Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 11
Offentligt
1407184_0001.png
Fra:
Hydrocephalus Foreningen [mailto: ]
Sendt:
19. august 2014 09:25
Til:
[email protected]
Emne:
”Du er først rigtig akut, når du er bevidstløs” – om livet som kronisk patient i det danske sundhedssystem
Kære Nick Hækkerup, Kære medlemmer af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Hvis jeg fik 5 minutter med sundhedsministeren, så ville jeg fortælle ham…
”At
der findes andre alvorlige sygdomme end cancer, hjerte-karsygdom og diabetes.”
”At
min datters hjerne kollapsede, hvilket formegentlig har resulteret i omfattende hjerneskade,
pga. at overvågningspladserne er lukkede i weekenden – og det dermed ikke var intensivuddannet
personale der varetog plejen og observationen af hende efter operationen”.
”Hvordan
det føles, at vente 9 timer med et dårligt barn i børnemodtagelsen på en neurokirurg i
weekenden. For til sidst at få at vide, at alle der ikke er ved at dø, skal tage hjem”
”hvor
magtesløs man er som forældre i de situationer, vi så ofte desværre er havnet i på sygehuset,
og hvis der ikke kommer fokus på det nu - OG HANDLING til, hvad ender det så med?”
”At
min største frygt ikke er, at min barns shunt går i stykker og han bliver alvorligt syg, for det ved
jeg den vil gøre før eller siden. Men at jeg er hunderæd for, at det vil ske en weekend eller i
sommerferieperioden, og han ikke vil få rettidig og kvalificeret behandling, lige meget hvor meget
jeg kæmper.”
”At
det slet ikke er sjovt, at blive indlagt akut en fredag eftermiddag, og så blive fravalgt til
operation hele weekenden, fordi man alligevel ikke er dårlig nok. Og man hellere end gerne må
tage hjem og komme igen mandag, når ens kontakt-neurokirurg er på arbejde igen, fordi den
person kender ens sag.”
Ovenstående udsagn er fra medlemmer af Hydrocephalus Foreningen. Hydrocephalus eller ”vand i
hovedet” er en sygdom, hvor hjernevæsken ophobes i hjernes hulrum. Sygdommen, der er
livstruende, kan ikke kureres, men patienterne kan få et godt og normalt liv, med skole og arbejde,
ved at få et shuntsystem indopereret i hjernen. Shunten holder trykket i hjernen normalt, ved at lede
den overskydende hjernevæske væk fra hjernens hulrum. Svigter shunten stiger trykket i hjernen på
ny, og det eneste der kan redde patienten fra hjerneskade eller død, er en operation, der genskaber
drænagen. Her er tid og rettidig omhu en afgørende faktor, hvis hjerneskader skal undgås.
Hydrocephalus patienter er i høj grad afhængige af et højtspecialiseret sundhedssystem. Det har
store personlige og samfundsmæssige konsekvenser for vores patientgruppe, at sundhedssystemet
kun fungerer optimalt 4�½ ud af ugens 7 dage.
Intet sundhedssystem er fejlfrit, der vil ske menneskeligfejl, der kan have store menneskelige
omkostninger for patienten. Men at konsekvensen af menneskelige fejl, skal være afhængig af
ugedag, budgetter og ferieperioder, er ikke værdigt i et sundhedssystem af den kvalitet som det
danske er, hverken for patienter eller ansatte.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et af de ovenstående citater stammer fra en mor, hvis 3 mdr. gammel datter fik en standard
shuntoperation. Valget af shunttype var forkert. Fordi intensivpersonalet var sparret væk i
weekenden fik hun ikke den optimale observation, og fejlen blev opdaget for sent, massiv
hjerneskade til følge. Barnet har efterfølgende fået mere end 25 operationer og moderen har været
på tabt arbejdsfortjeneste i 4 år. Sygehusbudget så muligvis pænere ud ved at weekendlukke, men
de sparrede penge er til overmål brugt andetsteds. For slet ikke at tale om den menneskelige
tragedie.
Flere af citaterne henviser til den totale magtesløse situation patienter og pårørende står i, når
sundhedssystemet er overbelastet og det er helt umuligt, at blive tilset at en neurokirurg. Dét på
trods af, at patienten har tydelige symptomer på forhøjet tryk i hjernen. Vi har ingen andre steder at
gå hen, end til det offentlige sundhedssystem. Ingen mulighed for at blive behandlet på et
privathospital.
I sommerferieperioden, juni, juli og august, tilspidses situationen yderligere og man må sætte
spørgsmålstegn ved, om behandlingen på de neurokirurgiske afdelinger reelt er i overensstemmelse
med ”god faglig standard”.
I juni, juli og august kører operationsprogrammet på nedsat blus, og derfor bliver det hurtigt
overbooket. Voksne Hydrocephalus patienter, der er alvorligt syge med højt tryk i hjernen og behov
for en akut operation, sendes hjem med en operationsdato 10 dage senere og begrundelsen ”du
er
først rigtig akut, når du er bevidstløs”
- hvilket der er reel risiko for, at patienten bliver. Tilbage er
der så bare at håbe, at patienten har nogle pårørende, der kan observere patienten - det er svært at
ringe 112, når man er bevidstløs og på vej i koma.
Lange ventetider på operation øger risikoen for hjerneskader betragteligt, idet langvarigt øget tryk i
hjernen kan give trykskader. Trykskader kan være svære for andre at se, idet de bl.a. giver kognitive
vanskeligheder, som problemer med koncentration, opmærksomhed, indlæring og hukommelse
samt planlægning og problemløsning. Vanskeligheder der gør det svært, at begå sig på en
arbejdsplads eller tage en uddannelse. Kognitive vanskeligheder kan afhjælpes med genoptræning
på f.eks. et hjerneskadecenter, men hydrocephalus patienter har som udgangspunkt ikke adgang til
genoptræning på et hjerneskadecenter, da visitationsgrundlagt er en ”Erhvervet hjerneskade”.
Hydrocephalus patienters hjerneskade kategoriseres som ”medfødt hjerneskade”, også selv om
skaden er opstået efter et shuntsvigt, der ikke er behandlet rettidigt. Uden den rette hjælp venter et
liv på overførelsesindkomst.
Centerchefen holdt muligvis budgettet, men hvor er den samfundsmæssige besparelse? Og hvad
blev der af menneskeligheden og etikken?
Hydrocephalus Foreningen ønsker gennem dialog, at forbedre vilkårene for kroniske patienter.
På Hydrocephalus Foreningens vegne,
Mette Lund