Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 104
Offentligt
1422781_0001.png
Simon Martin Hansen
November 2014
NOTAT Ydelsesstyring i psykiatrien
DSR Analyse har i perioden 28. oktober til 5. november 2014 gennemført en
spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige medlemmer, der i DSRs medlemssystem er
registrerede som ansatte i psykiatrien
1
. Samlet blev 3.043 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd
inviteret til at deltage i undersøgelsen, hvoraf 1.386 svarede på hele eller dele af
undersøgelsen – svarende til en svarprocent på 46 %. Dette notat præsenterer svarene fra
undersøgelsens 1.095 deltagende sygeplejersker uden personaleansvar.
Jf. tabel 1 oplyste tre ud af fem af de deltagende sygeplejersker (61 %), at deres arbejdsplads
benytter sig af ydelsesstyring. En fjerdedel (24 %) svarede, at arbejdspladsen ikke benyttede
af ydelsesstyring, mens 14 % svarede ”ved ikke” til spørgsmålet i tabel 1.
Tabel 1. Benytter din arbejdsplads sig af ydelsesstyring?
Antal
Ja
Nej
Ved ikke
Total
673
265
157
1095
Procent
61%
24%
14%
100%
Anm.: N = 1.095 (sygeplejersker uden personaleansvar ansat i psykiatrien). Kolonnen ”procent” summerer ikke til
100 % pga. afrunderinger. Kilde: DSR Analyse november 2014.
Sygeplejerskerne ansat på en arbejdsplads, der benytter sig af ydelsesstyring, blev spurgt om
de bliver målt på antallet af ydelser de leverer inden for en given periode. Dette svarede to
ud af tre (65 %) ”ja” til (se tabel 2). Set i forhold til den samlede gruppe af sygeplejersker i
undersøgelsen, svarer dette til, at to ud af fem sygeplejersker i psykiatrien (40 %) bliver målt
på antallet af ydelser de leverer.
Tabel 2. Bliver du målt på det antal ydelser (f.eks. samtaler eller lign.), som du når inden
for en given periode?
Antal
Ja
Nej
Ved ikke
Total
434
186
49
669
Procent
65%
28%
7%
100%
Anm.: N = 669 (sygeplejersker ansat i psykiatrien på arbejdspladser, der benytter sig af ydelsesstyring). Kolonnen
”procent” summerer ikke til 100 % pga. afrunderinger. Kilde: DSR Analyse november 2014.
Jf. tabel 3 svarer sammenlagt tre ud af fire sygeplejerskerne (75 %), der er ansat på
arbejdspladser, som benytter ydelsesstyring, at deres arbejdsplads offentliggør antallet af
Deltagerne var ansat på psykiatriske hospitaler (50 %), Socialpsykiatrien (8 %), Distriktspsykiatri (27%) og andre
arbejdspladser i psykiatrien (14 %).
1
NOTAT Ydelsesstyring i psykiatrien (1. udkast).docx
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422781_0002.png
leverede af ydelser på enten gruppeniveau (47 %), individniveau (4 %) eller på både gruppe-
og individniveau (24 %). 16 % svarer, at antallet af leverede ydelser ikke offentliggøres, mens
9 % svarer ”ved ikke”.
Tabel 3. Bliver antallet af leverede ydelser offentliggjort?
Antal
Ja, både på gruppe- (f.eks. afdeling, afsnit eller lign.) og individniveau
Ja, men kun på gruppeniveau (f.eks. afdeling, afsnit eller lign.)
Ja, men kun på individniveau
Nej
Ved ikke
Total
160
312
30
104
62
668
Procent
24%
47%
4%
16%
9%
100%
Anm.: N = 668 (sygeplejersker ansat i psykiatrien på arbejdspladser, der benytter sig af ydelsesstyring). Kolonnen
”procent” summerer ikke til 100 % pga. afrunderinger. Kilde: DSR Analyse november 2014.
