyttelse og transport,

vil der være krav til

optimering af anlæg og

praksis for at opnå

størst rimeligt opnåelig,

reduktion af risici og

potentielle doser.

Sikring af

anlægget

En sårbarhedsvurdering

skal afdække scenarier

og deres konsekvenser.

Disse scenarier skal

være omfattet af sik-

rings- og beredskabspla-

ner med henblik på at

sikre størst mulig, rime-

ligt opnåelig, reduktion

af risici og potentielle

doser.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

93 af 229

Miljøforhold

Befolkning

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Transport

Påvirkningen i nærområ-

det vil afhænge af den

endelige placering. Støj,

tung trafik, og emissio-

ner kan udgøre en på-

virkning forbindelse med

transport inden for plan-

området.

Mindre

(under grænse-

værdierne for stråleud-

sættelse).

Beregnede doser er for

transport til planområ-

det er betydeligt under

dosisgrænseværdier.

Der vil være krav til

planlægning af trans-

portruter, tidspunkter

etc. for at opnå redukti-

on af risici og potentielle

doser.

Moderat til væsentlig

Påvirkningen vurderes

at være af moderat til

væsentlig betydning,

grundet den høje grad

af bekymring og udtryk

for usikkerhed blandt

interessenterne. Dette

skal derfor have høj

fokus i de efterfølgende

faser.

Socioøko-

nomiske

forhold

Ja/Nej.

Ved rekreative områ-

der mv. kan påvirk-

ningen være af-

hængig af endelig

placering, men den

generelle bekymring

for påvirkning af

befolkning og er-

hverv, vurderes at

være uafhængig af

endelig placering og

ofte forventes en

påvirkning, der ræk-

ker ud over selve

planområdet.

En realisering af planen

kan medføre afledte

effekter på befolkning og

socioøkonomiske forhold.

Interessenterne frem-

hæver en række forhold,

som ikke kan behandles

på dette indledende

stadie af planlægningen,

men disse forhold vil

blive undersøgt nærmere

i en VVM fase og i for-

bindelse med sikker-

hedsanalyser og myn-

dighedsgodkendelser.

9.4

Landskab og geologi

I det følgende præsenteres landskabelige og geologiske forhold inden for planområdet, der i den-

ne sammenhæng rummer en overordnet beskrivelse af landskabet og eventuelle landskabsud-

pegninger samt en beskrivelse af de geologiske forhold på baggrund af forstudierne og eventuelle

udpegninger. Temaerne er illustreret på kort 2.2 Landskab og geologi.

Vurderingen af påvirkninger på landskab tager alene udgangspunkt, i om der er risiko for påvirk-

ning af værdifulde landskaber og kystnærhedszonen. Den direkte påvirkning af landskab og visu-

elle forhold forudsættes udført i en eventuel VVM-undersøgelse, hvor der på baggrund af valg af

en konkret lokalitet og et konkret projektforslag kan udføres landskabsanalyser, visualiseringer

mv.

Vurderingen af de geologiske forhold har til formål at vurdere graden af usikkerhed i forhold til de

geologiske forholds evne til at fungere som fysisk barriere omkring et eventuelt slutdepot. De

lokale geologiske forhold forudsættes undersøgt nærmere i en eventuel VVM-undersøgelse.

9.4.1

Miljøstatus og miljømål

Landskab

Landskabsbeskrivelse

Det meste af området er et fladt bundmorænelandskab, som mod syd dækkes af et marint for-

land. Et mindre område mod sydvest er inddæmmet land. Det overordnede indtryk af landskabet

er et meget fladt terræn uden større variationer. Det meste af området ligger mellem kote 0 m

og kote + 4 m. Lokalt under kote - 0,5 m. Der er ingen søer eller vandløb, men dræningsgrøfter

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

94 af 229

findes i den østlige og sydvestlige del af området. Et mere end 4 m højt dige langs sydkysten

beskytter landområdet mod oversvømmelser fra havet.

Kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven og er ca. 3 km bred. Udgangspunktet er, at kystnær-

hedszonen skal friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed.

En mindre del af den sydvestlige del af planområdet er omfattet af kystnærhedszonen.

Planloven:

§ 5 b. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder,

1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er

en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Kommuneplanen rummer retningslinjer for bevarelse og beskyttelse af landskabelige bevarings-

værdier, større uforstyrrede landskaber, landskabsfredninger og geologiske interesseområder. De

værdifulde landskaber i Lolland Kommune skal bevares og styrkes, og forandringer i det åbne

land skal ske i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne.