Figur 1 viser, at det kun er 4 % af sygeplejerskerne, der er ansat på arbejdspladser som
benytter ydelsesstyring, der vurderer, at ydelsesstyringen giver dem bedre mulighed for at
yde faglig forsvarlig sygepleje, mens andelen, der mener, at ydelsesstyringen giver dem
dårligere muligheder for at yde faglig forsvarlig sygepleje udgør næsten tre ud af fem (58 %).
Ca. hver fjerde (27 %) vurderer, at ydelsesstyringen ikke har betydning for deres muligheder
for at yde faglig forsvarlig sygepleje og 12 % svarer ”ved ikke”.
Figur 1. Påvirker ydelsesstyringen dine muligheder for at yde faglig forsvarlig sygepleje?
(Sygeplejersker ansat på arbejdspladser med ydelsesstyring)
0%
Ydelsesstyringen giver mig bedre muligheder for at
yde faglig forsvarlig sygepleje
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
4%
Ydelsesstyringen påvirker ikke mine muligheder for
at yde faglig forsvarlig sygepleje
27%
Ydelsesstyringen giver mig dårligere muligheder for
at yde faglig forsvarlig sygepleje
58%
Ved ikke
11%
Anm.: N = 660 (sygeplejersker ansat i psykiatrien på arbejdspladser, der benytter sig af ydelsesstyring). Kilde:
DSR Analyse november 2014.
Figur 2 viser, hvor store andele de sygeplejerskerne, der arbejder på arbejdspladser med
ydelsesstyring i psykiatrien, der har oplevet en række specifikke konsekvenser, direkte
forårsaget af ydelsesstyringen.
DSR Analyse
Side 2 af 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422781_0003.png
Figuren viser, at næsten to ud af tre (63 %) har fravalgt at bruge tid på samtale eller samvær
med kolleger og andre fagpersoner, der ikke tæller med i ydelsesregistreringen (19 % ofte, 28
% ind imellem og 15 % sjældent).
Endvidere har flere end hver anden (54 %) fravalgt at bruge tid på samtale eller samvær med
patienter/borgere/pårørende, der ikke tæller med i ydelsesregistreringen (11 % ofte, 25 % ind
i mellem og 18 % sjældent).
Halvdelen (49 %) har bevidst undladt at stille en patient opfølgende spørgsmål for at undgå,
at en samtale trak ud (6 % ofte, 18 % ind i mellem og 24 % sjældent).
Halvdelen (47 %) har fravalgt fagligt relevante pleje- og behandlingsmuligheder, som ikke
talte med i ydelsesregistreringen (8 % ofte, 19 % ind i mellem og 29 % sjældent).
Næsten to ud af fem (38 %) har forsøgt at fravælge meget tidskrævende patienter (4 % ofte,
17 % ind i mellem og 17 % sjældent).
Figur 2. Har du – som direkte konsekvens af ydelsesstyringen – oplevet nedenstående?
(Sygeplejersker ansat i psykiatrien på arbejdspladser med ydelsesstyring)
0%
Fravalgt at bruge tid på samtale eller samvær med
kolleger og andre fagpersoner, der ikke tæller med i
ydelsesregistreringen
Fravalgt at bruge tid på samtale eller samvær med
patienter/borgere/pårørende, der ikke tæller med i
ydelsesregistreringen
Bevidst undladt at stille en patient opfølgende
spørgsmål for at undgå, at samtalen trak ud
Fravalgt fagligt relevante pleje- og
behandlingsmuligheder, som ikke talte med i
ydelsesregistreringen
20%
40%
60%
80%
19%
28%
15%
63 %
11%
25%
18%
54 %
6%
18%
24%
49 %
8%
4%
19%
20%
47 %
Forsøgt at fravælge meget tidskrævende patienter
17%
17%
38 %
Ja, ofte
Ja, ind i mellem
Ja, men sjældent
Anm: N=649-51 (sygeplejersker ansat i psykiatrien på arbejdspladser med ydelsesstyring). Svarene ”nej, aldrig”
(26-49 %), ”Ved ikke” (1-5 %) og ”ikke relevant i mit arbejde” (9-12 %) er for overskuelighedens skyld udeladt af
figuren, men fremgår af bilagstabel B1. Søjlerne summerer ikke nødvendigvis til den opgjorte sum pga.
afrundinger. Kilde: DSR Analyse november 2014.