Landskabelige bevaringsværdier er udsnit af særegne kultur- eller naturlandskaber. Ved en even-

tuel udpegning af de særligt værdifulde landskaber, vil der blive lagt vægt på det enkelte områ-

des betydning for oplevelsen af den pågældende egn. Samtidig vil der blive lagt vægt på, om

området derudover har et væsentligt geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. Kommune-

planen indeholder endnu ikke udpegede værdifulde landskaber, men der skal generelt tages hen-

syn til landskabsværdierne i det åbne land i forbindelse med planlægning af nye anlæg.

Større uforstyrrede landskaber

deﬁneres som områder på mindst 100 km², der er upåvirkede af

større tekniske anlæg med nationale eller regionale funktioner. Den nordøstlige del af planområ-

det ligger inden for et udpeget større uforstyrret landskab, der omfatter et større område i den

østlige del af kommunen.

Geologi

En detaljeret gennemgang af de geologiske forhold kan ses i GEUS rapport nr. 2 /2/. Under is-

tidsaflejringer af vekslende tykkelse ligger der sammenhængende, uforstyrrede, ældre palæocæ-

ne lerlag på op til 80 m’s tykkelse. Under de palæocæne lerlag ligger skrivekridt. Følgende be-

skrivelse er et resumé af de geologiske forhold, som beskrevet i omegnsstudiet.

Aflejringer og jordarter

Aflejringerne under istidsaflejringerne på den sydlige del af Lolland er af Palæocæn alder. Aflej-

ringerne kendes fra råstofboringer i og omkring området samt fra en råstofprøvegravning i områ-

det. To boringer inden for området, som er boret i forbindelse med forundersøgelser til Femern

Bælt forbindelsen, når ned i Holmehus Formationen. To andre boringer lige uden for området nær

ved Lollands sydkyst viser, at eocæne aflejringer fra Røsnæs Ler og Ølst Formationerne hviler på

Holmehus Formationens aflejringer.

I forbindelse med råstofundersøgelser for at finde bentonit blev der i en kerneboring i den

vestlige del af området foretaget beskrivelse af kernerne og biostratigrafisk aldersdatering,

som fastslår, at der findes en lagfølge af sen Palæocæn alder, som inkluderer to formationer.

I boringen består de ældste lag af Maastrichtien skrivekridt. Herover følger 35–40 m mørkegrå

eller gråt, siltet, finkornet, homogent ler fra Æbelø Formationen og 35–40 m meget finkornet

plastisk grøngråt, grønt eller brunt ler fra Holmehus Formationen.

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

95 af 229

De kvartære aflejringer (istidsaflejringer), der dækker det palæocæne ler, består overvejende af

moræneler med få forekomster af morænesand. Aflejringerne har generelt en tykkelse på mellem

5 og 40 m men opnår stedvist større tykkelser.

De kendte tykkelser er i det centrale vestlige område 14–25 m. Mod syd øges tykkelsen af

moræneleret til 35–46 m. Helt mod syd ved kysten er moræneleret overlejret af postglaciale

havaflejringer. Mod nord ved Hyltofte øges tykkelsen af de kvartære aflejringer til mindst 52

m, hvoraf en del er smeltevandssand og -grus.

Mineralogi - binding - adsorption

De geokemiske forhold i aflejringerne har betydning for hvordan eventuelt radioaktivt materiale

opfører sig, hvis det lækker fra et slutdepot og ud i de omgivende geologiske lag. Nedenfor

gives nogle generelle betragtninger, da den lange række radioaktive komponenter kan opføre sig

forskelligt i omgivende aflejringer.

Et vigtigt element er, at det radioaktive materiale kan binde sig til aflejringerne. De øverste lag

består af moræneler. Dette ler indeholder 10–20 % partikler i lerfraktionen, og der er et højt

kalkindhold på 50–60 %. Af lerfraktionen er der 2 % smectit-mineraler.

Det underliggende Holmehus ler indeholder ca. 1 % fint sand og et varierende forhold mellem ler

og silt på 60%/40%. Det mineralogiske indehold er ca. 20 % kvarts og 55–69 % ler-mineraler. I

gennemsnit ligger indholdet af smectit på 45–50 %.

Ler-mineraler, især smectit ler-mineraler er særligt velegnede til at binde radioaktivt materiale.

Dette betyder, at det palæocæne ler har et potentiale for at binde de radioaktive komponenter

/1/.

Redox forhold

Radionukleidernes opførsel i forhold til iltforholdene i jordlag og jordvand (Redoxforhold) vil af-

hænge af hvilke typer kemiske forbindelser og kemiske egenskaber, der er tale om. Desuden har

komponenternes koncentrationer i jordlag og vand samt pH betydning for de processer, der vil

forløbe.

I de øverste jordlag er der ilt til stede (oxiderede zone), og denne ilt kan fx medvirke til at nogle

radioaktive komponenter kan gøres mobile og her ved lettere transporteres. Omvendt vil forhol-

dene i den iltfrie zone (reducerede zone) fx medvirke til binde og fastholde andre radioaktive

komponenter.

Bedømt på farveskift i den kvartære moræneler ser den oxiderede zone ud til at strække sig ned

til 5 m under terræn i området. Det vil sige, at det meste af det kvartære moræneler og de pa-

læogene Holmehus og Æbelø Formationer ligger i den reducerede zone.

Naturlige radioaktive komponenter i aflejringerne

Der kendes få værdier for moræneler og Holmehusler i området.

Vurdering af geologiske forhold

De geologiske forhold har indflydelse på et slutdepots påvirkninger af blandt andet overfladevand

og grundvand. De geologiske forhold skal være ensartede og stabile inden for området, og de

skal bidrage til et slutdepots stabilitet. De geologiske lag skal medvirke til at isolere affaldet fra

omgivelserne ved at omslutte eller underlejre depotet. Bjergarterne skal være lav-permeable og

bidrage til at binde de radioaktive komponenter fra et eventuelt udslip fra et depot /15/. Disse

forhold vurderes i Tabel 9-8. De geologiske forhold vurderes i tabellen kun i forhold til et depot,

der placeres i de prækvartære bjergarter, i dette tilfælde de palæocæne lerbjergarter. Ved en

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

96 af 229

depotplacering i kvartære aflejringer vil moræneler med sandsynlig forekomst af sprækker og

sandlinser kun delvist isolere affaldet fra omgivelserne.

Tabel 9-8 Vurdering af de geologiske forhold i forhold til stabilitet, lavpermeable bjergarter og binding af

radioaktive komponenter.

Egenskab

Ensartede og stabile geologiske

forhold bidrager til et slutdepots

stabilitet.

De geologiske lag medvirker til at

isolere affaldet fra omgivelserne:

Lavpermeable bjergarter.

De geologiske lag medvirker til at

isolere affaldet fra omgivelserne:

Binding af radioaktive komponen-

ter.

Vurdering

Bemærkninger

De palæocæne bjergarter er ensartede og uforstyrre-

de i området. Geoteknisk stabilitet skal behandles i et

eventuelt konkret projektforslag.

Specielt Holmehus Formationen er yderst lavpermea-

bel. Formationen kan klassificeres som bentonit, der

benyttes til fx afpropning af boringer.

De palæocæne bjergarter har et højt indhold af lermi-

neraler, herunder et højt indhold af smectit. Lermine-

raler, især smectit er særligt velegnede til at binde

radioaktivt materiale. Dette betyder, at det palæocæ-

ne ler har et potentiale for at binde de radioaktive

komponenter.

Geologiske interesseområder

Geologiske interesseområder rummer den geologiske udviklingshistorie lige fra istiden og helt op

til i dag, som kan aﬂæses i landskabet og jordlagene i disse områder. De geologiske interesseom-

råder omfatter både nationale og regionale geologiske interesser, samt enkeltlokaliteter der er

karakteristiske for kommunen.

Nationale Geologiske Interesseområder (NGI)

Nationale Geologiske Interesseområder (NGI) er statsligt udpegede områder med en særlig stor

værdi for forståelsen af hele Danmarks geologi. Nogle af områderne er unikke på verdensplan og

har international betydning.

Området indeholder ingen udpegede geologiske interesseområder, men umiddelbart øst for om-

rådet findes et større udpeget værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområ-

de i form af et område imellem Hyllekrog og Rødsand. Forlandet består af krumodder og barrie-

rer, der som helhed kun er tørt ved lavvande /45/.

Sammenfatning

Der er i den sydlige del af området tykke, sammenhængende ældre palæocæne lerlag på op til

80 m’s tykkelse, som ligger uforstyrrede. Ler-aflejringernes egenskaber forventes at kunne tilba-

geholde et eventuelt udslip af radioaktivt materiale fra et depot. De overliggende yngre kvartære

aflejringer består overvejende af moræneler, som er mellem 5 og 40 m tykt. I moræneler er der

erfaringsmæssigt sprækker og sandlinser.