DSR Analyse
Side 3 af 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422781_0004.png
Bilag 1.
Bilagstabel B1. Har du – som direkte konsekvens af ydelsesstyringen – oplevet nedenstående?
(Sygeplejersker ansat i psykiatrien på arbejdspladser med ydelsesstyring)
Ja,
ofte
Været bekymret for, om jeg kunne nå et
bestemt antal ydelser til tiden
Fravalgt at bruge tid på samtale eller
samvær med
patienter/borgere/pårørende, der ikke
tæller med i ydelsesregistreringen
Fravalgt at bruge tid på samtale eller
samvær med kolleger og andre
fagpersoner, der ikke tæller med i
ydelsesregistreringen
Oplevet et pres for at udskrive
patienter/afslutte forløb så tidligt som
muligt
Forsøgt at fravælge meget tidskrævende
patienter
Fravalgt fagligt relevante pleje- og
behandlingsmuligheder, som ikke talte
med i ydelsesregistreringen
Bevidst undladt at stille en patient
opfølgende spørgsmål for at undgå, at
samtalen trak ud
Anm.: se figur 2
33%
11%
Ja, ind i
mellem
32%
25%
Ja, men
sjældent
13%
18%
Nej,
aldrig
11%
35%
Ved
ikke
1%
1%
Ikke
relevant*
10%
10%
Total
100%
100%
19%
28%
15%
26%
2%
9%
100%
23%
26%
19%
17%
3%
12%
100%
4%
8%
17%
19%
17%
20%
49%
39%
2%
5%
12%
9%
100%
100%
6%
18%
24%
41%
2%
8%
100%
DSR Analyse
Side 4 af 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422781_0005.png
Bilag 2. Resultater for gruppen af sygeplejersker som bliver målt på antal ydelser
Figur B1 viser, at det blandt sygeplejersker, der bliver målt på antallet af leverede ydelser, kun er 3 %,
der vurderer, at ydelsesstyringen giver dem bedre mulighed for at yde faglig forsvarlig sygepleje,
mens andelen, der mener, at ydelsesstyringen giver dem dårligere muligheder for at yde faglig
forsvarlig sygepleje udgør næsten tre ud af fire (72 %). Ca. hver femte (19 %) vurderer, at
ydelsesstyringen ikke har betydning for deres muligheder for at yde faglig forsvarlig sygepleje og 6 %
svarer ”ved ikke”.
Figur B1. Påvirker ydelsesstyringen dine muligheder for at yde faglig forsvarlig sygepleje?
(Sygeplejersker, der bliver målt på antallet af leverede ydelser)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
Ydelsesstyringen giver mig bedre muligheder for at
yde faglig forsvarlig sygepleje
3%
Ydelsesstyringen påvirker ikke mine muligheder for
at yde faglig forsvarlig sygepleje
19%
Ydelsesstyringen giver mig dårligere muligheder for
at yde faglig forsvarlig sygepleje
72%
Ved ikke
6%
Anm.: N =433 (psykiatriansatte sygeplejersker, der bliver målt på antal leverede ydelser). Kilde: DSR Analyse
november 2014.
Figur B2 herunder viser, hvor store andele af sygeplejerskerne i psykiatrien som bliver målt på antallet
af leverede ydelser, der har oplevet en række specifikke konsekvenser, direkte forårsaget af
ydelsesstyringen.
Figuren viser, at næsten tre ud af fire (76 %) har fravalgt at bruge tid på samtale eller samvær med
kolleger og andre fagpersoner, der ikke tæller med i ydelsesregistreringen (25 % ofte, 34 % ind
imellem og 17 % sjældent).