9.4.2

Vurdering af miljøpåvirkning

Landskab

Den landskabelige indpasning af anlægget og de visuelle påvirkninger behandles ikke på dette

stadie af planlægningen, men vil indgå i en efterfølgende VVM-proces, hvor der er et større kend-

skab til placering, type af anlæg, materialer og dimensioner – forhold som er afgørende for den

visuelle påvirkning. Det vurderes at et overfladenært depot på terræn vil udgøre en større land-

skabelige påvirkning sammenlignet med et mellemdybt anlæg, men en konkret vurdering heraf,

kan først foretages når placering og type anlæg ligger fast.

Hvis anlægget placeres inden for kystnærhedszonen, skal der, inden et kommende projekt kan

blive realiseret, jf. planlovens bestemmelser redegøres for, om der er en særlig planlægnings-

mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Der skal ligeledes være en beskri-

velse af den visuelle påvirkning, som vil afhænge af depotkoncept og -design. Hvis det besluttes

at vælge et design som gør, at anlægget vil være genkendeligt og synligt, bl.a. af sikkerheds-

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

97 af 229

mæssige årsager, vil dette som udgangspunkt skabe en større visuel påvirkning, sammenlignet

med et depotkoncept der i højere grad er integreret i landskabet. Den endelige vurdering af om-

fang af påvirkning vil blive foretaget i forbindelse med VVM-undersøgelserne.

Depottyper

Det vurderes at et terrænnært depot vil udgøre en større landskabelige påvirkning sammenlignet

med et mellemdybt depot, men en konkret vurdering heraf, kan først foretages når placering

ligger fast og der foreligger en beskrivelse af depottype, dimensioner, materiale- og farvevalg,

evt. beplantning, hegning mv.

Geologi

Planen vurderes ikke at påvirke de generelle geologiske forhold væsentligt, men de geologiske

forhold har stor betydning for områdets egnethed i forhold til etablering af et slutdepot. Den geo-

logiske beskrivelse anvendes derfor som baggrund for vurderingen af påvirkning på grundvand

og overfladevand.

Det nationale geologiske interesseområde mellem Hyllekrog og Rødsand vil ikke blive påvirket af

planen.

Depottyper

Den potentielle påvirkning af de geologiske træk vurderes at være sammenlignelig ved hver af de

tre depottyper, idet det samlede arealbehov på overfladen vil være ens, uanset valg af depotty-

pe.

Tabel 9-9 Sammenfattende vurdering af påvirkninger.

Miljøforhold

Landskab

geologi

Er der

risiko for

påvirkning?

Kan påvirkningen

undgås eller

reduceres alene ved

valg af placering

inden for

planområdet?

Bemærkninger

Vurdering af

påvirkningsgrad

Landskabs-

udpegninger

Kystnær-

hedszonen

Nej

Der er ingen konflikt med

landskabsudpegninger.

En mindre del af planom-

rådet er beliggende inden

for kystnærhedszonen.

Der er derfor mulighed for

placering af anlægget, så

det ikke er i konflikt her-

med

Valg af den endelige place-

ring kræver afvejning af

en lang række hensyn, og

der kan derfor ikke på

nuværende grundlag træf-

fes beslutning om, hvor-

vidt anlægget placeres

inden for kystnærhedszo-

nen eller ej.

De geologiske interesse-

områder ligger uden for

planområdet.

Ingen

- hvis depotet

placeres uden for kyst-

nærhedszonen.

Moderat -

hvis depotet

placeres inden for kyst-

nærhedszonen. Endelig

vurdering af påvirkning

kræver et konkret pro-

jekt og visualiseringer,

som vil blive udført i en

evt. kommende VVM-

fase.

Geologiske

udpegninger

Nej

Ingen

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Miljørapport

98 af 229

9.5

Klima

Klimaforandringer kan have betydning for et kommende slutdepot, pga. øget risiko for ekstrem-

hændelser. I det følgende beskrives hvilke fremtidsscenarier der arbejdes med internationalt og

nationalt, som danner grundlag for en vurdering af, om planområdet vurderes at kunne blive

påvirket væsentligt af klimaforandringer.

Det forudsættes at et kommende anlæg, jf. planens retningslinjer, via dets udformning og place-

ring i landskabet er tilpasset kommende klimaforandringer og således er mindre sårbart over for

ekstremhændelser

/2/.

9.5.1