Ca. to ud af tre (65 %) har fravalgt at bruge tid på samtale eller samvær med
patienter/borgere/pårørende, der ikke tæller med i ydelsesregistreringen (13 % ofte, 31 % ind i mellem
og 21 % sjældent).
Næsten tre ud af fem (58 %) har fravalgt fagligt relevante pleje- og behandlingsmuligheder, som ikke
talte med i ydelsesregistreringen (10 % ofte, 25 % ind i mellem og 22 % sjældent).
Over halvdelen (55 %) har bevidst undladt at stille en patient opfølgende spørgsmål for at undgå, at
en samtale trak ud (7 % ofte, 21 % ind i mellem og 27 % sjældent).
To ud af fem (43 %) har forsøgt at fravælge meget tidskrævende patienter (4 % ofte, 20 % ind i mellem
og 20 % sjældent).
DSR Analyse
Side 5 af 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422781_0006.png
Figur B2. Har du – som direkte konsekvens af ydelsesstyringen – oplevet nedenstående?
(Psykiatriansatte sygeplejersker, der bliver målt på antallet af leverede ydelser)
0%
Fravalgt at bruge tid på samtale eller samvær med
kolleger og andre fagpersoner, der ikke tæller med
i ydelsesregistreringen
Fravalgt at bruge tid på samtale eller samvær med
patienter/borgere/pårørende, der ikke tæller med i
ydelsesregistreringen
Fravalgt fagligt relevante pleje- og
behandlingsmuligheder, som ikke talte med i
ydelsesregistreringen
Bevidst undladt at stille en patient opfølgende
spørgsmål for at undgå, at samtalen trak ud
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
25%
34%
17%
76 %
13%
31%
21%
65 %
10%
25%
22%
58 %
7%
21%
27%
55 %
Forsøgt at fravælge meget tidskrævende patienter
4%
20%
20%
43 %
Ja, ofte
Ja, ind i mellem
Ja, men sjældent
Anm: N=430-31 (psykiatriansatte sygplejersker, der bliver målt på antallet af leverede ydelser). Svarene ”nej,
aldrig” (22-51 %), ”Ved ikke” (1-3 %) og ”ikke relevant i mit arbejde” (1-4 %) er udeladt af figuren, men kan ses i
bilagstabel B2. Søjlerne summerer ikke nødvendigvis til den opgjorte sum pga. afrundinger. Kilde: DSR Analyse
november 2014.
Bilagstabel B2. Har du – som direkte konsekvens af ydelsesstyringen – oplevet nedenstående?
(Psykiatriansatte sygeplejersker, der bliver målt på antallet af leverede ydelser)
Ja,
ofte
Været bekymret for, om jeg kunne nå et
bestemt antal ydelser til tiden
Fravalgt at bruge tid på samtale eller
samvær med patienter/borgere/pårørende,
der ikke tæller med i ydelsesregistreringen
Fravalgt at bruge tid på samtale eller
samvær med kolleger og andre
fagpersoner, der ikke tæller med i
ydelsesregistreringen
Oplevet et pres for at udskrive
patienter/afslutte forløb så tidligt som
muligt
Forsøgt at fravælge meget tidskrævende
patienter
Fravalgt fagligt relevante pleje- og
behandlingsmuligheder, som ikke talte
med i ydelsesregistreringen
Bevidst undladt at stille en patient
opfølgende spørgsmål for at undgå, at
samtalen trak ud
Anm.: se figur 2b
46%
13%
Ja, ind i
mellem
36%
31%
Ja, men
sjældent
11%
21%
Nej,
aldrig
6%
32%
Ved
ikke
0%
1%
Ikke
relevant*
1%
2%
Total
100%
100%
25%
34%
17%
22%
2%
1%
100%
26%
29%
21%
16%
2%
7%
100%
4%
10%
20%
25%
20%
22%
51%
37%
1%
3%
4%
2%
100%
100%
7%
21%
27%
42%
2%
1%
100%
DSR Analyse
Side 6 af 6